Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Jacob Knudsen Ulfeldt

Jacob Knudsen Ulfeldt[1]

Male 1535 - 1593  (58 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Jacob Knudsen Ulfeldt 
    Born 1535 
    Gender Male 
    Profession Rigsraad 
    Possessions Til Bavelse, Selsø og Kogsbølle (Ulfeldtsholm) 
    Died 1593  Ulfeldtsholm Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Ulfeldt, Jacob, -1593, Rigsraad, var Søn af Knud Ebbesen Ulfeldt til Kogsbølle og Selsø og Anne Eriksdatter Hardenberg. Han rejste udenlands, var 1552 ved Universitetet i Løwen i Belgien og tjente som Hofsinde fra 1556 til sit Ægteskab 1562 med Anne Jacobsdatter Flemming (f. 1544 d. 13. Nov. 1570), med hvem han fik hendes fædrene Gaard Bavelse. 1563 var han i et diplomatisk Ærende i Stockholm og med Kong Frederik II i Holsten; s. A. fik han Pantebrev paa Hundslund Kloster, som han havde indløst fra sin afdøde Broder Corfits' Arvinger og beholdt til 1568. 1564 deltog han som Lieutenant paa et af Orlogsskibene i Slaget ved Øland og var senere paa Aaret Krigskommissær ved Hæren i Skaane-, 1565 synes han igjen at have været paa Flaaden. 1566 var han atter ved Hæren som Krigskommissær hos Daniel Rantzau og blev om Efteraaret Medlem af Rigsraadet. Af dette blev han imidlertid ikke længe efter sat ud af Kongen, maaske paa Grund af en Pengestrid; paa Slægt og Venners Forbøn lod Frederik II dog sin Unaade mod ham falde og optog ham i Dec. 1570 paa ny i Raadet, endda paa hans tidligere Aldersplads. 1571 forlenedes han med Dalum Kloster, hvormed indtil 1574 St. Knuds Kloster i Odense var forenet, 1572 og 1575-76 var han til Møder i Kolding i Anledning af Stridigheder med Hertug Hans, 1573 Sendebud til Preussen og til Stockholm, 1575 paa en Rejse til Gulland. Ulfeldt sidste Dage bleve stille. Han oversatte og udgav 1591 et tysk Skrift om Døden og det evige Liv og døde selv 8. (eller 1.) Okt. 1593 og blev begravet I Vindinge Kirke. Hans Beskrivelse over Ruslandsrejsen, som han havde tænkt paa at lade trykke i Leiden, udkom først 1608 paa Latin i Frankfurt; dog var den kjendt i Afskrift her hjemme tidligere.
    Person ID I4805  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 8 Dec 2014 

    Father Knud Ebbesen Ulfeldt,   d. 1540 
    Mother Anne Eriksdatter Hardenberg,   d. 1564 
    Family ID F2743  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Anne Jacobsdatter Flemming,   b. 1544,   d. 1570  (Age 26 years) 
    Married 1562 
    Children 
    +1. Corfitz Ulfeldt,   d. 23 Mar 1614
    +2. Jacob Ulfeldt,   b. 25 Jun 1567, Bavelse Præstø Find all individuals with events at this location,   d. 25 Jun 1630, Nyborg Find all individuals with events at this location  (Age 63 years)
    +3. Mogens Ulfeldt,   b. 22 Apr 1569, Selsø Find all individuals with events at this location,   d. 15 Jun 1616  (Age 47 years)
    Last Modified 28 Feb 2010 
    Family ID F2348  Group Sheet  |  Family Chart

  • Coats of Arms - Scandinavia
    Ulfeldt coat of arms
    Ulfeldt coat of arms
    De Ulfeldt'ers Vaabenskjold, som denne Adelsæt er ene om at føre — Ulven i Fjederhammen eller Valravnen — er bevaret blandt de allerældste adelige Sigiller — Krumpen, Galen, Thott, Ulfeldt og Udsøn — der findes vedhængt Aktstykker fra Aarene 1224-30, som gemmes i Statsarkivet i Schwerin (Henry Petersen, D. Adelige Sigiller for 1400, 1-9). Slægtens Skjoldmærke viser, nærmere bestemt, en sammensat Dyrefigur: Ulvens Hoved, Forkrop og Forben, Ørnens Vinger, Bagkrop, Ben og Hale (rød i Sølv). Seglet fra 1230, der bærer Omskriften SI[GI]LLVM PETR[I S]TRANGONIS FILI[I], har tilhørt Peder Strangesen (d. 1241), gift med Fru Ingeborg af Kalundborg, Esbern Snares Datter. Langt yngre end Slægtsvaabenet er selve Slægtsnavnet, der først forekommer hele tre Aarhundreder senere, tidligst 1525, da Hartvig Andersen i et til ham af Kronen udstedt Skøde benævnes Ulfeldt (Wulffelt), og derefter i de næstfølgende Aar hyppigt knyttes til andre Medlemmer af Slægten. Tidligere, i det 14 Aarhundrede, havde man anvendt andre Tilnavne, som Vædder (Vether) og Eest. Af Strangesønnerne uddøde den fornævnte Hr. Peders Æt allerede med hans Søn Marsken Anders Pedersen, medens hans Broder Niels Strangesens Efterslægt, gennem Sønnen, Drosten Absalon Nielsen (d. 1305), fortsattes, delt i tre Grene, af hvilke den første, Aage Stigsens Descendens, uddøde ved 1420 med Laurends Finsen til Løjtved, den anden, Tyge Stigsens (Aage Stigsens Broder), udsluktes o. 1480 med Anders Clausen; den tredje, Niels Pedersen af Asmundtorps Efterslægt med Hans Jensen til Vejrup (d. 1546). Stamfaderen til Slægtens længst blomstrende Hovedgren, hvortil dens navnkundigste Medlem, Rigshofmester Corfitz Ulfeldt hørte, er Anders Grosen, gift med Esbern Snares anden Datter, Cecilie, altsaa Svoger til Peder Strangesen, og hvem Morten Pedersen i sit Skrift „Absalons Stamme" (1589) angiver at være Søn af Oluf Graa til Tersløse. Et i Statsarkivet i Lybek bevaret Brev fra 1264, der er beseglet af Strange Andersen og Absalon Andersen, Anders Grosens Sønner, opviser den Mærkelighed, at skønt Strange udtrykkelig betegner Absalon som sin Broder, forsegler den første med Ulfeldtvaabenet, medens den sidstes Sigil viser Sparrer, Kugler og Roser. Enten maa det være et herhjemme i Tiden før 1400 enestaaende tilfælde at to helbrødre fører et forskelligt vaaben, eller at de kun er halvbrødre paa fædrene side af en moder der to gange efter hinanden har været gift med en mand af fornavnet Anders, hvorimod strider den ovenanførte, maaske urigtige oplysning om Anders Grosens afstamning. (Danmarks Adels Aarbog-1923)

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard