Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Jens Bille

Jens Bille[1]

Male 1531 - 1575  (44 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Jens Bille 
    Born 26 Jan 1531  Varberg Slot i Halland Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Lensmand paa Gotland 
    Possessions Til Allindemagle, som han bortbyttede til Kronen mod Vrejlev Kloster i Jylland, Gammel Køgegaard samt Lyngsgaard, Lyngbygaard og Vram i Skaane, den sidste gav han navnet Billesholm 
    Died 28 Apr 1575  Billesholm i Skaane Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Bille, Jens, 1531-75, blev født paa Varberg Slot 26. Jan. 1531 og var en Søn af Claus B. til Lyngsgaard. Fra 1555-59 var han Hofsinde og sidstnævnte Aar var han med paa Ditmarskertoget; fra 1560-71 var han Lensmand paa Gulland og havde altsaa denne vigtige Forlening under alle de bevægede Krigsaar, i hvilke han paa forskjellig Maade gjorde god Tjeneste, og efterlod sig i det hele et godt Navn paa Øen. Han ejede Slægtens gamle Stamsæde Allindemagle, som han bortbyttede til Kronen mod Vrejlev Kloster i Jylland, end videre Gammel Kjøgegaard samt Lyngsgaard, Lyngbygaard og Vram i Skaane, den sidste gav han Navnet Billesholm. Her døde han 28. April 1575 og blev begraven i Vram Kirke. 3. Dec. 1559 havde han paa Nyborg Slot ægtet Karen Eilersdatter Rønnov til Hvidkilde, med hvem han havde 10 Børn. Hun døde 4. April 1592 paa Nakkebølle.
    Person ID I0737  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 27 Jan 2009 

    Father Claus Steensen Bille,   b. 1490, Allindemagle ved Sorø Find all individuals with events at this location,   d. 04 Jan 1558, Lyngsgaard Find all individuals with events at this location  (Age 68 years) 
    Mother Lisbet Jensdatter Ulfstand,   b. 1502, Malmöhus Find all individuals with events at this location,   d. 05 Apr 1540, Baahus Find all individuals with events at this location  (Age 38 years) 
    Married 1524  Lyngsgaard Find all individuals with events at this location 
    Family ID F1247  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Karen Eilersdatter Rønnow,   d. 04 Apr 1592, Nakkebølle Find all individuals with events at this location 
    Married 03 Dec 1559  Nyborg Slot Find all individuals with events at this location 
    Children 
     1. Claus Jensen Bille,   b. 28 Dec 1560, Visborggaard Find all individuals with events at this location,   d. 01 Dec 1600, Odense Find all individuals with events at this location  (Age 39 years)
     2. Anne Jensdatter Bille,   b. 26 May 1564, Visborggaard Find all individuals with events at this location,   d. 22 Nov 1640  (Age 76 years)
    +3. Steen Jensen Bille,   b. 10 May 1565, Visborggaard Find all individuals with events at this location,   d. 1629  (Age 63 years)
    +4. Jens Jensen Bille,   b. 27 Oct 1567, Visborggaard Find all individuals with events at this location,   d. 1617, Valbygaard Gods ved Slagelse Find all individuals with events at this location  (Age 49 years)
    +5. Marqvard Jensen Bille,   b. 08 Dec 1568, Visborggaard Find all individuals with events at this location,   d. 1631  (Age 62 years)
    +6. Erik Jensen Bille,   b. 26 Apr 1570,   d. 06 Sep 1600, Nakkebølle Find all individuals with events at this location  (Age 30 years)
    Last Modified 14 Mar 2009 
    Family ID F1238  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Vrejlev Kloster
    Vrejlev Kloster
    Vrejlev sogn, Børglum herred, Hjørring amt.

    Når Vrejlev nonnekloster oprettedes, vides ikke. Det omtales første gang 1253 eller 1254, men er sikkert en del ældre. Stiftelsen skete ud­fra det nærliggende Børglum, der var et kloster for præmonstratensere, en oprindelig fransk munkeorden, hvis hurtige udbredelse i 12. år­hundrede over store dele af kristenheden vidner om dens popularitet. Ordenen fulgte den skærpede Augustinerregel og lagde vægt på udad­vendt virksomhed i menigheden. Dens medlemmer var først og frem­mest prædikanter, og deres mål var vækkelse til fromhed. Vrejlev nonnekloster skulle være sidestykket til munkeklosteret i Børglum og var et af Nordens meget få nonneklostre af præmonstratenserorde­nen, det eneste i Danmark. Den ældste del af det samlede klosteranlæg er den gamle til Sankt Nicolaus indviede kirke, der i sin tid, da den opførtes, har været en af landets mærkeligste kirkebygninger, helt opført i granitkvadre, en treskibet, fladdækt basilica, hvis midtskib fortsattes i en korbygning, der afsluttedes mod øst i en halvrund apsis. Hovedindgangen var på anselige kirkers vis i midtskibets arkadedelte vestgavl, hvor resterne af en søjleportal endnu er synlig. Denne kirke var opført i ren ro­mansk stil og må i sin velmagt have været en ualmindelig streng og rolig bygning ; næst efter den mægtige klosterkirke i Børglum har den, ejet Vendsyssels største og fornemste kirkerum. Dens opførelsestid kan ikke falde senere end første halvdel af 13. århundrede. I herimod 300 år har nonnerne søgt denne kirke, hvorefter den, uvist af hvilken grund, blev totalt ombygget og i slutningen af middelalderen fik sit nuværende udseende ; da er også tårnet bygget til. Ombygningen skete med rigelig anvendelse af mursten. Resultatet blev en hvælvet, toskibet kirke i sengotikens konstruktioner og formsprog, men udført på en temmelig rå og håndværksmæssig måde — alt i stærkeste mod­sætning til den overlegent dygtigt behandlede ældre granitkirke. Det var store og anselige byggeforetagender, nonnerne var i stand til at sætte i værk i middelalderens senere årtier, samtidig med at de byg­gede om på deres kirke. Af de to store grundmurede huse, der den­gang opførtes syd for kirken, står endnu den dag i dag det væsent­ligste tilbage. De er i begyndelsen af det 18. århundrede forenede ved en mellembygning, så de danner et vinkelanlæg, bestående af en nordre og en vestre fløj. Klosterets hovedbygning var nordre fløj, der løber parallelt med kirken ca. 40 m syd for denne, et anseligt hus i to stokværk opført af mursten i munkeskifte. Mellem denne bygning og kirken lå klo­stergården på alle sider omgivet af korsgange, idet det dog er tvivl­somt, om der har været en sådan langs kirken. Hele dette anlæg var særlig forbeholdt nonnerne. I det store hus var deres repræsenta­tionslokaler forneden, og ovenover i andet stokværk har de utvivl­somt haft deres celler. Klostergangen var en bekvem forbindelse for dem til kirken ; her kunne de, uset af alle og altid i ly mod regn og sne og i læ for Vendsyssels fejende blæst, vandre til kirken, i hvis vestlige del deres pladser vistnok var på et pulpitur, et særligt for dem indrettet nonnekor. Tæt ved kirken var nonnernes murindheg­nede begravelsesplads. Nær knyttet til selve klosteranlægget var også deres af en mur indfattet have. Fra store sale i nederste stokværk førte flere døre ud mod syd til klosterets bageste gård, hvor det andet store stenhus, den sydlige del af den nuværende vinkelfløj mod vest, skærmede for vinden. Dette hus har kælder og to stokværk, hvoraf det nedre havde flere hvælvede rum. Det er ligesom hovedbygningen opført af mursten i munkeskifte og er en sengotisk bygning, sikkert fra samme store byggeperiode som det øvrige anlæg. Ved sin forrådskælder giver det sig tydeligt til kende som økonomibygning og har rimeligvis været tilholdssted for det talrige tyende, der altid var knyttet til et nonnekloster. Des­uden vides der at have været endnu »et lidet stenhus udi kloster­gården, med stentag på«. Det har mulig været priorens bolig. Der har da på Vrejlev Kloster i bygningsanlægget været skelnet skarpt og tydeligt mellem, hvad der var nonnernes fredlyste hjem, hvor bygninger og mure selv efter døden skærmede de Vrejlev præmonstratensernonner mod denne verden og dens jordiske handel, og så den nedre gård, hvor fæstebønderne kom med deres landgilde og andre afgifter, med deres klager og besværinger, og klosterets prior og forvaltere har haft nok at gøre med både at passe gårdens egen drift og administrere det meget spredte gods af alle slags, der lå til ejendommen. Medens nonnerne sad stille hen og blev gamle i kirkens skygge, herskede i den nedre gård med lade- og staldgård den uro, men også hele den friske larm af arbejde, der hører til på en stor godsbedrift. Store huse med svære mure og knejsende tage, der sås vidt ud over det flade land, havde nonnerne opført, bygninger, der kunne stå og har stået i århundreder. Og pludselig var det hele forbi. Reformationen kom, og klostrenes — også dette klosters — dage var talte. Nonnerne fik vel lov til at blive boende, og de kongelige lens­mænd, der nu bestyrede det store gods, som kronen tillige med alt andet klostergods tilegnede sig, fik tilhold om at sørge for de non­ner, der ønskede at blive, og at de fik »tilbørligt underhold med klæder og føde«. Vistnok i 1560'erne er den sidste nonne død eller rejst bort. I hurtig rækkefølge fulgte de kongelige lensmænd efter hinanden i den tid til 1575, da Vrejlev Kloster lå under kronen. Repræsentanter for mange af datidens mest kendte adelsslægter sad inde med lenet. Allerede 1560, da Erik Podebusk overtog lenet, var bygningerne så forfaldne, at det først måtte undersøges, om de overhovedet var be­boelige. Og om tilstandens elendighed får man en tydelig forestilling af den besigtigelse, der foretoges. 1575, da kronen bortmageskiftede Vrejlev Kloster og tilliggende gods til Jens Bille. I det store tegl­hængte hus i den nedre gård var loftsbjælkerne faldet ned og vin­duerne ude ; nonnernes gamle hus havde kun stråtag, og de to lange korsgangsfløje var »taglamme«, det ene uden spær. Derimod var avls­bygningerne tilsyneladende, og som det var at vente, i bedre forfat­ning. De var af bindingsværk og stråtækte ; adskillige af dem gik åbenbart tilbage til klostertiden som to gamle lader og den gamle stald, lerslagen mellem stænger, hvori ladegårdsporten var. Desuden nævnes en lerslagen fælade, en lerslagen stald og fæhus. Uden for gården lå en smedje. Foruden selve klosteret med avl, herlighed, byg­ninger, to møller og 5 fiskegårde fik Jens Bille 34 gårde, 5 gadehuse og 1 mølle, og så blev endda noget tilovers, der bortforlenedes sær­skilt for 200 gamle daler i årlig afgift. Det var en ikke ringe be­siddelse, hvortil endelig kom værdien af bygningerne, der trods alt forfald var sat til 1.000 daler. Den skånske adelsmand Jens Bille, der 1575 overtog Vrejlev Klo­ster, tilmageskiftede sig det for slægtens gamle stamgård Allindemagle på Sjælland. Han, der var en holden mand — foruden tre hovedgårde i Skåne ejede han også Gammel Køgegaard — skulle ikke længe nyde besiddelsen af sin nye ejendom, idet han døde samme år, han havde erhvervet den. Han fik dog tid til at forbedre sammenlægningen af klosterets fem gårde i Tierit til en ny hovedgård, der af hans enke Karen Ejlersdatter Rønnow fra Hvidkilde på Fyn fik navnet Røn­novsholm og blev i slægtens eje, længe efter at den havde opgivet Vrejlev Kloster. Ejerforholdene i den nærmest følgende tid er ret uklare, og ejen­dommen var i enestående grad genstand for køb og salg. Allerede Jens Billes søn Henning Bille solgte ca. 1609 Vrejlev Kloster til fru Sophie Brahe fra Krogsholm i Skåne, der var gift med rigsmarsk Peder Munk til Estvadgaard ; men hendes økonomiske forhold var ikke de bedste, og året efter sin mands død 1624 måtte hun ved ind­førsel overlade Vrejlev Kloster til Henrik v. d. Wisch, der igen 1627 solgte den til Iver Prip, af en ældgammel jysk adelsslægt, der dog aldrig var nået op i højadelens rækker. Denne mand, der, da han døde 1644, tog skjold og navn med sig i graven, var kun ganske kort tid ejer af Vrejlev Kloster, idet han umiddelbart efter erhvervelser, overdrog klosteret til Henriks søn Bendix v. d. Wisch. Heller ikke han kan ret længe have siddet inde med ejendommen ; thi 1636 ejedes den af Anders Friis, der dette år solgte den til Mogens Kaas. Men kort efter må Vrejlev Kloster være kommet til den ansete Jens Juel til Lindbjerggaard (død 1636), hvis enke Ide Gøye 1639 skænkede kirken prædikestol og døbefont, begge udført i træ med rige orna­menter i tidens baroksmag. Hun var en klog og from dame, der ikke for intet i sin ungdom havde været i huset hos den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm ; hun synes som enke at have taget fast ophold på Vrejlev Kloster, hvor hun døde 1654. Af ægteparrets 8 børn overtog Peder Juel ejendommen. Han var født på sin fædrene gård 1633, havde fået militær uddannelse og endte som oberst for »et regiment til hest«. 1664 var han i Viborg blevet gift med Helvig Krabbe, datter af den ansete rigsråd Gregers Krabbe til Torstedlund og Dorte Daa til Hverringe. Da obersten døde 1676 og var blevet bisat i den gamle kirke i et for ham og hans slægt indrettet gravkapel i nordre sideskibs østlige del, synes hans enke at have siddet hen i uskiftet bo sammen med sine fem døtre. Selv døde hun 1697 i sit gamle hjem, hvorefter gården overtoges af døtrene, hvoraf den dygtige jomfru Ingeborg Juel inden sin død 1728, 56 år gammel, optræder som eneejer. Damerne på Vrejlev Kloster var ikke uden interesse for godspolitik, men som rimeligt var, over­lod de den daglige drift af gård og gods til andre. En tid lang, fra 1710 - 17, var Hans Poulsen Møller forvalter og forpagter, og denne mand, der ligger begravet under en ligsten i kirkens gulv, har efter alt at dømme været en anset og dygtig mand. Det var i den lange pe­riode, da kvinder stod for styret på Vrejlev Kloster, de store matri­kelarbejder fandt sted i Christian V's dage. Selve hovedgården blev efter den endelige matrikel 1688 ansat til godt og vel 35 tdr. htk. ager og eng. Desuden lå foruden den uundværlige vandmølle forskellige afbyggere med 12 tdr. htk. under gårdens takst. Skovskylden var betegnende nok kun 7 sker. htk. De samtidige oplysninger om drifts­formen er interessante. Jorderne dreves mest med 2 kærver byg og 2 kærver rug eller 1 byg, 1 rug, 1 blanding og 1 havrekærve. Ved Jomfru Ingeborgs død arvedes gården af hendes søsterdatter Hedevig Vind, datter af Elisabeth Juel og Christian Vind, til Fuglsig. Imidlertid var Rønnovsholm atter blevet forenet med Vrejlev Kloster, og de to gårde fulgtes nu ad lige til 1774. Hedevig Vind bragte Vrejlev Kloster til sin mand, statsminister, greve J. L. Holstein til Ledreborg, der dog kun i kort tid beholdt denne fjerne besiddelse. 1742 solgte han Vrejlev Kloster, der dengang stod for 48 tdr. htk. tillige med tiender og gods samt Rønnovsholm til kancelliråd Claus Eduard Ermandinger for 34.000 rdl., og med ham blev en ægte københavner ejer af den ærværdige vendsysselske gård. Han var født 1690 som søn af kgl. perlestikker Henning Ermandinger og dennes hustru Cecilie v. Rocho. Efter at have fået en god uddannelse, forstod han »ved ad­skillige vanskelige tjenester at avancere« og var efterhånden nået så langt på embedsstigen, at han var blevet fuldmægtig hos amtmand, etatsråd Birchenbusch i Thisted. Springet fra embedsmand til godsejer var imidlertid ikke stort. Da han 1724 i Thisted ægtede en ung pige af en velstående og anset familie, Helmiche Margrethe Lassen, datter af Laurits Jensen til Kornumgaard og Kirsten Olsdorph, var det en yderligere »avantage« for ham ; ved dette sit giftermål kom han ind i en anset og velstående borger- og godsejerslægt, og det måtte følge af sig selv, at han senere rykkede ind i godsejernes kreds. I 12 år til sin død 1755 sad han inde med Vrejlev Kloster, hvorefter enken over­tog gården ; men tre år efter, 1758, ægtede hun Johan Wilhelm Hobe, der dermed kom i besiddelse af sin hustrus gårde, foruden Vrejlev Kloster: Rønnovsholm og Kornumgaard. Han var udlænding, født 1702 på godset Metling i Mechlenborg og var en af de mange tyskere, der som officerer kom til Danmark, blev heroppe og ved giftermål erhvervede dansk jordegods. I sin militære virksomhed nåede han at blive premieroberst i garden til hest. Sine sidste år til sin død 1761 synes han at have tilbragt på sin gård. Hans ægteskab var barnløst, og enken testamenterede ved sin død 1765 Vrejlev Kloster til sin dat­terdatter Claudiane Margrethe Dytschou, datter af den 1757 afdøde Jens Dytschou til Kornumgaard. Betingelsen var, at hun antog nav­net Ermandiger. Igen gled den gamle gård ind i en urolig periode ; bestandig er den gået fra hånd til hånd, og kun i ét tilfælde er den gået over fra fader til søn. Claudiane Margrethe Ermandinger ægtede 1771 gehejmeråd, amtmand Carl Christian Gabel som dennes tredje hustru. Men gods-ejervirksomheden interesserede ham ikke, og allerede 1774 skilte han sig af med sin gård og solgte den til N. og L. Hastrup. Af dem blev L. Hastrup 1782 eneejer og solgte 1797 gården til birkedommer J. P. Friederichsen. Allerede 1804 tilskødedes den købmand, justitsråd N. Fr. Hillerup til Børglum Kloster (død 1819), hvis enke beholdt gården til sin død 1835. De følgende ejere har været herredsfoged Kofoed og proprietær Lund, den ansete landmand og politiker, etatsråd J. Ch. Nyholm til Baggesvogn (1847 - 60), der bortsolgte fæstegodset, hans ældste søn H. Chr. Nyholm (1860 - 68), G. L. Nyholm til Kølskegaard (1868 - 88), enkebaronesse Sophie M. V. A. Løvenskiold, der døde 1890, og hvis datter Jenny Løvenskiold bragte gården til sin mand, kammerjunker Victor E. v. Ellbrecht. En kort tid, fra 1902, ejedes gården derefter af Kreditforeningen for jydske Landejendomsbesid­dere, der 1905 solgte den til Niels Mellergaard, der efter udstykning af 4 gårde og 14 husmandsbrug og frasalg af plantagen Poulstrup­lund atter 1918 afhændede den til Niels A. C. Kaas. Han overdrog 1919 Vrejlev Kloster til sin svoger Herman Løvenskiold, men overtog igen gården i 1922. Efter også at have været i hans søn Niels Heiberg Kaas' besiddelse, blev Vrejlev Kloster 1931 overtaget af Frederik VII's stiftelse, der 1932 solgte gården til godsejer, landbrugskandidat Svend Malthe Holst, den nuværende ejer, der har ombygget og for­bedret avlsgården. Vrejlev Klosters tilliggende er 300 tdr. ld. ager, 50 tdr. eng og 100 tdr. skov. I Mellergaards ejertid brændte gårdens vestfløj 1914 og blev der­efter istandsat og genopbygget af arkitekt Charles Jensen. Beklagelig­vis genopførte man ikke hele den gamle fløj, men udelod den sydlige fjerdedel ; samtidig opførte man en tårnagtig bygning ved den nye sydgavl og en udløberfløj mod vest. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    ca. 1250 Præmonstratenser­-nonnekloster

    Beg. af 1200'erne kirke og to »stenhuse« opført

    ca. 1500 Kirken ombygget, tårn og vestfløj opført

    1536 Kronen

    1575 Jens Bille

    1609 - 36 Forskellige ejere

    1636 Jens Juel

    1697 Ingeborg Juel

    ca. 1700 Forbindelseshus opført

    1728 Hedevig Vind

    1734 J. L. Holstein

    1742 C. E. Ermandinger

    1758 J. W. Hobe

    1765 Claudiane Dytschou

    1771 C. Chr. Gabel

    1774 - 1905 Forskellige ejere

    1905 N. Mellergaard

    1918 - 32 Forskellige ejere

    1932 Svend Malthe Holst

    1972 Svend Malthe Holst/Troels A. Holst

    1976 Troels A. Holst

    2014 Malthe Christoffer Holst

    Coats of Arms - Scandinavia
    Bille coat of arms
    Bille coat of arms

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard