Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Timme Lauridsen Abildgaard

Timme Lauridsen Abildgaard[1]

Male

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Timme Lauridsen Abildgaard 
    Gender Male 
    Possessions Til Margaard i Vigerslev sogn, Skovby herred, Odense amt. Paa Erik Menveds tid ejedes gaarden af Timme Abildgaard og hans halvbroder Niels Jensen. 
    Person ID I19594  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 22 May 2011 

    Children 
    +1. Timme Timmesen Abildgaard
     2. Cecilie Timmesdatter Abildgaard
    Last Modified 22 Jan 2010 
    Family ID F9925  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Margaard
    Margaard
    Vigerslev sogn, Skovby herred, Odense amt.

    Sydvest for landevejen fra Odense til Bogense og for den såkaldte Nørre Slette, på grænsen af den bakkede skovegn ligger Margaard, der som et typisk bygningsværk hævder sin plads blandt vore herre­sæder. Det idylliske og fredelige sted har en gammel historie, hvortil dog ingen stor eller bemærkelsesværdig begivenhed er knyttet. På Erik Menveds tid ejedes gården af Timme Lauridsen Abildgaard og hans halvbroder Niels Jensen. Førstnævntes datter Cecilie bragte den til sin ægtefælle Peder Andersen, af Hvidernes æt, 1359 dræbt i Middelfart efter en strid med byens borgere. Hans gods konfiskeredes uden lov og dom, da Valdemar Atterdag mistænkte ham for at have holdt med de oprørske jyder ; efter års forløb blev det dog atter tilbagedømt fru Cecilie, for at kongens sjæl ikke for hendes skyld skulle lide nogen kval eller pine. Man hører derpå intet om Margaard før henimod midten af det 15. århundrede, da den 1448 ejedes af hr. Peder Hogenskild, hvis datter Cecilie ægtede rigens råd hr. Iven Bry­ske, landsdommer i Fyn. Hun besad tillige Langesø og Dallund ; disse gårdes historie var nu længe nøje sammenkædet med Margaards. Som mest betydende besiddelse blev Dallund »de onde« Bryskers hovedsæde. Knud Bryske, hr. Ivens søn, må have udkøbt sine medarvinger, idet han 1499 indværgede Margaard og gods ved lovhævd som sin rette arv og ejendom. 1505 solgte søstersønnen Claus Daa imidlertid går­den til morbroderen Eiler Bryske på Dallund, senere kendt som Chri­stiern II's ivrige tilhænger ; en oprindelig driftig jorddrot, der trods indbringende forleninger døde stærkt forgældet. På skiftet i 1551 efter enken, fru Karen Gyldenstierne, blev Margaard, der tilfaldt datteren Sidsel Bryske, bortfæstet til en bonde, som svarede 3 pund byg, 1 fjerding smør, 10 sker. foderhavre, 1 lam, 2 gæs og 4 høns. Det var kun en lille besiddelse. Hendes ægtefælle, Eskild Gøye til Gunderslev-holm, solgte gården til Axel Urne, den senere rigskansler. Som det synes, tog Bryskerne det barnløse ægtepar denne handel ilde op, skuf­fede i forhåbningerne om at kunne bevare stedet for slægten. Længe varede det dog ikke, før Carl Bryske til Langesø, fru Sidsels broder­søn, blev herre her. Hvornår han købte gården er ukendt, det ses kun, at han 1583 på Skovby herredsting tog en vidisse af den omtalte lov­hævd. Efter lang hoftjeneste, en tid som Frederik II's mundskænk, blev han betænkt med en række forleninger, sidst med Aarhusgaard, hvor han sad til sin død i 1613, dårlig lidt af menigmand på grund af streng embedsførelse, men des mere yndet og velset ved hove. Hans og hans hustru fru Ide Ulfstands hjem var vistnok i deres ægteskabs første dage på Margaard, hvor den anden, barnløse hustru, fru Else Bille, boede ved sin død. Carl Bryske efterlod to sønner: Gert, der rimeligvis snart blev Margaards hovedejer, og Truid, slægtens sidste mand. — Den fordums hofjunker Gert Bryske var, ligesom sin bro­der, en slet husholder, en Ødeland, der satte ikke ubetydeligt arvegods til. Hans pengeforhold blev så usle, at han endog kom under rigets forfølgning. Da den ludfattige mand 1651 afgik ved døden, måtte hans frænde Frederik Reedtz lade ham begrave, idet ingen nærmere slægtning ville påtage sig denne ringe byrde. Bryskernes tid var da forlængst endt her på gården ; allerede i begyndelsen af 1620'erne blev nemlig en kreditor, Henrik von der Wisch, indført i Margaard, hvortil der da kun var »et ringe brug«. En ny periode indlededes, da jomfru Ingeborg Friis, en datter af statholder i Norge Jørgen Friis af den slægt, der efter sit våben kaldes de Skaktavl-Friiser, i 1626 fik skøde på gården. Under svenskekrigen synes hun at have forladt Margaard, hvorfra hendes forpagter til sidst blev jaget blot og nøgen med hustru, børn og folk. Forholdene var ved jomfruens død i 1659 lidet lyse. Først 1662 holdt biskoppen parentationen over hende i Sankt Knuds kirke i Odense ; så længe havde slægtningene tøvet med at bekoste en standsmæssig jordefærd. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    ca. 1310 Timme Lauridsen Abildgaard og Niels Jensen

    ca. 1340 Peder Andersen Hvide

    ca. 1448 Peder Hogenskild

    ca. 1467 Iven Gertsen Bryske

    ca. 1555 Axel Urne

    ca. 1580 Carl Bryske

    1623 Henrik v. d. Wisch

    1626 Ingeborg Friis

    1680 J. Jørgensen Seemann

    1690 A. Jacobsen Lindberg

    1694 J. Christensen Schouboe

    1708 J. T. Seefeld

    1725 C. G. Grüner

    1763 Chr. Schöller

    1821 Chr. Schöller d. Yngre

    1884 Chr. E. A. Schöller

    1921 K. Chr. C. Schöller

    1951 C.-G. Grüner Schöller

    Coats of Arms - Scandinavia
    Abildgaard coat of arms
    Abildgaard coat of arms

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard