Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Kannik Anders Jensen Skeel[1, 2]

Male - 1459


Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Anders Jensen Skeel 
    Title Kannik 
    Gender Male 
    Profession Kannik i Ribe Domkirke 
    Died 1459 
    Notes 
    • Anders Jensen Skeel havde helliget sig til den geistlige Stand og døde som Kannik i Ribe Domcapitel, Dacanus ved Ribe Domkirke, Provst i Vard Sysel og Bispens Officialis i Jelling Sysel. Det maa antages, at Anders Jensen Skeel har fuccederet Henrik Stranberg i det nævnte Provsti, da denne i 1455 blev Bisp. Anders Jensen Skeel var tillige Geistlig i Aarhus Stift, uden Tvivl Kannik i Domcapitlet og Ihendehaver af Egaa Præbende. (Præbede er indtægt af kirkelig jordegods) Det tidligste Anders Jensen Skeel nævnes, er I Aaret 1426, I hvilket Aar Nis Lawsen I Rielsby pantsætter for 100 lødige Mark til ”Anders Jensen Skiæl” – der da ikke var Geistlig, 1434 var han derimod Kannik i Ribe – alt sit Gods i Ostorp Sogn i Malt-Gjøring Herreder. Om dette Gods opstod Strid efter Skeels Død, hvorom nedenfor. Samme Aar gav Anders Jensen Skeel til Anders Brock, Kannik, i Ribe, til Temme Nielsen (Rosenkrantz) en Gaard i Bryllund. I samme Aar har Anders Jensen Skeel,” Kannik i Ribe og Bispens Officialis i Jelling Syssel”, medunderskrevet et Vidne, afgivet for Vejle Kirkedør, hvori formeldes, at Væbner Nis Skram af Mattrup har kjøbt Trøi Gods i Snedhæ Sogn i Wrads Herred; hans Segel under dette Videne er Skeelernes nuværende Vaaben. Som Medlem af Conventet eller det saakaldte Præstegilde i Ribe By nævnes Anders Jensen Skeel, idet det anføres:”de decano And. Skeel ita: dnus Andreas Skell, decanus, exposuit primum et secundum subsidium circa festum Visitationis Marie & sit liber pro Missalibus ejus diebus. A. D. MCDLVII 13) (1457) c: Anders Skeel, decanus, har leveret 1ste og 2det Bidrag ved Mariæ Besø-gelsesfest og er derfor fri for Messer i hans Dage; Aar 1457. Anders Jensen Skeel skal være død i Aaret 1459, men forinden havde han oprettet et Gavebrev eller Skjøde og et Testamente, begge daterede d. 26de Februar samme Aar Disse Dokumenter ere endnu i Behold in originali og findes i Gehiemearchivet. Ved Gavebrevet eller Skjødet han Capitlet i Ribe, foruden alle sine Bøger, alt Gods i Astorp Sogn, som er 1 Gaard i Geltorp, 2 Gaarde i Tvile, 1Gaard i Grenæ, 1 Gaard i Torpling, 1 Gaard i Neder-Astorp. 1 Gaard i Skogbølling, 1 Gaard i Astorp By og et Møllested i Grenækrog, i alt 9 Gaarde, og skulde Capitlet da hvert Aar holde hans og hans Forældres Aartid med Messer og Vigilier, som det bruges i Vor Frue Kirke i Ribe. Saa gav han endvidere til bemeldte Kirke til hans Lægersted (Gravfred) 1 Gaard i Jamdorp. Sluttelig tilbyder han sig og Arvinger at holde stadigt de foranførte Stykker (Gaver) ”Uden Hjælperæthe” (c: Runster, Udflugter). Ved Testamentet, der er skrevet i det latinske Sprog, gjentager han den ovennævnte Gave til Capitlet, hvorledes han skjenker til det biskoppelige Bord sin Hovedgaard ”Hoffgaard” kaldet, beliggende paa Hestballe Mark, samt en Mængde Gaver til Kirker, Geistlige, Fattige og andre Personer. I Testamentet nævnes ”min Søster Mette”, ”Jørgen og hans Brødre, Sønner af min Broder”, ”Katerine, min Slægtning”, og Jacob Nielsen, min Slægtning”. Ligeledes Tales om, at hans Forældre i lang Tid have Brugen af noget, et Kloster i Horsens tilhørende, Gods. Som den første blandt de indsatte Executorer af Testamentet nævnes Ribe Bisp, Henrik Stangberg. Efter Anders Jensen Skeels Død opstod der Stridigheder om Gyldigheden af de af ham foretagne Dispositioner. Saaledes ses det, at Capitlet i Aaret 1463 tilbød ”en af Anders Skeels Arvinger, Frue Anna i Skaane” Vederlag for at lade den Afdødes Vilie staa ved Magt. Jeg har ikke fundet, hvad Enden blev paa denne Strid, men i Aaret 1479 var Hesselballe Hovedgaard igen i Familiens Eie. Angaaende det Capitelet af Anders Jensen Skeel skjænkede Gods i Aastrup blev der af Henrik Steen i Plougstrup reist Strid, idet han paastod, at hans Bedstefader, Nis Lausen, kun havde pansat Godset til Anders Jensen Skeel, og at Capitlet derfor skulle tilbagelevere Pantet imod Laanets Tilbage-betaling. Denne Strid, som begyndte i Aaret 1483, blev først endt 1492. Herom haves nemlig først et Videne af 1483, som gaaer ud paa, at der aldrig har af Nogen været klaget over det Gods i Ostrup (Aastrup), som sal. Anders Jensen Skeel gav til vor Frue Kirke i Ribe, at det skulde være ulovlig solgt, førend nu, da Henrik Steen klagede derpaa Samme Aar toges Vidisse (bekræftet genpart af et dokument.) paa ”Niels Lawssens” Pantebrev, hvis Datum angives at være 31te Mai 1426, og i 1487 confirmere Kong Hans bemeldte Pantebrev og Anders Skeels Gavebrev af 1459. Endeligen haves Kong Hans’s Retterthingsdom, afsagt i Sortebrødrekloster i Veile 1492 mellem Steen og Capitlet, og gaaer denne Dom ud paa, at Capitlet skal beholde Godset, eftersom Niels Lawsen ikke overeenstemmende med Pantebrevets Lydende inden 4 Aar haver løft Pantet og herved mistet sin Eindomsret, der saaledes var gaaet over til Anders Skeel, dog alt uden at der skulde komme andet Beviis frem, hvortil da Niels Glob, Biskop i Viborg, udnævnes at dømme. Samme Aar stadfæstede Niels Glob Dommen.
    Person ID I5807  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 3 Nov 2014 

    Father Jens Andersen Skeel 
    Family ID F2879  Group Sheet  |  Family Chart

  • Histories
    Anders Jensen Skeel, Testamente af 1459
    Anders Jensen Skeel, Testamente af 1459
    Anders Jensen Skeel, Gavebrev af 1459
    Anders Jensen Skeel, Gavebrev af 1459

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S5] Vilhelm Samuel Skeel.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard