Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Herman Skeel

Herman Skeel[1, 2]

Male Abt 1517 - 1555  (~ 38 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Herman Skeel 
    Born Abt. 1517 
    Gender Male 
    Profession Kongelig Rentemester og Landsdommer I Nørrejylland 
    Possessions Jungetgaard paa Salling 
    Died 3 Dec 1555  Kjellinghøl / Kjællinghøl i Middelsom herred Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Herman Andersen Skeel,
      Til Jungetgaard, Secretair hos Kong Christian III., senere kongelig Rentemester og Landsdommer I Nørrejylland, Søn af Anders Skeel og Karen Flemming, var 1549 gift med Kirsten Rud, Datter af Knud Rud til Vedbygaard.
      --
      Skeel, Herman, -1555, til Jungetgaard, Broder til Albert S. (d. 1568), studerede 1531 i Wittenberg, var formodentlig 1538, da han fik et Kanonikat i Roskilde, Sekretær i Kancelliet, hvilken Stilling han endnu indtog 1548. Som saadan benyttedes han gjentagne Gange til Sendebud fra Kongen til de tyske Reformatorer, der kendte ham fra hans Studietid og skulle have sat stor Pris paa ham. Fra 1542-56 var han forlenet med Irup, som han 1548 fik i Pant, desuden var han fra 1543 Kantor i Ribe, og fra 1546-53 havde han et Kanonikat i Viborg. Han blev 1549 Rentemester, men forlod denne betroede Stilling 1552 for at overtage et Landsdommerembede i Nørrejylland. Han har altsaa aabenbart været en ualmindelig duelig Mand, men en tidlig Død bortrev ham alt 3. Dec. 1555 paa hans Hustru Kirsten Ruds Gaard Kjellinghøl. Hun, der var født 29. Nov. 1521 og endnu levede 1612, ægtede siden Laurids Rostrup til Ristrup.

      V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 78 f.; Suppl. S. 24 ff.
      Thiset.
    Person ID I0433  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 4 Nov 2014 

    Father Anders Skeel,   d. 1558 
    Mother Karen Hermansdatter Flemming,   b. 1483 
    Family ID F1053  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Kirsten Knudsdatter Rud,   b. 29 Nov 1521,   d. Jun 1602  (Age 80 years) 
    Children 
     1. Dorte Hermansdatter Skeel,   d. 1629
    +2. Albert Hermansen Skeel,   b. 1550,   d. 27 Jan 1609, Horsens Find all individuals with events at this location  (Age 59 years)
    Last Modified 23 May 2007 
    Family ID F1059  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Herman Skeel
    Herman Skeel
    Jungetgaard
    Jungetgaard
    Junget sogn, Nørre herred, Viborg amt.

    Flere ting tyder på, at Jungetgaard fra først af har haft sin plads inde i den nærved liggende Junget by. Således nævner et brev fra 1646, at den daværende ejer i stedet for Gammel Jungetgaard får Junget Præstegård — begge beliggende i Junget by — og deri ligger, at man kan regne med en, ingenlunde i datiden ualmindelig, udflytning af hovedgården fra landsbyen. De første ejere tilhørte den ældgamle danske adelsslægt Skeel. I slutningen af det 15. århundrede omtales Albret Andersen Skeel til Hegnet og Jungetgaard, efter hvis død omkring år 1500 Jungetgaard overgik til sønnen Lars Skeel, der nævnes som ejer af gården 1513. Han døde ugift 1538, og Jungetgaard gik derefter over til hans bro­der Anders Albretsen Skeel, der døde 1558, men allerede et godt stykke tid forinden havde overdraget Jungetgaard til sin søn Herman Skeel, hvem det endnu eksisterende borggårdsanlæg skyldes. Herman Skeel havde i sin ungdom studeret en række år på udenlandske uni­versiteter, og efter sin hjemkomst tog han tjeneste i centraladmini­strationen. 1552 udnævntes han til landsdommer i Nørrejylland, men allerede 1548 må han være begyndt med sine arbejder på den nye Jungetgaard, for i dette år befaler et kongebrev lensmanden på Aal­borghus at levere til Herman Skeel lige så mange mursten, som denne tidligere havde forstrakt kongen med. Gården opførtes på fladt ter­ræn nær Limfjorden på et firkantet voldsted med adgang fra nord som et vinkelanlæg med huse i syd og øst og en spærremur af hu­senes højde i vest og antagelig også i nord. Bedst bevaret er det søndre hus, der under den østlige del har kælder med fladt loft. Herover har kun været et stokværk, mens den øvrige del af huset har haft to stokværk. Muren ud mod voldgraven er opført på et fundament af rå kamp i blandet munke- og vendisk skifte. Ind mod gården har huset derimod kun bindingsværksmur med gennemlø­bende stolper og knægte under øverste lofts bjælker. Tavlene er dels udmuret med mursten, dels lerklinede. På husets ydermur mod syd har der været to karnapagtige bygninger. østgavlen har endnu be­varet sine oprindelige kamtakker. Borggårdens Østre hus har lige­ledes grundmur ud imod graven, og det er muligt at påvise, at der også her har været en karnaplignende udbygning mod graven. Gård­sidens mur er nu af grundmur, men den har oprindelig været opført af bindingsværk, ganske som sydhuset. østhuset har kælder under hele huset, og oprindeligt har der herover kun været ét stokværk. Op ad spærremuren i vest, der har bjælkehuller til en skyttegang langs indersiden, rejstes senere en fløj, der dog atter 1924 er nedbrudt. På lignende måde har nordsiden antagelig været beskyttet, muligvis med en portbygning, og borggården har således været helt lukket. Herman Skeel fik dog ikke selv megen glæde af sin nybyggede gård. Han døde allerede 1555, og Jungetgaard gik over til hans søn i ægteskabet med Kirsten Rud, Albret Skeel. Han synes at have været en udmærket administrator af sine godsbesiddelser. Men han var i den grad ufredelig og hidsig, at han bestandig lå i kiv og strid med andre mennesker. I året 1600 gik det galt. Han var da så uheldig at komme for skade at dræbe Niels Juul til Kongstedlund under et besøg i Aalborg, men ved at bøde 2.000 dlr. slap han for videre til­tale. 1608 forløb han sig igen, og nu var der ingen redning. Albret Skeel havde da en sag løbende ved Viborg landsting mod fogden på Brandholm Niels Jensen Varde. Et retsmøde i sagen ophidsede den gode herremand i en sådan grad, at han uden videre stak Niels Jensen ned på trappen uden for retslokalet. Sagen var denne gang så alvorlig, at den ikke kunne klares med en pengebøde. 1609 dømtes han til døden for krænkelse af tingfreden, og dommen eksekveredes samme år i Horsens. Efter Albret Skeels triste endeligt fik vist alle hans tre døtre Inge­borg, Karen og Kirsten part i Jungetgaard; de to sønner var døde som små. Karens mand, Bendix Rantzau, betegnedes som uvederhæftig og måtte vel efter hustruens død 1610 overlade sin part til svigerinderne, hvoraf Kirsten 1621 ægtede Peder Bille til Lindved, og Ingeborg 1614 Palle Rodsteen til Lundsgaard, der 1624 gjorde indførsel hos svogeren og derved samlede gården. Kort efter solgte han den til Mogens Kaas til Tidemandsholm, der 1634 solgte den til Hans Steensen Bille. Ikke længe efter sin erhvervelse af Jungetgaard giftede han sig rigt med Kirsten Lunge. Han helligede sig nu udelukkende sine private godsejerinteresser og blev efterhånden en meget velstående mand. Jungetgaard nåede på hans tid sin største udstrækning. Ialt godt 530 tdr. htk. bøndergods hørte til gården, og heraf lå langt den overvejende del i Salling. Selve hovedgårdens hartkorn var på 48 tdr., og udsæden var 20 tdr. byg, 30 tdr. rug og 60 tdr. havre. Der avledes årligt 60 læs hø. I 1660'erne var Jungetgaard den herregård i Viborg amt, der havde den største besætning. Efter Hans Billes død 1672 overgik Jungetgaard til sønnen Steen Bille; også han var en velstående mand, omend det fra 1680'erne gik stærkt tilbage af de for den gamle adel sædvanlige grunde: for stort folkehold og de stærkt tyngende skatter. Hans enke Mette Sehested holdt dog stillingen trods skatterestancer og panteforskrivninger og kunne kort før 1726 overdrage gården til sønnen, stiftamtmand, kon­ferensråd Jørgen Bille. Efter at denne i sin ungdom havde tjent som søofficer, hvor han blandt andet gjorde sig bemærket ved sine reformer for kadetuddannelsen, trådte han i den civile administrations tjeneste. Han fik herindenfor en smuk karriere, og navnlig blev han en af datidens mest kyndige angående alle erhvervsspørgsmål, takket være sine økonomiske evner og viden. Det skyldes således for en stor del en indberetning om landets erhvervsforhold fra hans pen, at kom­mercekollegiet 1735 blev oprettet. Han blev efterhånden en meget velstående mand, og ved sin død 1736 ejede han foruden Jungetgaard Ellinggaard, Lengsholm og Vraa. Alle hans godser overgik derefter til svigersønnen, ritmester Schack Vittinghof, greve af Holck, der var gift med Jørgen Billes eneste datter Christine Birgitte. Han synes ikke at have næret større interesse for Jungetgaard, der var forpagtet ud i hele hans tid og i denne periode forfaldt temmelig stærkt. 1750 solgte han den med 40, 72 og 309 tdr. htk. for 18.000 rdl. til kom­merceråd Laurids Hviid. Han ejede den indtil 1766, da den købtes af hofjunker Holger Sehested, som imidlertid allerede 1768 igen afhæn­dede den til borgmesteren i Viborg Johannes Bornemann. På døds-boauktionen efter ham i 1781 købtes den for 28.140 rdl. af Anders Mortensen Qvistgaard. Selve hovedgården var 1785 på godt 38 tdr. htk., der altsammen brugtes under gården. Jorden blev udelukkende drevet ved hoveri, og der fandtes ingen landarbejderhuse på hoved­gården, der var udskiftet af fællesskabet, og markerne var adskilt fra bønderjorden ved en grøft, som stadig holdtes vedlige. De enkelte mar­ker var ikke adskilte ved afgrøftning, og jorden var inddelt i 10 års tægter til avling og 5 års tægter til hvile. Som man ser, var dyrk­ningen endnu uhyre gammeldags, og Qvistgaard havde heller ikke indladt sig på forbedringer af nogen slags. Bøndergodset, hvorpå der boede 83 bønder og husmænd, var på ialt 255 tdr. htk. Det lå altsammen yderst bekvemt i sognene Junget, Thise og Thorum. Kun et eneste sted var en udskiftning påbegyndt, nemlig i Lille Thorum by, hvor der foruden Jungetgaard var 9 andre lodsejere, og deriblandt den energiske og fremskridtsvenlige Chr. Lange fra Eskjær, hvem beslutningen om udskiftningen skyldtes. Men for Qvistgaard var en så moderne ting som udskiftning naturligvis en vederstyggelighed. Anders Mortensen Qvistgaard døde 1806, og hans enke Mette Lauridsatter Ring sad derefter på gården til sin død 1837. Jungetgaard blev så overtaget af Qvistgaards to ugifte døtre Laurentse og Petro­nelle Marie Qvistgaard, samt sønnen Morten, der drev gården til sin død 1863. Da den sidste af de to søstre, Petronelle Marie, var død 1876, købtes gården på dødsboauktionen af deres svoger partikulier A. Gjedde. Han blev på gården til 1894, da han solgte den med ca. 700 tdr. Id. for 130.000 kr. til forpagter A. Olesen, der igen afhændede den 1907 til Elis Bay. Allerede 1909 solgte han den igen med et til­liggende på 490 tdr. Id. til et konsortium, som straks tog fat på går­dens udstykning. Herved solgtes en del af jorderne til de omkring­boende bønder, og resten udstykkedes i 5 mindre gårdbrug og 10 statshusmandsbrug. De store avlsbygninger blev nedbrudt, med und­tagelse af en stump af portlængen, og den op ad den vestre mur byg­gede bindingsværksfløj nedreves 1924, samtidig med at den resterende del af hovedbygningen sattes nødtørftigt istand. Den tilbageblevne hovedparcel på ca. 50 tdr. Id. med hovedbygningen solgtes til J. P. Pe­dersen, der 1947 overdrog den til sønnen R. Pedersen. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    ca. 1470 Albret Skeel

    ca. 1545 Herman Skeel, 1548 Voldsted anlagt

    1609 - 34 Mange parthavere

    1634 Hans Bille

    1736 Schack Vittinghof Holck

    1750 L. Hviid

    1766 Holger Sehested

    1768 Johs. Bornemann

    1781 A. Mortensen Qvistgaard

    1876 A.Gjedde

    1894 - 1909 Forskellige ejere

    1909 J. P. Pedersen

    1947 R. Pedersen

    Histories
    Herman Skeel, 1517 - 1555
    Herman Skeel, 1517 - 1555

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.

    2. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard