Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Greve Frederik Ahlefeldt

Greve Frederik Ahlefeldt[1, 2]

Male 1623 - 1686  (63 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Frederik Ahlefeldt 
    Title Greve 
    Born 1623  Søgaard ved Aabenraa Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Family line Greverne Ahlefeldt til Langeland og Rixingen 
    Profession Storkansler 
    Possessions Til grevskaberne Langeland og Rixingen, Baroniet Mörsberg, begge Søgaarde, Graasten m.m. 
    Died 7 Jul 1686  Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Ahlefeldt, Frederik Greve, 1623-86, Storkansler. Ahlefeldt hørte til en Slægt, som i over 300 Aar ejede Søgaard, mellem Aabenraa og Flensborg, det største Gods i Sønderjylland. Slægten var delt i to Linjer, som havde fælles Bolig paa den gamle Borg i Kliplev Sogn; men jævnlige Tvistigheder og Retstrætter mellem dem give en Forklaring paa den ejendommelige Indretning, som ses paa gamle Afbildninger, at der nemlig var draget en høj Mur paa langs igennem Borggaarden for at skille de to Beboelser fra hinanden. Den ene Linje foretrak derfor ogsaa i Tidens Løb mere og mere en Bolig længere Øster paa, i en af Sundeveds skønneste Egne, og saaledes opførtes Gaarden, senere Slottet Graasten. Den senere Storkanslers Fader, Frederik A., var Herre til det halve Søgaard med Gaardene Grøngrøft og Aarup, medens hans Frænde Hans A. ejede Graasten og Stoltelund. De vare desuden Svogre, i det den første var gift med den sidstes Søster Berte. Sønnen Frederik var født i Aar et 1623 og nød en omhyggelig Opdragelse.
    Person ID I1505  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 27 Nov 2010 

    Father Frederik von Ahlefeldt,   b. 1594, Schleswig-Holstein Find all individuals with events at this location,   d. 25 Mar 1657  (Age 63 years) 
    Mother Birgitte Gregersdatter von Ahlefeldt,   b. 1600, Halvsøgaard Find all individuals with events at this location,   d. 20 Jun 1632, Søgaard ved Aabenraa Find all individuals with events at this location  (Age 32 years) 
    Married 1619 
    Family ID F1554  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Margrethe Dorthea von Rantzau,   b. 08 Mar 1641, Rendsburg Schleswig-Holstein Find all individuals with events at this location,   d. 16 Aug 1665, Itzehoe Schleswig-Holstein Find all individuals with events at this location  (Age 24 years) 
    Married 1656 
    Children 
    +1. Christine von Ahlefeldt,   b. 11 Apr 1659, Glückstadt Find all individuals with events at this location,   d. 12 Feb 1695, Ottweiler Rheinland Find all individuals with events at this location  (Age 35 years)
     2. Frederik von Ahlefeldt,   b. 21 Apr 1662, Flensburg Find all individuals with events at this location,   d. 10 Jun 1708, Regensburg Find all individuals with events at this location  (Age 46 years)
    Last Modified 29 May 2006 
    Family ID F1553  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Maria Elisabeth von Leiningen-Dagsburg-Hartenburg,   b. 10 Mar 1648, Hartenburg - Dürkheim in Germany Find all individuals with events at this location,   d. 13 Apr 1724, Augustenborg Slot Find all individuals with events at this location  (Age 76 years) 
    Married 01 Dec 1668 
    Children 
    +1. Carl von Ahlefeldt,   b. 25 Apr 1670, Durkheim Pfalz Bayern Find all individuals with events at this location,   d. 7 Sep 1722, Graasten Find all individuals with events at this location  (Age 52 years)
    +2. Charlotte Sybilla von Ahlefeldt,   b. 21 Aug 1672,   d. 17 Feb 1726, Frankfurt am Main Find all individuals with events at this location  (Age 53 years)
    +3. Sophie Amalie von Ahlefeldt,   b. 12 Jun 1675, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 24 Feb 1741, Sønderborg Slotskirke Find all individuals with events at this location  (Age 65 years)
    Last Modified 20 Sep 2009 
    Family ID F1551  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Tranekær Slot
    Tranekær Slot
    Tranekær sogn, Langelands Nørre herred, Svendborg amt.

    I 1645 overdrog Christian IV slottet og hele Tranekær len til Christian Rantzau-Breitenburg som pant for en sum på 62.000 rdl., Rantzau under krigen havde forstrakt kongen med; som følge af landets ødelagte finanser var det en stiltiende aftale, at pantet skulle betragtes som definitiv overdragelse; dette skete et par år før Rant­zau modtog den i hans familie efterhånden som halvvejs arvelig betragtede stilling som statholder i hertugdømmerne. Rantzau havde en datter, Margrethe Dorothea, der ansås for at være den rigeste arving i det danske monarki; til hende bejlede Frederik Ahlefeldt til Søgaard i Sønderjylland, men han blev afvist af den unge piges fader; parret lod sig imidlertid ikke afskrække, og efter en højst romantisk flugt blev det hemmelig viet i en holstensk landsbykirke 1656. Ved dronning Sophie Amalies mellemkomst, dronningen var Frederik Ahlefeldts varme velynderinde, lykkedes det hurtigt at opnå en forsoning med grev Rantzau~Breitenburg. Rantzau, der var steget til landets højeste værdigheder for at ende som »Premier-Mi­nister«, havde god brug for sin langt betydeligere svigersøn, der blev ham en uvurderlig støtte ved udførelsen af hans embedsforretnin­ger; det faldt derfor ganske naturligt, at Ahlefeldt efter sin sviger­faders død i 1663 arvede stillingen som statholder i hertugdøm­merne samtidig med, at han overtog Tranekær. Christian V satte stor pris på Frederik Ahlefeldt, der som medlem af konseillet blev en mægtig mand; det blev efterhånden et slagord, at han, Ulrik Frederik Gyldenløve og Griffenfeld regerede Dan­mark. Ahlefeldt fik i konseillet hovedindflydelsen på udenrigspoli­tikken, og hans bestræbelser gik altid ud på at søge freden bevaret. I 1672 naturaliseredes han som dansk greve samtidig med grevska­bets oprettelse til fordel for ham og hans efterslægt. Frederik Ahlefeldt havde fuldt ud sluttet sig til regeringsforandringen af 1660, men fandt dog, at der kunne have været sat visse grænser for den kongelige enevælde; som statholder i hertugdømmerne var han ivrig for bevarelsen af landdagen, og for kongerigets vedkommende var han stemt for indførelsen af en stænderinstitution. Frederik Ahle­feldt var en ivrig ven og beundrer af Griffenfeld, og dette venskab var i lang tid gensidigt. Om venskabet mellem de tvende statsmænd vidner en korrespondance, der fra begge sider er præget af den største varme, nogle af brevene er ligefremme kærlighedserklærin­ger; dette gælder særlig Griffenfelds breve. Det var efter Griffen­felds indstilling, at grevskabet Langeland oprettedes for Frederik Ahlefeldt, der som tysk rigsgreve alt havde erhvervet det tyske rigs­grevskab Rixingen, og Griffenfeld skyldtes de for Ahlefeldt meget favorable betingelser, hvorpå grevskabet oprettedes. Den nye lens­greve fortabte sig da også i taksigelser overfor Grilffenfeld, og af et brev kan man se, at han har lovet denne at være ham behjælpelig til indgåelse af et godt ægteskab. Også med hensyn til at modarbejde Christian V's krigsplaner mod Sverige var der enighed mellem de to statsmænd.Venskabet med Griffenfeld fik sit knæk under forhandlingerne i Rendsborg mellem Danmark og Holsten-Gottorp angående den Ol­denborgske arvefølgesag. Ahlefeldt mistænkte Griffenfeld for at spille under dække med hertugen af Gottorps regeringspræsident, Kiel­mannsegge, der, mente Ahlefeldt, havde tilbudt Griffenfeld grevska­bet Steinhorst ved Lauenborg, for at han skulle støtte hertugens in­teresser under forhandlingerne i arvefølgesagen. Ahlefeldt var efter Griffenfelds fald den nærmeste til at overtage stillingen som stor­kansler, hans statsmandsevner gjorde ham selvskreven til stillingen. Storkansleren boede ikke meget på Tranekær, som han dog imidler­tid underkastede en nødtørftig, højst tiltrængt istandsættelse, men tilbragte det meste af den tid, som hans mange og betydningsfulde embeder levnede ham, i Sønderjylland ; der opførte han Graasten, som lige til hans død vedblev at være hans yndlingsopholdssted ; ikke desto mindre bestemte Ahlefeldt i sit testamente, at hans lig skulle bisættes i Tranekær kirke. Langeland kom dog til at nyde godt af Frederik Ahlefeldts interesse for bondestanden, idet storkansleren skabte så gode kår for de ham undergivne bønder, at et par lange­landske selvejere ansøgte om at blive fæstere under grevskabet.

    Efter grevinde Margrethe Dorotheas død ægtede Frederik Ahle­feldt Marie Elisabeth af Leiningen-Hartenburg, der blev stammo­deren til den nuværende slægt. Storkanslerens ældste søn, Frederik, der overtog grevskabet efter faderens død 1686, levede ligesom fade­ren kun meget lidt på Tranekær, idet han for størstedelen opholdt sig på Graasten, hvorfra han bestyrede sit embede som statholder i hertugdømmerne. Et minde findes der dog om ham på Tranekær, et kæmpelærred, forestillende Christian V's broder Jørgen. Billedet blev skænket grev Ahlefeldt, efter at han havde ledsaget prinsen på den­nes bryllupsfærd til London, hvor prins Jørgen ægtede den senere dronning Anna af England. Da grev Frederik døde barnløs, gik grevskabet efter hans død 1708 over til storkanslerens yngre søn Carl, der stod i høj gunst hos kongehuset, hvorom den omstændighed vidner, at Christian V gjorde ham til opdrager for sin yngre søn Carl. Også grev Carl modtog værdigheden som statholder i hertugdøm­merne ; han havde store godser derovre, dels fra faderens tid, dels erhvervede af den afdøde broder; selv købte han yderligere ikke blot sønderjysk gods, men også i selve kongeriget købte han jord, blandt andet erhvervede han øen Thurø. Slottet Sorgenfri er bygget af ham; i København ejede han et palæ på Kongens Nytorv, det nuværende Hotel d'Angleterre. Ingen anden dansk godsejer har ned til vor tid ejet så meget gods; men herligheden fordunstede; de mange besiddelser kunne ikke holdes sammen, dertil kom ødselhed i det daglige liv og tidernes vanskelighed. Grev Carl var gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig, Ulrik Frederik Gyldenlø­ves datter, der foruden en betydelig medgift bragte slægten Grevska­bet Laurvig (Laurvigen), de forenede rigers største majorat, som efter en lang­varig proces tilfaldt hendes sønnesøn. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    Kronen

    1232 Hertug Abel

    1358 Valdemar Atterdag

    1645 Christian Rantzau

    1663 Frederik Ahlefeldt

    1722 Frederik Ahlefeldt

    1791 Frederik Ahlefeldt-Laurvig

    1856 Fr. L. V. Ahlefeldt-Laurvig

    1947 K. B. Ahlefeldt-Laurvig



    BYGNINGER

    1200 - tallet, Befæstet borg, nord- og vestfløjen opført

    1400 - 1500 tallet, Borggården udbygget til firefløjet anlæg med højt tårn

    1649 Tårnet nedrevet

    ca. 1725 Syd- og østfløjen nedrevet, nord- og vestfløjen restaureret

    ca. 1800 Teaterfløjen opført.

    1859 Grundig restaurering, vestfløjen forlænget, og tårnet opført ved N. S. Nebelong

    1949 Hovedbygningen gennemgribende restaureret ved Fl. Grut

    Coats of Arms - Scandinavia
    Ahlefeldt coat of arms
    Ahlefeldt coat of arms
    Rixingen, Langeland

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.

    2. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard