Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Albret Skeel

Albret Skeel[1, 2]

Male - 1568

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Albret Skeel 
    Gender Male 
    Family line Fussingø linjen 
    Profession Befalingsmand paa Børglum kloster 
    Possessions Til Hegnet, Hammelmose og Fussingø 
    Died 28 Nov 1568  Roskilde Find all individuals with events at this location 
    Buried Aalum Kirke Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Albret Skeel (nogle steder nævnt som Albert) til Hegnet, Hammeltofte og Fussingø, Befalingsmand paa Børglum Kloster, en Søn af Anders Skeel og Karen Flemming, var gift med Kirsten Sandberg, en Datter af Christen Sandberg til Duelstrup (Tved Sogn paa Mols, Trap II. 556) og Ane Sommer. Hegnet havde Albret Skeel faaet efter sin Fader. Pont. Atl. IV. Trap II. 310. Hvad her anføres om Moltke som Eier af Hegnet, vedkommer, som alt tidligere berørt, ikke nærværende, men den i Borup Sogn i Sjælland fordum liggende Gaard ”Heinet”, cfr. Trap I. 204, Prosp. Af D. Herreg., Tillæg til ”Svenstrup” VI. Nærværende Hegnet ligger, som tidligere anført, i Tøndring Sogn, Sallingland i Jylland, cfr. Hermed Rettelsen hos Trap I. 783 med Hensyn til Pont. Atl.s urigtige Angivelse af Skeelerne som Eiere af Heinedgaard paa Langeland, Hammeltofte (Tise Sogn, Vensyssel, Trap II. 71) fik han i Aaret 1541 ved Mageskifte, hvorom det hedder, at dette Aar erholdt ” Albert Skeel til Rostrup” af Kong Christian III. Kronens Gaard Hammeltofte og Hammeltofte Mølle med al deres Tilliggelse, Hestehave, Enemærke og Almind, hvorimod Skeel gav Kongen Højslefgaard (Framlev Sogn, Framlev Herred, Trap II. 608) samt Gods i Skenby og Galten Sogne (Framlev Herred, Trap. II. 609. 611), samt i Jebjerg Sogn (Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 307). Rostrup havde Faderen alt flere Aar før sin Død overladt Albret Skeel. Han besad denne Gaard til 1565. Fusingø (Aalum Sogn, Sønderlyng Herred, Trap II. 367) har Albert vistnok faaet med sin Hustru, i alt Fald ved at udskjøde hendes Medarvinger. Kirsten Sandbergs Moder, Ane Sommer, var nemlig en Datter af Oluf Sommer og Ane Rosenkrands og Oluf Sommers Forældre vare Christen Sommer og Berthe Pick, men Christen nævnes i Slægtsbøger som Eiere af Gjendrup – det gamle Navn paa Fusingø, der ogsaa kaldes Generup, Ginnerup og Gjennerup.
    Person ID I0339  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 9 Sep 2011 

    Father Anders Skeel,   d. 1558 
    Mother Karen Hermansdatter Flemming,   b. 1483 
    Family ID F1053  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Kirsten Christiernsdatter Sandberg,   d. 08 Feb 1572 
    Married 1535 
    Children 
    +1. Christen Skeel,   b. 23 Jun 1543, Børglum Kloster Find all individuals with events at this location,   d. 26 Aug 1595, Aakær Gods Find all individuals with events at this location  (Age 52 years)
     2. Karen Albretsdatter Skeel,   d. 19 Dec 1601, Hammelmose Find all individuals with events at this location
    Last Modified 13 Jul 2011 
    Family ID F0942  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Børglum Kloster
    Børglum Kloster
    Børglum sogn, Børglum herred, Hjørring amt.

    De griske og brutale biskopper Niels Stygge (Rosenkrantz) (1486 - 1519) og Stygge Krumpen (1519 - 36), af­sluttede rækken af Børglumbiskopper på en dybt beskæmmende måde . Men i øvrigt antog både bispe­stolens og klosterets gods i disse år store dimensioner, således at det var endog meget betydelige rigdomme, kronen 1536 efter reform­tionens indførelse kunne inddrage. På dronning Margrethes tid holdtes pogeskole (privat skole) af munkene, og maj 1403 opnåede munkene pavelig tilladelse til at ombytte kongre­gationens hvide munkekutte med en mørkere, hvilket var mere prak­tisk, når de færdedes ad veje, der ofte var dækket af dynd eller over­svømmelser, måske dog et vidnesbyrd om, at Børglummunkene nidkært har været på farten i stiftet for at betjene sognekirkerne. Forholdet til biskoppen var ikke altid godt. Der sad mangen en hård herre på Børglum bispestol, og stiftet lå såpas afsides, at der kunne ske mangt og meget, som ikke just stemte med den kanoniske ret og den kirkelige udvikling. Værst gik det vel til under biskop Tyge Klerk (1328 - 44), et barn af opløsningsårene for Danmarks rige. Fjendtligt stod han overfor kongen og betænkte sig ikke på samarbejde med de holstenske grever og oprørerne. Bedre stod det ikke til med hans op­træden over for klosteret. Allerede ved sin tiltrædelse aftvang han det en årlig afgift på 15 læster korn, og heller ikke deres gods kunne munkene have i fred. Hårdt gik det også ud over datterklosteret i Vrejlev. Hans brutalitet og griskhed over for de skibbrudne gik over alle bredder og grænser. Ved en bestemt lejlighed skal han med egen hånd have røvet nogle kister, der var reddet i land, ligesom han per­sonlig gik rundt og med en kniv skar de skibbrudnes punge løs af deres bælter. Efter dette grove røveri drog han med sine mænd til Børglum Kloster, hvor han jog munkene ud af deres sovesal og for­drev dem, medens han besatte både kloster og kirke. Munkene på­kaldte kongens hjælp, og det blev til en regulær belejring af kloste­ret, uden at vi ved, hvorledes enden på historien blev. Men et halvt års tid senere (april 1330) kom kong Christoffer uventet til Børglum og arresterede biskoppen, der stod i fuldt skrud foran kirkens højalter, hvilket naturligvis førte til nye forviklinger. Reformationen 1536 fjernede hele grundlaget for klosterets eksi­stens. Biskoppen afsattes, og klosterportene blev slået op på vid gab. De fleste af munkene synes at have benyttet sig deraf ; vi finder adskillige af dem siddende som evangeliske sognepræster rundt i Vend­syssel, ligesom stiftets første lutherske superintendent Peder Thomsen var en tidligere Børglummunk. Både bispestolens og klosterets gods blev uden smålighed inddraget af kronen. Adskilligt af godset spredtes i de nærmeste år på mange hænder, dels ved salg, dels ved forlening. En stor del af det solgtes 1540 samlet til herremanden Peder Ebbesen Galt til Tyrrestrup. Hvad der blev tilbage, blev i slutningen af 1540 for­lenet til Albret Skeel på den måde, at lensmanden nød samtlige god­sets indtægter mod at svare en årlig afgift i naturalier og penge til kongen. Glemmes skal det dog ikke, at man også pålagde den nye lensmand den humane forpligtelse at yde de tilbageblevne munke underhold. Det nye Børglum Kloster, som således var opstået, var vel i omfang og rigdom ikke på højde med senmiddelalderens, men trods alle indskrænkninger var det dog det største kongelige len i landet nord for Limfjorden. Albret Skeels efterfølgere som lensmænd på Børglum blev først Frands Banner (1557 - 74) og Erik Kaas (1574 - 78), derefter Godslev Budde (1579 - 1622), der tilhørte en indvandret tysk adelsslægt, og som i ganske særlig grad havde forstået at vinde Frederik II's bevågenhed. Han fik lenet på gunstige vilkår, hvorfor han også var i stand til at foretage en hårdt tiltrængt reparation. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    Kronen

    ca. 1135 Børglum bispestol

    1180'erne Præmonstratenserordenen

    1536 Kronen

    1669 Peder Reedtz

    1698 - 1716 Forskellige ejere

    1719 Fr. Kjær (Kjærskiold)

    1742 J. H. Rantzau

    1750 Laurids de Thurah

    1756 J. de Poulson

    1770 M. G. Rosencrone

    1800 J. Pedersen Qvistgaard

    1802 N. Friderichsen Hillerup

    1835 Chr. M. Rottbøll

    1953 H. N. Rottbøll

    1930 H. Rottbøll
    Albret Skeel
    Albret Skeel
    Børglum Kloster
    Børglum Kloster

    Histories
    Albret Skeel, - 1568
    Albret Skeel, - 1568

    Coats of Arms - Scandinavia
    Skeel family coat of arms ©
    Skeel family coat of arms ©
    (© Copyright-created by Kannegaard All rights reserved. No part of this web site may be reproduced, published, distributed, displayed, performed, copied or stored for public or private use in any information retrieval system, or transmitted in any form by any mechanical, photographic or electronic process, including electronically or digitally on the Internet or World Wide Web, or over any network, or local area network, without written permission of the author.)

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S5] Vilhelm Samuel Skeel.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard