Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Mogens Ulfeldt

Mogens Ulfeldt[1, 2]

Male 1569 - 1616  (47 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Mogens Ulfeldt 
    Born 22 Apr 1569  Selsø Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Rigsraad, Lensmand paa Tranekær og Rigsadmiral m.m. 
    Died 15 Jun 1616 
    Notes 
    • Ulfeldt, Mogens, 1569-1616, Rigsraad og Rigsadmiral, Søn af den ovfr. nævnte Rigsraad Jacob Knudsen Ulfeldt, blev født paa Selsø 22. April 1569. 13 Aar gammel sendtes han til Tyskland, hvor han i 4 Aar studerede ved Universiteterne i Wittenberg, Leipzig og Jena, kom derefter en kort Tid tilbage til Danmark og rejste saa paa ny udenlands til Østrig, Ungarn og Italien. Her studerede han i Padua og Siena og tog derpaa Krigstjeneste hos Malteserridderne mod Tyrkerne. Hjemkommen var han Hof junker 1590-94, ægtede 7. Avg. 1597 Anne Christensdatter Munk og blev 1600 Lensmand paa Kronborg, som han 1604 ombyttede med Christianopel og Sølvitsborg. Han havde imidlertid helliget sig til det, som blev hans Livsgjerning, nemlig Søvæsenet. 1599 var han Vicekapitajn paa Christian IV's Skib paa Kongens Nordlandsfart, 1602 Admiral paa en til Narva sendt Flaade, 1606 Underadmiral ved Christian IV's Rejse til England og 1609-10 Chef for Flaadetogter til Østersøen. I Marts 1610 blev Ulfeldt Medlem af Rigsraadet og tillige Rigsadmiral og fik i Stedet for sit tidligere Len Villands Herred uden Afgift. S. A. var han paa ny i Østersøen som øverstbefalende for en flaade. Da Kalmarkrigen brød ud 1611, havde han en kort Tid Sæde i Regeringsraadet i Kongens Fraværelse, men stod i Foraaret i Søen med Flaaden; forgjæves søgte han dog at spærre Kalmarsund for Svenskerne og kom i Slutningen af Sept. tilbage til København. 1612 var han i Begyndelsen heldigere, i det han i Juni hjalp til ved Erobringen af Øland; men hans Togt i Avg. med Kongen mod Stockholm førte ikke til noget. S. A. havde han ombyttet Villands Herred med Tranekær Len; 1614 synes han at have været i Norge for at udtage Baadsmænd. 15. Juni 1616 døde han og blev begravet i Helligaandskirken i København. Med sin Hustru levede han i sine senere Aar i Strid og lod hende endog med Kongens Samtykke indespærre paa sin Gaard Selsø, hvor hun endnu var ved hans Død.

    Person ID I5553  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 22 Feb 2009 

    Father Jacob Knudsen Ulfeldt,   b. 1535,   d. 1593, Ulfeldtsholm Find all individuals with events at this location  (Age 58 years) 
    Mother Anne Jacobsdatter Flemming,   b. 1544,   d. 1570  (Age 26 years) 
    Married 1562 
    Family ID F2348  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Anne Christensdatter Munk, (Lange) 
    Married 1597 
    Children 
    +1. Jacob Mogensen Ulfeldt
     2. Corfitz Mogensen Ulfeldt,   d. 1644
    +3. Anne Mogensdatter Ulfeldt,   b. 23 Jun 1598,   d. 14 Mar 1655  (Age 56 years)
    Last Modified 14 Feb 2009 
    Family ID F2979  Group Sheet  |  Family Chart

  • Coats of Arms - Scandinavia
    Ulfeldt coat of arms
    Ulfeldt coat of arms
    Ulfeldt coat of arms
    Ulfeldt coat of arms
    De Ulfeldt'ers Vaabenskjold, som denne Adelsæt er ene om at føre — Ulven i Fjederhammen eller Valravnen — er bevaret blandt de allerældste adelige Sigiller — Krumpen, Galen, Thott, Ulfeldt og Udsøn — der findes vedhængt Aktstykker fra Aarene 1224-30, som gemmes i Statsarkivet i Schwerin (Henry Petersen, D. Adelige Sigiller for 1400, 1-9). Slægtens Skjoldmærke viser, nærmere bestemt, en sammensat Dyrefigur: Ulvens Hoved, Forkrop og Forben, Ørnens Vinger, Bagkrop, Ben og Hale (rød i Sølv). Seglet fra 1230, der bærer Omskriften SI[GI]LLVM PETR[I S]TRANGONIS FILI[I], har tilhørt Peder Strangesen (d. 1241), gift med Fru Ingeborg af Kalundborg, Esbern Snares Datter. Langt yngre end Slægtsvaabenet er selve Slægtsnavnet, der først forekommer hele tre Aarhundreder senere, tidligst 1525, da Hartvig Andersen i et til ham af Kronen udstedt Skøde benævnes Ulfeldt (Wulffelt), og derefter i de næstfølgende Aar hyppigt knyttes til andre Medlemmer af Slægten. Tidligere, i det 14 Aarhundrede, havde man anvendt andre Tilnavne, som Vædder (Vether) og Eest. Af Strangesønnerne uddøde den fornævnte Hr. Peders Æt allerede med hans Søn Marsken Anders Pedersen, medens hans Broder Niels Strangesens Efterslægt, gennem Sønnen, Drosten Absalon Nielsen (d. 1305), fortsattes, delt i tre Grene, af hvilke den første, Aage Stigsens Descendens, uddøde ved 1420 med Laurends Finsen til Løjtved, den anden, Tyge Stigsens (Aage Stigsens Broder), udsluktes o. 1480 med Anders Clausen; den tredje, Niels Pedersen af Asmundtorps Efterslægt med Hans Jensen til Vejrup (d. 1546). Stamfaderen til Slægtens længst blomstrende Hovedgren, hvortil dens navnkundigste Medlem, Rigshofmester Corfitz Ulfeldt hørte, er Anders Grosen, gift med Esbern Snares anden Datter, Cecilie, altsaa Svoger til Peder Strangesen, og hvem Morten Pedersen i sit Skrift „Absalons Stamme" (1589) angiver at være Søn af Oluf Graa til Tersløse. Et i Statsarkivet i Lybek bevaret Brev fra 1264, der er beseglet af Strange Andersen og Absalon Andersen, Anders Grosens Sønner, opviser den Mærkelighed, at skønt Strange udtrykkelig betegner Absalon som sin Broder, forsegler den første med Ulfeldtvaabenet, medens den sidstes Sigil viser Sparrer, Kugler og Roser. Enten maa det være et herhjemme i Tiden før 1400 enestaaende tilfælde at to helbrødre fører et forskelligt vaaben, eller at de kun er halvbrødre paa fædrene side af en moder der to gange efter hinanden har været gift med en mand af fornavnet Anders, hvorimod strider den ovenanførte, maaske urigtige oplysning om Anders Grosens afstamning. (Danmarks Adels Aarbog-1923)

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.

    2. [S4] Danmarks Adels Aarbog.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard