Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Christen Skeel, til Gammel Estrup

Christen Skeel, til Gammel Estrup[1, 2]

Male 1623 - 1688  (65 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Christen Skeel 
    Suffix til Gammel Estrup 
    Born 23 Jan 1623  Sostrup Gods paa Djursland Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Gehejmeraad 
    Possessions Til Gammel Estrup, Sostrup, Skærvad, Ørbækgaard paa Djursland og Ulstrup i Middelsom herred. 
    Died 23 Mar 1688  Ulstrup Slot i Viborg Amt Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Christen Jørgensen Skeel "den rige", 1623-88, Gehejmeraad, Søn af Jørgen Skeel. Født paa Sostrup den 23. Jan. 1623, blev undervist dels hos Professor Svend Pedersen i Odense, dels i Hjemmet til sin Moders Død 1640, hvorefter han overdrog sin Fætter af samme Navn Tilsynet med sine efter Forældrene arvede Godser Sostrup, Skjærvad, Gammel Estrup, Ulstrup og Ørbækgaard og selv 1641 med Professor Frederik Andersen som Hovmester begav sig paa en Udenlandsrejse, der kom til at strække sig over 9 Aar. Gennem Nederlandene, hvor Opholdet varede 2 Aar, gik Vejen til Frankrig - i Orléans immatrikuleredes Skeel i Febr. 1644 - og Italien; imidlertid døde Hovmesteren, og Skeel fortsatte Rejsen til Sicilien og Malta, hvorfra han med Malteserridderne gjorde et 6 Ugers Søtog. 1649 tiltraadte Skeel Hjemrejsen gennem Italien, Tyskland, Frankrig, England og Nederlandene og ankom til Hjemmet i Foraaret 1650. Snart efter forlovede han sig, og 29. Aug. 1652 holdt Skeel Bryllup med Birgitte Rosenkrantz.
    Person ID I0375  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 31 Dec 2014 

    Father Jørgen Skeel,   b. 13 May 1578, Fussingø Find all individuals with events at this location,   d. 19 Jul 1631, Hvidkilde Gods paa Fyn Find all individuals with events at this location  (Age 53 years) 
    Mother Jytte Brok,   b. 2 May 1595, Gammel Estrup Find all individuals with events at this location,   d. 16 Nov 1640, Benzon / Sostrup Gods paa Djursland Find all individuals with events at this location  (Age 45 years) 
    Married 1 May 1614 
    Family ID F1100  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz,   b. 25 Mar 1633, Aalholm Slot Find all individuals with events at this location,   d. 21 May 1677  (Age 44 years) 
    Married 29 Aug 1652 
    Children 
    +1. Jørgen Skeel,   b. 12 May 1656, Gammel Estrup Find all individuals with events at this location,   d. 7 Mar 1695, Gammel Estrup Find all individuals with events at this location  (Age 38 years)
    +2. Elisabeth Sophie Skeel,   b. 1660,   d. 06 Jul 1690  (Age 30 years)
    Last Modified 6 Jan 2007 
    Family ID F1099  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Christen Skeel
    Christen Skeel
    Christen Skeel's kiste i Aarhus Domkirke
    Ulstrup Slot
    Ulstrup Slot
    Sønder Vinge sogn, Middelsom herred, Viborg amt.
    Den 12 marts 1579 overdrog kronen til Christen Skeel til Fussingø en del gods i Middelsom herred bl. a. i Vinge sogn: Ulstrup by, 3 gårde, hvis ejendom løber ned på Gudum (Gu­denå), 6 gadehuse, der er byggede på ovennævnte gårdes grund, og hvoraf hvert ikke har mere end et kålgårdssted m. m. ialt 7 fæste­gårde samt kronens herlighed i 4 annekspræstegårde og kirkegårde, 1 kirkebol, 1 kirkehus, 1 kirkeskov og 1 jordegen gård. Ved et senere mageskifte forøgedes Christen Skeels gods i Middelsom herred med 13 gårde, 2 bol, 9 huse og herligheden i et kirkebol (129 tdr. landgilde-hartkorn), hvoraf størsteparten lå i Langå. Af dette tidligere kron­gods blev Ulstrup gård og gods oprettet.

    SAGN OG SPØGERIER

    Ulstrup er Skeel'ernes gamle herresæde, og fra deres tid på gården stammer efter sigende et spøgeri, der finder sted den første torsdag i hver måned. Om natten hører man lystig tale, musik og støj som af folk, der danser, i et værelse i sydfløjen. Efterhånden taber støjen sig imidlertid, og man hører nu kun to mænd kæmpe i det søndre tårn. Det ender med, at den ene bliver stukket ned, hvorpå alt er stille. Baggrunden for spøgeriet skal være, at to adelsmænd engang for­elskede sig i den samme pige og kæmpede om hende. Den ene blev dræbt, og hvor hans blod randt, fremkom en plet, der aldrig siden har kunnet fjernes. Om greve Christen Scheel (d. 1771), der ejede Ulstrup og var ge­sandt i Skt. Petersborg ved Katarina II's hof, fortæller sagnet, at han blev ombragt ved hjælp af gift af kejserindens elsker, fyrst Orloff. Grunden hertil var, at Orloff frygtede, at den elegante, smukke og belevne danske greve, som kejserinden var særdeles interesseret i, skulle gøre ham rangen som førsteelsker stridig. Ellers er det hovedsagelig om gesandtens søn, den ødsle greve Jørgen Scheel (d. 1825), sagnene fortæller: Det lykkedes ham gennem sin noget vidtløftige livsførelse at formøble så betydelige dele af den Scheel'ske familieformue, at Ulstrup måtte sælges, og han til sidst gik helt fallit. Katastrofen kunne imidlertid være undgået, og herom fortælles et sælsomt sagn, der givetvis rummer en ikke uvæsentlig portion sandhed: På en tid, da greven var bortrejst, kom forstråd Jens Bang — det har været omkring 1815 - 17 — i forretninger til Ulstrup, hvor han overnattede i det grønne værelse. Han drømte her, at en dame i gammeldags dragt viste sig for ham; hun fortalte, at hun var Skeel'er­nes stammoder, og at hun i sin tid havde indmuret en pengeskat på gården for det tilfælde, at familien skulle komme i dybeste nød. Man skulle derfor slå hul på murværket over porten, hvor der sås tre frem­trædende sten. I et hulrum ville man finde et skrin, som skulle over­gives til greven. Forundret over drømmen betroede Bang sig den næste morgen til forvalteren i husbestyrerindens påhør og forlod derpå gården. Da han passerede porten, vendte han sig og så, at der virkelig ragede tre sten frem. Mærkeligt nok foretog Bang sig intet, og han glemte efter­hånden drømmen, dog blev han snart igen mindet om den, da han fra greve Scheel modtog et brev, hvori denne udbad sig en forklaring på, hvad Bang havde drømt, thi Scheel bar om halsen en lille guld­nøgle i en kæde, han havde fået den af sin bedstemoder, uden imid­lertid at blive orienteret om, hvortil den passede. Husbestyrerinden på Ulstrup havde fortalt om Bang's drøm. Muren blev nu opbrudt ved de tre sten, men det var tydeligt, at der for nylig havde været andre på færde. Rummet blev godt nok fundet, det var tomt. Ikke længe efter tog forvalteren på Ulstrup sin afsked og købte i stedet en herregård, og en murer fra Randers, som ikke før havde haft salt til et æg, var med et blevet en velsitueret mand. At man virkelig har søgt efter en skat, fremgår af visse anmærkninger som den kommission, der skulle søge at redde stumperne af Scheel's formue, har foretaget. (Danske Slotte og Herregaarde)

    EJERE

    Jens Brandsen

    1404 Niels Jensen (Løvenbalk)

    1406 Kronen

    1579 Christen Skeel

    1595 Jørgen Skeel

    1631 Christen Skeel

    1731 Jørgen Scheel

    1818 L. A. F. de Bourienne

    1827 - 68 Forskellige ejere

    1868 S. L. Ahlefeldt-Laurvig

    1917 - 34 Forskellige ejere

    1934 Chr. Toft

    1951-80 Nina og Chr. Toft

    1980- Ulstrup Fonden v/a Carl Weinholt Friis
    Christen Skeel
    Christen Skeel
    Ulstrup Slot
    Ulstrup Slot
    Ulstrup Slot
    Ulstrup Slot
    Greve Scheel og Plessen vaabenskjold over den smukke dør paa Ulstrup
    Gammel Estrup
    Gammel Estrup
    Jyllands Herregaardsmuseum.

    Fausing sogn, Sønderhald herred, Randers amt.

    Eske Brock døde den 15. december 1625. Som slægtens sidste mand tog han det Brock'ske våben med i graven. Ved skiftet tilfaldt Gam­mel Estrup hans ældste datter Jytte, der var gift med Jørgen Skeel (1578 - 1631) til Sostrup, Skærvad, Ørbækgaard og Ulstrup. Deres eneste søn, Christen Skeel den Rige (1623 - 88) forøgede yderligere den store godsrigdom, da han 1652 ægtede Birgitte Rosen­krantz og som medgift fik part i Krenkerup, Rosenlund og Nørre­gaard på Lolland; desuden erhvervede han Tølløse og Ravnholt. På hans tid omfattede hovedgården, ifølge matriklen af 1688, 98 tdr. htk. ager og eng og 141/2 tdr. htk. skovskyld; der var 670 tdr. Id. under plov og blev avlet 450 læs hø årligt, hvoraf 252 læs »merskhø«, og der var 60 høveders græsning. Gården blev drevet som nimarks-brug med niårig rotation, første år sås byg og boghvede, andet og tredje år rug, fjerde år byg, femte til niende år hvile. Godset omfat­tede hele Fausing, Auning, Øster- og Vester Alling sogne, over halv­delen af Hørning og Virring sogne, samt en tredjedel af Vejlby sogn, ialt 139 gårde og 61 huse, et stort og velarronderet gods. I stueetagen i det sydvestre hjørnetårn havde Christen Skeel sit laboratorium, hvor han forsøgte at lave guld. Den eneste adgang til det smukke hvælvede tårnrum er en murtrappe, der fører derned fra en tapetdør i riddersalen. Ved siden af dette rum, men uden forbin­delse med det, ligger kapellet, et toskibet rum, hvis hvælvinger bæres af to lave svære rundpiller. Altertavlen, et hollandsk arbejde fra Rem­brandts tid med meget sorte skygger, forestiller Kristus med torne­kronen, på rammens overkant ses Christen Skeels og Birgitte Rosen­krantz' våbener. Hans eneste søn Jørgen Skeel (1656 - 95) fik en omhyggelig opdragelse i hjemmet og studerede et par år ved Københavns universitet, før han (1676) rejste udenlands; han kom først til Nimwegen, hvor han sammen med den danske ambassadør Just Høg deltog i fredsforhand­lingerne; moderens død i 1677 kaldte ham hjem, men i 1680 rejste han atter ud, han opholdt sig et par år i Holland og Paris, var i England med til prins Jørgens bryllup med den senere dronning Anne (1683) og rejste derfra gennem Frankrig til Italien og hjem over Tyskland. (Danske Slotte og Herregaarde)

    Histories
    Skrivelse af 1658 fra Christen Skeel til Rigsraadet
    Skrivelse af 1658 fra Christen Skeel til Rigsraadet

    Coats of Arms - Scandinavia
    Skeel family coat of arms ©
    Skeel family coat of arms ©
    (© Copyright-created by Kannegaard All rights reserved. No part of this web site may be reproduced, published, distributed, displayed, performed, copied or stored for public or private use in any information retrieval system, or transmitted in any form by any mechanical, photographic or electronic process, including electronically or digitally on the Internet or World Wide Web, or over any network, or local area network, without written permission of the author.)

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard