Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


All Media


Matches 201 to 250 of 4,111     » Thumbnails Only

    «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 83» Next»

 #   Thumb   Description   Linked to 
201
Anne Sehested
Anne Sehested
 
 
202
Anne Sophie Rawert
Anne Sophie Rawert
 
 
203
Anne Steensen
Anne Steensen
Med børnebørn, Edel Mund og Sophie Steensen 
 
204
Anne Thott
Anne Thott
 
 
205
Anne von Offenberg
Anne von Offenberg
 
 
206
Anne-Marie of Denmark
Anne-Marie of Denmark
 
 
207
Annette Haxthausen
Annette Haxthausen
 
 
208
Annette Lange
Annette Lange
 
 
209
Annette Løvenskiold
Annette Løvenskiold
 
 
210
Anrep coat of arms
Anrep coat of arms
 
 
211
Anthon Nicolas le Sage de Fontenay
Anthon Nicolas le Sage de Fontenay
 
 
212
Anthonius Krieger
Anthonius Krieger
 
 
213
Antoinette Rantzau
Antoinette Rantzau
 
 
214
Antoinette von Gersdorff
Antoinette von Gersdorff
 
 
215
Antoinette von Lowzow
Antoinette von Lowzow
 
 
216
Anton Evers
Anton Evers
 
 
217
Anton Joachim von Gersdorff ©
Anton Joachim von Gersdorff ©
Tved kirkes kapel paa Mols 
 
218
Anton von Ellbrecht, 1790-1857
Anton von Ellbrecht, 1790-1857
 
 
219
Anton von Hedemann
Anton von Hedemann
 
 
220
Antonia Briand de Crèvecoeur
Antonia Briand de Crèvecoeur
 
 
221
Antonie Wernich
Antonie Wernich
 
 
222
Antonio Boggiano Pico
Antonio Boggiano Pico
 
 
223
Aragon coat of arms
Aragon coat of arms
 
 
224
Arctander coat of arms
Arctander coat of arms
Skjoldet er blaat, deri en paa grøn jord staa­ende naturligfarvet Vildmand med grøn Krans om Hoved og Lænd, der med venstre Haand støtter sig til en brun Kølle og i højre Haand fører en gaaende brun Bjørn i Guld-Kæde. Hjelmmærke: En opstigende naturligfar­vet Vildmand med grøn Krans om Hoved og Lænd, holdende i de oprakte Arme en otte-takket Guld-Stjerne. Hjelmklæde: Indvendig Guld, udvendig blaat.

Vaabenet er talende. Navnet Arctander er den græske Form for »Nordmand« sammensat af arktos (Nord) og Stammen andr (Mand). Ordet arktos betyder ogsaa Stjernebilledet »Den store Bjørn, hvilket er udtrykt baade ved Bjørnen, som »Nordmanden« holder i en Lænke, og Hjelmmærkets ottetakkede Stjerne. Vaabenet er gengivet efter Af­bildning af Aftryk af Signet anvendt af const. Byfoged i Christianssand Eduard Arctander (1750-1792) og optaget i Heraldisk Selskabs Vaa­benrulle som Nr. 464 for Agnaterne af Amtmand over Frederiksborg Amt, Konferensraad Hans Nikolai Arctander (f. i Borge, Norge, 1757, død 1832 (1837 ?), der er Slægtens første bosiddende Mand her i Landet.

Slægtens første kendte Mand er Borgmester i Trondhjem Nils Lau­ridssøn (f. ca. 1490 paa Sjælland), hvis Søn Arehidiacon i Trondhjem Laurits Nilssøn Arctander (1527-1596) optog Navnet Arctander.


Af Slægtens Medlemmer kan nævnes:

Fru Godsejer Ida Jonsson (f. 1873), Helsingfors,

Maskinmester Harald Arctander (f. 1878), Birkerød.

Pianisten Johannes Arctander (f. 1879), København.

Direktør Poul Arctander (f. 1882), København.

Mrs. Ellen Erika Buck (f. 1882), Minneapolis

Elektroingeniør Erik Arctander (f. 1889), Chicago.

Fru Direktør Magna o. Irgens-Bergh (f. 1891), Charlottenlund.

Generalkonsulinde Agnes Amely Arthur Schrøder (f. 1893), Hamburg.

Arkitekt Philip Arctander (f. 1916), København.

Cand. pharm. Steffen Arctander (f. 1919), København.

Litt.: Stamtavler over Familien Breder og de med den beslægtede. Familier Preus og Arctander. Kristiania 1876. 
 
225
Arenfeldt coat of arms
Arenfeldt coat of arms
 
 
226
Arenfeldt coat of arms
Arenfeldt coat of arms
 
 
227
Arenstorff (in Germany) coat of arms
Arenstorff (in Germany) coat of arms
 
 
228
Arenstorff coat of arms
Arenstorff coat of arms
 
 
229
Arenstorff coat of arms
Arenstorff coat of arms
 
 
230
Arent von der Kuhla
Arent von der Kuhla
 
 
231
Arild Huitfeldt
Arild Huitfeldt
 
 
232
Arne Sandholt
Arne Sandholt
 
 
233
Arnold Lindhardt Christensen
Arnold Lindhardt Christensen
 
 
234
Arntzen coat of arms
Arntzen coat of arms
 
 
235
Ascheberg coat of arms
Ascheberg coat of arms
 
 
236
Aschersleben coat of arms
Aschersleben coat of arms
 
 
237
Asdal
Asdal
Asdal sogn, Vennebjerg herred, Hjørring amt.

Den første ejer af Asdal, der kendes, er hr. Niels Ovesen af den adelsslægt, genealogerne efter dens skjoldmærke benævner Panter. Niels Ovesen ejede adskilligt gods på disse kanter, foruden Asdal havde han Skovgaard og Kærsgaard i Vennebjerg herred og Knivholt i Horns herred. Han var en velstående og anset mand, førte ridder­navn og fik sine 2 børn gift ind i den sjællandske adelsslægt Lunge, der netop da havde sin blomstringstid. Datteren Ingeborg, der sad enke, ægtede ca. 1390 den senere rigsråd og hofmester Anders Jakob­sen Lunge; sønnen, Anders Nielsen Panter, skrev sig 1393 af Asdal og giftede sig med Regitze Jakobsdatter Lunge; hun døde snart; han må være død 1405 eller 1406, men havde forinden ægtet Ide Lydersdatter Holck, der 1406 ejede Asdal og siden indgik nyt ægteskab med hr. Lyder Kabel til Fuglsang, som 1415 skrev sig til Asdal. Anders Nielsen og fru Regitze efterlod sig kun et barn (?), en datter ved navn Johanne. Denne person, der først døde 1477 som den sidste af sin slægt, opnåede ved arv store rigdomme, og i de adelige slægte-bøger ved man at fortælle om hende, at hun havde siddet i rigsrådet. Dette er sagn, men hun var 1462 - 63 kgl. lensmand i Vendsyssel. Det siges, at hendes slægtninge afviste Bonde Dues frieri til hende; men at denne derefter ved vold bortførte hende og således opnåede at få del i hendes rigdomme og — tør man håbe — ynder. Da der 1419 skiftedes efter den gamle Niels Ovesen, optræder i hvert fald Bonde Due på sin hustru fru Johannes og Anders Jakobsen Lunge på sin hustru fru Ingeborgs vegne som arvtagere. Begge parter fik arvelod i Asdal; men efter at fru Johanne før 1422 havde indgået nyt ægteskab, denne gang med hr. Niels Eriksen Banner, gik gården helt over i denne slægts besiddelse og forblev deri i næsten 200 år som et af familiens hovedsæder. Niels Eriksen var sjællænder; faderen ejede Vinstrup, og denne gård gik da også i arv til sønnen, der 1438 var rigsråd og havde Skivehus len inde, senere sad han som lensmand på Aalborghus. Han, der endnu levede 1444, tog del i de politiske begivenheder i landet, var med til at afsætte Erik af Pommern og indkalde Chri­stoffer af Bayern. Med hans søn, Anders Nielsen, nåede slægten frem til endnu større anseelse; han blev ridder og rigsråd og var som fa­deren lensmand på Aalborghus, der forøvrigt også senere indehavedes af hans søn og sønnesøn. Den stærke tilknytning til dette vigtige nør­rejyske len hænger sammen med, at Anders Nielsen og hans efter­kommere helt blev jyske herremænd og blandt disse regnedes mellem de rigeste. Anders Nielsen selv ejede foruden Asdal, Kokkedal og Højriis endnu 2 mindre jyske herregårde, hvortil endelig kom det sjællandske Vinstrup. Om hans anseelse vidner det, at han 1486 un­der kong Hans' ophold i Norge var blandt de tre, der førte regerin­gen i Jylland; samme år døde Anders Nielsen. Hans eneste søn Erik Andersen var da død få år før, men dennes enke Karen Gøye skrev sig 1480 - 88 til Asdal. Med deres søn Erik Eriksen nåede familien frem i allerførste plan. Erik Eriksen Banner forlenedes 1514 med Kalø len og beholdt det gennem 40 år til sin død 1554. Han var ude for det kostbare uheld, at Gustav Vasa, der da holdtes fangen på Kalø-borgen, undslap fra ham 1519. Christiern II, hvem det skete kom meget ubelejligt, idømte ham en bod på 1.600 gylden, en kæmpesum svarende til 8.000 tdr. rug ; det kom dog ikke af denne grund til noget brud mellem konge og lensmand, og Erik Banner deltog heller ikke i opstanden mod kongen; først da han direkte truedes, gik han over til Frederik I. Det skadede ham dog ikke, at han så længe havde holdt fast ved den fordrevne konges sag; han blev nu rigsråd. Mærkeligt er det at se, at han var en af de få adelige herhjemme, der gik ind for den nye religiøse bevægelse, der netop nu dukkede op her i landet. Han lod den luthersksindede Simon Skonning kalde til Thorsager, Kaløs sog­nekirke, og efter et samtidigt vidnesbyrd var det ham mere end Mogens Gøye, der var ledende inden for oppositionen mod den gamle kirke. Da Frederik I var død, gik Erik Banner naturligt nok kraftigt ind for hertug Christians kongevalg; Christiern II's sag havde han forlænget helt sluppet, og da Skipper Clements-fejden brød ud, tog han — der i øvrigt vides at have været vel lidt af bønderne på sin egn — bestemt stilling imod den. Da oprøret sloges ned med stormen på Aalborg, var Erik Banner sammen med Johan Rantzau øverstbefalende over hertug Christians tropper. Noget bondehad spo­res i øvrigt heller ikke nu hos ham, og hans rolige udførelse af for­skellige administrative hverv i de oprørske egne bidrog til at bero­lige stemningen der. Efter at Christian III var valgt til konge, var Erik Banners succes sikret. Han knyttedes nøje til kongen og opnåede 1541 at blive rigs­marsk, og på Christian III's rejser var han flere gange med, således ved mødet ved Brømsebro med Gustav Vasa; det må have været med underlige følelser, Erik Banner her stod ansigt til ansigt med den mand, der i sin ungdom havde været hans fange, og hvis flugt havde kostet ham så dyrt. I sine sidste år skrev Erik Banner sig oftest til Asdal; sønnen Frands synes allerede i faderens levetid at have over­taget Kokkedal; han skrev sig i hvert fald dertil. Først 1554 døde Erik Banner, ca. 70 år gammel, på Kalø, der mere end nogen af hans herregårde havde dannet rammen om hans liv; han begravedes i Tor­slev kirke, Kokkedals sognekirke. Det er sagt om Erik Banner, at han var »en af de betydeligste danske adelsmænd på reformationstiden«; ingen af hans børn arvede hans evner. Godset deltes mellem arvingerne, og Asdal med Bangsbo tilfaldt sønnen Otte, der fra 1560 til sin død sad som lensmand for Sejl­strup len; mest bemærket er han blevet ved sit ægteskab med Inge­borg Skeel til Voergaard; hun beholdt lenet efter mandens død 1585, da han havde fået det for sin og sin hustrus levetid. Fru Ingeborg har vel — som næppe nogen anden — formået at leve i vendelboernes sagn, og ikke for sine dyders skyld, oftest er det vel kun de sædvanlige vandresagn, der er blevet lokaliseret til Voer­gaard (aldrig til Asdal) og har fået Ingeborg Skeel til hovedperson; noget påfaldende må der givetvis have været over hende. Hendes myndighed må have overgået andre adelsfruers, hendes økonomiske sans og driftighed ligeledes, og det er værd at huske, at mange adelige enker i de dage afgjort ikke var sinker. Hun skaffede sig en fin kvægbesætning på Voergaard. At hun drev handel med korn og mur­sten er også interessant nok, men mærkeligere var det, at hun lod sine folk drive købmandsskat på markeder og lignende. Sine kirker holdt hun i god stand, og hun opretholdt i det store og hele et ven­skabeligt forhold til gejstligheden. Otte Banner og fru Ingeborg havde ingen børn, og inden sin død havde Otte Banner været optaget af spørgsmålet om, hvem der skulle arve Asdal efter ham ; han var stemt for, at gården skulle tilfalde hans broder Anders Banners sønner med Dorthe Rud, men stillede som betingelse, at kongen ville gøre gaven urokkelig. Frederik II var velvillig heroverfor — således som det fremgår af et bevaret konge­brev — det, at »Asdal i mere end menneskelig hukommelse havde været hos de Bannere«, talte efter kongens mening stærkt for tanken. Otte Banner synes at have truffet testamentariske bestemmelser her­efter; men det blev dog hans søster Karen, der ved Ingeborg Skeels død 1604 og efter langvarige og indviklede retsstridigheder blev ejer af Asdal. Karen Banner døde allerede 1611, og gården fik en urolig skæbne i de nærmest påfølgende år. Flere adelige havde samtidig arvepart i den. Efterhånden samledes den i Frederik Rantzaus be­siddelse (død 1645) og overgik til hans søn Otto, der dog efterhånden erhvervede sig mange andre og større gårde. Ved faderens død var han kun et barn; hans besiddelse af Asdal kom da også til at blive meget langvarig, idet han først døde 1719. Mest bekendt er Otto Rantzau blevet derved, at han 1671 ophøjedes i grevestanden. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

ca. 1350 Niels Ovesen (Panter)

ca. 1415 Lyder Kabel

1419 Bonde Due og Anders Jakobsen Lunge

1425 Niels Eriksen Banner

ca. 1430 Voldsted

1611 - 32 Mange parthavere

1632 Fr. Rantzau

1793 S. Hillerup

1801 A. H. Rasmussen

1803 - 68 Forskellige ejere

1868 O. Chr. Olsen

1915 - 35 Forskellige ejere

1935 J. Andreasen 
 
238
Asta Frijs Grundtvig
Asta Frijs Grundtvig
 
 
239
Astrid Emilie Kannegaard
Astrid Emilie Kannegaard
 
 
240
Astrid Stampe
Astrid Stampe
 
 
241
Astronom Tycho Brahe
Astronom Tycho Brahe
 
 
242
Astrup
Astrup
Grinderslev sogn, Nørre herred, Viborg amt.

Gården Astrups historie kan følges tilbage til det 15. århundrede. I begyndelsen af dette århundrede synes den at have været ejet af en mand ved navn Rigild Puge; men allerede før århundredets midte kom den i slægten Juels besiddelse. Som et vidnesbyrd herom ses den dag i dag Juel'ernes våben på kalkmalerier i kirken i Grinderslev. Først ejede Iver Juel den fra ca. 1460, dernæst ejede sønnen Kjeld Iversen Juel den. Han døde 1536. Efter ham fulgte sønnen Iver Kjeld­sen Juel, der var en meget godsrig mand, som også ejede Stubbergaard og Rydbjerg. Han døde 1556. Den næste ejer, hvis navn var Niels Kjeldsen Juel, har formentlig været en broder til den forrige. Han var en rig mand, der flere gange lånte kronen penge. Da han var død i 1573, efterfulgtes han af Kjeld Iversen Juel; men med ham var det også forbi med Juel'ernes herredømme på gården. Han døde i 1606, og dernæst gik gården vistnok over til hans slægtning Kjeld Brockenhuus. Enken Edel Ulfeldt, og sønnen Just Brockenhuus solgte 1622 Astrup til Christoffer Friis, og nu blev Astrup hos Friis'erne i et lille hundrede år, og det synes at have været noget af en nedgangs- og trængselstid for godset. Om Christoffer Friis ved vi ikke noget videre; men sønnen Otte Friis, der blev ejer af Astrup efter faderens død i 1657, gik økonomisk fuldstændig til grunde, ja sad endda en tid arresteret for gæld og måtte 1692 afstå godset til søsteren Margrete Friis, der havde forstrakt ham. Hun overdrog det dog atter i 1694 til hans datter Elisabeth Friis, der i 1702 lod det overgå til sin moder fru Birgitte Lykke. Alle disse manipulationer med ejendomsretten til godset er et udtryk for, hvilke økonomiske vanskeligheder hr. Ottes efterladte hustru, datter og søster måtte kæmpe med — på grund af hans uheldige økonomi. Vore kilder oplyser også andet, der taler om dette. I maj måned 1700 fik fru Elisabeth Ottesdatter Friis til Astrup ved rentekammerresolution eftergivet 126 rigsdaler, som hun reste­rede i ekstraskat, og oplysninger fra skattemandtallet fra 1704 viser ligeledes, at der var smalhals i dette godsejerhjem. Forholdene var typiske for mange af de gammeladelige herremandshjem i de svære år efter enevældens indførelse. Det fremgår deraf, at selve gården var bortforpagtet, og fru Birgitte Lykke sad uden anden hushjælp eller tjenerskab end en pige. 1708 kom der igen et mandfolk til roret på Astrup. Det var fru Birgittes søn Mogens Friis, der overtog godsets tøjler, efter at mode­ren var død; men han blev snart ked af at slås med vanskelighederne og solgte det i 1714 til major Chr. Kruse. Herefter følger en række ret hastige ejerskifter. Chr. Kruse gik fallit, og Astrup blev i 1723 ved tvangsauktion solgt til oberst Verner Parsbergs enke, fru Chri­stiane Barbara Rantzau, som 2 år efter overdrog det til sin søn rit­mester Johan Parsberg, der i forvejen sad på Eskjær. Efter hans død i 1730 blev Astrup 1735 solgt til hans stedfader, gehejmekonferens­råd Claus Reventlow, der beholdt godset 15 år og derefter solgte det til Peder Malling. Denne, der var søn af en herregårdsforvalter, var selv begyndt som forvalter på Rosenholm; derefter blev han forpagter af Taarupgaard, og endelig blev han selv godsejer og desuden borgmester i Viborg. Denne dygtige mand havde en søn, der nåede endnu videre. Det var Ove Malling, der svang sig op til at blive gehejmestatsminister og i sin alderdom nedskrev nogle erin­dringer om tilstandene på Astrup gods og blandt egnens bønder i hans barndom og ungdom. Nogle brudstykker af disse optegnelser skal gengives her: »... i hele omegnen så godt som ingen selvejere, nogle hoverifrie bønder, som betalte penge for (= i stedet for) hove­riet, og sådanne stod sig almindeliges vel. Min fader forøgede disses antal ved at tilstå hoverifrihed til samtlige godsets bønder, som boede en mil eller derover borte fra gården (Astrup), for hvem hoveriet såle­des var meget besværligt, og derfor forarmende ...«. Til Astrup hørte gårde i Grinderslev, Grønning, Thise, Jebjerg og Lyby i Salling Nørre herred, i Oddense og Otting sogne i Hindborg herred og Ramsing sogn i Rødding herred. Malling fortsætter: »Af alle private godsejere i Danmark var min fader, så vidt mig bekendt er, den første, der ved frivillig forening gav hoverifrihed til et helt gods, og selv drev hovedgården«. Om gårdens udseende siger han følgende: »En gammel grundmuret hovedgårdsbygning, efter middelalderens form, havde min fader nedbrudt og med den det deri værende gamle bondefængsel, hullet kaldet; i et nyt bekvemmere våningshus blev intet sådant indrettet«. Også et andet torturinstrument fjernede Peder Malling fra sin gård, nemlig træhesten. Det nye »våningshus«, som Ove Malling taler om, var opført i bindingsværk, og en del af det står endnu. 1767 solgte Peder Malling Astrup til etatsråd Axel Rosenkrantz de Lasson med 33, 14 og 328 tdr. htk. Lasson viste sig som en ualminde­lig human godsejer og en initiativrig fremskridtsmand, der foretog omfattende plantninger samt forsøgte sig med dyrkning af humle, to­bak og hør. Dertil var han en fint kultiveret mand, der udvidede hovedbygningen, anlagde park og førte stort hus. Imidlertid fik Lasson 1792 tilladelse til at sælge bort af fæstegodset, uden at herregår­den af den grund skulle fortabe sine friheder og rettigheder, og to år senere ydermere tilladelse til at udparcellere selve hovedgårdsmar­ken i 16 parceller. Den sidste tilladelse synes han ikke at have gjort fuld brug af, og 1797 solgte han Astrup, hvis bøndergods nu var svundet ind til 120 tdr. htk., til forpagter på Rugaard, C. A. Tram, der bortsolgte resten. Lasson købte senere en del ejendomme i Skive, bl. a. det udparcellerede Gammel Skivehus, men blev knækket øko­nomisk i de svære tider under krigen 1807 - 14. Han døde 1813, og hans efterkommere måtte slå sig igennem som fattige fiskere og boelsmænd i Vester Han herreds klit. Astrups hovmarker bestod ved år 1790 af ca. 215 tdr. ld., og der var på det tidspunkt 39 hovbønder til at drive dem. Tram til Astrup blev en indflydelsesrig mand på egnen, blev land­væsens- og tiendekommissær og senere kammerråd. Han døde i 1835, og i 1838 solgte hans enke Astrup til V. F. Moldenhawer. Denne ejede godset til sin død i 1846, hvorefter hans arvinger solgte det til C. G. C. O. Eckermann, der i forvejen ejede nabogodset Nørgaard, og justitsråd C. P. R. Ingerslev til Marselisborg. Disse solgte samme år Astrup til tobaksfabrikant, kancelliråd Thomas Funder i Århus. Thomas Funder var søn af tobaksfabrikant Peder Funder i Århus og gik 1826 selv ind i faderens branche; men forinden havde han taget juridisk embedseksamen, og han nøjedes da heller ikke med at virke som forretningsmand, men gik ind både i landspolitik og kom­munalpolitik. 1834 blev han valgt til stænderdeputeret for Jyllands 2. købstadsdistrikt, og 1841 genvalgtes han. 1848 - 49 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849 - 53 medlem af landstinget. Desuden var han borgerrepræsentant, rådmand, spare­kassedirektør m. v. i Århus. Han døde 1860, og hans enke overdrog 1868 Astrup til sin svigersøn kaptajn A. L. H. Müller. Han døde 1884; men enken beholdt gården til 1906. Da blev den købt med 440 tdr. Id. af Danmarks Afholdsforening, der her oprettede et red­ningshjem for alkoholister og bortsolgte en del af jorden. Efter en halv snes års forløb købte Chr. Lauritzen Astrup og lagde 100 tdr. ld. af dens jord ind under en nyopført gård, Astruplund, som han der­efter solgte. Selve Astrup solgte han også. Køberen, direktør J. C. Breum beholdt den kun til 1921, da han solgte den til J. C. S. Bund­gaard. Ti år efter overtog Jydsk Landkreditforening gården efter tvangsauktion og videresolgte den 1932 til P. Damgaard Knudsen. I 1943 købte direktør J. C. Breum Astrup for 220.000 kr. og blev så­ledes for anden gang indehaver af gården. Til denne ligger der nu 205 tdr. Id. hvoraf 110 tdr. ld. er ager. Astrup ejes siden 1950 af kap­tajn Egon v. Bülow. Axel Rosenkrantz de Lasson opførte 1773 i vinkel med Mallings bindingsværksbygning en grundmuret fløj i én etage med gavlkvist over midterpartiet og byggede i 1786 til den østre ende af denne nye fløj en anselig og smuk pavillon i nyklassisk stil af røde mursten i 2 etager med stort mansardtag. Direktør Breum og kaptajn v. Bülow har ladet bygningen gennemgå omfattende restaureringer. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1407 Rigild Puge

ca. 1460 Iver Juel

1606 Kjeld Brockenhuus

1622 Christoffer Friis

1714 Chr. Kruse

1723 Christiane Rantzau

1735 Cl. Reventlow

1750 Peder Malling

1750'erne Den gamle hovedbygning nedbrudt, vestre fløj opført i bindingsværk

1767 A. Rosenkrantz de Lasson

1773 Midterfløjen opført af grundmur

1786 Toetages pavillon tilbygget i øst

1797 C. A. Tram

1835 - 46 Forskellige ejere

1846 Th. Funder

1868 -1943 Forskellige ejere

1943 J. C. Breum

1950 E. v. Bülow 
 
243
Athena of Denmark
Athena of Denmark
 
 
244
Aubert coat of arms
Aubert coat of arms
Fransk Slægt, adlet 1612 af hertug Henrik von Lothringen. Slægten kom til Danmark med oberstløjtnant, senere generalmajor Francois Jacques Aubert (1727-93), som ved patent af 7. marts 1776 blev optaget i dansk adelig stand. 
 
245
August Frederik Rantzau
August Frederik Rantzau
 
 
246
August II (Elector of Saxony) coat of arms
August II (Elector of Saxony) coat of arms
August II der Starke 
 
247
August II. of Poland
August II. of Poland
 
 
248
August Schultz
August Schultz
 
 
249
August Schütte
August Schütte
 
 
250
August Villads Bech, 1815-1877
August Villads Bech, 1815-1877
 
 

    «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 83» Next»



This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard