Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Jørgen Skeel

Jørgen Skeel[1, 2]

Male 1578 - 1631  (53 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Jørgen Skeel 
    Born 13 May 1578  Fussingø Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Rigsmarsk, Ridder af den væbnede arm, Lensmand paa Kalø 1607-27 
    Possessions Til Ulstrup, Sostrup, Gammel Estrup og Ørbæk Hovedgaard paa Djursland m.m. 
    Died 19 Jul 1631  Hvidkilde Gods paa Fyn Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Skeel, Jørgen, 1578-1631, til Sostrup, Rigsmarsk, blev født paa Fussingø 13. Maj 1578. Efter fra 1587 at have gaaet i Aarhus Skole rejste han 1590 til Udlandet og opholdt sig ved Universiteterne i Strasburg, Orléans (1596) og Padua (1597). Han kom hjem 1598, blev Hof- junker 1600 og fulgte Christian IV paa Rejsen til England 1606. 29. Sept. 1607 ægtede han i Viborg Kirsten Lunge (f. 9. Nov. 1581), Datter af Ove L. til Odden og Anne Maltesdatter Sehested, efter s. A. at være bleven forlenet med Kalø Len. Han blev 1609 Lieutenant ved Aarhusfanen, den saakaldte hvide, af den jyske Rostjeneste, deltog med Hæder i Kalmarkrigen, blev under den Ritmester og 1616 Ridder af den væbnede Arm. Efterhaanden blev han i det hele en indflydelsesrig og mægtig Mand inden for den jyske Adel. Hertil bidrog, at han, efter Kirsten Lunges Død 3. Avg. 1609, i. Maj 1614 giftede sig med den ansete Rigsraad Eske Brocks (III, 86) Datter Jytte og kom i Besiddelse af store Godser. Ulstrup arvede han efter sin Fader.
      --
      Lensherrer, vasaller og len.
      Feudalismen var en løsning på dette problem, og løsningen bestod i, at man opbyggede magtstrukturen lagvis. Det springende punkt var evnen til at gøre krigstjeneste. Kunne man stille med våben og udrustning, blev man fritaget for at betale skat. De færreste bønder kunne gøre krigstjeneste, så de måtte betale den lokale herremand tiende mod til gengæld at stå under hans beskyttelse og retshåndhævelse. Herremanden kunne derimod stille med sin egen lille hærenhed, og skulle derfor ikke betale skat til sin lensherre. Mod at stille tropper til rådighed og sværge lensherren troskab, fik herremanden et stykke jord som len. Med det fulgte bønder, som kunne dyrke jorden og skabe et overskud til herremanden. Desuden fulgte pligten til retshåndhævelse og administration af lensherrens befalinger. På sin side måtte lensherren (greve eller hertug) sværge fyrsten troskab og forpligte sig til at stille med sine egne og de undergivne herremænds hærstyrker, når det blev krævet. Belønningen var at modtage grevskabet eller hertugdømmet som len fra fyrsten. Med det fulgte løftet om, at fyrsten ville beskytte lensmandens landområde med alle landets hærstyrker, og desuden retten til at kræve skat fra de undergivne og retten til at forvalte lenet. På den måde løste man flere problemer samtidig: Skatteopkrævningen skete lokalt og under lokal kontrol Alle områder af landet kunne forsvares ved hjælp at lensherrernes hærstyrker Lensområderne kunne forvaltes gennem lensherrerne Retshåndhævelsen kunne - for de fleste sagers vedkommende - ske lokalt.
    Person ID I0358  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 12 Jan 2015 

    Father Christen Skeel,   b. 23 Jun 1543, Børglum Kloster Find all individuals with events at this location,   d. 26 Aug 1595, Aakær Gods Find all individuals with events at this location  (Age 52 years) 
    Mother Margrete Ottesdatter Brahe,   b. 1551, Knutstorp i Skåne Find all individuals with events at this location,   d. 10 Mar 1614, Aakær Gods Find all individuals with events at this location  (Age 63 years) 
    Married 08 Oct 1570  Hälsingborg i Skåne Find all individuals with events at this location 
    Family ID F1111  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Kirsten Ovesdatter Lunge, (Dyre),   b. 9 Nov 1581, Odden Find all individuals with events at this location,   d. 3 Aug 1609, Kalø Find all individuals with events at this location  (Age 27 years) 
    Married 1607 
    Children 
     1. Kirsten Skeel,   b. 1609,   d. 1611  (Age 2 years)
    Last Modified 11 Jan 2010 
    Family ID F1101  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Jytte Brok,   b. 2 May 1595, Gammel Estrup Find all individuals with events at this location,   d. 16 Nov 1640, Benzon / Sostrup Gods paa Djursland Find all individuals with events at this location  (Age 45 years) 
    Married 1 May 1614 
    Children 
    +1. Christen Skeel, til Gammel Estrup,   b. 23 Jan 1623, Sostrup Gods paa Djursland Find all individuals with events at this location,   d. 23 Mar 1688, Ulstrup Slot i Viborg Amt Find all individuals with events at this location  (Age 65 years)
    Last Modified 31 Dec 2014 
    Family ID F1100  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Sostrup Slot
    Sostrup Slot
    Gjerrild sogn, Djurs Nørre herred, Randers amt.

    To år efter at fru Sophie Bille (gift med Jacob Seefeld d. 1599) havde afsluttet byggearbejdet 1606, lukkede hun sine øjne. Ved skiftet efter hende tilfaldt Sostrup og Skærvad hendes yngste søn, Hans Seefeld, imens den ældste, Enevold, fik Visborg. Om Hans Seefeld fortæller sagnet, at han spillede begge sine gårde bort til Jørgen Skeel. Da han havde tabt den ene gård, skal han have sagt: »Så er det bedst, at de følges ad«. Så tabte han også den anden, og han måtte ride bort fra sin fædrenegård, kun led­saget af én tjener. Slet så dramatisk har ejerskiftet dog ikke formet sig. De mange bevarede dokumenter viser, at den 19-årige Seefeld var kommet i vanskeligheder ved letsindige kautioner, og i 1612 solgte han Sostrup og godt ét år efter Skærvad til sin krigskammerat i Kalmarkrigen Jørgen Skeel. I begge tilfælde fik han »fuld værdi efter egen vilje og begæring«. Skødet på Sostrup er skrevet på pergament med vedhængende segl og dateret den 28. september 1612. Der opregnes på det nærmeste samme gods som i skiftet 1609. Den 1. december 1613 skrev Hans Seefeld et brev »af Skærvad med hast« til broderen Enevold. På grund af den ulejlighed han er kommen i for adskillige løfters skyld, frygter han for, at samme penge ikke skal blive erlagt, og at han derfor skal blive forfulgt og tribuleret, så nogen måske vil lade dem indføre i hans gård og gods for gæld. Han vil da hellere sælge i tide til en god mand, og helst under han Jørgen Skeel gården. Han beder broderen rejse til Eske Brock og bede ham tale med Jørgen Skeel om sagen, så han med det første kunne få Jørgen Skeels vilje at vide enten til eller fra. Eske Brock på Gammel Estrup var den rette mand til at hjælpe til ved handelen; ikke blot var han egnens mægtigste mand, men han havde været Hans Seefelds formynder, og hans datter Jytte var lige blevet trolovet med Jørgen Skeel. Allerede 15. december var sagen afgjort, og skødet på Skærvad blev skrevet hos Jørgen Skeel på Kalø. Også her erkender Hans Seefeld at have oppebåret sølv, penninge, fyldest og fuld værdi. Dokumenterne taler altså kun om letsindige kautioner som årsag til den unge mands pengevanskeligheder. Mens Hans Seefeld forsvandt fra Sostrup uden at efterlade noget kendeligt spor, viste Jørgen Skeel sig som en værdig arvtager efter Jacob Seefeld og blev stamfader til den gren af slægten Skeel, der ejede Sostrup i 200 år. Han var yngste søn af Christen Skeel til Fus­singø og fru Margrethe Brahe, Tycho Brahes søster. Født 1578 fik han 1607 det vigtige Kalø len og giftede sig samme år med Kirsten Lunge, datter af Ove Lunge til Odden; hun døde to år senere i bar­selseng. Da han var kommet hjem fra Kalmarkrigen, fæstede han så den rige og mægtige Eske Brocks datter Jytte til sin brud, og i maj 1614 stod brylluppet på domhuset i Viborg. Som herre til Ulstrup, Sostrup og Skærvad, som lensmand på Kalø og ikke mindst som Eske Brocks svigersøn og arving indtog han en anselig plads i den jyske adel og vandt år for år større magt og indflydelse. 1625 købte han hovedgården Ørbækgaard i Ørum sogn. 1627 blev han rigens Marsk. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    1388 Jens Lagesen (Udsen)

    ca. 1430 Niels Munk

    ca. 1530 Jens Hvas

    1565 Jørgen Gundesen

    1579 Jens Mikkelsen (Hvas)

    1586 Jakob Seefeld

    1599 Sophie Bille (Seefeld)

    1612 Jørgen Skeel

    1695 Christen Skeel

    1725 Nu kaldt Scheel

    1823 Staten

    1829 Jacob Benzon, Nu kaldt Benzon

    1840 E. A. Pyrmont v. Benzon

    1901 S. E. de Mylius-Benzon

    1943 A/S Benzon Gods, 1944 Atter kaldt Sostrup

    1945 Staten

    1947 A/S Sostrup Gods

    1950 Interessentskab (slottet)

    1960 Cistercienserordenen (slottet) Indrettet til nonnekloster og klosterpension

    1966 Cistercienserordenen

    2014 Kirsten Bundgaard Swift og Anders Bundgaard
    Jørgen Skeel, Epitafium
    Jørgen Skeel, Epitafium
    Teksten paa skeel's epitafium i Aarhus Domkirke lyder; Jørgen Skeel, ridder til Sostrup, Estrup, Wilstrup og Skerwad udi Judland og til Hiudkield udi Fyen arvsiddende. Af gammel og fornem adelig slægt her udi riget, hvis sand, inderlig gudelighed, højfornuftig sindighed, adelig oprigtighed, uforanderlig trofasthed og udi al tilfald i feide såvel som fred stedse beviste mandighed, disse riger og lande endnu daglig berømmelig erkender. For sin mangfoldig skikkelighed af kong Christian IV med Kallø slot og len aflagt, hvilket han over 22 år lovligen har forestået. Til kgl. Maj.'s ridderstand "Fodret oc Fremdragett" og endelig til rigets marsk og råd efter den ganske adelig menigheds høje attrå beskikket og forordnet i året 1617. Bortkaldt i sin fejreste og brugeligste alder 1631 d. 19. juli i sin alders 55. år. Hans efterladte hustru fr Jütte Brock har på dette sted, som han selv i sin velmagt sig og sin forrige såvel hende selv sin sidste hustru samtlig til deres hvilested har udvalgt og sig tilforhandlet, dette monument til en kristelig og ærepligtig amindelse ladet påsætte. År efter guds byrd. 1633. (Fra Vibeke Michelsen & Kield de Fine Licht: "Århus Amt - Danmarks Kirker 2", s. 682-683, Nationalmuseet, 1972)
    Jørgen Skeel
    Jørgen Skeel
    Den væbnede arm
    Den væbnede arm
    Den væbnede Arm er en ridderorden der tildeltes 12 adelsmænd (blandt dem var Jørgen Skeel) der havde udmærket sig i Kalmarkrigen mod Sverige.
    Kalø Hovedgaard
    Kalø Hovedgaard
    Bregnet sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt.

    Jørgen Skeel, stamfaderen til Skeel'erne på Gammel Estrup, ejer af Sostrup og Ulstrup, rigsmarsk hos Christian IV fra 1627, sad inde med Kalø len 1607 - 27. I hans tid fandt et trist justitsmord sted. Præsten i Vejlby, Søren Quist, blev dømt og henrettet for et mord, som han ikke havde begået. Det lykkedes et komplot af præstens uvenner, hvis hovedmand var en delefoged på Kalø, at tvinge nogle Vejlbybønder til som vidner at aflægge ed på opdigtede historier. Idet domstolen gik ud fra, at de beedigede vidnesbyrd var sande, dømte den præsten til døden. Under den næste lensmand, kansleren Christen Thomesen (Sehested) (1629 - 40), den lærde Holger Rosen­krantz' svigersøn, kom sandheden for dagen. Sagen blev taget op igen. Præstens uskyld blev slået fast og komplottets hovedmænd straffet. De to sidste lensmænd på Kalø var Christen Thomesens svogre, først Gunde Rosenkrantz (1648 - 60), derpå Erik Rosenkrantz til Rosenholm, der måtte afgive lenet, da hele landets styrelse blev omordnet efter regeringsforandringen 1660. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    Erik Menved, 1314 Borgen opført

    Christoffer II, 1320 Borgen nedrevet, barfred genopført

    Grev Gert

    1343 Valdemar Alterdag, Resten af borgen genopført

    1661 Ulrik Fr. Gyldenløve

    1670 Kronen

    1672 Borgen nedbrudt

    1690 Conrad Reventlow

    1703 Benedicte Margrethe Reventlow, Ladegård med bolig opført i bindingsværk

    1793 Chr. H. A. Hardenberg‑Reventlow

    1800 M. Fr. Leemeyer

    1825 M. Joh. Jenisch

    1881 M. Joh. Rücker v. Jenisch

    1898 Jagthuset opført ved Hack Kampmann

    1933 W. Rücker v. Jenisch

    1945 Staten
    Kalø Hovedgaard Gods
    Kalø Hovedgaard Gods

    Histories
    Jørgen Skeel, 1578 - 1631
    Jørgen Skeel, 1578 - 1631

    Coats of Arms - Scandinavia
    Skeel family coat of arms ©
    Skeel family coat of arms ©
    (© Copyright-created by Kannegaard All rights reserved. No part of this web site may be reproduced, published, distributed, displayed, performed, copied or stored for public or private use in any information retrieval system, or transmitted in any form by any mechanical, photographic or electronic process, including electronically or digitally on the Internet or World Wide Web, or over any network, or local area network, without written permission of the author.)

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard