Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Greve Ferdinand Otto Carl Reventlow

Greve Ferdinand Otto Carl Reventlow

Male 1803 - 1875  (72 years)

Personal Information    |    Media    |    All

  • Name Ferdinand Otto Carl Reventlow 
    Title Greve 
    Born 20 Apr 1803 
    Gender Male 
    Possessions Til Pederstrup Slot og Brahetrolleborg m.m. 
    Died 11 Sep 1875 
    Person ID I20600  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 5 Jul 2011 

    Father Christian Ditlev Reventlow,   b. 28 Apr 1775,   d. 30 Jan 1851  (Age 75 years) 
    Mother Margrethe Benedicte von Qualen,   b. 04 Nov 1774,   d. 18 Apr 1813  (Age 38 years) 
    Family ID F2835  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Benedicte Christiane Reventlow,   b. 17 Jan 1834, Aalstrup i Landet sogn Find all individuals with events at this location,   d. 17 Jan 1893, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 59 years) 
    Married 1857 
    Children 
    +1. Christian Einar Ferdinand Ludvig Edvard Reventlow,   b. 18 Jul 1864, Pederstrup Find all individuals with events at this location,   d. 2 Feb 1929, Svendborg Find all individuals with events at this location  (Age 64 years)
    Last Modified 21 Nov 2010 
    Family ID F10979  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Pederstrup
    Pederstrup
    Vesterborg sogn, Lollands Nørre herred, Maribo amt.

    Det nuværende Pederstrup ligger på den plads, hvor allerede det ældste Pederstrup må antages at have ligget, og indeholder endnu dele af den af overrentemester Peder v. Brandt i slutningen af det 17. år­hundrede opførte hovedbygning. Pederstrup Sø, der ligger lige foran slottet mod vest, har fordum strakt sig betydelig længere mod syd, men den søndre del, »Søenden« er blevet til ellekrat og eng. Vest for søen ligger Bøgeskoven, en meget smuk, parklignende skov med en gammel bestand af bøg, eg og ask i den mod søen grænsende halvdel. Adskilt ved landevejen fra Bøgeskoven nord for denne ligger skoven Nørrerod, der strækker sig op mod avlsgården og udmærker sig ved en højstammet, af statsminister Chr. D. Fr. Reventlow gennemhugget bøgeskov med smukke, idylliske spadsereveje. Ludvigshave, sydøst for Pederstrup, lige for spidsen af Søenden, rummer en ualmindelig smuk højskov af bøge, hvoraf den ældste del viser de udmærkede re­sultater af statsministerens skovdyrkningsteorier. Pederstrups stilfær­dige skønhed og hygge består i, at alle de nævnte skove ligger op til slottet. En smuk bestand af næsten tamt råvildt med fortrinlig opsatsdannelse opliver skovene. I den dybe sommeraftenfred, der er særlig karakteristisk for Pederstrup, høres vildtets råben, frøernes kvækken og nattergalenes sange. Pederstrup med gårde i Vesterborg sogn, i Nørlund og Birket, hørte til det gods på Lolland, der tilhørte hr. Laurids Jonsen af den slægt, der i sit våben fører en panter. Både under kong Christoffer og Valdemar Atterdag beklædte han værdigheden som rigens drost og var panteherre over Langeland og Ærø. Før sin død 1340 skænkede han det nævnte gods som sjælegave til Halsted Kloster, der atter 1354 afhændede det til kong Valdemar. Pederstrup og Pederstrup birk var derefter i to århundreder et kronlen; i kong Olufs tid var det pantsat til hr. Rikmand von der Laneken, fra hvem det blev indløst af den ved Falkøping i 1389 faldne hr. Henrik Parow. I året 1410 indløste dronning Margrethe lenet fra Peder Valkendorfs hustru og gav hr. Jens Grim til Tostorpe, Danmarks riges råd, livsbrev på Pederstrup og Krønge. 1502 var hr. Markvard Rønnow lensmand her. Den første panteherre, der vides at have haft bolig på Peder­strup, var Mikkel Brockenhuus, der 1525 fik Pederstrup birk, hvilket han beholdt som pantelen og 1546 måtte forhøje med 500 rdl. Går­den blev hans hjem, efter at Saltø var blevet ham frataget, men efter Grevens Fejde flyttede han til Bramstrup og døde 1555. Hans søn Jakob Brockenhuus indløste det fra sine medarvinger og afstod det atter til kongen, hvorefter først Otto Galskyt og senere hofmar­skallen Ludvig Munk 1568 fik det i pant for 2253 rdl. Omsider kom Pederstrup på faste hænder, da det gik over til den adelige slægt Venstermand, hjemmehørende i Wilstermarsk, hvor den lød navnet Wilstermann, og som allerede i det 15. århundrede havde erhvervet Stadagergaard, nu Vennerslund på Falster. I mageskifte mod denne gård tilskødede kongen 1576 Lauge Venstermand Peder­strup med tilliggende: i Egholm 1 gård, i Svinebjerg 2, i Bøgebolt 1, i Birket sogn i Hjelmholt 1, i Tornevig 10, i Mangeltving 2, i Birket 3, i Store- og Lille Lennet 5, i Vesterborg sogn i Vedby 3, i Lågsø 5 og 2 øde jorder, kaldet Ravneurne og Bjernrødurne, i Vester Langsø 2 gårde, i Tved 3, i Bennet 4 og 2 gadehuse, i Halsted sogn i Skovby 2 gårde, i Øster Nørlund 1, i Høstofte sogn i Havenykke 8, i Hulebæk 1 og i Sørup 3 gårde — ialt 57 gårde spredte over fire herreder. Lauge Venstermand døde 1587, vistnok på Pederstrup, og blev begravet i sin sognekirke Vesterborg. Gården gik derefter over til hans broder Knud Venstermand, der også ejede Finstrup (Hol­stenshus), hvor han 1591 ihjelskød en bonde; han skrev sig da til Pederstrup. I 1584 havde han holdt bryllup med sin anden hustru Karen Juel Johansdatter (død 1595 på Pederstrup). Ved hans død i 1606 kom den tredje broder, Morten Venstermand, befalingsmand på Frederiksborg Slot, i besiddelse af Pederstrup, hvor han døde 1610 og blev begravet i Vesterborg kirke. Hans enke, Anne Galt, giftede sig derefter med Falk Brahe, efter hvis død i 1625 Holger Rosenkrantz »den lærde« som panthaver solgte Pederstrup til Hans Grabow, en adelsmand fra Mark Brandenburg, der havde været høvedsmand på Sønderborg Slot. Den nye ejer afgik allerede året efter erhvervelsen ved døden og overlod gården til sin søn Joachim Grabow (født 1599 på Engestofte), der havde haft et eventyrligt liv, først på en Spitzbergen-ekspedition og derefter som søofficer i kampe mod tyrkerne i Middelhavet. Efter mange eventyr og farer kom Grabow omsider hjem med et skib, der tilhørte et dansk handelskompagni på Spanien og lagde til ved Nakskov. Ikke længe efter døde faderen, og sønnen slog sig nu ned på Pederstrup »hvor han altid havde ønsket at kunne lægge sine Ben«. Joachim Grabow holdt da bryllup med Maren Steensen, datter af Hans Steensen til Steensgaard. Selv døde han 1634 på den gård, han yndede så meget, og i 1645 fulgte hans hustru ham i graven. Den ældste søn, Johan, der arvede gården, solgte i året 1657 Peder­strup til Hans Wilhelm v. Harstall, en sachsisk adelsmand, der 1632 indkom til Danmark som kammerpage og blev staldmester ved det danske hof (død 1666); hans søn, der beklædte samme embede først hos den udvalgte prins, siden hos dennes enke prinsesse Magdalene Sibylle af Sachsen-Altenburg, solgte gården 1673 til hofmester Detlev Rumohr af den holstenske adelsslægt. Rumohr afhændede 1680 Pederstrup til overrentemester Henrik v. Støcken, en rådmandssøn fra Rendsborg, der fra håndskriver svang sig op til gehejmeråd og optoges i adelsstander. Støcken afgik dog allerede året efter godskøbet ved døden, efterladende sig blandt flere børn løjtnant i marinen Christoph Ernst v. Støcken, tilsidst virkelig admiral, og datteren Abigael Marie, gift med Peter Brandt, der fulgte Støcken i embedet som overrentemester og 1684 købte Pederstrup af svogeren. Brandt var en borgersøn fra Sønderborg og havde lige­som svigerfaderen fra den beskedne skriverstilling tjent sig op til de højeste stillinger og udmærkelser, til gehejmeråd og hvid ridder. 1692 måtte han dog vige pladsen for den mere overlegne finansmand Christian Sigfred v. Plessen, men han bevarede lige til kongens død dennes gunst. Peter Brandt, der af Christian V fik adeligt våben, døde 1701 efter at have lagt megen jord til Pederstrup gods. Den østligt for Vesterborg kirke beliggende gamle hovedgård Søgaard, fik han »for Spotpris, nærmest ved at forsyne den sidste Ejers Søn med Vesterborg Kald, hvortil han fik det store Birket Sogn annek­teret, hvorimod det lille Nordlunde Sogn blev givet til Horslunde Præst«. Ved denne lejlighed lagde Brandt præstegården i Birket under sit gods, uden at give kaldet mindste vederlag derfor. Af parceljorden fra Pederstrup oprettede han hovedgården Skjelstofte. Den af Brandt fornyede hovedbygning på Pederstrup var af bindingsværk, og i for­kvisten var lejerværk og klokke, i bagkvisten ud til søen en stor sal. Om tidspunktet for husets tilblivelse minder en endnu bevaret dør­overligger af granit med Brandts og hustrus våbner og initialer samt indskriften »Perstrop 1686«. Peter Brandts enke, Abigael Marie v. Støcken, der beklædte stillin­gen som overhofmesterinde hos kronprins Christian og, indtil hendes ældste søn opnåede myndighedsalderen, styrede godset, efterlod sig et godt minde på egnen ved oprettelsen af et hospital i Vesterborg sogn. Overrentemester Brandt efterlod blandt flere børn sønnerne Henrik, der arvede Pederstrup, og Carl Brandt, dronning Sophie Magdalenes kabinetssekretær, som blev fader til den 1772 henrettede greve Enevold Brandt og statsminister Christian Brandt (død 1805), med hvem slægten uddøde. Henrik Brandt (født 1687) tjente sig i den danske marine fra lærling op til kaptajn, var chef for orlogs­skibet Dannebroge og deltog i Slaget ved Køgebugt, blev 1714 kom­mandørkaptajn og afgik 1716 som schoutbynacht. I 1718 fejrede han på Knuthenborg bryllup med Eleonore Margrethe v. Knuth, en datter af gehejmeråd Eggert Christopher Knuth. Efter sigende fik denne forvænte og vægelsindede dame sin mand til at sælge Peder­strup, for at flytte til Nykøbing og føre stort hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fik ham til at købe først Søllested­gaard, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt døde her 1733 stærkt forgældet, og enken og børnene var senere prisgivne til afsavn og trang. Pederstrup og Skjelstofte blev 1725 solgt til grev Christian Ditlev Reventlow, overgeneral i krigen mod Sverige og broder til dronning Anna Sophie. Pederstrup gods var da opført i hovedgårdstakst til 122 tdr. htk., bøndergodset til 707 og tiender til 347 tdr. htk. 1728 erhvervede han også af konferensråd Hans Rantzau Taastrup og Halstrup gårde i Maribo amt og oprettede året efter af disse godser, indbefattet det senere afhændede Lungholm, med et samlet hartkorn af 2741 tdr. grevskabet Christiansborg, hvis navn, da dette var gået over på kongeslottet 1741, forandredes til Christianssæde. Ved gene­ralens død tilfaldt grevskabet hans yngre søn grev Christian Ditlev Reventlow, der ved sin død 1775 efterlod det til sin ældste søn, den senere statsminister grev Christian Ditlev Frederik Reventlow (død 1827), kendt fra de store landboreformers tid som den betydeligste og virksomste blandt bondevennerne. Han var foregangsmand i al­mueskoleundervisningen og banebryder for den rationelle skovdrift. På Pederstrup levede statsminister Reventlow sit private liv, særlig ef­ter at han var trådt tilbage fra regeringen. Gennem sin virksomhed og sit patriarkalske familieliv gav han dette sted et særpræg, som næppe noget andet herresæde før og efter ham har kunne opvise mage til. (Danske Slotte og Herregaarde, billedet viser Pederstrup Slot i 1858)



    EJERE

    Laurids Jonsen (Panter)

    1340 Halsted Kloster

    1354 Valdemar Atterdag

    1576 Lauge Venstermand

    1625 Hans Grabow

    1657 H. W. v. Harstall

    1673 D. Rumohr

    1680 H. v. Støcken

    1684 Peter Brandt, 1686 Bindingsværkshovedbygning i to stokværk

    1725 Chr. D. Reventlow

    1775 Chr. D. Fr. Reventlow

    1813 - 22 Enlænget hovedbygning ved C. F. Hansen

    1851 F. Reventlow

    1858 Nord- og sydfløj samt to vest-tårne tilføjet ved F. Meldahl

    1935 Johs. E. Nielsen (avlsgården)

    1938 Reventlow-Museet (hovedbygningen)

    1938 - 40 Restaurering og ombygning ved V. Sten Møller




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard