Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Notes


Matches 3,251 to 3,252 of 3,252

      «Prev «1 ... 62 63 64 65 66

 #   Notes   Linked to 
3251 Aalholm (Grevskabet Christiansholm) Nysted landsogn, Musse herred, Maribo amt. For en købesum af 94.929 rdl. 3 sk. skødedes hovedgårdene Aalholm og Bremersvold med Her­ritslev og Tågerup kirkers tiender, birkerettigheder og jagtfrihed på Nysted købstads jorder m. m. til enkefru Emerentia von Levetzow, datter af den dygtige officer Hans Frederik Levetzow til Oxholm på Øland og enke efter den Rabenske slægts danske stamfader, Johan Otto Raben. Som en meklenborgsk adelsmand af den gamle familie, hvis stamslot er Stück ved Schweriner-søen, var han kommet til Dan­mark under de sidste år af Frederik III's regering, udmærkede sig som officer i Gyldenløvefejden, tjente siden Christian V som hof­marskal, Frederik IV som amtmand over Frederiksborg og Kron­borg amter, indtil han døde som gehejmeråd 1719. Men det økonomi­ske grundlag for slægtens trivsel lagdes dog først af hans efterladte hustru, der var 23 år yngre end sin mand og i sin langvarige enkestand viste sig som en energisk og handlekraftig dame. At dømme efter hendes testamente, hvori hun indgående og omstændeligt disponerede over sit indbo og sine smykker, forstod hun tydeligt nok at sætte hver af sine arvinger på deres rette plads; det synes betegnende for hende, at hun købte sig gravkapel i Nysted kirke og traf bestemmelser om sin marmorkiste, men samtidigt i testamentet udtrykkeligt udtalte, at hendes lig »udi Stilhed og paa en anstændig Maade skulde befordres til Begravelsesstedet«. Og trods grundigheden i småtingene må hun have forstået sig godt på storstilede forretninger. Hun erhvervede sig også andet lollandsk jordegods, især Bramsløkke og Kjærstrup, op­nåede som tilgift på købet af Aalholm enkelte mindre begunstigelser af Christian VI, som f. eks. de nævnte landsbykirkers landgilde og stolestader i Nysted kirke, og endelig fik hun 1734 oprettet Aalholm med Bramsløkke (og ladegården Egholm), tilsammen 1221 tdr. htk., til Grevskabet Christiansholm. Det er vel sandsynligt, at hun i disse dispositioner er blevet støttet og vejledet af sin eneste søn, Frederik Raben, der som overhofmester hos dronning Sophie Magdalene og senere som stiftamtmand over Lolland-Falster og provisor på Vallø, æresmedlem af Videnskabernes Selskab og ridder af elefanten, måtte have betydelig indflydelse, men selv om hun forbeholdt sig selv og ham på livstid dispositionsretten over grevskabets årlige indtægter efterlod ham Kjærstrup og Bremersvold, var det dog ikke ham, der blev besidder af det nye grevskab. Lensbrevet udstedtes til hans ældste søn, Christian Raben, der ved sin ophøjelse i den grevelige stand 1734 ikke var fyldt ni år. Bedstemoderen oplevede ikke at se den unge herre fuldvoksen. Hun døde på Aalholm 1746, og først samme år hjemkom greven »efter nogle Aars velanlagte Tid paa Universiteter og Academier samt Rej­ser igennem Holland, Schweiz, Italien, Frankrig, Braband, Engeland, Nordholland og Tyskland« for straks at blive kammerherre, højeste­retsassessor og medlem af kancellikollegiet. »En altfor tidlig Død borttog ham udi Nysted 30. Sept. 1750 i hans blomstrende Alders 25de Aar,« og i overensstemmelse med gravskriften fortælles det, at han efter en brand på Aalholm skal have boet inde i Nysted, så at grevskabets hovedsæde næppe har været beboeligt. Efter hans bort­gang i ugift stand succederede hans broder, grev Otto Ludvig Raben, der efter at have tjent i livgarden til hest blev ceremonimester, kam­merherre, hvid ridder og gehjemeråd. Han udvidede grevskabets jord­tilliggende bl. a. ved 1761 at indlemme 136 tdr. htk., især Stubberup by, og 1786 Kettinge og Bregninge kirker. På Aalholm, hvor hans fader hensov 1773, anlagde han i slotssøen en stivelse- og pudder­fabrik, der var en af de ældste her i landet, og hvad bygningerne an­går, ombyggede han østfløjen, der endnu i jernankre bærer hans og grevinde Anna Catharina Henningia Buchwaldts navnetræk og årstallet 1779, og som nu blev en ganske enkel bygning med tætsid­dende vinduer og lyse, velproportionerede stuer, der præges af den begyndende Louis XVI stil. Samtidigt må sydfløjens østre del med porten være nedrevet. Desuden har han sikkert plantet den statelige lindeallé på vejdæmningen mellem gravene og fjorden; et malet pro­spekt af gården viser ham og hans familie mellem de unge allétræer, modtagende bejleren til en af de unge komtesser, en scene, der kun foregik et års tid før hans død på Aalholm 1791. Sønnen, grev Frederik Christian Raben, som tiltrådte grevskabet i en alder af 21 år, var efter godsarkivet at dømme en ivrig og på­passelig administrator, under hvem bondegodsets udskiftning gik sin gang. Ved århundredskiftet fik han tilladelse til i dette øjemed at stifte et lån på 30.000 rdl., en tilladelse, som dog først benyttedes under de uheldige konjunkturer i 1822. Et håndskrevet leksikon, som greven påbegyndte år 1800, viser os ham som en søn af den rationa­listiske oplysningstid. Agrariske anvisninger og nyttige husråd i alfa­betisk orden mødes med notitser om meteorologiske forhold, baro­metre, Leidenerflaske, Ørsteds galvaniske batteri, som han så 1820, og luftballoner, alt tydende på en levende interesse for naturviden­skaberne og deres praktiske anvendelse. En række småbøger med fine akvareller illustrerer, at han med iver har studeret sommerfuglenes udviklingsstadier, og han samlede et meget stort herbarium. På Aal­holm ytrede disse interesser sig ved opførelsen af den nu atter ned­tagne, firkantede overbygning på nordøsttårnet, der har været bestemt for astronomiske og meteorologiske iagttagelser, og ved de haveanlæg, som greven iværksatte. »Min engelske Have ved Christiansholm blev anlagt om Efteraaret 1796«, skriver greven, og han oplyser selv om principperne for den nye havekunst og den litteratur, han havde benyttet, Hirschfeldts Theorie, Burgdorfs Anleitung, Wil­denows Beschreibung, Münchhausens Haus-Natur og Rillers Garten­Lexikon, »et klassisk Værk«. I årene indtil 1814 formedes på terrænet sydvest for ladegården den nuværende haves grundstamme, hvor senere grevens buste er rejst foran en af de smukke pavilloner á la Liselund, og 1830-35 fulgte anlægget af skovhaven og vinterhaven. Parkens fede lerjord over kridtgrund er særlig gunstig for opelsknin­gen af sjældne træer, som da også findes i mængde. De botaniske interesser drev greven ud på rejser, og på den sidste af disse døde han 1838 i Rio de Janeiro. Året efter inkorporeredes hans allodialejen­domme, deriblandt flere kirketiender, i grevskabet, hvis hovedgårds-takst i matriklen af 1844 ansattes til 162 tdr. htk., medens bøndergod­sets hartkorn forhøjedes fra 148 til 311 tdr. Han efterfulgtes af sin ældste efterlevende søn, Gregers Christian Raben, hvis forkærlighed for det klassiske sprog præger de mindestøtter, han i parken rejste for sin fader og sin hustru, Anna Margrethe Lund (d. 1851), og da grev Gregers Christian var død på Søbo 1875, arvedes grevskabet af hans broder Julius, jurist og medlem af folketinget, men heller ikke han efterlod sig børn. Grevskabet, hvis bøndergods for største delen var blevet frasolgt i årene 1857 - 74, tilfaldt nu en brodersøn af den første besidders fader, gehejmekonferensråd Josias Raben-Levetzau til Lekkende, der til­trådte besiddelsen efter grev Julius død 1879 og 1881 erholdt kgl. anerkendelse af at være optaget i grevelig stand. Efter hans bortgang 1889 fulgte hans søn, kammerherre, hofjægermester, ordensskatmester, lensgreve Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau (d. 1933), for­uden grevskabet ejer af Bremersvold, Beldringe og Lekkende. En diplomatisk virksomhed, først som gesandtskabsattache i Paris og Wien, senere som udenrigsminister i ministeriet J. C. Christensen, talrige hverv som generalkommissær ved verdensudstillingen i Paris 1900, ordensskatmester, formand for Christiansborgs byggeudvalg, ærespræsident i Geografisk Selskab, vicepræsident i Oldskriftselska­bet, medlem af bestyrelsen for den af hans farbroder stiftede Raben-­Levetzauske Fond, formand for Kgl. dansk Automobilklub, alt dette hindrede ikke lensgreven i at ofre meget af sin kraft på grevskabet. Da han 1889 overtog dets bestyrelse, var tilstanden langtfra god, men i de følgende årtier gennemførtes talrige reformer, og da rege­ringen opløste grevskabet, var det dog uden gæld. Jordens dræning blev fornyet, frasolgte skovstykker generhvervede, den forhuggede og forsømte beplantning bragt på fode og nye skovveje anlagte. Sten­vængegaarden, Bødkergaard og Stubberupgaard dannedes og nyopfør­tes, ligesom selve Aalholm ladegård ombyggedes. Grevskabets kirker, især Kettinge, restaureredes. Hvad hovedbygningen angår, blev slots­graven reguleret, haven og parken forskønnet, i mosen nord for slottet blev der trods alle vanskeligheder skabt en ø med en blomster­have, og siden 1889 blev selve slottet gennemgribende ombygget. Efter lensgreve Frederik Raben-Levetzaus død blev enkelensgrev­inde Suzanne Raben-Levetzau, født Moulton, boende på Aalholm; søn­nen baron Johan Otto V. Raben-Levetzau, der siden 1931 var ejer af Beldringe og Lekkende godser, blev ved faderens død også ejer af Aalholm og Bremersvold godser og fik dermed samlet familiegodserne på én hånd. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

Christoffer II, Befæstet borg (?)

1328 Johan den Milde

1347 ? Valdemar Atterdag, Hovedbygning opført

1375 Kronen

1535 Lübeckerne

1536 Christian III

1581 Lensmandsbolig opført

1580erne Nordøsttårnet forhøjet med 3 stokværk

1585 Nordvesttårnet forhøjet med 2 stokværk

1726 Emerentia v. Levetzow

1734 Christian Raben

1750 O. L. Raben

1879 J. Raben-Levetzau

1889 Fr. Ch. O. Raben-Levetzau

1933 J. O. V. Raben-Levetzau 
Levetzow, Emerentia (I2928)
 
3252 År 1716; Simon Rasmussens barn af Boeslum kaldet Rasmus båren af Mormoderen Maren (Søren Andersens hustru. Ved trolovelsen med Anne Jensdatter (Kannegaard) var Rasmus fra Holme, hvor han har været efter forældrenes død. Han var fæster under Skærsø Gods af gård nr 5 i Draaby. Simonsen, Rasmus (I0652)
 

      «Prev «1 ... 62 63 64 65 66



This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard