Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Anders Bentsen Bille

Anders Bentsen Bille[1]

Male 1477 - 1555  (78 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Anders Bentsen Bille 
    Born 04 Apr 1477 
    Gender Male 
    Profession Høvedsmand paa Sjælland 
    Possessions Til Søholm 
    Died 23 Oct 1555 
    Buried Mariager Kirke Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Bille, Anders, 1477-1555, til Søholm, var født 4. April 1477 som en af de 8 Fættere af Bille-Slægten, som paa Reformationstiden til sidst samtidig havde Sæde i Rigsraadet, var en Søn af Bent B. til Egede og Ermegaard Frille til Søholm. Allerede 1502 var han under den unge Hertug Christians Tog i Vestergøtland Anfører for Skytset (Arkelimester), men kom i en ubehagelig Strid med sin Teltkammerat, den tapre Otte Rud, der beskyldte ham for under et natligt Overfald af Fjenden fejt at have ladet ham i Stikken. Først 1506 lykkedes det Kong Hans at mægle et Forlig, i det A. B. godtgjorde, at han kun havde forladt sin Teltkammerat for at ile til sin Plads ved Skytset. 1505 fik han derpaa Stege Slot med Møen i Pant og udmærkede sig her i Aaret 1510 i høj Grad ved Steges tapre Forsvar mod Lybekkerne. Imidlertid havde han allerede 1508 paadraget sig en meget alvorlig Sag, i det han i Hidsighed paa Helsingborg Slot «kom for Skade og ihjelslog» en skaansk Adelsmand, Niels Hack til Hækkebjærg, og det tilmed i sin Stilling som Fodermarsk hos Kong Hans, paa en Tid, da baade Kongen og Ærkebispen vare tilstede. Med Kirken fik han dog snart Udsoning efter som bandlyst at have maattet staa aabenbart Skrifte, Kongens Naade fik han først efter et Par Aars Forløb paa Forbøn af Kongens Datter Elisabeth og dennes Ægtefælle, Kurfyrst Joachim af Brandenborg; Udsoningen med den dræbtes Slægtninger opnaaede han først 1513 ved en umaadelig Bøde, hvis Afbetaling tyngede paa ham i en lang Aarrække. Ved Christian IT s Kroning blev A. B. slaaet til Ridder. Til denne Konge synes A. B. at have staaet i et bedre Forhold end flere af hans Slægtninger, ja det synes endogsaa, at han hen imod Slutningen af hans Regeringstid er bleven optagen i Rigsraadet. Atter blev imidlertid Møen udplyndret af Lybekkerne. Som Erstatning for de Tab, A. B. herved havde lidt, søgte han at faa Stævns Herred, hvori Søholm ligger, i Pant, men fik Afslag. Dagen efter forlod Christian II sine Riger; A. B. sluttede sig nu til Frederik I, fik strax Stævns Herred i Pant, hvor Bønderne dog, ligesom paa andre Steder paa Sjælland, rejste sig mod den nye Regering, men bleve haardt straffede af Johan Rantzau og A. B., der var indsat til Statholder i Sjælland. De glemte det ikke, lige saa lidt som Stege Borgere, der allerede tidlig i Frederik I's Tid ytrede Misfornøjelse med A. B. og den nye Regering. For øvrigt indtog A. B. en meget betydelig Stilling i Rigsraadet i Frederik I's Tid. Især brugtes han til Sendelser, hvortil der udfordredes en vis Snuhed og Bøjelighed. Han deltog saaledes i Mødet i Malmø mellem Frederik I og Gustav Vasa; senere sendtes han til Gulland for at franarre Søren Norby Visborg, men fandt i Hr. Søren sin Overmand baade i Snuhed og navnlig i Karakterfasthed, og da endelig Christian II under Lejde førtes fra Norge til Kjøbenhavn, var det A. B. tillige med Rigsmarsken Hr. Tyge Krabbe, der førte de uhyggelige Forhandlinger i Helliggejstes Kirke med de lybske og svenske Udsendinger, hvor man besluttede paa bedste Maade at slippe fra Lejdet og at beholde Kongen i Forvaring. Det var til A. B., at det betroedes at føre de pinlige Forhandlinger om Bord paa Christian II's Skib, hvori man under forskjellige Paaskud nægtede denne at komme i Land. Han blev ogsaa en af de 8 danske og holstenske Raader, til hvem Opsynet med den fangne Konge betroedes. Til Løn for sine Fortjenester af Riget var A. B. allerede 1530 paa Livstid bleven forlenet med det rige Dalby Kloster i Skaane. Han var desuden ved Frederik I's Død 1533 øverste Befalingsmand i Sjælland. Som hele Bille-Slægten var han udpræget katholsk, og tillige med sine Slægtninge tog han ivrig Del i den katholske Reaktion, som udbrød efter Kongens Død. Det var Meningen at sætte den unge Hertug Hans paa Tronen med Forbigaaelse af den ældre Søn, den lutherske Hertug Christian. Derfor blev Kongevalget udsat et Aar, og at Bille-Slægten med Sikkerhed ventede at kunne sætte Hertug Hans' Valg igjennem i Sommeren 1534, derom har man sikre Vidnesbyrd. Det var ogsaa til A. B., at Hertug Albrecht af Meklenborg henvendte sig for at formaa Danmark til at tiltræde et paatænkt hemmeligt katholsk Forbund mod Protestantismen, «da I saa mandeligen og strængeligen handler mod de lutherske og andre Sekter». Men da landede Grev Christoffer af Oldenborg pludselig paa Sjælland! A. B. var i det Øjeblik paa Stege; her fra saa han den lybske Flaade komme; men frygtende et lybsk Angreb paa Møen, noget, han af Erfaring kjendte saa godt, tøvede han et Par Dage i Stege for at sørge for Borgens Sikkerhed, inden han ilede til Kjøbenhavn som øverste Befalingsmand, Men han traf allerede Grev Christoffer ved Kjøge og maatte da tage Tilflugt til sin Gaard Søholm i Stævns. Beskudt af Greven maatte Søholm snart overgive sig, og imidlertid havde Borgerne, til Dels ved Forræderi af de Mænd, til hvem A. B. havde betroet Befalingen i sin Fraværelse, overrumplet Stegehus, fanget A. B.s Datter og flere Adelsfolk, fuldstændig udplyndret og derpaa nedrevet Borgen; Halvdelen af Byttet forærede de derpaa Grev Christoffer. A. B. var dog ikke den Mand, der skulde paatage sig en Krigsfanges Trængsler. Tvært imod sluttede han med sin sædvanlige Bøjelighed Forlig med Greven, fik dennes Part af Byttet tilbage, svor ham Troskab paa Christian II's Vegne, blev hans vigtigste Raad og Minister og forlenedes med Vordingborg som Erstatning for Stege. Til Dels paa hans Opfordring fulgte den sjællandske og Skaanske Adel Exemplet. Den fremtrædende Stilling, A. B. indtog i Grev Christoffers Raad, hindrede dog ikke, at han, da den demokratiske Folkebevægelse i Jan. 1535 voxede Greven over Hovedet, og da man frygtede for, at den sjællandske Adel ligesom den Skaanske atter skulde falde fra, blev fængslet af Kjøbenhavns Borgere. Søholm blev mod Grevens Tilsagn fuldstændig udplyndret, saa at A. B., som han selv udtrykker sig, kun havde «blotteste Jorden» tilbage. Kun Søholms Mure og «blotteste Jorden» havde A. B. saaledes tilbage. Med sin mærkværdige Bøjelighed forstod han dog atter at hæve sig til Vejrs. Han var imidlertid (i April 1533) bleven Enkemand efter sin første Hustru, Pernille Krognos, Datter af den rige Oluf Stigsen K. til Bollerup og Fru Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne. Fru Pernille havde været en from katholsk Kvinde, Moder til 11 Børn (deriblandt de ndfr. nævnte Bent og Frants B.), men da hun døde før Manden, tilfaldt hendes store Godser ikke A. B. selv, men efterhaanden Børnene. For at hæve sig indgik A. B. derpaa i Aaret 1537 et nyt rigt Giftermaal med Anne Lykke til Hverringe, Datter af den da nylig afdøde Rigsraad Peder L. I Aaret 1539, da Forholdet til Udlandet atter blev spændt, og da Christian III's holstenske Raadgivere efterhaanden tabte noget af deres Indflydelse, blev A. B. atter Høvedsmand paa Sjælland, 1540 forlenedes han atter med Stege og blev vistnok samtidig atter Rigsraad. I alt Fald var han det, da han det følgende Aar ledsagede Kongen til Mødet i Brømsebro med Gustav Vasa. Samme Aar deltog A. B. i den store Sendefærd til Rigsdagen i Regensburg, hvor der førtes Forhandlinger med Kejser Carl V om Christian II's Sag, og 1544 deltog han i de endelige Fredsforhandlinger med Kejseren i Speier. I 1550 var han en af de Raader, der ledsagede Christian II fra Sønderborg til Kalundborg. - Han døde 23. Okt. 1555, vistnok over 80 Aar gammel. At han efter Erik Banners Død 1554 skulde være bleven Rigsmarsk, beror paa en Fejltagelse. -- Anne Lykke ægtede senere A. B.s Lidelsesfælle fra Grevefejden, Rigsmarsk Otte Krumpen.

      Hofman, Danske Adelsmænd III.
    Person ID I3203  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 9 Dec 2014 

    Father Bent Torbensen Bille,   d. 1494 
    Mother Ermegaard Eggertsdatter Frille,   d. 1504 
    Family ID F0679  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Pernille Olufsdatter Krognos,   d. 26 Apr 1533, Svenstrup Find all individuals with events at this location 
    Married 1508 
    Children 
     1. Frands Bille,   d. 10 Sep 1563, Øland Find all individuals with events at this location
    +2. Ermegaard Andersdatter Bille,   d. 1564
    +3. Sidsel Andersdatter Bille,   d. 12 Feb 1566, Gundestrup Find all individuals with events at this location
    +4. Anne Andersdatter Bille,   d. 1551, Klågerup Find all individuals with events at this location
    +5. Clara Andersdatter Bille,   d. 14 Jun 1560
     6. Sidsel Andersdatter Bille,   d. 12 Feb 1566
     7. Bent Bille,   b. 1509,   d. 1555  (Age 46 years)
    Last Modified 14 Nov 2007 
    Family ID F0678  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Anne Pedersdatter Lykke,   d. 1575 
    Married 1537 
    Last Modified 1 May 2007 
    Family ID F1571  Group Sheet  |  Family Chart

  • Coats of Arms - Scandinavia
    Bille coat of arms
    Bille coat of arms

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard