Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


All Media


Matches 51 to 100 of 4,111     » Thumbnails Only

    «Prev 1 2 3 4 5 6 ... 83» Next»

 #   Thumb   Description   Linked to 
51
Ahlefeldt (Eskilsmark) coat of arms
Ahlefeldt (Eskilsmark) coat of arms
 
 
52
Ahlefeldt coat of arms
Ahlefeldt coat of arms
Rixingen, Langeland 
 
53
Ahlefeldt coat of arms
Ahlefeldt coat of arms
Holstensk uradelsslægt, hvis stamfader formentlig er Benedict de Prodole (1220). Geheimeraad Burchard Ahlefeldt til Eskilsmark etc. blev 7. maj 1672 ophøjet i grevestanden. 
['More Links'] 
54
Ahlefeldt-Dehn coat of arms
Ahlefeldt-Dehn coat of arms
 
 
55
Ahlefeldt-Dehn coat of arms
Ahlefeldt-Dehn coat of arms
Vaabenskjoldet delt; i 1. Halvdel delt af Blaat og Hvidt, 1. en hvid Vinge fast paa Delingen, i 2. to røde Bjelker; i 2. Halvdel en sort Gryde under 3 femoddede Sølv Stjerner jævnsides i Guld. Paa Skjoldet en friherrelig Krone, paa hvilken 2 Hjelme; I: det Ahlefeldtske Hjelmtegn; II: en femoddet Sølv Stjerne mellem 2 sorte Vinger. Skjoldholdere: en hvid Mynde og en naturlig farvet Bjørn, begge tilbageseende og med rødt Halsbaand. 
 
56
Ahlefeldt-Laurvig-Bille coat of arms
Ahlefeldt-Laurvig-Bille coat of arms
 
 
57
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn coat of arms
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn coat of arms
 
 
58
Ahlefeldt-Laurvigen coat of arms
Ahlefeldt-Laurvigen coat of arms
Greve Vaabenskjoldet er firdelt ved et sølv kors med grevekronet delt sølv hjerteskjold, hvori henholdsvis en sort vinge fast paa delingen og to røde bjelker; i 1. og 4. Felt: en kronet Sølv Løve staaende i en Guld Hellebard i Blaat; 2. og 3. Felt: delt af Blaat, hvori en i Vand gaaende oprejst kronet Guld Løve og Guld, hvori 2 opretstaaende røde Fisk omsatte af 12 sorte Kors. Hjelmene II I III alle grevekronede; I: en siddende kronet Guld Leopard holdende i hver Forpote 3 røde flag, med hvidt Kors; II: en Guld Ørn; III: en paa en rød Pude siddende hvid Hund med rødt Halsbaand; Skjoldholdere: en Guld Løve med Sølv Hjelm, hvorpaa en femtakket Krone med 7 hvide Fjer og en hvid Elefant. 
['More Links'] 
59
Ahnen coat of arms
Ahnen coat of arms
 
 
60
Ahnen-doc
Ahnen-doc
von Ahnen family 
 
61
Akeleye coat of arms
Akeleye coat of arms
 
 
62
Alan Brommeland
Alan Brommeland
with his wife Sandra Barnes 
 
63
Albert and Charlene of Monaco
Albert and Charlene of Monaco
Wedding photo 
 
64
Albert Arendrup
Albert Arendrup
 
 
65
Albert Conrad von Holstein
Albert Conrad von Holstein
 
 
66
Albert Hermansen Skeel, 1550 - 1609
Albert Hermansen Skeel, 1550 - 1609
 
 
67
Albertin coat of arms
Albertin coat of arms
 
 
68
Albertine Cathrine von Benzon
Albertine Cathrine von Benzon
 
 
69
Albrecht Schaffalitzky de Muckadell
Albrecht Schaffalitzky de Muckadell
 
 
70
Albret Rytter Skeel
Albret Rytter Skeel
Skeel anetavlen i Aalum kirke 
 
71
Albret Rytter Skeel
Albret Rytter Skeel
Slægten Skeel-Scheel, Coat of Arms. 
 
72
Albret Rytter Skeel
Albret Rytter Skeel
Skeel familiens segl 
 
73
Albret Skeel
Albret Skeel
 
 
74
Albret Skeel (1572-1639)
Albret Skeel (1572-1639)
 
 
75
Albret Skeel, - 1568
Albret Skeel, - 1568
 
 
76
Albret Skeel, 1572 - 1639
Albret Skeel, 1572 - 1639
 
 
77
Albret Skeel, Gavebrev af 1471
Albret Skeel, Gavebrev af 1471
 
 
78
Albæk
Albæk
Suldrup sogn, Hornum herred, Aalborg amt.

Inde midt i Himmerland — i en ikke særlig fed egn — ligger herre­gården Albæk, en af de små herregårde, hvorpå denne del af Dan­mark er så rig. Første gang Albæk omtales er i begyndelsen af 1400-tallet. Det er vel tvivlsomt, om der da kan siges at have været en herre­gård der. Måske har der oprindelig kun ligget en stor enestegård, beboet af bønderfolk. Endnu i 1499 omtales en bondegård i Albæk, hvorpå da Mikkel Bonde boede ; han var ikke selvejer, men hørte under Malte Lauridsen Viffert, der havde fået bondegården ved arv efter sin fader Las Viffertsen. Denne Las Viffertsen var en søn af Viffert Jonsen til Torstedlund, der levede i første halvdel af 1400-tallet. Allerede så langt tilbage hører man altså om slægtskabsforhold mellem ejerne af Albæk og ejerne af Torstedlund, en forbindelse, der fik sin store betydning i de to gårdes historie. Las Viffertsen kom gennem arv fra sin svigerfader Las Maltesen Krag i besiddelse af Al­bæk; svigerfaderen menes at have ejet gården ved begyndelsen af 1400-tallet. Las Viffertsen skrev sig til Rebstrup i samme herred; men da han 1480 indvordede sin ejendom, omtales derimellem »al Albæk«. Denne lovhævd på godset skulle få sin store betydning nogle år senere. Henrik Knudsen Gyldenstierne til Restrup gjorde da ved sin foged krav på et byggested i Albæk mark og en fjerding jord dertil. Sagen indankedes 1494 for kongens retterting, der da holdtes i Horsens. For Las Viffertsen mødte hans hustru fru Gyda — hr. Las lå selv hjemme på sottesengen — fruen må have forstået at tale sin sag godt for kongen og hans gode mænd, for hun vandt den, dog vel først og fremmest takket være lovhævden fra 1480. Fru Gyda har i øvrigt også på anden måde vist sin forretningssans og administra­tionsevne; efter sin mands død havde hun Skt. Jørgens Hospital uden for Aalborg i forlening. Sammen med ægtefællen havde hun 1481 stiftet sjælemesser i helligåndshuset i Aalborg for sig selv og hus­bonden, for svigerforældrene og andre gode venner og slægtninge. Las Viffertsen døde sidst i 1490'erne og efterlod sig 3 sønner og 3 døtre. Af disse kom Malte Lauridsen, der desuden ejede Rebstrup, Gunderstedgaard og Torstedlund, i besiddelse af Albæk, og fra 1519 skriver han sig til denne gård. Han deltog i opstanden mod Chri­stiern II og benyttedes adskillige gange af Frederik I til kommissions­arbejde. Under Grevens Fejde tog han naturligt nok parti for Chri­stian III; det havde da også til følge, at de oprørske bønder 1534 nedbrændte Albæk, der derved kom til at dele skæbne med så mange andre himmerlandske herregårde. Selv havde Malte Lauridsen reddet sig bort forinden med sin familie. Han nævnes — tillige med sønnen Albert — blandt de mange adelsmænd, der opregnes i indledningen til Christian III's reces af 1536 og må være død omkring midten af år­hundredet. Hans søn Albert Maltesen Viffert overtog Albæk, men ejede desuden herregårdene Møllrup på Djursland og Gelskov i Sal­linge herred; i hvert fald var han 1565 høvedsmand for hærudbud­det af Kalø len. Med hans søn Anders Maltesen uddøde 1601 slægten Viffert på mandssiden; året forinden havde han imidlertid solgt Albæk til Niels Krabbe til Torstedlund og Vesløsgaard (død 1626). Dennes søn Iver havde 4 himmerlandske gårde samlet på sin håndforuden Albæk, Rebstrup, Kongstedlund og Randrup; han blev 1634 lensmand på Mariager Kloster, men døde allerede 1641.

Efter Iver Krabbes død synes broderen Gregers, der havde arvet Torstedlund, at have bestyret Albæk for hans to døtre; han nævnes flere gange i tingbøgerne som herre til Albæk. Personlig har han dog næppe i de første år fået megen tid til at tage sig af godset. 1640 var han blevet medlem af rigsrådet og anvendtes derefter i de nærmeste år adskillige gange på sendefærder til udlandet. 1641 - 42 deltog han således i grev Valdemar Christians ambassade til Rusland. Året efter sendtes han som gesandt til Osnabrück. 1644 forhandlede han med Nederlandenes gesandter i København og blev senere på året land-kommissær i Jylland. 1651 udnævntes han til statholder i Norge.

Da Iver Krabbes døtre var blevet gift — Ingeborg i 1654 med offi­ceren Anders Sandberg til Quelstrup, Helvig med oberst Mogens Kruse til Spøttrup — overtog svigersønnerne i fællesskab Albæk. Vistnok i deres tid udvidedes gårdens landbrug betydeligt, dels ved opbrydning af jord, der ikke tidligere havde været dyrket, dels ved at gårdene Povlstrup, Risgaard og Hvingelhat lagdes under herregården. I 1662 kunne der til Albæk gård sås 15 tdr. rug, 12 tdr. byg og 45 tdr. havre. Der avledes 60 læs enghø. Under herregården hørte da 3 gårde i Suldrup by, 3 i Østrup, 3 i Hyldal, I i Hyllested, I i Frendstrup og 1 i Hjedsbæk. I Ersted 5 gårde og 2 bol og i Hjeds ligeledes 5 gårde og 2 bol, i Giver by 4 gårde desuden Aagaard og Katbygaard. Endelig enegårdene Lynderupgaard, Sønderlund og Veggergaard. I Nibe ejede godset to huse og et bundgarnsstade, i Aalborg to gamle boder ved Gammel Mølle. I 1662 var en del af godset ubesat; det var jo kun så få år siden, svenskekrigenes hærgninger havde ramt disse egne, og det temmelig hårdt, da de lå nær ved alfarvej. I 1663 solgte Mogens Kruse sin halvdel af Albæk til provst Jakob Faber i Skive, som få år efter — i 1667 — videresolgte den til Anders Sandberg; denne havde nu hele gården og godset i samlet besiddelse. Anders Sandberg var en af sin tids kendteste militære. Efter skole­gang på Herlufsholm 1635 - 37 drog han i udenlandsk krigstjeneste og kæmpede i Spanien og Frankrig under generalmajor Hans Schack. 55 år gammel udnævntes han til generalmajor og deltog som sådan i Den skånske Krig. Mest kendt er han blevet ved sin optræden under Slaget ved Lund 4. december 1676. Svenskerne omgik i mørket den venstre fløj, som Sandberg kommanderede. Det påfølgende slag ud­viklede sig ugunstigt for danskerne og endte med nederlag; der gik fuldstændig panik i Sandbergs eskadroner; først i Landskrona stand­sedes flugten. For Sandberg fik slagets gang de alvorligste konsekven­ser; han blev suspenderet og anklaget for forsømmelighed og mang­lende mod. En nedsat krigsret dømte ham fra ære, liv og gods; han benådedes dog af kongen, men mistede sin stilling. Eftertiden har dømt ham mildere. Han kan næppe siges at have hovedskylden for slagets udfald, og han manglede ingenlunde personligt mod. Dommen og den skam, der faldt på ham, nedbrød ham fuldstændigt; han døde det følgende år som den sidste mand af sin slægt. To år tidligere havde hans søster Birgitte solgt Albæk til fru Dorte Daa, enke efter den tidligere omtalte Gregers Krabbe. Hun døde imidlertid endnu 1675, og hendes søn Claus Krabbe få år efter — i 1678, kun 30 år gammel uden at efterlade sig afkom. Claus Krabbes enke ægtede admiral Christian Bielke og bragte såvel Albæk som Torstedlund til ham. Af de to herregårde og deres tilliggende lod han 1686 oprette et birk, der vedblev at bestå til 1814. Ved opmålingen til den store matrikel bestod Albæk hovedgårdsjord af 13 marker, hvoraf de 5 såedes og 8 hvilede. Jorden karakteriseredes ved denne lejlighed som meget skarp; der lå kun ringe eng til den, og avlingen til gården betegnedes i det hele som meget ringe. Det dyrkede areal var på 119 tdr. Id. med knap 18 tdr. htk. Den nære tilknytning til Torstedlund har givetvis skadet Albæk; Torstedlund blev herremandens sæde, og også i de følgende tider fulg­tes de to gårde ad. Chr. Bielke solgte dem til Bernt Due til Krastrup i 1692; hans sønner Manderup (død 1710) og Albert Christopher Due arvede gårdene; sidstnævnte blev eneejer og solgte dem til general­major Chr. Fr. v. Levetzow. Han havde udmærket sig som officer under Den store nordiske Krig og samlede sig store godser i Jylland. Da han var barnløs, lod han oprette stamhuset Restrup af herregår­dene Albæk, Gastrup, Overklit, Store Restrup og Torstedlund. Stam­huset gik i arv inden for familien Levetzow, indtil det opløstes i 1811. Derefter skiftede Albæk hyppigt ejer. Fra 1840 ejedes gården af pro­kurator Niels Holbek, der skilte sig af med den 1855. 1862 købtes den på auktion af grosserer Matthias Wilhelm Sass. Med ham kommer en af det 19. århundredes handelsmatadorer ind i herregårdens historie. Sass havde ved egen dygtighed arbejdet sig i vejret; han var født 1792 på Clausholm som søn af kokken. Da han var 7 år gammel, døde faderen, og Matthias blev opdraget hos en onkel, der var skolelærer på Sjælland. Hans barndom her skal have været trist; først da han kom i lære i København hos en købmand, kom han på sin rette hylde. Snart blev han pakhusforvalter i et stort handelshus; her satte han sig grundigt ind i handelen og samlede ved sparsommelighed nogle penge. 1824 løste han borgerskab som grosserer og stiftede sit eget firma, der handlede på oversøiske pladser. Sass var sin egen reder og ejede efterhånden 20 - 30 skibe; han blev således en af de største og mest velhavende københavnske storhandlende på den tid. Fra 1834 -66 var han medlem af grosserersocietetets komité. Han var med til at stifte Privatbanken og havde også sæde i Nationalbankens repræsen­tantskab. Sass døde 1866, og Albæk overgik til sønnen Bendix Wilhelm Sass, der døde ugift 1883, efter at have skænket gården til Københavns magistrat, der s. å. solgte den til hans brodersøn Amdi Sass. Albæk har siden hyppigt skiftet ejer. 1940 købtes den med 225 tdr. Id. af hofjægermester, greve Fr. Julius Ahlefeldt-Laurvig, der dog døde allerede 1944; hans enke Emma Ahlefeldt-Laurvig og en datter besad derefter gården. Fra 1961 ejes den af arkitekt K. W. Orland, Aalborg, der selv har forestået en istandsættelse og ombygning af hovedbyg­ningen 1961 - 62. Den nuværende hovedbygning skal være opført i 1700-tallet; den er i ét stokværk med kviste midt på til begge sider. De gamle grave, der nævntes i opmålingsprotokollen fra 1683, ligger stadig uden om gården. Gårdens bøndergods bortsolgtes omkring 1850; dens mark­areal er formindsket en del i dette århundrede, 1925 frasolgtes jord til 15 husmandsbrug. Efter at Hedeselskabet 1941 har købt skovmarken, og efter at der i årene 1945 og 1946 er frasolgt yderligere 100 tdr. Id., udgør Albæks areal nu 36 tdr. Id. ager og eng samt 36 tdr. Id. skov. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

Beg. af 15. årh. Las Maltesen Krag

ca. 1480 Las Viffertsen

1600 Niels Krabbe

ca. 1654 Anders Sandberg og Mogens Kruse

1675 Dorte Daa

1680 Chr. Bielke

1692 Bernt Due

1724 Chr. Fr. v. Levetzow

1811 - 1840 Forskellige ejere

1840 N. Holbek

1862 M. W. Sass

1883 - 1940 Forskellige ejere

1940 Fr. J. Ahlefeldt-Laurvig

1961 K. W. Orland 
 
79
Aldenburg coat of arms
Aldenburg coat of arms
 
 
80
Alexander Berner-Schilden-Holsten
Alexander Berner-Schilden-Holsten
 
 
81
Alexander Oxholm
Alexander Oxholm
 
 
82
Alexandra Christina Manley
Alexandra Christina Manley
Countess of Frederiksborg 
 
83
Alexandra of Greece and Denmark
Alexandra of Greece and Denmark
Alexandra Princess of Greece and Denmark to the right with her daughter Maria Pavlovna Romanov 
 
84
Alexandra von Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Alexandra von Sayn-Wittgenstein-Berleburg
 
 
85
Alexandrine von Mecklenburg-Schwerin
Alexandrine von Mecklenburg-Schwerin
 
 
86
Alfred Hage
Alfred Hage
 
 
87
Alfred Jensen Kannegaard
Alfred Jensen Kannegaard
 
 
88
Alfred Reventlow-Criminil
Alfred Reventlow-Criminil
 
 
89
Alfrida Johanne Gustafsson
Alfrida Johanne Gustafsson
 
 
90
Algudsen coat of arms
Algudsen coat of arms
 
 
91
Allinggaard
Allinggaard
Svostrup sogn, Hids herred, Viborg amt.

Ved Alling Sø lå i middelalderen et kloster, viet den hellige Hans, og til dette skal Allinggaard have ligget som en ladegård. Klosteret har, som så mange andre danske klostre, ligget lunt gemt inde mellem store skove. Man regner med, at det har været et benediktinerkloster, oprettet omkring midten af det 13. århundrede. I 1231 var Alling (Aluyng) ifølge konge Valdemars jordebog kongens gods, og da har klosteret vel næppe eksisteret; men 1268 er det der, for da betænktes »Claustrum Alfing« i et testamente. Det blev med tiden rigt og mæg­tigt og må have været et af Midtjyllands mest indflydelsesrige klostre omkring 1300; thi abbeden her var en af de tre, til hvem paven henvendte sig, da der i 1330 skulle skaffes hjælp til genopførelsen af Århus domkirke, som havde været hærget af en brand. 1536 gik det her som andetsteds: klosterets ejendomme blev ind­draget under kronen, der forlenede dem til adelige herremænd. Ab­beden i Alling fik en god retrætepost som sognepræst til Grønbæk og Svostrup sogne. I det 16. århundrede optræder Allinggaards len som et særskilt len, der dog er knyttet til Silkeborg len, som det efterhånden bliver helt underlagt. Som selvstændigt gods optræder det første gang i 1661. Det var lige efter Karl Gustav-krigene. Riget fattedes penge, og kongen greb til den udvej at sælge af kronens jordegods. Hans vinskænk Christian Fischer må have været en velhavende mand. Han købte nemlig ikke mindre end 1.009 tdr. htk. for ialt 51.379 rdl., og deriblandt var Allinggaard. Det var dengang en yderst beskeden ejendom, klosterets gamle ladegård på 38 tdr. htk., der var beboet af tre bønder. Gården var selv i en sørgelig forfatning som alt andet i Jylland efter fjendens, og vore egne forbundsfæller, brandenbor­gernes, plyndringer, og jorden lå øde hen, fordi bønderne var flygtet. Christian Fischer døde 1677, og Allinggaard overgik til hans bro­der Rasmus Fischer. Han døde 1686, og enken Kirsten Masdorph skødede den i 1708 til sin søn kancelliråd Thomas Fischer. Alling­gaard var nu et blomstrende gods. Hovedgårdsmarken omfattede 27 tdr. htk. Dertil kom 5 tdr. htk. skovskyld, 5 tdr. mølleskyld, 28 tdr. htk. tiender og 178 tdr. htk. fæstejord. Thomas Fischer døde 1716, og enken solgte i 1719 godset til Christian Fischer. Han var en af sin tids største midtjyske godsejere. Foruden Allinggaard erhvervede han ved arv det nærliggende Grauballegaard; 1719 - 20 sammenkøbte han Vinderslevgaard (Vinderslevholm) i Vinderslev sogn, som på grund af arvedeling havde fået flere ejere, 1722 købte han Matrup i Tyrsting herred, som han dog solgte efter to år, og i 1743 købte han en part i Vester Kejlstrup i Balle sogn, som han beholdt til 1755. I midten af 1740'erne ejede han i en ganske kort periode Sejlgaard i Funder sogn, og som ufyldestgjort panthaver fik han Hvidstedgaard i Vendsyssel i 1730'erne og Silkeborg gods nogle år før 1720. Han var på den anden side heller ikke bange for at ofre af sine rigdomme på velgørenhed. 1759 oprettede han et stort legat, Christian Fischers store Stiftelse, hvis kapitals renter skulle uddeles dels til trængende personer af testators familie, dels til fattige på Svostrup-egnen. Endvidere skulle der af legatets midler drives et hospital i Grønbæk sogn, hvori 6 fattige gamle skulle have husly, kost og pleje. Christian Fischer døde i 1774. I sit testamente havde han bestemt, at Allinggaard og Grauballegaard skulle tilfalde brødrene Christian og Jean Arnold Fischer, og denne sidste udkøbte snart sin broder og blev således enejer. Senere købte han også Vindum Overgaard i Vin­dum sogn i Middelsom herred. Jean Arnold Fischer hed egentlig Johan Armbold til fornavn; men da han havde rejst meget, bl. a. i Frankrig, har han åbenbart efter tidens mode — ligesom Jean de France hos Holberg — fået lyst til at forfranske sit navn. Han var en meget dygtig mand, men tillige meget pengekær. Det fortælles således om ham, at årsagen til hans død i begyndelsen af året 1805 var den, at han græmmede sig, fordi han mente, han havde fået for lidt for sine godser, som han havde solgt nogle måneder i forvejen, og han havde dog fået ca. en halv million rdl. for dem. St. St. Blicher lader i sin novelle »Fruentimmerhaderen«, hvis hovedperson J. A. Fischer har stået model til, denne være en inkarneret pebersvend og fanatisk kvindehader, der end ikke ville have kvinder i sit brød. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1268 Alling Kloster

1536 Kronen

1661 Chr. Fischer

1774 J. A. Fischer

1804 N. Secher

1809 J. C. Schuchardt

1813 - 90 Forskellige ejere

1890 S. S. Nellemann

1918 J. Jespersen

1920 Th. S. Hermansen

1932 Jysk Land-Hypotekforening

1933 N. Hede Nielsen

1950 E. Hede Nielsen 
 
92
Alma Emma le Normand de Bretteville
Alma Emma le Normand de Bretteville
 
 
93
Almira Kiellerup
Almira Kiellerup
 
 
94
Amalie Skeel
Amalie Skeel
Amalie Margrethe Skeel and Christian Frederik Holck 
 
95
Amélia Napoleona de Leuchtenberg-Beauharnais
Amélia Napoleona de Leuchtenberg-Beauharnais
With her daughter 
 
96
Anders Bille
Anders Bille
 
 
97
Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen
Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen
Argenta Gap (CWGC) War Cemetery in Italy 
 
98
Anders Hvass
Anders Hvass
 
 
99
Anders Hvitved
Anders Hvitved
Anders Hvitved med kone og børnene 
 
100
Anders Hvitved's hus i Balle
Anders Hvitved's hus i Balle
 
 

    «Prev 1 2 3 4 5 6 ... 83» Next»



This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard