Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Christen Skeel

Christen Skeel[1, 2]

Male 1603 - 1659  (55 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Christen Skeel 
    Born 27 Jul 1603  Riberhus Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Rigsraad 
    Possessions Til Fussingø, Vallø, Katholm, Hessel, Gammel Køgegaard, Holbækgaard, Broholm og Hegnet m.m. 
    Died 30 Mar 1659  Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location 
    Buried Aalum Kirke Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Christen Skeel til Fussingø, Katholm, Hessel, Broholm og Hegnet. Gik stærkt imod Frederik 3.s krigspolitik over for Sverige. Christen Skeel vil så længe som muligt undgå krig med Sverige, men lægger dog også stor vægt på, at det Danske forsvar er i orden. Da kong Frederik d.3 alligevel 1657 letsindigt erklærer svensken krig, og kong Karl d.10 Gustav chokerer alle ved straks at besætte Jylland og ved i vinteren 1658 at føre sine tropper over isen til Sjælland, er det ikke desto mindre den forsigtige Christen Skeel administrative og diplomatiske evner, der bliver brug for. Det er ham og Joakim Gersdorff, der bliver sendt ud for at forhandle om fred, da svenskekongen nærmer sig København. Ydmygende har det været for dem at sidde over landsforræderen Corfitz Ulfeldt ved forhandlingsbordet og ydmygende har det også været omsider, den 26. februar 1658, i Roskilde at måtte underskrive den fredstraktat, hvorved Danmark måtte afstå bl.a. Skåne, Halland og Blekinge. Christen Skeel (1603-1659) var en af adelsvældens trofaste forsvarere, og både som landkommissær i 1640`erne og som rigsråd i 1650`erne indtog han en central position blandt sine konservative standsfæller. Fra sin optagelse i rigsrådet i 1649 og frem til sin død førte Skeel en dagbog, som er en vigtig kilde til datidens politiske historie. Optegnelserne belyser Skeel som den konservative adelsmand, han var, men også som en mand med en oprigtig vilje til at hjælpe sit betrængte fædreland. Christen Albretsen Skeel blev født den 27. juli 1603 i Ribe. I ligprædikenen fra 1659, hvor der berettes om hans liv og levned, opregnedes alle anerne, men kun tilbage til oldeforældrene, "efterdi det herforuden såvel de bedste som de fleste her udi riget fuld vel vitterligt er ham både på fædrene og mødrene slægt af meget ædel, fornem og gammel dansk adel.
    Person ID I0331  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 26 Jan 2015 

    Father Albret Skeel,   b. 23 Nov 1572, Fussingø Find all individuals with events at this location,   d. 9 Apr 1639, Riberhus Find all individuals with events at this location  (Age 66 years) 
    Mother Berte Nielsdatter Friis,   b. 27 Feb 1583, Hesselager Find all individuals with events at this location,   d. 31 Jan 1652, Fussingø Find all individuals with events at this location  (Age 68 years) 
    Married 1601  Nyborg Find all individuals with events at this location 
    Family ID F0902  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Birgitte Corfitzdatter Rud,   b. 31 Aug 1612, Fuglsang Gods paa Lolland Find all individuals with events at this location,   d. 25 May 1645  (Age 32 years) 
    Married 12 Sep 1630 
    Children 
    +1. Otte Albretsen Skeel,   b. 8 Jan 1633, Holbækgaard Gods paa Djursland Find all individuals with events at this location,   d. 28 Mar 1695, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 62 years)
    +2. Birgitte Christensdatter Skeel,   b. 23 Dec 1638,   d. 7 Nov 1699, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 60 years)
    +3. Berte Christensdatter Skeel,   b. 26 Mar 1644, Vallø Slot Find all individuals with events at this location,   d. 5 Jul 1720, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 76 years)
    Last Modified 8 Feb 2010 
    Family ID F0928  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Margrethe Jørgensdatter Lunge, (Dyre),   b. 1 May 1616, Elfsborg Slot i Sverige Find all individuals with events at this location,   d. 7 Oct 1653, Vallø Slot Find all individuals with events at this location  (Age 37 years) 
    Married 28 Oct 1649  Vallø Slot Find all individuals with events at this location 
    Children 
    +1. Mogens Skeel,   b. 15 Jul 1650, Tryggevælde ved Præstø Find all individuals with events at this location,   d. 5 Aug 1694, Lingen Westfalen Find all individuals with events at this location  (Age 44 years)
    Last Modified 20 Dec 2009 
    Family ID F1121  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Christen Skeel (1603-1659)
    Christen Skeel (1603-1659)
    © Copyright. Rigsraad Christen Skeel var en af adelsvældens trofaste forsvarere, og både som landkommissær i 1640`erne og som rigsraad i 1650`erne indtog han en central position blandt sine konservative standsfæller.
    Gammel Køgegaard
    Gammel Køgegaard
    Køge købstad, Københavns amt.

    Egnen omkring Gammel Køgegaard fortæller om en bebyggelses for­skydning. Hvor nu Køge by ligger, var kun strandsand eller eng, mens den første samlede bebyggelse skete oppe omkring åen, som nu løber gennem Gammel Køgegaards have, en kilometer vest for det nuvæ­rende Køge. Heroppe lå det ældste Køge, af en kirke har man fundet rester ved udgravninger i frugthaven. Men havet var på denne egn gavmildt ; der blev fast grund at bygge på nede ved bugten. Her rejste en by sig, som blev købstad og fik sin prydfulde kirke, mens Gammel Køge skrumpede ind til nogle få huse. Men som købstaden udvider sig, begynder den i de seneste år at klatre op ad skrænten mod Gam­mel Køgegaard efter servitutters bortfald og jords frigivelse, og skellet er snart udslettet. Bagud hæver landet sig nu som før til åsen. Skoven heroppe er som en forpost for de store skovstrækninger omkring Lellinge, der bryder hedens flade landskab. Om Gammel Køgegaards ældre historie vides kun, at gården i 1500-tallet kom til Bille-slægten: Elisabeth Bille arver efter sin fader Jens hans besiddelser i Gammel Køge. Hun var af en navnkundig slægt og en foretagsom kvinde. 1603 begyndte hun på fædrenejorden at bygge det hus på Gammel Køge­gaard, som stod i omtrent 200 år. Og hun sagde til sin kære søster Birthe: »Dette gør jeg, om Gud vil, vi skal leve og blive gamle, at vi kan have noget at helde vort Hoved til« Det blev en bindingsværksbygning med egetømmer i to stokværk, Lisbeth Billes hus. I det øverste var tre sale til festbrug ; underneden de små stuer, som søstrene havde til dagligbrug. På begge sider af den ret høje bygning var lave fløje til køkken og vaskehus. Kun af den nordre fløjs fremspring er bevaret en rest af den gamle gård. Og efter­hånden som de blev ledige, inddrog den kloge og myndige kvinde de omliggende bøndergårdes jorder under hovedgården, så at Gammel Køge by nu kun bestod af nogle, senere forsvundne, huse. Hun stod på sin ret og havde stridigheder med Køges borgere om græsningen på byens fælleder. Borgerne klagede over, at hun havde tilegnet sig stykker af den fælles lyng og af den gamle Adelvej. Lisbeth Bille mødte med kontraklage, og stridighederne varede i mange år. De to adelige søstre nød dog megen anseelse nede i Køge. Efter hvad der vides om deres liv og færd, har de været typiske for datidens adelige damer, stærke udad, stille indad, af en vis storladen énfold; i lyst til boglige sysler mændene overlegne i åndskultur. De præger Gammel Køgegaard, ligesom indvier den, indtil Elisabeth Bille dør i 1633 efter i tredive år at have levet på den gård, hun selv havde byg­get. To år efter døde søster Birthe. De efterlod intet testamente, og Gammel Køgegaard blev nogen tid fælleseje for samtlige arvinger, indtil en af dem, Falk Henriksen Gøye, udkøbte de andre og blev gårdens ejer. Men allerede i 1641 af­hændede han den til Christen Skeel, hvis bedstemoder Margrethe Brahe var søskendebarn til Bille-søstrene. Christen Skeel var et af tidens store navne, en af de bedste blandt den gamle danske adel. En ypperlig uddannelse havde han fået: i syv år havde han opholdt sig rundt omkring i udlandet ; det var en både høvisk og lærd ung herre, som vendte hjem i 1627 for at gøre rostjeneste ved kongens side i Trediveaarskrigen. Han blev trolovet med den femtenårige, skønne Birgitte Rud, som tre år efter blev hans hustru. I ligprædikenen over hende siges, at deres ægteskab i de fem­ten år, det havde varet, var »idel Leg og Skæmt i et jordisk Paradis«. Mange børn satte hun i verden — det ellevte kostede hende livet. Fire år efter — samme år han blev rigsråd — giftede Christen Skeel sig på ny, med Margrethe Lunge, enke efter Mogens Bille. I dette ægteskab, som varede fire år, blev kun to sønner født, så det Skeelske familiebillede på Gammel Køgegaard må stamme fra det første ægteskab. 1650 udnævntes Christen Skeel til lensmand for Trygge­vælde ; han opholdt sig vekselvis her og på Gammel Køgegaard. Sven­skekrigen gav den modige og offervillige mand med det livsfunklende udtryk hans banesår. Han blev udpeget til at lede forhandlingerne med Carl Gustav. Efter fredsslutningen i Roskilde vendte han hjem som en svækket mand. Næste år måtte han bønfalde svenskekongen om at opgive sine onde anslag mod København — til ingen nytte. Til denne modgang stødte sygdom og vrede over at se tysk adel trænge ind og besætte den danske adels embeder. Han skrev et brev til kongen og bad om sin afsked fra rigsrådet. Hele den gamle danske adels myndighed og håndfæstningskrav taler ud af dette brev, der blev Christen Skeels sidste. Kort efter 30. marts 1659 — udåndede han i sin søn Ottos arme. Børnene delte hans store godser. Gammel Køgegaard tilfaldt dat­teren Birgitte Skeel — en myndig faders myndige datter. Ved faderens død var hun 21 år. Christian Barnekow til Vidsköfle og Lillö i Skåne begærede hende til ægte, og hun flyttede derover. Men allerede 1666 døde han, og fru Birgitte havde nu både skånske godser og Gammel Køgegaard at bestyre. Hun giftede sig endnu to gange, første gang med den adskillige år yngre grev Christopher Parsberg. Men efter kun to års ægteskab mistede hun ham. Var det i mismod herover, at hun 1671 solgte Gammel Køgegaard til Otto Krabbe til Holmegaard? i hvert fald, inden året var omme, fortrød hun salget og lod handelen gå tilbage. Et portræt af hende på Gammel Køgegaard viser en kvinde, der nok vidste, hvad hun ville, og forstod at sætte sin vilje igennem. Kendt nok er historien, hvordan Birgitte Skeel kvalte røveren, der havde forklædt sig som kusk, i sit strømpebånd. Fuld af gru er beretningen om det giftmord-forsøg, hendes selskabsdame Agnete Budde i 1678 rettede mod fru Birgitte, der nu havde navn og rang som grevinde. Til hendes øvrige ejendom hørte også en gård på Østergade i Køben­havn. Denne stødte op til en anden, som den trættekære fru Regitze Grubbe beboede. De to høje damer kom op at tvistes i anledning af nogle vinduesfag, og fru Regitze var desuden skinsyg på fru Birgitte for hendes højere rang. Hun formåede da jomfru Agnete til at give grevinden rottekrudt i maden. Fru Birgitte slap fra det med livet, mens Agnete Budde måtte lægge sit hoved på blokken, og fru Regitze for livstid blev forvist til Bornholm. Fru Birgitte havde fået nok af København. Hun rejste over til sine skånske godser, hvor hun blev i tre år. Men i 1682 stod hun tredje gang brud på Gammel Køgegaard. Hendes ægtefælle var Knud Thott til Knudstrup og Gavnø. Brud og brudgom var født på samme dag i samme år — begge 45 år gamle. Han tilhørte den skånske adel, men hans hjerte hang ligesom hans frues ved Danmark. Hun boede nu mest på Gammel Køgegaard, og skønt ejendommen havde lidt en del under svenskernes huseren, havde hun, bistået af sine to første mænd, sat den i udmærket stand. Fru Birgitte førte stor husholdning på går­den, og når hun kørte ind til hovedstaden, var det med fire heste, for­rider og trompeter. Hun lod plante frugttræer og alleer, og hun så sine bønder nøje på fingrene, at de holdt veje og gærder i stand. Den fore­tagsomme kvinde døde under et besøg i København 6. november 1699, i sit 62. år. Hendes gård og gods arvede nu hendes eneste barn, Kjeld Christof­fer Barnekow af første ægteskab. Han døde dog allerede året efter, så det er tvivlsomt, om han overhovedet har været på Gammel Køge­gaard. Den unge skånske herremand var en rigtig krigsmand. 26 år gammel havde han i 1689 ægtet Margrethe von Ascheberg, datter af Skånes generalguvernør, feltmarskal greve Rutger von Ascheberg, men i syv år drog han i leding på de allieredes side i krigen mod Frankrig. Hans tapre frue ledsagede ham ofte. Karl XII hjemkaldte ham og gjorde ham til dragonoberst. Ifølge traditionen deltog han i slaget ved Narva og døde af sine sår. Gammel Køgegaard tilfaldt nu hans enke. Gården på Sjælland be­tød ikke meget i forhold til hendes syv store godser i Skåne og på Rygen. Men hun besøgte den dog hver sommer og boede i hovedbyg­ningen, som efter et syn, optaget o. 1710, nu havde 13 fag, medens højre lave sidefløj på 11 fag gav plads til køkken, bryggers og borg­stue. Til gården hørte to haver, hvoraf den nuværende frugthave an­tagelig har været den ene. Jorderne var bortforpagtet til en slægt­ning, jomfru Anna Margrethe Barnekow. På ny var der krig mellem Danmark og Sverige, og da Gammel Køgegaard og gods nu tilhørte svenske undersåtter, kom i 1709 kgl. ordre om beslaglæggelse, således at alle godsets indkomster skulle afleveres til amtstuen i Roskilde. Først ved freden i 1720 fik grevinde Ascheberg sin ejendom tilbage. Men i over femti år vedblev Gammel Køgegaard at være på sven­ske hænder. Da grevinden 1724 skiftede med sine børn, kom gården til hendes svigersøn, grev Johan August Meierfeldt, gift med Britta Barnekow. Hun var hans anden hustru. Han var ved ægteskabets ind­gåelse 53 år, hun kun 17, så det har nok været et fornuftparti. Meier­feldt var en stor og anset herre, en ægte karolie. 1713 var han blevet generalguvernør over Pommern. Senere under Ulrikke Eleonoras rege­ring havde han været konseilspræsident. For greve Meierfeldt betød Gammel Køgegaard vel kun en ind­tægtskilde. I 1734 forhandlede han med Valløs ejerinde, dronning Sophie Magdalene, om salg af gården, men det blev til intet. Regn­skaberne viser, at den »højgrevelige Excellence« hver sommer har aflagt et besøg på sit gods og ladet foretage nogle nødvendige reparationer. Men det var hans hustru, som bestyrede gården, og efter at det i testamente 1742 var bestemt, at den ældste søn, Carl Friedrich Meierfeldt, skulle arve denne, blev sønnen hendes dygtige rådgiver, og da han underskrev fæstebrev og dokumenter i forening med mode­ren, ansås han for den virkelige ejer. løvrigt gjorde han en tid krigs­tjeneste ved den kejserlige arme ; levede vist mere på sine svenske god­ser end på sit danske. En kundskabsrig mand var han, der efterlod sig et stort bibliotek. Først i 1768 overtog han nominelt Gammel Køgegaard, men mageskiftede den otte år senere til sin yngre broder Johan August, også han var svensk officer. Han lod ejendommen bestyre af forpagter og ridefoged. Da fik greve Johan August i 1775 forespørgsel, om han var til sinds at sælge gård og gods til Sieur Rasmus Carlsen. Det ville han nok ; den 29. november 1775 blev godset solgt til Rasmus Carlsen, og Gam­mel Køgegaard kom nu igen på danske hænder. Rasmus Carlsen regnede sig for at tilhøre slægten Lange, og da hans søn Christen adledes 1817, antog denne Langernes våben: tre røde roser i et sølvfelt. Rasmus Carlsen, der var en forpagtersøn af gammel landmandsfamilie, havde haft sin ejendom i nærheden af Gammel Køgegaard og fået stor lyst til at erhverve godset. Og da han var vel beslået, kunne han betale 54.000 rdl. kurant for den anse­lige ejendom. En dygtig og vågen mand var han. Han ophævede fæl­lesskabet med Vallø stift og Gammel Køge by. Han plantede skov i stedet for den gamle forhugne, og han anlagde parken ved gården på den anden side af åen. Men Rasmus Carlsen gik bort i sin manddoms kraft. I sine sidste leveår havde han samlet materialer til en ny hovedbygning, der kunne afløse Lisbeth Billes ret brøstfældige. Hans enke, Maren Christensdatter, fuldførte værket. 1791 stod den nye bygning færdig, røde sten, rødt tag. Den gamle form var bevaret, men huset var blevet højere og bredere. Ikke et palæ, men en stilfuld velproportioneret bygning. Da sønnen Christen 1802 var fyldt sit femogtyvende år, overtog han styret. Efter moderens død i 1808 giftede han sig med en køb­mandsdatter fra Holbæk, Else Margrethe Nyhuus. Christen Carlsen var ingen jordbunden mand. I landets vanskelige år viste han på mange måder sin offervilje, skænkede egetræer af sine skove til skibe og rede penge til landets forsvar. For godsets forbedring og forskøn­nelse havde han også et åbent sind. Da han var en stor jæger, anlagde han en dyrehave ved Aashøje overdrev. — Heller ikke Christen Carl­sen opnåede en høj alder. Kun lidt over firti år gammel gik han bort og efterlod sig fire småbørn, af hvilke det ældste, Hans, født 1810, allerede 1830 fik skøde på Gammel Køgegaard for 100.000 rdl. Sam­men med Christen Skeel blev Hans Carlsen den mest landskendte blandt godsets ejere. Som ung studerede han forstvæsen og var en stor naturelsker. I offentligheden blev hans navn særlig knyttet til den nationale genfødelse og politiske vækkelse i forrige århundrede. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    1575 (?) Elisabeth Bille

    1635 Forskellige arvinger

    1641 Tilskødet Christen Skeel af F. Gøye

    1699 Kjeld Ch. Barnekow

    1724 J. A. Meierfeldt

    1775 R. Carlsen (Lange)

    1912 Carlsen-Lange legatstiftelse
    Koldinghus
    Koldinghus
    Frederik III underskriver 1657 krigserklæringen mod Sverige på Koldinghus. Christen Skeel, nr. 2 fra højre med hånden på kortet.

    Histories
    Christen Albretsen Skeel, 1603 - 1659
    Christen Albretsen Skeel, 1603 - 1659

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard