|
|
|
|
 1638 - 1704
-
| Born |
20 Jul 1638 |
Bremen  |
| Gender |
Male |
| Profession |
Statholder og kommanderende General i Norge |
| Possessions |
Grevskabet Laurvigen |
| Died |
17 Apr 1704 |
Hamburg in Schleswig-Holstein |
| Notes |
- Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, uægte Søn af Kong Frederik III, Statholder og kommanderende General i Norge, fødtes 20. Juli (eller 4. Juni) 1638. Moderen, Margrethe Pape, der var fra Holsten, blev siden gift med Amtsforvalter Daniel Hausmann i Segeberg og tillagdes i 1683 Navn af Friherrinde af Løvendal. G.s Modersmaal var Tysk, og han blev uden Tvivl opdraget i Holsten. Efter at han ved et 21. Avg. 1655 udfærdiget «Naturalisationsbrev» var erklæret for dansk Herremand, fik Gyldenløve 1657 sin første Forlening, Udsten Kloster. Under Krigen i 1657-60 udmærkede Gyldenløve sig i Slaget ved Nyborg og ved Københavns Belejring. 21 Aar gammel lod han sig 11. Juli 1659 vie til Sophie Urne, Datter af Rigsmarsken Jørgen Urne. Ægteskabet skulde, fordi Kongen og Dronningen ikke vilde vide af det, holdes hemmeligt, indtil Kongens Vrede var gaaet over. Sandsynligvis er Frederik III aldrig bleven bekendt med det; Ægteskabet blev i alt Fald hverken af ham eller af Christian V anerkendt som lovligt. Med Sophie Urne havde Gyldenløve Sønnerne Carl og Ulrik Frederik Valdemar, den sidste født 25. Sept. 1660. 3 Maaneder efter dette andet Barns Fødsel giftede Gyldenløve sig 16. Dec. 1660 med Marie Grubbe, denne Gang med Kongens Bifald, hvorom bl. a. et af denne forfattet Bryllupsdigt (paa Tysk) vidner. I 1661 havde han naaet saa vidt, at han var Oberst til Hest, Rigens Jægermester (med 2000 Rdl. aarlig) og Befalingsmand over Vordingborg Len (som kort efter bortforpagtedes for 5250 Rdl. aarlig); derhos havde han faaet sig udlagt Kalø Slot med 1000 Tdr. Hartkorn. 3. Dec. 1661 fik Gyldenløve kongelig Tilladelse til en Udenlandsrejse, hvorunder han opholdt sig i Brabant, Spanien og Frankrig, overalt Genstand for den Opmærksomhed og Ærbødighed, hvormed uægte Kongeblod den Gang behandledes; hjemme glædede man sig, naar man hørte, hvorledes Gyldenløve f. ex. i spansk Tjeneste var bleven General og Grande af Spanien. Da Gyldenløve i Slutningen af 1663 kom tilbage, var der megen Tale om, at han snart igen skulde ud paa Rejse. Men i Jan. 1664 var det en afgjort Sag, at han skulde afløse Iver Krabbe som Statholder i Norge. Som saadan fik han 6000 Rdl. aarlig foruden Brugen af Oslo Ladegaard og Ladegaardsøen. Hvad der betroedes ham, var kun den civile Myndighed; General Claus Ahlefeldt skulde fremdeles have Kommandoen over Hæren.
|
| Person ID |
I1785 |
Skeel-Kannegaard |
| Last Modified |
6 Feb 2012 |
| Family 3 |
Antoinette Augusta von Aldenburg, b. 04 Aug 1666, d. 15 Jul 1701, Amsterdam |
| Married |
1677 |
| Children |
| > | 1. Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig, b. 15 Nov 1682, d. 07 Dec 1699, København-Copenhagen Denmark |
| > | 2. Ulrica Amalie Antoinette Danneskiold-Laurvig, b. 6 Jan 1686, d. 23 Sep 1755, Altona-Hamburg |
| > | 3. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig, b. 01 Jul 1688, d. 18 Sep 1754 |
| > | 4. Margrethe Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig, b. 18 Jul 1694, d. 08 Jul 1761, Grünstadt |
|
| Last Modified |
28 Apr 2008 |
| Family ID |
F1199 |
Group Sheet |
-
-
| Sources |
- [S2] Dansk Biografisk Leksikon.
- [S4] Danmarks Adels Aarbog.
|
|
|
 |
