Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Ove Iversen Juul

Ove Iversen Juul[1, 2]

Male 1615 - 1686  (70 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Ove Iversen Juul 
    Born 23 Oct 1615  Willestrup Gods i Hindsted herred Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Vicestatholder i Norge 
    Possessions Til Willestrup og Lundbæk i Aalborg Amt m.m. 
    Died 29 May 1686  Willestrup Gods i Hindsted herred Find all individuals with events at this location 
    Buried Astrup Kirke Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Juul, Ove, 1615-86, til Villestrup, Vicestatholder i Norge, Vicekansler, Søn af Iver Juul og Ingeborg Parsberg, blev født paa Villestrup 23. Okt. 1615. Efter at have gaaet i Sorø Skole foretog han 1633-39 en Udenlandsrejse, under hvilken han først studerede i Wittenberg, gentagne Gange besøgte England og Nederlandene, men navnlig opholdt sig i Frankrig og Italien. 13. Juni 1649 havde han i København Bryllup med Kirstine Urne, Datter af Frederik Urne til Bregentved.
    Person ID I4690  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 26 Feb 2015 

    Father Iver Axelsen Juul,   b. 14 Aug 1563, Willestrup Gods i Hindsted herred Find all individuals with events at this location,   d. 23 Nov 1627, Kongelev Find all individuals with events at this location  (Age 64 years) 
    Mother Ingeborg Christoffersdatter Parsberg,   b. 1584,   d. 26 Dec 1665, Willestrup Gods i Hindsted herred Find all individuals with events at this location  (Age 81 years) 
    Married 1602 
    Family ID F2289  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Kirstine Frederiksdatter Urne,   b. 1628,   d. 16 Feb 1672, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 44 years) 
    Married 1649  Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location 
    Children 
    +1. Christian Ovesen Juel, af Rysensteen,   b. 8 Jun 1651, Lundbæk Gods Find all individuals with events at this location,   d. 15 Apr 1691, Dublin Find all individuals with events at this location  (Age 39 years)
    +2. Anne Cathrine Ovesdatter Juul,   b. 05 Jun 1655, Stockholm Find all individuals with events at this location,   d. 1707  (Age 51 years)
    +3. Mette Marie Ovesdatter Juul,   b. 21 Sep 1657, Bregentved Gods Find all individuals with events at this location,   d. 06 Aug 1742, Kattrup paa Sjælland Find all individuals with events at this location  (Age 84 years)
    +4. Frederik Ovesen Juul,   b. 11 Oct 1661, Aalborghus Find all individuals with events at this location,   d. 01 Jan 1721  (Age 59 years)
    Last Modified 13 Aug 2009 
    Family ID F2290  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Ove Juul
    Ove Juul
    Lundbæk
    Lundbæk
    Bislev sogn, Hornum herred, Aalborg amt.

    Sagnet hævder, at Lundbæk oprindelig skal have heddet Korsris og haft sin plads på Korsrismark en kilometers vej sydvest for Lundbæks nuværende plads. Indtil vor tid henlå Korsrismark som græs­ning med spredte træer, men moderne dyrkning afslørede den fir­sidede tomt af en borg, omtrent 25 X 30 m i firkant, omgivet af en nu næsten udslettet grav og med teglbrændte rester af en bageovn som eneste faste levn. Men sagnet havde altså ret. Den gård, som Vitskøl Kloster ejede i senmiddelalderen, og som abbed Anders Andersen straks efter refor­mationen solgte, lå sikkert nok på Korsrismark. Den første verdslige ejer blev Mikkel Nielsen til Kyø. Mikkel Nielsen tilhørte slægten Tornekrans. I slægtens våben er en femtrinet sort stige i sølvfelt, men på hjelmen holder to pansrede arme en tornekrans, og efter denne har slægten været benævnt, skønt ingen af dens verdslige medlemmer nogensinde brugte navnet. Abbed Henrik Tornekrans i Sorø, som efter 1538 blev kronens tilsynsførende med Vitskøl Kloster, førte dog navnet. Tornekrans-slægten er en af de menige adelsslægter, der stæ­digt holdt til i samme egn og gav præg til deres egn. Nu blev også Lundbæk draget ind under denne ejendommelige hjemmefødnings-familie, som hermed ejede så godt som alt land omkring den skønne Sebber Bredning. Egnens største rigdom var Limfjordens sildestimer, som netop i farvandene om Nibe stod allertættest. Lundbæk havde, som sin vigtigste herlighed, en del sildestader, men disse blev fra for­skellig side antastet, og Mikkel Nielsen måtte påkalde konge og lens­mand for at få sine rettigheder anerkendt. Ved Mikkel Nielsens død i 1552 blev hans godser delt, så den næst­ældste søn Christoffer Mikkelsen blev ejer af Lundbæk. Han stem­mede den sydfra kommende bæk op til en stor dam, og i sydsiden af denne anlagdes et firkantet voldsted, hvorpå gården byggedes. I Pon­toppidans Danske Atlas omtales et stykke egetræ i laden, som bar årstallet 1568, og dette tal er det eneste, vi nu kender til de første her­regårdsbygninger på Lundbæk. Christoffer Mikkelsen var rigt gift, hans hustru var Dorthe Juul, datter af landsdommer Axel Juul til Willestrup, med hvem han fik Østergaard i Fjellerup sogn i Djurs­land. Han blev dog boende på Lundbæk, og sammen med sin svoger Iver Juul til Willestrup blev han i 1590 optaget som medlem af Guds Legems Lav i Aalborg, det mægtige købmandsgilde, hvoraf så mange af egnens stormænd var medlemmer. De to svogre gav for »igang« en halv læst Rostocker-øl. I 1602 underskrev han, som svoger til den i slagsmål dræbte Niels Juul til Kongstedlund, forsoningsakten med drabsmanden Albret Skeel til Jungetgaard i Salling. Det virker derfor noget mærkeligt at se hans dødsår opført som 1582 på epitafiet i Bislev kirke, da han dog i 1584 skænker ny alterstager og i 1588 ny prædikestol til samme sin sognekirke. Christoffer Mikkelsen døde først i 1602 eller 1603. Dorthe Juul mageskiftede i 1604 med sin broder Iver Juul og fik en del gods i Lundbæks nærhed: 3 gårde i Bislev med 2 gårdsæder og 2 bol i Djørup, Bislev sogn, 3 gårde og 4 bol. Det var så meget lettere for Iver Juul, som han selv var arving, da begge Christoffer Mikkelsens og Dorthe Juuls børn var døde før forældrene. Iver Juul havde sin slægts evne og lyst til godssamling, og han erhvervede efter­hånden 1 gård i Grydsted, 1 gård, 1 bol og 1 gadehus i Djørup, samt en øde mølle sammesteds. Til disse erhvervelser lå fiskerettigheder, som dog i disse år gav ret ringe udbytte, som overalt i Limfjorden. Da kejserens tropper i 1627 drog op gennem Jylland, flygtede Iver Juul som så mange andre standspersoner, og han døde i udlændighed i Kongselv samme år. Han havde skaffet sig rigdom gennem ægte­skaber med Maren Maltesdatter Sehested og Ingeborg Parsberg, men også afkom til at arve godserne, idet han havde 13 børn. Af disse fik den rigt begavede Ove Juul Lundbæk. Ove Juul var kun et barn, da faderen døde ; han gik senere i kon­gens tjeneste efter en vidtløftig uddannelse på Sorø og på udenlands­rejser. I 1649 blev han gift med Kirsten Urne, og derefter boede de på Lundbæk, til Ove Juul i 1655 som gesandt gik til Sverige. Hans liv gik hen med rejser og sendefærd, men Lundbæk vedblev at være hjemmet, og her byggede han i årene efter 1655 et grundmuret hus, hvoraf en sandsten med hans og Kirsten Urnes våbenskjolde endnu er bevaret og indmuret i den nuværende hovedbygning. Det grund­murede hus må nok have været sidefløj, for i 1735 siger en ind­beretning, at hovedfløjen er af bindingsværk, men de to sidefløje grundmurede. Godset voksede også i Ove Juuls tid ; han købte så­ledes i 1662 af kronen Pandum hovedgård i Vokslev sogn, Pandum fulgte nu i nogle generationer Lundbæk. Efterhån­den kom Ove Juul i besiddelse af Bregentved og Kragerup på Sjæl­land, samt ved moderens, Ingeborg Parsbergs død stamgodset Wille­strup i Astrup sogn, Hindsted herred. Ved siden af disse vældige godskomplekser måtte Lundbæk syne lidet, og da han døde i 1686, var det på Willestrup. Christian V's matrikel tillader os at se nærmere på Lundbæks forhold i disse år. Gården ansattes til 34 tdr. htk. af 199 tdr. Id. under plov samt 106 læs hø og græsning til 20 høveder. Af Bislev sogns 37 gårde ejede Lundbæk de 29, og af 31 huse de 19. I Veggerby sogn ejede Lundbæk 25 gårde af sognets 51 og 9 huse af de 16, der fandtes. I 1688 købte Christian Juel-Rysensteen nogle fi­skestader i Nibe af admiral Niels Juel. Lundbæk med Pandum gik i arv til den ældste søn Christian Juul, der som ganske ung var blevet officer og 27 år gammel ægtede baronesse Jeanne Marie Rüse, enke efter oberstløjtnant Poul Rantzau. Jeanne Rüse var datter af den hollandske ingeniør Henrik Rüse, som var blevet baron af Rysensteen, det tidligere Bøvling i Hardsyssel, og ba­roniet gik efter Henrik Rüses død i 1679 over til Christian Juul, som blev ophøjet til friherre under navnet Juel-Rysensteen og fik birkeret til Lundbæk og Pandum, omfattende Bislev, Vokslev og Veggerby sogne i Hornum herred. I 1689 gik oberst, baron Christian Juel-Ry­sensteen som chef for et rytterregiment til Irland for at kæmpe mod jacobiterne. Regimentet var en del af det hjælpekorps, Christian V sendte Vilhelm III af England. Her døde han i april 1690 i Dublin. Jeanne Rüse giftede sig 1694 tredie gang igen med en officer, oberst­løjtnant, senere general, Gregers Daa. Han var søn af alkymisten Valdemar Daa til Borreby, der havde bortdestilleret dette gods, og for den fattige officer var ægteskabet et uhyre avancement i rigdom og anseelse. Til de øvrige godser købte han nu Hald ved Viborg af Rachel de Lima, og her byggede han »det fjerde Hald« og anlagde en pragtfuld have i fransk stil. Gregers Daa faldt i Slaget ved Gade­busch i 1712, og omtrent samtidig døde Jeanne Rüse. De ligger be­gravede i et kapel i Viborg domkirke. Slægten Daa uddøde med Gre­gers Daa. Jeanne Ruses eneste barn var sønnen af andet ægteskab Ove Hen­rik Juel-Rysensteen, født 1685. Født baron af Rysensteen ejede han ikke alene baroniet, men tillige Lundbæk, Pandum og Hald. Lundbæk blev hovedsædet for slægten, idet den skønne gård, yderligere smyk­ket gennem det storstilede haveanlæg, der antagelig skyldes Gregers Daa, blev foretrukket som sædegård for det noget nøgne vestjyske baroni. Hald blev ret snart bortsolgt. Ove Henrik Juel-Rysensteen var gift med Ida Anna komtesse Rantzau, med hvem han havde 8 børn. Af disse arvede den ældste søn Otto Henrik Juel-Rysensteen alle slægtens godser ved faderens død i 1735. Han havde i 1734 ægtet Sophie Dorothea Bille, men ægteskabet var barnløst, og alle godserne gik ved hans død i 1769 over til broderen oberst Christian Frederik Juel-Rysensteen. Obersten var gift tre gange ; hans sidste hustru Chri­stiane Dorothea Mohrsen overlevede ham og skulle efter testamente af 21. februar 1782 arve Lundbæk og Pandum, mens hans søn af andet ægteskab Ove Henrik havde arveretten til baroniet, som her­med skiltes fra Lundbæk. Ove Henrik Juel-Rysensteen solgte i 1797 baroniet og substituerede det med en fideikommiskapital på 141.000 rdl. Enkebaronessen ægtede i 1783 kammerherre Conrad Vilhelm Adeler til Dragsholm, som året efter blev ophøjet i friherrestanden. Adeler døde allerede i 1785 og Christiane Dorothea Juel-Rysensteen i 1789, hvorefter hendes søn af første ægteskab, baron Christian Fre­derik Juel-Rysensteen arvede Lundbæk og Pandum. Han var gift med Ottilia Becher. Endnu på denne tid var Lundbæk og Pandum et anseligt godskom­pleks. En jordebog fra 1775 angiver det samlede hartkorn til ca. 753 tdr. Heri er indbefattet Lundbæk med 34 tdr., Pandum med 30 tdr., bøndergodset, de mange matrikulerede sildestader samt omkring 700 tdr. Id. skov og hede i Skørping sogn, Hellum herred. Men da baron Chr. Fr. Juel-Rysensteen nåede myndighedsalderen i 1805, solgte han Pandum (30 tdr. htk.) med alt tilliggende bøndergods (106 tdr. htk.). Endnu før dette salg begyndte baronen nedrivningen af Lundbæks hovedbygning. Antagelig har den på denne tid endnu bestået af Chri­stoffer Mikkelsens bindingsværks hovedfløj fra 1560'erne og Ove Juuls knapt et århundrede yngre sidefløje af grundmur. Alt dette blev nu totalt raseret, og på grunden opførtes 1804 den empirebyg­ning, som endnu står i uændret skikkelse. Over hovedindgangen i syd indmuredes den sandsten med Ove Juuls og Kirsten Urnes våbener, som nu er det eneste synlige minde om det gamle Lundbæk. I 1964 er under jordoverfladen påtruffet fundamenter af den ene sidebygning. Landevejen på begge sider Nibe løber på gammel fjordbund med den gamle kystlinie som en stejl skrænt syd for vejen i mange kilo­meters længde. Landskabet er ret nøgent og barsk, og den smule træer, der hist og her findes, ligger skråt for vestenvindens evige tryk. I vejsløjfen, hvor landevejene til Sebber og Hvalpsund deler sig, springer så pludselig Lundbæk frem med dammen som et blåt spejl foran det høje hvide hus, og bagom dette, stigende til alle sider, den store park og have, anlagt i en kløft, der tillader alle slags træer og buske, som ellers ikke kan finde voksevilkår i Nordhimmerland, at nå fuld udvikling. Stedets fuldkomne idyl har da også inspireret skri­benter fra alle tider til begejstrede udbrud. Arent Berntsen taler i sin: »Danmarckis og Nongis fructbar Herlighed« om det »skønne og ly­stige Lundbæk«, og om haven siger en indberetning af 1743, at den er »den smukkeste Hauge, som her udi Egnen findes«. Lundbæks historiker, provst Alexander Rasmussen, kalder den »en til Limfjor­dens fjerne og kolde kyst fremskudt idyl fra sydligere og mildere egne«. Slægten Juel-Rysensteen havde militære traditioner, og mange af dens medlemmer havde officersrang. Med garnisonen i Aalborg plej­edes flittig omgang, og i 1828 ægtede baronesse Johanne Juel den daværende kaptajn F. A. Schleppegrell, senere bekendt som general i Treårskrigen. Den hest, som Schleppegrell red, den dag han faldt ved Isted, kom til Lundbæk og blev begravet i skoven. Ved baron Christian Frederiks død i 1842 arvede hans søn Niels Juel-Rysensteen Lundbæk og i sin alderdom i 1884 tillige substitutionen for baroniet. Han var gift med Philippine Kjær, og havde med hende sønnen Chri­stian Frederik Adrian, som efter aftale med sin slægtning, kammer­herre Sehestedt Juul på Ravnholt, gik over til at skrive slægtsnavnet som Juul. Niels Juel-Rysensteen nyordnede godsforholdene, idet han afløste gårdmandshoveriet af godsets 36 gårde i 1852. Foruden disse gårde lå endnu 52 huse til Lundbæk. Endvidere bortsolgte han sko­vene og heden i Skørping sogn til staten i 1845. De kom til at danne en del af Buderupholm statsskovdistrikt. Chr. Fr. A. Juul-Rysensteen, som overtog Lundbæk i 1889 efter faderens død, var statsvidenskabelig kandidat og stærkt politisk inter­esseret. Han blev landstingsmand i 1874 og trafikminister i Hannibal Sehesteds ministerium 1900 - 1901, men trak sig derefter tilbage fra aktiv politik, idet han dog sad som kongevalgt landstingsmand til sin død. Fra 1866 ejede han proprietærgården Mundelstrupgaard ved År­hus, som han drev som en mønstergård ; også efter overtagelsen af Lundbæk vedblev han at foretrække den beskedne Mundelstrupgaard som bolig. Chr. Fr. A. Juul-Rysensteen var gift to gange, først med Eli­sabeth Meinig, senere med Vibeke Blechingberg. Han havde kun døtre, og slægtens mandslinie uddøde med ham. Hans ældste datter Vibeke Juul overtog godset. I sit ægteskab med baron Holger Gyldenkrone til Vilhelmsborg førte hun som besidder af slægtens fideikommis navnet Gyldenkrone-Rysensteen. I baronessens tid blev næsten alt godset bortsolgt, kun avlsgården Bislev Nørgaard og nogle lejehuse blev bevaret. Det ubetydelige skovareal blev mangedoblet ved til­plantning af Hovheden. Da baronessen i 1917 solgte Lundbæk til godsejer Niels Kaas, var det første gang i gårdens historie, den skiftede ejer ved salg. Siden Mikkel Nielsens køb omkring 1537 - 40 var alle ejerskifter sket ved arv, og siden 1604 inden for samme slægt. Derfor er det så meget mærkeligere, at gården virker så fattig på historisk farve og er så blottet for stedfaste minder om den lange slægtsfølge. Niels Kaas købte Lundbæk for 475.000 kr. og solgte den efter et halvt års for­løb for 700.000 kr. til veksellerer Erik Heiberg, som moderniserede hovedbygningens indre og indsatte nye vinduer. Voldgrave og dam blev renset og møllen indrettet til at drive gårdens elektricitetsværk. Da den gamle bindingsværksavlsgård var brændt 1902, var den ble­vet flyttet fra pladsen lige syd for hovedbygningen til skråningen nordøst for gården, og på dens gamle plads er vokset et parkan­læg op, som nu danner den smukkeste forbindelse mellem den gamle have og hovedbygningens omgivelser med dammen. Denne flytning af avlsgården har yderligere understreget hovedbygningens karakter af villa. Erik Heiberg solgte i 1922 Lundbæk til hofjægermester Kay Ander­sen for ca. 600.000 kr., og i 1932 solgte han den videre til ingeniør Olaf Kirketerp-Møller for 440.000 kr. Den sidste ejers dødsbo solgte i 1939 Lundbæk til Statens Jordlovsudvalg for 325.000 kr., idet boet beholdt skovejendommen Hovheden. Statens Jordlovsudvalg opret­tede derefter 9 statshusmandsbrug, hver på 15 tdr. Id. Bislev Nør­gaard blev frasolgt med 60 tdr. Id., og 18 tdr. Id. blev solgt som til­lægsjord til bestående ejendomme. Hovedbygningen med 60 tdr. Id., væsentlig skov, købte direktør Laurenz Westerby, København. I 1947 solgte han ejendommen til Aalborg Amts Landboforening for 160.000 kr. I november 1948 indviedes Nordjyllands Landbrugsskole med forstanderbolig og undervisningslokaler i hovedbygningen, undervis­ningslokale i maskinlære i den gamle herskabsstald og elevbygning i parken. Avlsgården blev i 1940 af Statens Jordlovsudvalg solgt til grosserer H. Thorndahl, Aalborg, for 215.000 kr. 320 tdr. Id. ager, eng og skov medfulgte ; 1949 købtes avlsgården af proprietær P. Pe­dersen for 285.000 kr. Den ejes nu af direktør Vagn Christensen, Nykøbing F, og omfatter 236 tdr. Id., idet Lundbæk Vesterskov blev solgt til Sebber Kloster. (Danske Slotte og Herregaarde)



    EJERE

    Vitskøl Kloster, Borg kaldt Korsris

    1540 Mikkel Nielsen Tornekrans

    1552 Christoffer Tornekrans

    1568 Voldsted anlagt og gården flyttet til sin nuværende plads.

    1604 Iver Juul

    1627 Ove Juul

    1679 Chr. Juel-Rysensteen

    1789 Chr. Fr. Juel-Rysensteen

    1804 Hovedbygningen opført

    1889 Chr. Fr. A. Juul-Rysensteen

    1907 Vibeke Gyldenkrone-Rysensteen

    1917 Niels Kaas

    1918 E. Heiberg

    1922 - 48 Forskellige ejere

    1948 Nordjyllands Landbrugsskole (hovedbygningen)

    Hovedbygningen moderniseret 1948 Indrettet til landbrugsskole

    Coats of Arms - Scandinavia
    Juul coat of arms
    Juul coat of arms

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.

    2. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard