Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Anne Eriksdatter Lange[1]

Female - 1559


Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Anne Eriksdatter Lange 
    Gender Female 
    Possessions Til Kærgaardsholm i Rødding herred 
    Died 1559 
    Person ID I2441  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 9 Oct 2012 

    Father Erik Nielsen Lange,   d. 1519 
    Mother Bege Eriksdatter Rosenkrantz,   d. 1562 
    Family ID F1015  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Melchior Glob,   d. 1545 
    Children 
     1. Melchior Glob
    Last Modified 2 Mar 2009 
    Family ID F5038  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Gregers Holgersen Ulfstand,   d. 1583 
    Married 1551 
    Children 
    +1. Melchior Gregersen Ulfstand,   d. 1617
    +2. Anne Gregersdatter Ulfstand,   d. 07 Jul 1627
     3. Holger Gregersen Ulfstand,   b. 6 Dec 1553,   d. 31 Mar 1617  (Age 63 years)
    +4. Margrethe Gregersdatter Ulfstand,   b. 1557,   d. 21 Sep 1612  (Age 55 years)
    +5. Vibeke Gregersdatter Ulfstand,   b. 03 May 1559, Vosborg Find all individuals with events at this location,   d. 02 Apr 1611, Viborg Find all individuals with events at this location  (Age 51 years)
    Last Modified 13 Feb 2008 
    Family ID F0416  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Kærgaardsholm (Vellumgaard)
    Kærgaardsholm (Vellumgaard)
    Håsum sogn, Rødding herred, Viborg amt.

    Vor viden om Kærgaardsholms historie i middelalderen er såre be­skeden. Oprindelig var der to hovedgårde i Håsum sogn, nemlig for­uden Kærgaardsholm en gård ved navn Vellumgaard. Disse to gårde blev i 1545 sammenlagt af fru Anne Lange, der igennem længere tid havde ejet Vellumgaard og nu købte Kærgaardsholm. Denne sidste gård tilhørte ved 1400-tallets midte fru Sophie Bosdatter Høg, der­efter hendes søn Henning Eriksen til Hostrup. Hans enke Karen Krabbe ejede gården 1484, og den tilhørte derefter hendes brodersøn Niels Krabbe, hvis svigersøn Eiler Lykke 1545 solgte den til oven­nævnte fru Anne. Fru Anne Lange var enke efter Melchior Glob, men giftede sig efter nogle års enkestand med Gregers Ulfstand, der gjorde de to gårdes forening endnu fastere, idet han lagde Vellumgaard helt ind under Kærgaardsholm, eller, om man vil, Kærgaardsholm under Vel­lumgaard; thi den fælles hovedbygning blev opført på Vellumgaards tidligere grund; men de sammenførte gårde kom i al fald til at bære Kærgaardsholms navn. Selv om de var lagt sammen, regnedes de to gårdes hartkorn dog i de følgende årtier hver for sig, når officiel opgørelse foretoges. Fru Anne Lange døde 1559 og Gregers Ulfstand 1583. Efter den, sad deres søn Melchior Ulfstand på gården til 1617. Derefter ejedes den af hans enke og hans søster, der var gift med Stygge Høg (Ban­ner), og efter hans død ca. 1630 var sønnen rigsråd Mogens Høg ejer af Kærgaardsholm. Han indtog en udpræget konservativ holdning og skildres i øvrigt som en ikke særlig fremtrædende »god, enfoldig mand«, der interesserede sig mere for »brug af øksne og pund end for kristenhedens velfærd«. Mest kendt af eftertiden er han måske blevet ved at være en af de to råder, der i 1658 blev sendt Karl Gustav i møde, da han rykkede frem mod København. 1661 døde Mogens Høg, og Kærgaardsholm overgik til hans arvin­ger, datteren Lisbet, gift med baron Ejler Holck, og dattersønnen Jakob Ulfeldt, der havde arvet betydelige midler, men alligevel livet igennem var i økonomiske vanskeligheder. Hans heftige sind gjorde ham tillige til en meget uomgængelig ægtemand for hustruen Chri­stense Daa. Engang skød han efter hende med en bøsse og sårede hende alvorligt. Sagen gik til højesteret, som 1686 dømte Jakob Ul­feldt til deportation til Indien, men dommen ændredes dog senere til almindelig landsforvisning med henblik på, at han kunne få lejlighed til at lade sig hverve til udenlandsk krigstjeneste. Han måtte dog sam­tidig forpligte sig til ikke at træde i tjeneste hos en magt, der gik i krig mod Danmark. Ulfeldt var imidlertid ked af at måtte forlade landet, og som et første skridt til at udvirke tilladelse til at komme hjem igen forsonede han sig med hustruen, som han derefter fik til at gå i forbøn for sig. Det synes dog ikke at have hjulpet; men allige­vel blev hans ophold i udlandet kun af kort varighed. Uden tilladelse vendte han hjem i foråret 1688; i spidsen for en væbnet bande be­gyndte han at farte rundt i landet. Det kunne naturligvis ikke tole­reres, og i slutningen af juli udgik der ordre til rytterobersterne om at arrestere ham, og under en kort ildkamp en månedstid efter blev han så hårdt såret, at han få timer efter afgik ved døden. Hans enke trøstede sig snart, og i 1690 giftede hun sig med Mogens Jørgensen Kaas. De to levede i små kår på Kærgaardsholm i et par år, hvorefter Christense Daa døde, og kreditorerne overtog godset. Ejler Holcks part af Kærgaardsholm var imidlertid kommet til lands­dommer Jens Lassen, der 1688 synes at have siddet med hele gården, som Christense Daa dog fik udlagt. Hovedkreditor var Laurids Nielsen, som imidlertid døde, inden sagen var endeligt bragt i orden, hvorfor det blev hans enke Anne Pedersdatter, der i 1693 fik skøde på godset, som hun straks videre solgte til Christen Christensen Linde til Volstrup, en af datidens største godssamlere i Jylland, der erhvervede meget store dele af jorderne mellem Lemvig og Skive. I hans tid opslugtes Vellums jorder helt af Kærgaardsholm. Efter hans død i 1706 overtoges godset af sønnen Niels de Linde, der ligesom faderen var en dygtig mand og en stor godssamler. Christen de Linde, hvis fader og bedstefader havde været højt be­gavede og meget driftige mænd, var selv yderst slet begavet. Mod familiens ønske giftede han sig efter en skandaleproces med sin fa­ders »husholderske« Maren Loss, en skomagerdatter fra Horsens. Ef­ter nogle livlige år på Tirsbæk flyttede parret tilbage til Kærgaards­holm, hvor fruen indledte et forhold til en ung og køn forvalter ved navn Jørgen Hvas uden smålig hensyntagen til ægtemanden, og da denne oven i købet var så hensynsfuld at græmme sig ihjel 1756, gif­tede de sig. Hvas købte forinden vielsen en kancellirådsbestalling for at kunne være sin tilkommende en standsmæssig ægtemage. Få år efter blev han adlet under navnet de Lindenpalm, og Maren Loss og hendes nye mand oprettede et hospital i Håsum til minde om salig Christen de Linde. Parret ville naturligvis bo på det bedst beliggende af deres godser, Tirsbæk. De øvrige blev solgt, Kærgaardsholm i 1758 til ritmester Johan Glud. Efter Gluds død i 1766 købte Peder Olesen Obel gaarden, han havde været købmand i Thisted. I 1777 kom det til et mærkeligt intermezzo i Kærgaardsholms hi­storie, idet godset i dette år købtes af en spekulant ved navn Mads Andreasen Opitius, som imidlertid kun havde det en månedstid, hvor­efter han så sig nødsaget til at gøre opbud, og Kærgaardsholm atter erhvervedes af Peder Obel, der dog allerede 1780 solgte den til Niels Willemoes, der kort tid efter fik Peder Hansen til Landting som medejer. Fra 1792 foreligger en taksations- og vurderingsforretning, der vi­ser os, hvordan Kærgaardsholms bygninger så ud på den tid. Det var de af Niels de Linde opførte solide bygninger. Der var for det første borgegårdens tre fløje. Vestfløjen bestod af 27 fag og rummede 10 værelser, nord- og sydfløjene bestod hver af 20 fag. Vestfløjen var den egentlige hovedbygning, nordfløjen var køkkenfløj med bryggers, bagerovn etc., medens sydfløjen rummede 8 beboelsesrum. Dernæst ladegården: her nævnes 6 bygninger, nemlig en større og en lidt mindre kornlade samt 4 stalde, hvoraf de to udelukkende synes at have været forbeholdt studene. Heste behøvede man ikke megen plads til; thi hovbønderne skulle selv møde med heste til hoveriar­bejdet på hovedgårdens marker, hvorfor godset selv kunne nøjes med at holde ganske få. Svineholdet var ligeledes ret ubetydeligt. 1799 blev Peder Hansens enke Mariane Bernstorff eneejer af Kærgaardsholm, som hun 1802 afhændede med 44, 79 og 245 tdr. htk. til Poul Kristensen Holst, der omkring 1805 foretog et radikalt bortsalg af fæstegods, hovedgårdsjord og tiender. Nogle større par­celler, der solgtes fra, blev til en ny Vellumgaard, i dag en ejendom På ca. 200 tdr. Id. Samtidig opstod den ca. 280 tdr. Id. store afbyg­gergård Nyholm, samt Lundholm. Holst var stærkt forgældet, og da der i det 19. århundredes andet tiår kom svære tider for landbruget, specielt det større landbrug, gik han fallit, og Kærgaardsholm blev i 1820 overtaget af Ulrich Christian von Schmidten, der havde et stort pant i ejendommen. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    ca. 1450 Sophie Bosdatter Høg

    1484 Karen Krabbe

    ca. 1515 Eiler Lykke

    1545 Anne Lange

    1551 Gregers Ulfstand

    1620 - 30 Flere parthavere

    ca. 1630 Mogens Høg

    1661 Ejler Holck og Jakob Ulfeldt

    1690 Mogens Kaas

    1693 Christen Linde

    1706 Niels de Linde

    ca. 1756 J. Hvas (de Lindenpalm)

    1758 J. Glud

    1776 P. Olesen Obel

    1780 - 1830 Forskellige ejere

    1830 J. Gramstrup, L. Gramstrup og P. A. Sørensen

    ca. 1900 - 37 Forskellige ejere

    1937 Chr. M. Elgaard

    1954 K. B. Elgaard

    Coats of Arms - Scandinavia
    Lange coat of arms
    Lange coat of arms

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard