Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Greve Einert Carl Detlev Reventlow

Greve Einert Carl Detlev Reventlow

Male 1788 - 1867  (79 years)

Personal Information    |    Media    |    All

  • Name Einert Carl Detlev Reventlow 
    Title Greve 
    Born 6 Jan 1788 
    Gender Male 
    Possessions Til Christianssæde 
    Died 4 May 1867 
    Person ID I20403  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 24 Feb 2012 

    Father Christian Ditlev Frederik Reventlow,   b. 11 Mar 1748, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 11 Oct 1827, Christianssæde Gods ved Skørringe Find all individuals with events at this location  (Age 79 years) 
    Mother Sophie Frederikke von Beulwitz,   b. 1 Jun 1747, Oldenburg Find all individuals with events at this location,   d. 26 Jul 1822, Pederstrup Find all individuals with events at this location  (Age 75 years) 
    Married 1774 
    Family ID F2831  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Hildeborg Sophie Reventlow,   b. 12 Dec 1804, Pederstrup Find all individuals with events at this location,   d. 6 May 1868, Pugerup Find all individuals with events at this location  (Age 63 years) 
    Children 
    +1. Benedicte Christiane Reventlow,   b. 17 Jan 1834, Aalstrup i Landet sogn Find all individuals with events at this location,   d. 17 Jan 1893, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 59 years)
    +2. Frederik Ferdinand Reventlow,   b. 5 Jul 1850, Pugerup Find all individuals with events at this location,   d. 5 Jan 1910, Lund i Sverige Find all individuals with events at this location  (Age 59 years)
    Last Modified 21 Nov 2010 
    Family ID F10306  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Einert Reventlow
    Einert Reventlow
    Christianssæde
    Christianssæde
    Skørringe sogn, Fuglse herred, Maribo amt.

    Ifølge en gammel overlevering skal Tostorpe, det oprindelige navn på hovedgården i grevskabet Christianssæde, være opført år 1353, og uden tvivl er det opstået ved nedlæggelsen af en gammel landsby. Som talrige andre gamle hovedgårde på Lolland-Falster og Fyn fore­kommer Tostorpe i den stedlige historie tidligst knyttet til en af de mange holstenske og nordtyske adelsmænd, der i Valdemar Atterdags trængselstid sad som panteherrer og befalingsmænd på de fleste af danevældens faste borge. Ved indløsningen af de holstenske gre­vers pantelen i Danmark trådte flere af deres fogeder og høvedsmænd rundt om på øerne i kongens tjeneste. Enkelte familier som Rastorp (Rostrup), Sandberg (af Kvelstrup), Godov og Kabel af Tostorpe fæstede rod i landet og opnåede under dronning Margrethe indflydelsesrige stillinger i riget. — Familien Kabel eller Kabolt tilhører en ældgammel meklenborgsk adelsæt; hr. Henning Kabel ejede Nielstrup (Musse herred) og skrives 1397, da han var nærværende på Lolland, landsting, til Tostorpe (»i Tøstorpe«). 1401 beseglede han i Helsing­borg kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, var 1411 nærværende ved skiftet efter Axel Mogensen Gøye og levede endnu 1430. Hans navn: Hennyngus Kabel, ses på den nordlige væg af kirken i hovedsognet Tirsted. Af hans børn i ægteskab med Helvig Neb arvede den ældste datter Abel Tostorpe. Hun angives at have været gift først med hr. Niels Lauridsen, efter våbenet at dømme, de Huitfeld-Hogenskilders stamme; han siges 1390 at bo i Tostorpe. Hr. Niels Lauridsen, til hvis descendens slægtebøger knytter de omkring 1500 herhjemme uddøde meklenborgske Kabel'ers navn, skænkede 1421 gods til Maribo kloster og var 1439, da han beseglede opsigelsen til kong Erik, endnu kun væbner, men betegnes 1442 som ridder. Han skrives 1439 - 43 til Tostorpe, men synes at være død kort efter. Gården gik derefter over til hans søn Peder Nielsen, som 1455 nævnes til Tostorpe, og efter dennes død til hans søster Anne, gift med hr. Tyge Lunge til Basnæs, der 1446 var ridder og døde ved 1460. Arving til Tostorpe blev hendes datter Maren, gift med hr. Axel Brahe til Krogholm og Tosterup (Ingelsted herred), Danmarks riges råd, død 1487. Fru Maren, der endnu levede 1520, efterlod det lol­landske Tostorpe til sin yngste søn, hr. Aage Axelsen Brahe, der alle­rede 1513 nævnes som ejer. Han var lensmand på Varberg og Sølvesborg, forseglede 1523 som ridder kong Frederik I's håndfæstning og døde 1525. I sit ægteskab med Beate Jensdatter Ulfstand havde han kun en datter Beate Brahe, der arvede Tostorpe og ægtede rigsråden hr. Jørgen Lykke til Overgaard og Hverringe (død 1583), »den sidste Ridder i Danmark«. Efter fru Beates død 1602 kom Tostorpe til hen­des datter fru Kirsten Lykke (død 1630), der 1577 ægtede rigskansler Eiler Grubbe til Lystrup (død 1585), hvis livsskæbne der tidligere er gjort rede for ved omtalen af dette hans hovedsæde. Tostorpe gik derefter over til hans søn Jørgen Grubbe. Sålænge de til Skåne knyttede Braher og efter dem de godsrige Lykken ejede Tostorpe, har næppe nogen af disse skænket deres forholdsvis be­skedne lollandske ejendom synderlig interesse, og gården har ført en så lidet bemærket tilværelse, at der udover ejernes navne og biogra­fiske data intet vides om den. Jørgen Grubbe var efter lange tiders forløb den første besidder, der atter havde bolig på Lolland og kunne tilse sin besiddelse her, uden dog at have boet her. Han fødtes 1584, studerede udenlands og tog 1603 tjeneste i krigen i Holland, hvorfra han måtte flygte på grund af et drab på sin egen ritmester; han tjente derefter som ritmester i Kalmarkrigen og var 1614-24 lens­mand på Ravnsborg og Halsted Kloster, hvilket sted han beboede, indtil han derefter blev lensmand på Vestervig. 1623 ses han at have ført trætte med fru Anne Wittrup, Jesper Grubbes enke, om ejen­domsretten til Eskemoseskov under Tostorpe. Med sin anden hustru Lene Rud, den sidste af sin slægt, fik han Vedby, hvor han fra 1627, da han fratrådte Vestervig, tog bolig. Ved skifte, holdt tre år efter hans død (1640), arvedes Tostorpe af hans søn Christian Grubbe (død 1653). Fra ham kom gården, efter i nøjagtig tre århundreder at være nedarvet i samme slægt på spindesiden, sammen med Aalstrup, til rigshofmester Joachim Gersdorff (død 1661), hvis svigersønner, general Jørgen Bielke og viceadmiral Jens Rodsteen, 1669 afhændede begge gårde til admiralitetsråd Povl von Klingenberg, generalpostme­ster for Danmark og hertug-dømmerne, fortjent af det danske post­væsens udvikling, men tillige privatkøbmand i stor stil uden at være særlig nøjeregnende med midler og veje. Fra hans konkursbo gik Tostorpe 1686 over til en af hans kreditorer, fru Regitze Sophie Vind (død 1692), i første ægteskab gift med Vilhelm Marselis friherre Gül­dencrone (Gyldenkrone) til Vilhelmsborg, i andet ægteskab (1686) med generaladmi­ral, baron Jens Juel til baroniet Juellinge. Som aktiv militær havde han under krigen med Sverige 1675 - 79 sin del i de fleste af broderens sejr­vindinger, bl. a. slaget i Køgebugt og Rugens erobring, men anvendtes tillige som en anset og meget benyttet diplomat, var gentagne gange sendebud i Stockholm i krigsårene og deltog i fredsunderhandlingerne i Lund i juni 1679. Jens Juel er det nuværende Christianssædes bygherre. En endnu be­varet indskrift på en stenflise beretter, at »Hr. Jens Juel, Friherre til Juellinge, Herre til Urup, Taastrup og Aalstrup, Kongelig Majestæts Etats- og Kancellirand, Præsident i Kommerce Kollegio, Ridder og Ge­heimeraad, blev 1679 Ridder af Elefanten, med sin elskelige kære Friherreinde Frue Regitze Sophie Vind, Friherreinde til Vilhelmsborg, Urup, Taastrup og Aalstrup, bygde dette Hus 1690«. Jens Juel var en af tidens få store adelige bygherrer; han har foruden denne gård tillige opført Valbygaard, nu Juellinge på Stevns, og det nedrevne Juellund ved Køge. Det enlængede, treetages hus med altan tilhører barokken i dennes nederlandske form, der var almindelig benyttet i slutningen af det 17. århundrede. Også boligkulturelt slutter det sig nøje til den barokke arkitekturretning med behagelige, statelige ad­gangsforhold og rummelig vestibule midt for hovedfacaden og en bekvem og klar fordeling af værelserne oppe og nede. Omend istand­sættelsen 1883 ændrede en del i bygningens tidligere udseende og fjernede de to karnapagtige udbygninger mod haven, er dens almin­delige karakter fra Jens Juels dage i alt væsentligt bibeholdt. I dens nærmeste omgivelser er sket den forandring, at ladebygningerne og forpagterboligen efter en ildsvåde i året 1851 blev flyttet øst for ho­vedbygningen. På ladegårdens tidligere plads er anlagt en have, og hovedbygningen er omgivet af urtegård og lysthaver på alle sider. I Jens Juels eller rettere hans frues besiddertid oprettede han et birketing for Tostorpe. Ved hans død i året 1700 tilfaldt Aalstrup og Tostorpe hans frues, børn af første ægteskab, hvilke 1702 tilskødede gårdene til deres broder, baron Vilhelm Güldencrone (død 1708), der var gift med Anne Vind Banner, som efter hans død ægtede gehejme­råd, amtmand i Segeberg Hans Rantzau til Putlos og Seegalendorf. Denne tilskødede 1728 Tostorpe og Aalstrup gårde med tilliggende gods — nemlig Tostorpe hovedgårdstakst 72 tdr., skov- og mølleskyld 9 tdr., konge- og kirketiender 111 tdr. samt bøndergods 1.096 tdr. —til greve Christian Ditlev Reventlow, friherre til Brahetrolleborg, som 1725 havde erhvervet sædegården. Pederstrup med ladegården Skjelstofte samt 1723 Lungholm; de fire gårde blev 1729 ophøjet til et grevskab under navnet Christiansborg (Christianssæde). Grev Christian Ditlev Reventlow var eneste efterlevende søn af storkansler Conrad Greve Reventlow i dennes første ægteskab med Anna Margrethe Gabel. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    1397 Henning Kabel

    1513 Aage Axelsen Brahe

    1602 Kirsten Lykke

    1630 Jørgen Grubbe

    1653 Joachim Gersdorff

    1669 Povl v. Klingenberg

    1686 Jens Juel

    1702 Vilhelm Güldencrone

    1708 Hans Rantzau

    1728 Chr. D. Reventlow

    1934 P. Chr. Olsen

    1938 Fr. F. Wessel (hovedbygningen)

    1948 H. Simonsgaard

    1952 Lolland-Falsters Plejehjemsforening

    1953 Johs. E. Olsen (avlsgården)




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard