|
|
|
1612 - 1681 (69 years)
-
Name |
Erik Holgersen Rosenkrantz |
Born |
12 Mar 1612 |
Rosenholm Slot |
Gender |
Male |
Profession |
Gehejmeraad, 1642 Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Lolland-Falster m.m. |
Possessions |
Til Rosenholm, Vosnæsgaard m.m. |
Died |
13 Oct 1681 |
Rosenholm Slot |
Buried |
Hornslet Kirke |
Notes |
- Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger Rosenkrantz til Rosenholm (d. 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte Rosenkrantz og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule (XI, 504) som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England -- med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen -- og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav Rosenkrantz sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot. 1640 ledsagede Rosenkrantz Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster; 1643 blev Rosenkrantz Landkommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt. Denne paafaldende Fjærnelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik. Efter sin Dimission trak Rosenkrantz sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en «modest og in omni scibili velstuderet Herremand». Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: «Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse», som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728. Under Christian V. kom Rosenkrantz atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjernholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681.
Gift 1. (17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 d. 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;
2. (3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (d. 8. April 1665), Datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup (s. ndfr.); 3. (2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K. (IX, 391).
|
Person ID |
I0767 |
Skeel-Kannegaard |
Last Modified |
20 Dec 2014 |
-
Photos |
 | Rosenholm Hornslet sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt.
På Rosenholm har Rosenkrantz'er bygget og boet i over fire hundrede år. Gården har givet Rosenholm Å dens nuværende navn, men det er åen, som er moder til gården. Engang i middelalderen må en herremand have slået sig ned på dens bred mellem skoven, der bredte sig mod vest, og kæret; han har gjort indhug i skoven for at kunne dyrke korn, og på en fast holm har han bygget sin gård, der som så mange andre fik navn efter stedet og blev kaldt Holm. Den første ejer, vi kender fra dokumenter, hed hr. Anders Peetz, der nævnes 1416. Han var til stede ved et stormandsmøde i Helsingborg, hvor dronning Margrethe stiftede fred mellem hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg og slægtningene af Jens Jensen Brock til Clausholm, som han havde dræbt, og satte sit navn under orfejdebrevet af 24. februar 1405 ved siden af andre ridderes underskrifter. (Danske Slotte og Herregaarde)
EJERE
1416 Anders Peetz
ca. 1500 Peder Krabbe
1516 Aarhus bispestol
1536 Kronen
1559 Jørgen Rosenkrantz
1595 Holger Rosenkrantz
1727 Iver Rosenkrantz
1825 H.H. Rosenkrantz |
 | Erik Rosenkrantz
|
-
Sources |
- [S2] Dansk Biografisk Leksikon.
- [S4] Danmarks Adels Aarbog.
|
This site powered by ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.
© Copyright All rights reserved by Kannegaard
| |