Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Knud Brahe

Knud Brahe[1]

Male 1555 - 1615  (59 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Knud Brahe 
    Born 24 Aug 1555  Aalborghus Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Lensmand paa Aarhusgaard 
    Possessions Til Engelsholm 
    Died 03 Feb 1615  Engelsholm Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Brahe, Knud, 1555-1615, Søn af ovenfr. nævnte Otte B. til Knudstrup (d. 1571) og Beate Bille, yngre Broder til Astronomen, født 24. Avg. 1555 paa Aalborghus, modtog som saa mange yngre danske Adelsmænd sin militære Uddannelse i Nederlanden es Frihedskrig, var derpaa Hofsinde hos Frederik II, men maatte paa Grund af et Kjærlighedsforhold til en Adelsdame, Sophie Mormand, atter i nogle Aar søge Udlandet, foretog store Rejser i de fleste vestevropæiske Lande og lod sig 1579 imma trikulere ved Universitetet i Padua. Efter Hjemkomsten blev han atter Hofsinde, senere Mundskjænk, hos Frederik II, blev 1589 Lensmand paa Aarhusgaard, derpaa 1602-15 paa Bygholm. I Kalmarkrigen tjente han som Ritmester og udmærkede sig nav nlig i Fægtningen ved Varberg 21. Sept. 1611, da han og Ulrik Sandberg med deres to Rytterfaner afskare og til Dels fangede en tredobbelt svensk Styrke under Statholderen paa Elfsborg. -- 1584 havde han ægtet Margrethe Eriksdatter Lange ti l Engelsholm, Enke efter Jens Kaas.
    Person ID I0823  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 8 Apr 2009 

    Father Otte Tygesen Brahe,   b. 2 Oct 1518, Tosterup Malmöhus Len Find all individuals with events at this location,   d. 9 May 1571, Hälsingborg i Skåne Find all individuals with events at this location  (Age 52 years) 
    Mother Beate Clausdatter Bille,   b. 29 Apr 1526, Skarholt (Skarhult) i Skaane Find all individuals with events at this location,   d. 18 Oct 1605, Lundegaard Find all individuals with events at this location  (Age 79 years) 
    Married 23 Nov 1544 
    Family ID F0813  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Margrethe Eriksdatter Lange,   d. 1622 
    Married 1584 
    Last Modified 14 Dec 2006 
    Family ID F0814  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Engelsholm
    Engelsholm
    Nørup sogn, Tørrild herred, Vejle amt.

    Den første kendte ejer af Engelsholm er rigsråden hr. Timme Nielsen (Rosenkrantz) (død 1457) til Stensballegaard. 1452 erhvervede han ved mageskifte med kronen bl. a. Engylstholm i Nørup sogn og gik straks i gang med at samle gods her omkring. Hans travle virke på Engelsholm blev snart afbrudt af døden, men hans søn Erik Timmesen fulgte i hans spor i en omtrent halvhundredårig ejertid til sin død imellem 1511 og 1523. Gården tilfaldt hans ældste datter, Bege Eriksdatter, der var enke efter Erik Nielsen (Lange). Gården gik nu over i familien Langes besiddelse, det er den fremtrædende familie, der også kaldes Munk, og som fører tre roser i våbnet. Ægteparrets søn, Erik Eriksen Lange (1518 - 72) gjorde i sine yngre år hoftjeneste hos Christian III og var 1563-69 lensmand på Dronningborg. Erik Eriksen Lange den Yngre var på en studierejse, der bl.a. førte ham til Wittenberg, Strasbourg og Paris, da faderen døde. Ved sin hjemkomst 1573 overtog han straks gård og gods, som hans søster Mar­grethe dog sikkert havde part i. Han var til at begynde med en velhavende mand, der i 1583 solgte sin mødrenegård Solvig til kronen for 58.000 daler, men de rundelige indtægter, han havde af gård, gods og forlening, slog ikke til for Erik Lange; han var nemlig guldmager, og for at kunne fortsætte sine eksperimenter og foretage rejser måtte han gøre gæld, der i løbet af kort tid blev bundløs. Da han ikke kunne betale 1.831½ daler, som han var blevet kronen skyldig, fik han ordre til »den I. marts 1590 at inddrage udi oxelogen her udi byen (København) og der sammesteds at holde et ærligt, ridderligt og adeligt indlager og ikke at undvige, før førnævnte summa bliver be­talt«. Kort tid efter må han have afstået sin part i Engelsholm til svogeren Knud Brahe, der havde påtaget sig store forpligtelser for hans skyld og måske hjulpet ham ud af gældsfængslet. Gennem Knud Brahe, der 1584 havde ægtet hans søster, Margrethe Lange, enke efter Jens Kaas til Gudumlund, var han kommet i svogerskab med Tyge Brahe. Han blev en hyppig gæst på Uranienborg, hvor det ke­miske laboratorium utvivlsomt har øvet stor tiltrækning på ham, men det var dog ikke blot for den store astronoms og for alkymiens skyld, at hans besøg i 1589 og 1590 fandt sted med korte mellemrum, han vandt Sophie Brahes kærlighed, og trods de andre brødres modstand trolovede Tyges yndlingssøster og medhjælper sig med den forgæl­dede guldmager. Knud Brahe (1555 - 1615) og Margrethe Lange var meget velha­vende, hun havde efter sin første mand arvet Gudumlund og Torstedlund, han ejede Tostrup i Skåne og var lensmand på Aarhusgaard. De tog straks fat på at bygge en ny borggård, antagelig på den gamle borgs voldsted, på et næs i søen. Om opførelsen melder en indskrift, der nu sidder på venstre side af indgangsdøren, at Knud Brahe nyt­årsdag 1593 »effter gammelt wiis« indviede huset, hvis opførelse var påbegyndt det foregående år. Denne Knud Brahes borggård, der står endnu på sit lave firkantede voldsted med adgang fra Øst, i det ydre næsten uforandret, består af et enkelt bredt hus med fire svære spirdækte hjørnetårne. Det er opført af mursten i krydsskifte på en sokkel beklædt med huggen kamp og har hvælvet flerdelt kælder og derover to stokværk. Tårnene er i tre stokværk. Hovedfacaden ud mod adgangen i øst har oprindelig haft trappetårn. Huset har gesimsbånd under andet stok­værks vinduer og svungne gavle. Spirene har sandsynligvis oprindelig Været etagespir. Huset har næppe stået fuldfærdigt nytårsdag 1593, den angivne byggetid af ét år er forbavsende kort. I Knud Brahes skrivekalender for 1600 læses: 20. juni betalte jeg blytækkeren for de fire tårne at gøre færdig, og skal jeg herefter give ham 6 skæpper rug for at holde dem færdig. Knud Brahe ombyttede i 1602 Aarhusgaards len med Bygholm, der lå bekvemmere for ham, og som han beholdt til sin død. Fru Margrethe Lange blev boende på Engelsholm som enke til sin død 1622. Den næste ejer er Knud Brahes brodersøn, hr. Jørgen Brahe til Hvedholm (1585 - 1661). Han spillede en betydelig rolle i adelsvældens sidste tid og blev kaldt »den lille konge på Fyn«. Han betød meget for Hvedholm, men Engelsholm synes han ikke at have interesseret sig videre for. Da hans søn, Preben Brahe (1627 - 1708) var kommet hjem fra sin lange udenlandsrejse og var blevet gift med Susanne Gøye, en datter af Falk Gøye og søster til Marcus Gøye, overdrog faderen ham 1653 Engelsholm, hvor han stiftede et hjem, der blev stærkt præget af den begavede og livlige husfrue, og hvor åndelige interesser blev plejede. Først 1677 flyttede Preben Brahe til Hvedholm, men allerede 1683 overlod han denne gård til sin ældste søn Jørgen Brahe og rejste hjem til sit kære Engelsholm, hvor han til­bragte sin alderdom i stilhed, højt æret og anset. Hans yngste datter, den berømte Karen Brahe, var, som der står i hans ligprædiken, hans hjælp og trøst i alderdommen. Da hans søn, kaptajn Henrik Brahe var død (1725), solgte enken Henrikke Sophie Bille gården til en ung »Høygrævelig Excellent« med kongeligt blod i sine årer, Frederik Danneskiold-Samsøe (1703 - 70), generalfeltmarskal Christian Gylden­løves anden søn, altså en sønnesøn af kong Christian V. Han var sammen med sin broder Christian blevet opdraget i England, hvor han havde sat sig grundigt ind i søvæsenet. Da han kom hjem, havde han ondt ved at vinde sin farbroder, Frederik IV's velvilje, og fra 1728 til 1731 boede han og grevinden, Dorothea Wedell på Engels­holm, hvor de straks tog fat på at indrette en standsmæssig og mo­derne bolig i Knud Brahes hus. Efter tronskiftet meldte han sig til tjeneste hos Christian VI, der gjorde ham til deputeret i Sø-Commis­sariet; hermed begyndte han sin glimrende løbebane som den danske marines reorganisator. Engelsholm solgte han straks i 1732 til Horsensmatadoren, Gerdt Hansen de Lichtenberg (1697 - 1764), der ved dette køb gjorde springet fra købmand til godsejer; han samlede et betydeligt godskompleks på egnen, idet han også købte Kjeldkær og Haraldskær i Vejleådalen. Lichtenberg udfoldede en stor virksomhed på Engelsholm, der, indtil han købte Bidstrup, var hans vigtigste gård, og hvor han boede. Efter at Lichtenberg 1749 havde købt Bidstrup, forlagde han sin hovedvirksomhed dertil. 1754 skødede han Engelsholm, Kjeldkær og Haraldskær til sin datter Gedskes mand, Christen de Linde fra Bæk­mark, en sønnesøn af den bekendte vestjyde Christen Linde fra Hol­stebro, der skal have begyndt som bissekræmmer og endte som adels­mand og ejer af en halv snes herregårde. Allerede 1767 forlod han Engelsholm, der sammen med de to andre gårde blev overtaget af hans svoger Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup. Da han i 1770 solgte den, begyndte en urolig tid og en forfaldstid for den gamle gård; den gik fra hånd til hånd, skoven blev forhugget, godset afhæn­det, hovedgården udparcelleret, og hvorledes det gik med det sirlige haveanlæg, er let at tænke sig. Af ejerne kan nævnes kaptajn Niels Jermiin fra 1795, der med sin hustru Christence Hansen havde fået stamhuset Lønborggaard. Han solgte los af hovedgårdens jord, så der af de 59 tdr. htk., den havde omfattet på Lichtenbergs tid, kun blev 15 tdr. tilbage. Fru Christence giftede sig i 1808 kort før sin død med generalkrigskommissær Christian Petersen, der arvede Engels­holm, mens en datter fik stamhuset. I Petersens 31-årige ejertid (1811-42) begyndte det at gå fremad, og han tilbagekøbte nogle af de bortsolgte hovedgårdsparceller. Chr. Petersen blev stamfader til den frem­trædende landmandsslægt Mourier-Petersen. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    1452 Timme Rosenkrantz, Erik Lange (Munk)

    ca. 1590 Knud Brahe

    1725 Fr. Danneskiold-Samsøe

    1732 G. de Lichtenberg

    1754 Chr. de Linde

    1767 H. H. Lichtenberg

    1770 - 95 Forskellige ejere

    1795 N. Jermiin

    1811 Chr. Petersen

    1842 G. Krøyer

    1873 C. A. Rothe Bech

    1923 J. C. Breum

    1929 N. A. Høgdall

    1931 - 39 Forskellige ejere

    1939 S. Andresen og F. Bording

    1942 S. Andresen (eneejer)

    1940 Hovedbygningen indrettet til højskole ved K. Kristensen

    1952 Selvejende institution

    Coats of Arms - Scandinavia
    Brahe coat of arms
    Brahe coat of arms

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard