Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Notes


Matches 201 to 250 of 3,252

      «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 66» Next»

 #   Notes   Linked to 
201 Anne Marie Haxthausen (1784—1804) var en Datter af Arnold Ludvig Haxthausen og Catharine de Wint. Denne Haxthausen var en Søn af Proprietær Chr. Carl Golbek og Dorothea Mary Haxthausen, men antog Moderens Navn, han var Premierlieutenant i Garden, da han 1775 gik til Vestindien, hvor han døde som Major og Generaladjutant. Haxthausen, Anne Marie (I23574)
 
202 Anne of Brittany (January 25, 1477 – January 9, 1514) was also known as Anna of Brittany and Anne de Bretagne (Anna Vreizh in breton). She was born in Nantes, in Brittany on January 25, 1477, and was the daughter of Francis II, Duke of Brittany and Margaret of Foix.

Anne was initially marked as a wife for Edward, the young Prince of Wales. Following his disappearance in 1483, she was betrothed to Holy Roman Emperor Maximilian I and the marriage was performed by proxy on 19 December 1490.

Charles VIII, King of France, fearful of Brittany falling under foreign control, invaded Brittany in 1491 and forced Anne to break her marriage and marry him on 6 December, 1491 at the Château de Langeais, causing Brittany to come under French control.

A law was created which forced Anne, in the event of her having no issue with Charles, to marry the next heir to the throne.

Anne had four children by Charles VIII. However, none survived childhood, and when Charles died in an accident in 1498, he therefore had no direct male heir to succeed him. This meant that the throne went to his cousin, Louis XII, who was the next in line to the throne. On January 8, 1499, Anne married him. She wore white, thus setting a new precedent for brides worldwide.

Wiki 
Bretagne, Anne of (Brittany) (I4079)
 
203 Anne Rud, d. før 10.3.1533 paa Mogenstrup, Skåne. Forældre: godsejer, rigsråd Jørgen Rud (ca.1440-1504) og Kirstine Rosenkrantz (d.1509). gift 1493 med rigsråd Henrik Krummedige, født ca. 1465 formentlig på Akershus, Norge, død april 1530 på Mogenstrup, Skåne, s. af rigsråd, hofmester Hartvig K. og Karen Andersdatter Hak. Børn: Sophie (ca. 1500). ... ieg haffde vell megett at scriffue dig till, men nu haffuer iegh saa stoer Sorgh i mitt Hiærte, at iegh icke gidder, skrev Anne Rud april 1530 i et brev til sin datter, hvori hun meddelte, at then almectiste Gudt haffuer nu kallitt din kiæere Fader. Det var formentlig eneste gang, at A. Rud ikke orkede at bruge pennen. Ellers anvendte hun den så flittigt, at eftertiden gennem de mange bevarede breve fra hendes hånd har fået mulighed for at se hende og hendes verden i nærbillede. A. Rud tilhørte højadelen. Hun havde seks søskende og var formentlig født på Rudslægtens hovedbesiddelse Vedbygaard i Vestsjælland. I 1493 blev hun gift med Henrik Krummedige.  Rud, Anne Jørgensdatter (I1453)
 
204 Anne Skeel, Datter af Albret Skeel og Berthe Friis, født 1607 gift med Manderup Due til Halkjær (Eidrup Sogn, Aars Herred, trap II. 252 og Krastrup (Farstrup Sogn, Slet Herred, Trap II. 246), Befalingsmand paa Aakjær (Falling Sogn, Hads Herred, Trap II. 625); han var en Søn af Jørgen Due Oxholm (Øland Sogn, Øster Han-Herred, Trap II. 93) og Lene Juel. Mandrup Due var født d 13de September 1596 og døde i Marts 1659; (D. 21de Sept. 1660 nævnes Ane Skeel som Manderup Dues Efterleverske, cfr. Gehimearch. Jydske Tegn.) i Aaret 1654 nævnes han som Lehnsmand over Ørum Lehn (Ørum Sogn, Hassing Herred, Trap II. 134) og i 1655 nævnes han og Hustru i Mantal over Adlen. Ane Skeel bragte sin Mand Herregaarden Hegnet, denne gamle Skeelske Eiendom, men hverken Mandrup Due eller hans Efterkommere nævnes som Eiere af Hegnet, og det er derfor rimeligt, at han strax solgte Gaarden, der saaledes er gaaet over i fremmede Hænder. Om Ane Skeel har jeg i øvrigt fundet, at hun d. 25de Juni 1626 stod Fadder i Ribe til Karin Vind, en Datter af Iver Vind, senere Rigsraad, og Helvig Skinkel, samt at hun ligeledes Aaret efter, d. 4de Februar, stod Fadder sammesteds til Mads Orning, en Søn af Captain Erik Orning.
Ane Skeel havde ogsaa Deel i det Skeelske Legat til Studerende, hvis Fundats er af 12te Juni 1647. Ane Skeel og Mandrup Due fik i hvert fald en søn, som hed Jørgen Skeel Due, han nævntes at have haft halvpart i Gaarden Hundsbæk sammen med Oberst Hermand Frans von Schwanewede til Sønder Vosborg, en deel skulle have været udlagt til Ryttergods, hvis ikke Jørgen Skeel Due havde tilbudt at købe de lynggroede Marker for den sædvanlige Pris paa øde Bøndergods. 10 Rdlr. pr. Td. Htk., og man havde set sin Fordel i at have modtaget dette Tilbud. Ane Skeel er død i Aaret 1662 og er begravet i Selde Kirke (Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 302) i Familien Dues Begravelse, hvor ogsaa Manden hviler.
 
Skeel, Anne Albretsdatter (I0419)
 
205 Anne was born on June 11, 1456, at Warwick Castle, the younger daughter of Richard Neville, Earl of Warwick and Anne Beauchamp. Throughout her short life, she would be used as a political pawn. Much of her childhood was spent at Middleham Castle, one of her father's properties, where she and her elder sister, Isabella Neville, came into contact with the younger sons of Richard, Duke of York. These boys would play a major role in the destiny of both sisters. Neville, Anne (I4106)
 
206 ANNE, død 1639, arvingerne fragik arv og gæld efter hende. Ejer af Ulvsund (Næs S., Skodborg H.) og Rammegaard (Ramme S., Vand­fuld H.) Nævnes 1609 til Ulvsund, 1618-1619 tog Jep Nielsens hustru Anne Vinds stolestade i Nees K. i Hardsyssel, herfor måtte han bøde fem daler, solgte 1624 Ulvsund til Claus von Andersen, takseret 1625 til 310 tønder hartkorn. Gift med ERIK Iversen Skram [Fasti] til Voldbjerg og Rammegaard (DAA 1892, 136) (F.: Iver Pedersen S. [F.] til Voldbjerg samt Strandbjerggaard og Ellen Jensdatter Spend), død maj 1607. Vind, Anne Albertsdatter (I10439)
 
207 ANNE, var 1613 (15. maj) enke, død før 31. aug. 1622, da hendes livsarvinger fragik arv og gæld efter hende, bisat i Nørre Vinge K. Gav 1605 med ægtefællen prædi­kestolen og samme år (?) stolestader med deres våbener til Nørre Vinge K. (endnu i kirken). Gift med landsdommer ENEVOLD Enevoldsen Kruse til Vingegaard (DAA 1900, 248) (F.: Enevold Christoffersen K. til Vingegaard og Dorte Laurids-datter Vestenie), måske den »unge Enevold Kruse«, skibshøvedsmand, som 1586 blev hjemforlovet, trættede 1594 sammen med sin hustrus søskende mod Claus Skeels enke, død mellem 1612 (24. nov.) og 1613 (15. maj), bisat i Nørre Vinge K. Vind, Anne Iversdatter (I10432)
 
208 ANNEBERG

Christian Wildenradt ægtede Vibeke Margrethe Weldingh i 1706, en godsejerdatter fra Edel­gave. Efter Wildenradts død i 1723 indgik enken ægteskab med sine børns lærer, student Peder Svane, søn af en fra Holland indkom­met koffardikaptajn. I anledning af sit giftermål og overtagelse af Anneberg ansøgte han kongen om en titel og blev udnævnt til kom­merceråd mod en pengeafgift. I dette ægteskab fødtes datteren Ul­rikke Eleonore Svane, som gjaldt for at være frugten af moderens intime forhold til kong Frederik IV, der gæstede Anneberg i flere dage. Hun er stammoder til flere af Danmarks mest betydende kul­turslægter, såsom Bang, Grundtvig, Steffens og Zeuthen. Ulrikke Eleonore ægtede 1743 den 27 år ældre enkemand, kammerråd og forvalter af de kgl. godser i Odsherred Niels Christian Bang, der med hende fik Anneberg og blev fader til professor, dr. med., etatsråd Frederik Ludvig Bang (1747 - 1820) og døtrene Catharine Marie (1748 - 1822), gift med præsten i Udby Johan Grundtvig (fader til N. F. S. Grundtvig), og Susanna Christina (1751 - 88), gift med regi­mentskirurg Heinrich Steffens (fader til filosoffen Henrik Steffens). Niels Christian Bang døde i 1760 på Anneberg. Han omtales som en alvorlig og ordenskær husholder, kraftig og streng af naturen. Næppe et halvt år efter hans død ægtede Ulrikke Eleonore hans efter­følger i stillingen som forvalter over kronens gods i Odsherred, kam­merråd Jakob Hansen. I forbindelse med sit embede købte han På auktion efter sin forgænger Anneberg og Ellingegaard med tilli­gende gods i Vig og Rørvig. Husstandens førelse stillede store krav til ham, idet han havde seks børn at forsørge, og hans hustru tilførte ham ikke mindre end ni stedbørn. Selv fik hun i andet ægteskib en søn og en datter Christine Margrethe, der i 1782 ægtede den som nationaløkonomisk forfatter bekendte cand. theol. Frantz Wilhelm Trojel. I 1770 solgte Jakob Hansen Anneberg og Ellingegaard til for­valter Henrik Rosted for 46.000 rdl., hvorpå godserne 1776 kom til kronen. Efter sin svigerfaders død i 1790 fik Trojel hans stilling som krongodsforvalter og bolig på Anneberg, hvor hans svigermoder Ul­rikke Eleonore døde i høj alder i 1792, og i 1801 erhvervede han gården af kronen for 21.212 rdl., medens han udstykkede Ellinge­gaard. Da Trojel i 1810 fratrådte sit embede og flyttede til Køben­havn, afhændede han Anneberg til sin svigersøn, cand. jur., kaptajn Lorentz Fribert, der rejste Willemoes-monumentet på Oddens kirkegård. Hans enke, Ulrikke Eleonore Svane Trojel, ejede gården indtil 1814. (Danske Slotte og Herregaarde) 
Bang, Niels Christian (I23027)
 
209 Annette Adelaide Christine Carstensen, was the mother of Sir Robert Hay Drummond-Hay, whose second wife Grace Marguerite Hay Drummond-Hay was the first woman to travel airborne from Europe to the US as well as the first woman to circumnavigate the globe in the air. Both of these were achieved aboard a Zeppelin. Carstensen, Annette Adelaide Christine (I20920)
 
210 Antoine de Bourbon, duc de Vendôme (22 April 1518 – 17 November 1562), was head of the House of Bourbon from 1537 to 1562, and King-consort of Navarre from 1555 to 1562.

He was born at La Fère, Picardie, France, the son of Charles IV de Bourbon, duc de Vendôme (1489-1537) and his wife, Francoise d'Alencon (d. 1550). He was the older brother of Louis I de Bourbon, Prince de Condé.

On 20 October 1548 at Moulins he married Jeanne d'Albret, Queen of Navarre, daughter of Henri d'Albret (Henri II of Navarre) and his wife Margaret of Angoulême. By his marriage, he became Count of Foix, of Bigorre, of Armagnac, of Perigord, and Viscount of Béarn. The Kingdom of Navarre had been occupied by the Spanish since 1512, and Antoine tried to re-establish it. He was ready to sacrifice anything to his political interests.

He had no real religious conviction and changed religions several times. His reconversion to Catholicism separated him from his wife. He had an affair with Louise de la Béraudière, "la belle Rouet," with whom he had a son in 1555.

Although his brother was the head of the protestant faction, he spent most of his life fighting for the King of France. Catherine de Medici, regent for her son Charles IX of France, named him lieutenant general of the kingdom in 1561. When his wife allowed the Huguenots to sack the chapel of Vendôme and the churches of the town in 1562, he threatened to send her to a convent. She took refuge in Béarn.

Antoine was vain and unstable. He often disappointed his followers and was manipulated by his superiors and out-witted by his adversaries.

He laid siege to Rouen and was mortally wounded on November 13, 1562. He died at Les Andelys, Eure.

Wikipedia 
Bourbon, Antoine de (I4289)
 
211 Anton Hvitved ejede og drev Øksenmølle (med vandmølle) i Tirstrup og Møllegården (med vindmølle), i Tirstrup. Hvitved, Anton Severin Sørensen (I0046)
 
212 Anton Vilhelm Scheel Olrik (1844-1912). Dennes ældste Søn, Jakob Baden Olrik (f. 1881), tog jur. Embedseksamen, gik derefter over til Katolicismen og studerede Teologi, blev Præst, fungerede i længere Tid som pavelig Provikar efter Biskop v. Euch's Død og udnævntes 1922 til Monsignore. En yngre Søn, cand. theol. et jur. Elias Olrik (f. 1885), der i fl. Aar var Lærer for Kronprins Frederik og Prins Knud, blev 1920 Amtmand over Færøerne.

P. B. G. - Salmonsens konversationsleksikon. 
Olrik, Anton Vilhelm Scheel (I28726)
 
213 April 17, 1995 -- Sun Microsystems, Inc., today announced that Jon Kannegaard has been appointed president of SunSoft, the software subsidiary of Sun Microsystems, Inc. Kannegaard has been vice president and general manager of SunSoft`s developer products business unit for the past four years. SunSoft targets networking computing environments in large, Fortune Global 1000 organizations with a full complement of software solutions, ranging from operating systems and enterprise management products to application development tools and PC integration, administration and management products. Kannegaard, 44, joined Sun in 1987 and has held a variety of executive positions. During his time as head of SunSoft`s developer products business, the company received industry recognition for its award-winning SunSoft WorkShop product suites. Prior to that, Kannegaard was director of operating systems technologies, and director of Sun`s human interface technology group, where he was responsible for the creation of Sun. Kannegaard, Jon (I0326)
 
214 Archduchess of Austria  Burgundy, Isabella of (Elisabeth) (I1906)
 
215 Archduke Charles of Austria, Duke of Teschen (de: Erzherzog Karl von Österreich, Herzog von Teschen, also known as Karl von Österreich-Teschen) (September 5, 1771–April 30, 1847) was a son of Leopold II, Holy Roman Emperor (1747–1792) and his wife Infanta Maria Luisa of Spain (1745–1792). He was also a younger brother of Francis II, Holy Roman Emperor. Despite being epileptic, Charles achieved respect both as a commander and as a reformer of Austria's army.

wiki 
Austria, Duke of Teschen Karl von (I4035)
 
216 Arenfeldt, Axel, 1590-1647, til Basnæs, Søn af Hans Arenfeldt og Anne Marsvin, født 26. Nov. 1590. Han studerede i Giessen og blev derpaa Sekretær i det danske Kancelli (1615-23). Som saadan var han 1620 paa Kongens Vegne Anklager under Processen mod Christoffer Dybvad for Konsistorium og blev 1621 sendt som Afsending til Spanien. 1623 blev Arenfeldt Rentemester, hvilken Stilling han beholdt til 1627. Tillige var han Krigskommissær under Kongens Deltagelse i Trediveaarskrigen i Aarene 1626-27. 1630 blev Arenfeldt sendt til Nederlandene for at søge at fjærne Generalstaterne fra Sverige og blev 1634 udnævnt til Ridder. Fra 1623 til 1643 var nan forlenet med Giske Len i Norge, 1643-46 med Stjernholm Len; som Lensmand her blev han under Krigen med Sverige en Tid holdt fangen af de svenske. Han ægtede 13. April 1634 Marie Ulfeldt, Datter af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus. Han var bekjendt for sin Ødselhed og Overdaadighed og viste især disse Egenskaber ved sine pragtfulde Byggeforetagender paa den hidtil forfaldne Gaard Basnæs, hvis Gods, der tidligere havde været ringe, han gjorde til en af de anseligste Ejendomme i Sjælland. Han var ikke synderlig afholdt og havde forskjellige Stridigheder med sine Naboer; Rygtet skaanede ham heller ikke for Beskyldninger for Underslæb i hans Stilling som Krigskommissær. Arenfeldt døde 4. Okt. 1647 og blev begravet i Næstved Kirke.

Danske Herregaarde VI: Basnæs.
 
Arenfeldt, Axel Hansen (I1626)
 
217 Arenfeldt, Hans Nielsen, Ugift

Studerede 1654 i Leyden, men nævnes 1655 bl. Officererne ved Hoffet, deltog i Krigen; 1664 Hofjunker, 1670 Overinspektør ved Kunstkammeret, hvis Samling registreredes, fritoges s. A. for Inspektionen med Modelkammeret og 1673 med Kunstkammeret. 1671 Kammerjunker hos Kongen, 1672 Ritmester ved sjællandske Rytterregiment. A. har modelleret en Portrætbuste i Voks af Chr. V (Rosenborg). Den er realistisk, men grov og dilettantisk; sign. med et sammenbundet HAL i lige Streger.

O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 126-27. 
Arenfeldt, Hans Nielsen (I8738)
 
218 Arenfeldt, Jørgen, 1644-1717, var en Søn af Axel Arenfeldt til Basnæs og blev født paa Basnæs 14. Aug. 1644. Efter at være bleven opdraget paa Herlufsholm tiltraadte han Slægtens Hovedsæde Rugaard og fik desuden snart efter Gammelgaard paa Lolland, Tjele og Vingegaard ved sit Giftermaal med en Datter af den berygtede Erik Grubbe, Anne Marie Grubbe, f. 1648, der Aaret forud var bleven separeret fra Stygge Høeg. Desuden ejede han flere andre Gaarde, bl. a. Hjermislevgaard, men alle disse Gaarde maatte han før sin Død sælge paa nær Rugaard. Sagnet vil vide, at Arenfeldt paa lignende Maade som den bekjendte Valdemar Daa ruinerede sig ved Skibsbyggeri, og der synes virkelig at være noget sandt deri (han ejede 1711 et Skib paa 140 Læster). Hans Minde er overhovedet endnu levende den Dag i Dag i Folkemunde, dels paa Grund af hans store Forfængelighed (han gik altid med en stor Guldkæde, skønt han forgæves havde bestræbt sig for at blive Ridder.

Jørgen Arenfeldt til Rugaard befandt sig glimrende i den atmosfære af rædsler, han skabte om sig selv og sit gods. Han så trolddom overalt, sendte den ene ulykkelige på bålet efter den anden. 
Arenfeldt, Jørgen (I1628)
 
219 Arenfeldt, Mogens, 1604-71, til Rugaard (i Jylland), Broder til Axel Arenfeldt, født 13. Juli 1604. Han var Hofjunker 1624-25, under Krigen med Sverige 1643-45 Ritmester over et Kompagni af den jyske Rostjeneste og blev 1656 udnævnt til Oberstvagtmester i Jylland, i hvilken Stilling Arenfeldt deltog i den svenske Krig. Han skiftede hyppig Forleninger, i det han 1641-53 havde Mariager Kloster, 1653-54 Nedenæs i Norge, 1655-56 Hald og fra 1656 Skivehus. Efter Enevældens Indførelse var Arenfeldt fra 1663 til sin Død 1671 Stiftamtmand i Viborg og Amtmand over Hald Amt. Arenfeldt ægtede 19. Maj 1633 Else Bülow.

 
Arenfeldt, Mogens Hansen (I4835)
 
220 Arenfeldt, Niels Henriksen, -1526-, Rigskansler. N. H. Arenfeldt til Gundetved er den første kendte Mand af denne Familie og Stamfader til den endnu blomstrende Slægt af dette Navn. Han nævnes 1496 som Landsdommer i Sjælland og beklædte 1526-33 Posten som Riges Kansler. Han hørte til det katholske Parti, men synes ikke at have spillet nogen fremragende Rolle. Paa Rigsdagen i København 1533 var han tilstede, men nævnes ikke efter denne Tid og maa da sandsynligvis være død kort efter. Han var gift med Margrethe Torbensdatter ? (Jonsdatter) Bille. Arenfeldt, Rigskansler Niels Henriksen (I1249)
 
221 Arild Eriksen Griis til Hellerup, som han solgte 1601 til sin Stifmoder, Jonserød og Struxerød, skrev sig 1601 til Skovby, taxeredes 1625 til 61-1/2 Td. Hk., død før 12 April 1633, Skifte skulde holdes efter ham i maj 1639; g. l' m. Karen Brun Romelsdatter; 2° med Kirsten Lauridsdatter (el. Clausdatter) Krabbe (af Raaø) til Kjærsgaard, død 67 Aar gl. (g. 2° m. svensk Major Niels Staffansson Hjul­hammer til Kjærsgaard og Eskilsø, f. 1605 d. 1672, begr. i Istorps Kirke i Elfsborg Lehn). Børn (af 2. Ægteskab):

a)Karen til Jonserød og Struxerød, f. 15 Jan. 1633, levede 1700; g. m. svensk Oberst Claes Bengtsson Bruzæus, adlet Kugelhielm, til Karshult, Jonserød og Qvistorp, f. 24 Aug. 1602 d. 26 Febr. 1681 (g. 1" 8 Dec.

1635 m. Brita Stjernfelt, f. 9 Jan. 1615 d. 10 Aug. 1617), begr. i Metala Kirke.

b) Et eller flere Børn, døde som smaa. (Danmarks Adels Aarbog - 1895) 
Griis, Arild Eriksen af Halland (I15645)
 
222 ASSER VINTERS SØN
16. NIELS VINTER - optrådte 1528 i en liste på 86 adelsmænd, som kong Frederik I.ville have med på en planlagt rejse. 1532 voldgiftsmand og ridemand. Underskrev recessen 1536. 1541 dommer på Viborg landsting. Nævnt i en liste fra 1543 over den jyske adels bidrag til kong Christian III af en tyvendedel af deres gods med 21 daler 30 mark. 1544 tilskødede Ove Lawesen Rød af Søgård (P H.) ham en eng liggende nord for Nors Sø. 1545 takseredes han blandt Nordjyllands adel til 20 mark, som långiver til kongen. 1546 voldgiftsmand i en trætte mellem Anders Skeel til Hegnet og ærkedegn i Viborg, Anders Skovgaard. 1547 ridemand i forbindelse med en rettertingsdom mellem Eiler Lykke til Torp (Hillerslev H.) og den tidligere biskop Stygge Krumpen. Død før 1549 da Anne Spend, Niels Vinters enke foretog et mageskifte med kronen. Gift med Anne Spend, datter af Jens Spend til Udstrup og formodentlig Anne Stygge [Rosenkrantz]. (Anne Spend gift 1. gang med Anders Jensen Vinter: børn, Femte slægtled 11, nr. 18a-20c.

Femte slægtled
I
JES SVENNINGSENS SØN (?)
17. ANDERS JENSEN VINTER - 1501 erhvervede Niels Ottesen Smalsted et tingsvidne paa Vennebjerg herredsting, og her nævnes som én af to >>lovhøringe<< Anders Jensen Vinter. Gift med Anne Spend. (Anne Spend gift 2° med Niels, 6 børn, Sjette slægtled nr. 21a-26f.
II
NIELS VINTERS BØRN MED ANNE SPEND
18 a. GERTRUD VINTER - fik 1569 sammen med sin søster Inger et pantebrev af kongen på en gård og et bol i Gærup (Hassing H.) for et lån på 156 1/2 jochimsdlr. 1 ort og 86 1/2 lod sølv. Gift med Mogens Spend til Nørgård (Nørre H, Salling) 
Vinter, Niels Assersen af Nandrup (I23993)
 
223 At the start of the Second World War he was asked by Ronald Cross to join the "Ministry of Economic Warfare", a cover organisation for the Special Operations Executive. Hambro was placed in charge of activities in Scandinavia, arranging smuggling and sabotage operations. Through his contact with Ebbe Munck, an anti-Nazi journalist, Charles linked up with the Danish resistance, and was made KBE for his work in 1941. Hambro, Baron Charles Jocelyn (I29623)
 
224 Attempts to have the body of Mary Queen of Scot's third husband returned to Scotland and reinterred in Bothwell Castle, including a petition from a leading Scottish historian to Queen Margrethe, have failed

The Earl of Bothwell stays in Denmark. His body is entombed in Faarevejle Church, near Holbæk in northwest Zealand, for all to visit, 425 years after his demise.

In 1578 James Hepburn, 4th Earl of Bothwell, Duke of Orkney and High Admiral of Scotland, died in captivity at Dragsholm Castle, northwest of Copenhagen. He had been a prisoner of the Danes since 1567 and is thought to have gone mad.

Bothwell, a wild adventurer, was almost certainly behind the murder of Henry, Lord Darnley, Mary's second husband. After Mary lost the Scottish throne, Bothwell fled to Denmark where he was treated with the respect due to the consort of foreign monarch. However, once it became clear that Mary's cause was doomed, Bothwell was imprisoned.

Mary Stuart, a tall, slender 16th century Catholic femme fatale with reddish hair and amber eyes, returned at the age of 18 to Scotland in 1561, a year after the death of her first husband, France's King Francois II. After the Bothwell affair, she was imprisoned by Queen Elizabeth I for 18 years in Fotheringay Castle in England prior to being beheaded in 1587 for allegedly plotting against the English. The degree of Mary's complicity in the murder of Darnley, who himself killed Rizzio, the queen's secretary at one stage, is just one of the many controversial aspects of her stormy, tragic life.

Both Mary and Bothwell died in their early 40s. The Earl 's fate was cruel too. Tried and acquitted of the murder of Darnley, he abducted Mary and married her, all within the space of a few months in early 1567. A revolt ensued and Hepburn was forced to flee Scotland and Mary to England. But the Earl was arrested in his ship off Bergen, Norway in September 1567 by the Danish-Norwegian navy, when he was found without papers.

In 1573, the Earl was moved to Denmark and incarcerated in Dragsholm Castle. During his long imprisonment Bothwell, became something of a pawn of international politics as well as a decided thorn in the side of Denmark's King Frederik II. While England's Queen Elizabeth demanded his extradition and or execution, King Charles IX of France called for his release. The problem was resolved by Bothwell's death in prison in the dark, damp dungeons of Dragsholm in 1578.

Bothwell's mummified corpse was displayed until the mid-1970s in a glass case in Faarevejle Church, near Dragsholm Castle, where generations of Danes became acquainted with his fate. He became perhaps the most famous Scot in Denmark.

In his mummified form, the Earl became almost a part of the Danish national heritage and was the only body in Denmark to be displayed in such a manner, a Scottish curiosity. But his remains began to seriously deteriorate. After much public outcry from Danes who felt that such exposure of the husband of Mary Queen of Scots was indecent, the body was finally placed in a reproduction 16th century tomb in 1976 at the expense of the Ministry of Culture.

Wikipedia 
Hepburn, Earl of Bothwell James (I3781)
 
225 Augustus II the Strong (German: August II der Starke; Polish: August II Mocny; May 12, 1670 – February 1, 1733) was as (Kurfürst Friedrich Augustus I) the Elector of Saxony 1694-1733, and later also King of the Polish-Lithuanian Commonwealth 1697-1706 and again 1709-1733. August's great physical strength earned him the nicknames "the Strong“, "Saxon Hercules“ and "iron hand.“ He liked to show that he lived up to his name by breaking horse shoes with his bare hands. His ancestor Cymburgis of Masovia was also noted for her strength. August is perhaps best remembered as a patron of the arts and architecture. He established the Saxon capital of Dresden as a major cultural center, attracting artists from across Europe to his court. He also amassed an impressive art collection and built fantastic baroque palaces there. As a politician, he is not held in high esteem in Poland: He embroiled the Polish-Lithuanian Commonwealth in the disastrous Great Northern War. His attempts at internal reforms and at bolstering the royal power came to naught, while his mistakes allowed the Russian Empire to strengthen its influence over the Polish-Lithuanian Commonwealth. Augustus II successfully set out to discover the secret of "white gold," as the porcelain that he produced at Dresden and Meissen was described. In 1701 he rescued the young alchemist Johann Friedrich Böttger, who was fleeing from Fredrick the First's expectation that he produce gold as he had boasted he could. King Augustus II imprisoned Böttger and forced him to reveal the secret of manufacturing gold. Böttger's transition from alchemist to potter was orchestrated as an attempt to avoid the impossible demands of the king. Being an alchemist by profession rather than a potter gave Böttger an advantage in the quest for the secret of porcelain.
wikipedia 
King of Poland, August II. Elector of Saxony (I2061)
 
226 Axel Arenfeldt benævnes i Aarene 1546-1562 oftere til Palsgaard, hvilken Eiendom han synes at have idet mindste for en Deel, i sin Hustrus Arv; thi hendes Moders Fader, Ludvig Nielsen Rosenkrantz eiede Palsgaard (Trap II. 865-866). Prosp. Af D. Hrgd. III. (Palsgaard). Det er næppe rigtigt naar det her siges, at Axel og Anes Søn senere (1579-1610) afhændede Skeelernes gamle Besidelser i Kolding Lehn; det var Binsgaard, han mageskiftede for Rugaard med Kongen, cfr. Trap II. 543 og 921. jfr. Prosp. Af D. Herrg. V. (Voergaard og Rugaard). Det var, som tidligere anført, Niels Skeels Enke og Datter Ingeborg Skeel, som afhændede de gamle Skeelske Eiendomme. Arenfeldt, Axel Nielsen (I1248)
 
227 Axel Jarl var født Jørgensen som søn af konferensråd, fabriksejer Vilhelm Jørgensen. Axel og hans brødre (Carl Frederik og Viggo) skiftede i 1901 efternavn til Jarl. Jarl, Axel Jørgensen (I3617)
 
228 Baden, Torkil, 1765-1849, Filolog og Kunsthistoriker, var Broder til Gust. Ludv. Baden og født i Hillerød 27. Juli 1765. Efter at han 1781 var dimitteret fra Helsingørs Skole, hvor Faderen havde været Rektor, tog han 1783 filologisk og 1786 theologisk Embedsexamen. Ved Hjælp af Familielegater var han udenlands 1788-91 og opholdt sig mest i Gøttingen, hvor han 1789 tog den filosofiske Doktorgrad, medens han tilbragte den sidste Del af Rejsen i Wien og Italien. Allerede paa Rejsen synes han ved Siden af Filologien at have interesseret sig varmt for Kunst, thi efter Hjemkomsten begyndte han med at holde private Forelæsninger for nogle Adelsmænd over Kunsthistorien. I 1793 blev han extraordinær Professor i Filologi uden Lønning ved Københavns Universitet og tillige Æresmedlem af Kunstakademiet. Aaret efter kaldtes han til Kiel som Professor philosophiæ et eloqventiæ, i hvilken Stilling han forblev, til han i Jan. 1804 tog sin Afsked, da han var forlovet og haabede lettere at kunne blive Professor i København, naar han var nærværende. Ved Faderens Død blev Thorlacius ham foretrukken, men da han havde Udsigt til det store Præstekald i Glostrup, giftede han sig i Maj med Pauline Sofie Olrik fra Helsingør. Imidlertid døde Miniaturmaler Høyer 2. Juni, og B. mente nu at have fundet en Stilling, som stemmede bedre med hans Tilbøjelighed, ved at blive Sekretær ved Kunstakademiet og Slotsforvalter ved Charlottenborg, hvortil han udnævntes 13. Juli s. A. Her levede han nu sysselsat med litterære Arbejder i kunsthistorisk og filologisk Retning og til Dels med litterære Fejder, thi han synes ligesom Broderen at have været en stridbar Natur. Han vedblev at leve i København til sin Død 9. Febr. 1849, efter at han 17. Maj 1840 havde mistet sin Hustru. Hans kunsthistoriske Arbejder have ikke overlevet ham; det skulde snarest være «Briefe über die Kunst von und an C. L. v. Hagedorn» (Lpz. 1797). Ellers mindes han kun for den Ilterhed, hvormed han deltog i Striden om den nordiske Mythologis Ubrugbarhed for de skjønne Kunster, en Strid, hvorom se Weilbach, C. V. Eckersbergs Levned, 1872. Hans udførligste Skrift, «Et kort Begreb af det græske Maleris Historie for Kunstnere» (1825), som viser megen Belæsthed,har vist aldrig været synderlig i Brug.

Selmer, Nekrol. Saml. I, 515 ff. Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Nr. 66. 77. 81 ff. Erslew, Forf. Lex.
Ph. Weilbach. 
Baden, Torkel (Torkil) (I21436)
 
229 Bagge eller Seefeld? Jensdatter, Anne (Bagge or Seefeld) (I13408)
 
230 Bagge Pallesen Griis til Slette fik 12. Aug. 1524 sit Adelskab fornyet og var 1528 en af de Adelsmænd, der blev forskrevet til at følge Kong Frederik I. til Udlandet, saa han maa vel have været en præsentabel Mand. 1528 skrev han sig til Hjermeslevgaard (nu Børglum H.). Denne Gaard havde siden o. 1400 tilhørt Slægten Vognsen (med 3 Blaamandshoveder), men Morten Johansen Vognsen, der druknede i Sverige 1498, efterlod sig ikke Sønner, og Gaarden arvedes derfor af hans to Døtre med Halvdelen hver. Datteren Mette Mortensdatter, der vel var født i 1490erne og døde 1587, blev 1520erne gift med Bagge Griis, maaske 1524, da han fik sit Adelskab fornyet, og 1534 var han bispelig Lensmand paa Klarupgaard i Fleskum Herred.

Slettegaard i Vester Hanherred

AF C. KLITGAARD

Da nordjyderne 1534 rejste sig under skipper Clement og afbrændte både Hjermitslevgaard og, Klarupgaard, ville Bagge hævne sig og forsøgte under en samtale at støde sin daggert i Clement; men denne bar et brystpanser under sin vams, så attentatet mislykkedes, hvorefter Bagge flygtede til hest ud af Aalborg. Han var også nær undsluppet forføl­gerne, men en skomager Peder Beske slyngede en tagsten i hovedet på ham, og kort efter fandtes han død i Hasseris kær. Kilde, Danske Slotte og Herregaarde. 
Griis, Bagge Pallesen (I13696)
 
231 Baldwin joined the First Crusade in the company of Godfrey of Bouillon (rather than with Robert II of Flanders, whose family was still at odds with his own), after selling some of his property to the Bishopric of Liège. In 1098 he was sent back to Constantinople with Hugh of Vermandois after the siege of Antioch, to seek assistance from Byzantine emperor Alexius I. However, Baldwin disappeared during a raid by the Seljuk Turks in Anatolia, and was presumably killed. Flanders, Baldwin II. of Count of Hainaut (I28676)
 
232 Balslev, Christoffer, 1628-93, Læge. Han fødtes 16. Jan. 1628 i Odense, hvor hans Fader, Peder Rasmussen, var Stiftsskriver; Moderen hed Karen Bruun. 1647 blev han Student, foretog længere Studierejser i Europa, til sidst som Hovmester for en Sehested; det theologiske Studium ombyttede han med det medicinske og tog 1658 Doktorgraden i Utrecht. 1660 vendte han hjem for bestandig, giftede sig 1661 med Karen Riisbrigh, f. 1635 d. 1686, Datter af Borgmester Thomas Brodersen R. i Odense og Enke efter Dr. med. Stephan Ram, hvis Apothek i samme By Balslev i nogle Aar drev paa sin Hustrus Vegne, foruden at han praktiserede som Læge. Senere købte han Fravgdegaard, fik 1680 Titel af Kancelliassessor og døde 6. Sept. 1693 paa sin Gaard. Balslev kaldes i Kingos Gravskrift over ham «Medicus apud Fionenses felicissimus»; af Skrifter har han kun efterladt sin Disputats «de nephritide».

Universitetsprogam over B., 1693.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 533 f.
G. L. Wad. 
Balslev, Christoffer (I23839)
 
233 Bang, Balthasar Nicolai, 1779-1856, Skuespilforfatter. Er en Søn af Konferensraad Oluf Lundt Bang (d. 1789) og dennes anden Hustru og fødtes 18. Juli 1779 i København. Han er en Fætter til H. Steffens og N. F. S. Grundtvig. 1797 blev han ved privat Dimission Student og tog det følgende Aar juridisk Forberedelsesexamen. Efter at have skrevet et Par Skuespil og en Roman i Breve gjorde han en længere Udenlandsrejse gjennem Tyskland, Schweits og Frankrig. I Berlin besøgte han den af ham højt beundrede Iffland og i Weimar Schiller, hvis kærlige Farvel var ham uforglemmeligt (se «Troldkysset» i B.s Selvbiografi S. 52). Efter sin Hjemkomst ægtede han (1803) sin forlovede, den for sin Skønhed og Godhjærtethed bekjendte Birgitte Sofie Horneman, Datter af Professor theol. Claus Frees Horneman. Bang der var formuende, realiserede nu sit Lyksalighedsideal; købte en Landejendom i Nøddebo, ikke alene for Egnens Skjønheds Skyld, men fordi Navnet paa Stedet klang ham saa godt i Øret. Her vilde han leve som Landmand og Digter med sit Hjærtes udkaarede til sin Dødsdag. Dette Held blev ham ogsaa beskaaret, selv om hans Lykkes Himmel ikke var uden Skyer. At hans Høst undertiden slog ham fejl, at Landets forvirrede Pengeforhold efter 1813 formindskede hans ikke store Kapital, var ikke det værste for ham. Mere til Hjærte maa det have gaaet den æresfølende og menneskevenlige Mand, at hans dramatiske Arbejder ofte bleve modtagne med Kølighed eller Mishag af Publikum, næsten altid med Ringeagt af de kunstforstandige. Den danske Nationalscenes Historieskriver Thom. Overskou kan ikke finde dømmende Ord, der ere for stærke til at mærke B.s Forfatterskab, og B.s samtidige synes heri at være enige med ham. Bang var agtet og elsket af sine Medbeboere af Nøddebo. Her have han og hans fortræffelige Hustru sat sig et uvisneligt Minde ved deres Godgjørenhed, Hjælpsomhed og Venlighed: tit gave de, skjønt de saa selv maatte mangle. Heller ikke i Litteraturen vil B. blive glemt. Ingen uden Litteraturforskeren vil vel bryde sig om at læse hans Skuespil; men hans Selvbiografi, der efter hans Død udgaves af hans Ven Dr. Otto, fortjener at kendes af alle dannede danske. Den tegner sit Æmne, som han var, et saare elskværdigt Barn af sin Tid, naturbegejstret og sværmende for Humanitetsidealet (undertiden til Overspændthed) og hyldende sin Hustru endnu paa hendes ældre Dage, som var han en ung, enthusiastisk Elsker. Bang modtog paa sin Guldbryllupsdag i Juni 1853 Danebrogskorset. Han døde i Nøddebo 14. Okt. 1856, og hans Hustru fulgte ham i Graven paa Byens Kirkegaard 7 Aar efter (d. 24. Maj 1863).

B.s Selvbiografi, 1867.
Zeuthen, Et Par Aar af mit Liv.
Overskou, Den danske Skueplads IV-V.
Erslew, Forf. Lex.
H. Schwaneflügel. 
Bang, Balthasar Nicolai de (I19109)
 
234 Bang, Oluf Lundt, 1731-89, Justitiarius, en Søn af Kammerraad, Forvalter over de kgl. Godser i Ods Herred Niels Chr. Bang (f. 1697 d. 1760) og Catharina Maria f. Kjær (d. 1743), er født 11. (3.) Sept. 1731 i Ulkerup By, Egebjærg Sogn i Holbæk Amt, blev 1747 Student fra Frederiksborg, 1750 theologisk og 1758 juridisk Kandidat. 1758 blev han Højesteretsadvokat og 1763 Kammeradvokat. 1772 blev han beordret til i Skilsmisseprocessen imellem Christian VII og Dronning Caroline Mathilde at føre Sagen for Kongen og desuden til at paatage sig Defensionen for Enevold Brandt, 1773 Justitsraad, 1777 optaget i Adelsstanden, 1779 Etatsraad og Vice-Generalprokurør, 1780 Assessor i Kancellikollegiet og extraordinær Assessor i Højesteret, 1783 Konferensraad, 1784 ved Stampes Afgang Generalprokurør, 1788 Justitiarius i Hof- og Stadsretten og døde 27. Sept. 1789. Han nærede stor Interesse for Landboforholdenes Udvikling og viste dette ikke blot ved at være et virksomt Medlem af Landhusholdningsselskabet, men ogsaa ved 1786 at udgive en Afhandling om Bondestanden i Danmark. Regeringen anerkjendte hans Virksomhed i denne Retning ved at gjøre ham til Medlem af den store Landbokommission. Han var desuden Forfatter til forskellige mindre juridiske Afhandlinger.

Han var gift 1. (1762) med Anthonette Frideriche Horn (f. 1741 d. 25. Marts 1773), en Datter af Justitiarius i Hof- og Stadsretten og Konferensraad Frederik Horn.

2. (3. Avg. 1773) med Else Marie Schiøtt (f. 1735 d. 1802), Enke efter Brygger Nic. Thecou.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Hundrup, Stamtavle ov. Oluf Bangs Efterkommere.
G. Kringelbach. 
Bang, Oluf Lundt de (I19106)
 
235 Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden,var en Søn af Erik Andersen Banner til Kokkedal og Asdal og Karen Gjøe (Gøye). 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog Banner i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. Banner var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II's nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. Banner forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. Banner maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. Banner paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. Banner og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise. E. Banner havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II's Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen / Trustrup) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede Banner senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstierne, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekendte Brødre Mogens Gyldenstierne og Knud Gyldenstierne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Banner, Erik Eriksen (I5009)
 
236 Banner, Erik, 1618-87, Stiftamtmand. Hans Forældre var Otte Andersen Banner til Gjessingholm, Vorgaard osv. (d. 1625) og Jytte Nielsdatter Bild (d. 1646); han er født 5. Okt. 1618 og opdroges paa Sorø Akademi, hvorefter han kom til Kong Christian IV's Hof, besøgte Frankrig og Holland og blev efter Hjemkomsten Hofjunker hos Kong Frederik III. Banner tjente derpaa i Hæren som Kornet og Lieutenant, blev 1656 Ritmester og 1657 Lensmand paa Holbæk. Som Hofmarskal hos Kronprins Christian (V) fulgte han 1661 denne til Arvehyldingen i Norge, hvor han var forlenet med Mariekirkens Provsti samt Mossedal og Rakkestads Len, hvilke Forleninger senere overgik til Frederiksstads og Smaalenenes Amt, ligesom han ogsaa fra 1661 (til Begyndelsen af 1674) var Generalkrigskommissær i Norge, hvor han 1667 blev Assessor i Overhofretten, og skal fra 1671 tillige have fungeret som Stiftsbefalingsmand over Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt, i hvilket sidste Aar han ogsaa blev Ridder af den netop oprettede Danebrogsorden og Gehejmeraad efter tidligere at have været Justitsraad. 1673 blev Banner udnævnt til Stiftamtmand i Fyn, hvor han endnu var i 1678, men 1679 omtales han som Vicestatholder i U. F. Gyldenløves Fraværelse samt Stiftamtmand over Akershus Stift, hvorfra han 1681 atter afgik, og døde 19. Avg. 1687, efter at de i flere Aar verserende Forhandlinger om Rentekammerets Antegnelser til hans Krigskommissær-Regnskaber endelig vare sluttede ved en kgl. Bevilling af 12. Marts 1687, der fritog ham for Erlæggelsen af over 37000 Rdl., som vare ham deciderede til Ansvar, hvorimod han mistede den Pension paa 2000 Rdl., som var tilstaaet ham ved Kongebrev af 31. Dec. 1681. 1681-82 sad han i Kommissionen, der skulde dømme i Sagen mod Baron Oluf Rosenkrantz, men var blandt dem, der nægtede at undertegne Dommen. Banner er ogsaa en af de mange, der have deltaget i Udarbejdelsen og Revisionen af den danske Lovbog af 1683. Han var Ejer af Oregaard i Fyn, som han kjøbte 1679, Sparretorn, som han gav Navnet Bannerslund, og Tybjærggaard i Sjælland, som han solgte. Han blev gift 1. 1650 med Sophie Ottesdatter Rosenkrantz til Boserup (i Skaane), d. 1670, 2. 1672 i Odense med Kirsten Henriksdatter Lindenov, f. 1648 d. 1678 paa Mullerup i Fyn, men havde ikke Børn i noget af sine Ægteskaber.

 
Banner, Erik Ottesen (I2325)
 
237 BARBARA - Gift M. JØRGEN Splid Fasti til Mindstrup (Nørvang H.) og Møltrup (Timring S. Ulfborg H.) (DAA 1892, 132) (F.: Splid Fasti og NN Vognsen) Juel, Barbara Jensdatter (I6505)
 
238 BARBARA, død 14. dec. 1609, bisat i Harring K. - Ejer af Mølby, medejer af Lydum­gaard (-1687). Gift 5. nov. 1570 med kannik og kantor ved Ribe Domkapitel, stiftsskriver i Ribe Stift CHRISTEN Nielsen Lange til Bramminge (DAA 1902, 220) (F.: Niels L. til Kærgaard og NN), var 1561 sekr. i Kancelliet, adlet 17. juni 1572, død 3. juni 1604 i Ribe. Vind, Barbara Iversdatter (I6808)
 
239 Bardenfleth, Johan Frederik, 1740-1811, Officer, født 7. Okt. 1740, Søn af daværende Major ved 2. jyske Kavalleriregiment Johan Frederik B. (f. 1695 d. 1771) og Anna Elisabeth f. Lasson (f. 1715). Indtraadte med 11 Aars Alderen som Kadet i Regimentet, hvor Faderen stod, gjorde sig her bemærket ved Flid og gode Anlæg for den praktiske Tjeneste, protegeredes og opnaaede i en Alder af kun 19 Aar, da Faderen avancerede, at faa Kommandoen over dennes Kompagni Ryttere som Ritmester; 1765 blev han Sekondmajor ved Regimentet, der da kaldtes jyske Kyrasserregiment, men nogle Aar senere fik Navn af sjællandske Regiment Ryttere, og avancerede 1779 til Oberstlieutenant, 1784 til Oberst. 1789 blev han Generalmajor og Chef for slesvigske Regiment Ryttere, hvilken Post han beklædte indtil 1808, da han udnævntes til under Carl af Hessen at føre Kommandoen i Nørrejylland. B. blev hvid Ridder 9. Febr. 1808. Han ejede Harritslevgaard i Fyn.

Han var 2 Gange gift: 6. Sept. 1771 ægtede han Sophie Magdalene de Løvenørn (f. 25. Avg. 1741 d. 2, Sept. 1786) og Aaret efter hendes Død Søsteren, Ingeborg Dorothea de Løvenørn (f. 31. Juli 1744 d. 30. Sept. 1814), Døtre af Konferensraad og Amtmand Frederik de Løvenørn til Bregentved (d. 1779 og Frederikke Sophie f. v. Holsten (d. 1774). B. døde 27. Jan. 1811.

S. A. Sørensen. 
Bardenfleth, Johan Frederik von (I10275)
 
240 Barfoed, Hans Peter, 1770-1841, Præst, er født 15. Febr. 1770 i Tirstrup i Aarhus Stift, hvor Faderen, Christen Hansen B. (f. 1730 d. 1785), var Præst; Moderens Navn var Christiane Elisabeth f. Kruse, Sønnedatter af den fra Carl XII's Krige bekjendte Oberst Kruse. Han blev Student 1789, Kandidat 1792 og derefter uordineret Kateket ved Nicolai Kirke, hvis Brand 1795 han oplevede. Aaret efter blev han Præst i Brandrup i Ribe Stift og 1808 i Lyngby og Albøge ved Grenaa, hvor han 1812 oprettede et Seminarium; han fik Rang med Amtsprovster 1821; Aaret efter forflyttedes han til Faxe og blev 1828 Provst i Faxe, Stævns og Bjeverskov Herreder. I Aaret 1833 blev Ribe Bispestol ham tilbudt, men han undslog sig, og den blev da givet til Tage Müller. Han søgte forgjæves at faa oprettet et Seminarium i Sønderjylland (jvfr. F. Barfod, Fortællinger af Fædrelandets Historie 3. Udg., II, 460).

Barfoed var tre Gange gift,
1. (1797) med Marie Cathrine Hjorth (f. 1776 d. 1816), en Bryggerdatter fra Christianshavn,
2. (1817) med Charlotte Kirstine Guldberg (f. 1777 d. l826) Datter af Tolder Holger Guldberg i Skagen og Enke efter Degnen J. la Cour i Odder;
3. (1827) med sin Søsterdatter Christiane Elisabeth Preigaard (Priergaard) (f. 1800), hvis Fader var Forvalter.

Han døde 14. Nov. 1841. Han er Fader til Immanuel og Povl Frederik Barfod. Barfoed var en livlig og kraftig Natur, nidkjær i sin Gjerning, flittig og arbejdsdygtig, en varm Filanthrop som mange af hin Tids hæderlig bekjendte Rationalister, udrustet med fortrinlige Gaver baade som Prædikant og særlig som Kateket. Som Seminarieforstander vidste han at meddele sine Elever Nidkjærhed for deres Kald og samtidig at vinde deres Kjærlighed, og at han ikke var mindre høj agtet og afholdt baade af Præster og Skolelærere som en human og dygtig Provst, derom gav Provst W. F. Engelbreth ham et smukt Vidnesbyrd i sin Ligtale over ham.

Erslew, Forf. Lex.
L. Koch. 
Barfoed, Hans Peter (I21973)
 
241 Barnekow, Christian, 1556-1612. C. Barnekow til Birkholm blev født paa denne sin Fædrenegaard (det nuværende Løvenborg) i Sjælland 24. Jan. 1556 og blev opkaldt efter den da regerende Konge, Christian III. Kun lidt over 3 Aar gammel mistede han sin Fader, ovenfor nævnte Hans Barnekow, men Moderen sørgede med Omhu for hans Opdragelse, og i en Alder af 18 Aar drog han derpaa udenlands for at fuldende sin Uddannelse og se sig om i Verden. Moderens sidste Sygdom kaldte ham hjem 1581, men næste Aar drog Barnekow ud igen, og først 1591 endte hans Rejser, der havde strakt sig gjennem 17 Aar og med en Bekostning af 80000 Kr. havde ført ham gjennem det halve Europa og ind i Asien og Afrika. Medens han havde studeret 3 Aar i Jena og lige saa længe i Ingolstadt, havde hans Rejser gjennem Grækenland, Tyrkiet, Syrien, det hellige Land og Ægypten naturligvis haft en ganske anden Karakter og et andet Formaal. Barnekow, Christian (I1801)
 
242 Barnekow, Christian, 1626-1666, Herre til Vidskøfle, Lillø, Ørtofte og Løberød, blev født 13. Dec. 1626 paa Vidskøfle af Forældrene Hans Barnekow til Birkholm og Elsebe Bille. Kun 4 Aar gammel blev han forældreløs og blev derefter opdragen dels hos sin Slægt og dels i Sorø Skole, hvorefter han i en Del Aar rejste i Udlandet og studerede bl. a. ved Universitetet i Strasburg. 1650 blev han Hofjunker og Aaret efter Landkommissær i Skaane, men ved dette Lands Afstaaelse blev han, der havde alle sine Ejendomme liggende her, svensk Undersaat og lod sig introducere paa det svenske Ridderhus. 1662 udnævntes han til Vicepræsident i Gøta Hofret; men allerede 14. April 1666 døde han. 14. Sept. 1651 havde han ægtet Else Rammel, f. 12. Febr. 1633, der døde 8. Marts 1658 i Malmø, hvorefter han 5. Avg. 1660 i København giftede sig igjen med Birgitte Skeel, f. 23. Dec. 1638 d. 7. Nov. 1699, der efter hans Død giftede sig med Grev Christoffer Parsberg og tredje Gang med Gehejmeraad Knud Thott. Fra hans Søn Kjeld Christoffer Barnekow stamme de nulevende svenske Grever og Friherrer. Barnekow, Christian (I0399)
 
243 Barnekow, Hans, o.1500-59, Rigsraad, Herre til Ralswik og Grevskabet Streu paa Rygen, Ellinge og Egede paa Sjælland. Hans Fader, Morten Barnekow, af pommersk Slægt, var forlenet med Roskilde Stifts Ejendomme paa Rygen, der som Arveforlening gik over paa Sønnerne, særlig Hans Barnekow. Igennem denne Forlening stod Slægten i nær Forbindelse med Danmark; hos den opholdt Johan Friis sig, da han under Grevens Fejde flygtede bort fra Danmark. Hans Barnekow havde faaet en lærd Opdragelse; han studerede 1529 i Wittenberg og kaldes ved sin Død "nobilis et doctus". Efter Faderens Død opkom Stridigheder med Hertugerne af Pommern angaaende det rygenske Gods; H. Barnekow maatte forhandle med dem 1543, og ved denne Lejlighed har Christian III lært ham at kende som en dygtig Diplomat. Kongen benyttede ham fra nu af hyppig som Sendebud, særlig til de protestantiske Fyrster i Tyskland, og det var ham, som 1547 blev afsendt med 40000 Guldgylden til deres Understøttelse.
---
BARNEKOW

Pommersk-rygisk uradelsslægt, der forekommer tidligst med væbneren Lut­bert von Barnekow (nævnt 1255), mens stamrækken begynder med ridderen Nicolaus von Barnekow (nævnt 1308). Rigsråd Hans von Barnekow til Ralsvik og Birkholm (- 1512, d. 1559) kom 1543 til Danmark og blev ved brev af 13. december 1547 optaget i ade­lig stand. Hans oldebarn, landkommissær, senere svensk vicepræsident Chri­stian Barnekow til Ralsvik og Vittskövle (1626-66) lod sig efter Skånes afståelse 1660 optage i svensk adel og blev introduceret 14. juni 1664 i rid­derklassen på det svenske Ridderhus. Hans sønnesøn, generalløjtnant Chri­stian Barnekow (1694-1762) til Vittskövle blev ved patent af 21. november 1751 optaget i svensk friherrelig stand (uindskrænket) og introduceret 20. maj 1752 på Ridderhuset. Hans sønnesøn, hofmarskal Christian friherre Barnekow (1773-1830) til Vittskövle blev ved patent af 23. april 1816 optaget i svensk grevelig stand (primogenitur) og introdu­ceret 10. april 1818 på Ridderhuset. Denne linje blev 1806 optaget på det svenske Ridderhus for Pommern og Rugen i Greifswald (1. linje). Oberstløjtnant Wilken Zacharias Barnekow (1730-84) til Dollahn kom 1761 til Danmark. Hans tipoldebørn, komponist Christian Barnekow (1837-1913) (1. gren) og civilingeniør Sophus Carl Christian Barnekow (1850-1927) (2. gren) blev ved kgl. åbent brev af 26. september 1877 optaget i adelig stand (2. linje). Stamtavle, se Danmarks Adels Aarbog 1912. 
Barnekow, Hans (I1800)
 
244 Barner, Joachim Hartvig Johan, 1699-1768, Amtmand. Han var Søn af Oberst og Overadjudant i brunsvig-wolfenbüttelsk Tjeneste Rudolph August B. og blev født i Meklenborg 25. Marts 1699. I Aaret 1726 blev han Kapitajnlieutenant i dansk Tjeneste, 1730 Kapitajn ved det sjællandske Regiment, 1731 Kapitajn ved Garden til Fods og 1733 virkelig Kapitajn ved samme, 1739 Oberstlieutenant ved det laalandske hvervede Infanteriregiment og fik s. A. Karakter af Oberst. 1746 blev han Stiftamtmand over Christianssands Stift og Amtmand over Nedenæs Amt, 1751 Amtmand over Kalundborg, Dragsholm, Sæbygaard og Holbæk Amter, 1759 Ridder af Danebrog. I Maj 1768 blev han udnævnt til Gehejmeraad, i Okt. s. A. afskediget efter Ansøgning; han døde 17. Dec. s. A. Ved Testamente af 1767 erigerede han Godset Vedbygaard til et Majoratgods under Navnet Barnersborg. Hans første Hustru, Mette Amalie f. Rosenkrantz, med hvem han blev gift 1740, var Kammerfrøken hos Dronning Sophie Magdalene; hun var født 1707, fik 1750 Ordenen de la fidélité og døde paa Vedbygaard 1755. To Aar efter hendes Død ægtede B. Elisabeth Tugendreich v. Grambow, f. 1732 d. 1777.

K. v. Barner, Familienbuch der von Barner.
Adresseavisen 1768, Nr. 139 og 170.
P. Brock.
 
Barner, Joachim Hartvig Johan (I13217)
 
245 Barner, Konrad, 1836-1903, Overtoldinspektør. Han er født 26. Okt. 1836, Søn af Hofjægermester Leopold Otto Theodor Barner til Eskildstrup og Julie Aurelia f. Munck. Efter 1856 at være bleven Student fra Herlufsholms Skole tog Barner 1862 statsvidenskabelig Examen og fik Aaret efter Ansættelse i Generaldirektoratet for Skattevæsenet, hvor han var Assistent, da Barner 1875 udnævntes til Overtoldinspektør i København; 1866 var han bleven Kammerjunker og fik 1877 Kammerherrenøglen. Foruden at have gjort sig bemærket som dygtig Embedsmand er Barner i Litteraturen optraadt med et omfangsrigt Arbejde, 1. Del af «Familien Rosenkrantz’ Historie» (1874), hvis Fortsættelse hans Embedspligter nødsagede ham til at overlade til andre. -- Barner ægtede 1863 Nanna Elisabeth Iselin Fabritius-Tengnagel, f. 1836 d. 1883, Datter af Major Matthias Leth Fabritius-Tengnagel og Besidderinde af det Rosenfeldske Fideikommis. Barner døde 13. Avg. 1903 i Wiesbaden.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 253 f. II, 239.
G. L. Wad. 
Barner, Konrad von (I9481)
 
246 Baron Charles (Carl) Joachim Hambro til Roehampton i Putney S., Grevskabet Surrey, og Milton Abbey i Grevskabet Dorset, f. 2 Nov. 1807 i Copenhagen, 1825 Stud. smst., bosatte sig 1839 i England, naturaliseret her ved Parlamentsakt af 10 Aug. 1843, optaget 9 Okt. 1851 i den danske Friherrestand d. 17 Nov. 1877 paa Milton Abbey. Gift 1° 12 Dec. 1833 St. Georges, Bloomsbury, Grevsk. Middlesex m. Caroline Marie Gostenhofer, f. 28 Sept. 1810 d. 8 Marts 1852 paa Roehampton, Datter af Theophilus Louis Gostenhofer i Darmstadt; 2° 4 April 1861 Kings Worthy, Grevsk. Southampton, m. Elisa Frances Turner, f. 1 Sept. 1827 d. 7 Febr. 1919 Tremynta, Bournemouth, Grevsk. Southampton, 95 Aar (g. 1° m. General Hervey Harris Greathed), Datter af Thomas Jacob Turner til Worthy Park. — Børn af første Ægteskab:
1. Charles Joseph Theophilus Hambro til Milton Abbey og Portland Place, London, f. 2 Okt. 1834 i Copenhagen, opdraget i Trinity College, Cambridge. Medlem af Commission of the Peace og Deputy Lieutenant for Grevskabet Dorset, Lord of the Manors og Patron of Winterbourne, Strickland og Milton Abbas, Kaptain i Dorset Yeomanry og Repræsentant i Parlamentet for Weymouth 1868-74 d. 11 April 1891 i Monte Carlo, bgr. i Milton Abbey. Gift 15 Dec. 1857 Wimpole, Grevsk. Cambridge In. Susan Amelia Yorke, f 11 Jan. 1839 d. 9 Juli 1887 i London, Datter af Archdeacon og Canon af Ely, Henry Reginald Yorke.
2. Percival Lewis Hambro
3. Everard Alexander Hambro 
Hambro, Baron Charles Joachim (I29591)
 
247 Baronesse Derschau, Alice Alexandrine Olga von (I27271)
 
248 Baronesse Derschau, Theodora Annette Helene von (I27336)
 
249 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Münchhausen, Hildburg von (I27347)
 
250 Baronesse von Hoiningen gen. Huene. Hoiningen, Marie-Henriette von (I27596)
 

      «Prev 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 66» Next»



This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard