Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Rigsraad Peder Svave

Rigsraad Peder Svave[1]

Male 1496 - 1552  (56 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Peder Svave 
    Title Rigsraad 
    Born 1496  Pommern Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Rigsraad, Lensmand paa Gjorslev 
    Possessions Til Gjorslev 
    Died 16 Mar 1552  Gjorslev Gods Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Svave, Peder, 1496(1492)-1552, Diplomat, Rigsraad, var født i Byen Stolpe i Pommern 1496 eller, efter andre Opgivelser, 1492; baade Faderen, Gregorius Schwabe, og Moderen, Elisabeth v. Zitzwitz, vare af gammel pommersk Adel. Som yngste Søn bestemtes han til at gaa den gejstlige Vej og studerede, efter at have modtaget sin første Undervisning i Stolpe og Stettin, først ved Universitetet i Løwen og fra 1517 i Leipzig. Her henledte han Opmærksomheden paa sig ved et Forsvarsskrift for sin Lærer Petrus Mosellanus i dennes Strid med en anden Professor ved Universitetet. Han viste sig heri som en slagfærdig og skarp Modstander og som en kyndig Bruger af det latinske Sprog. 1519 eller 1520 drog han til Wittenberg, hvor han en Tid boede i Melanchthons Hus og traadte i nær Forbindelse baade med denne og Luther. I 1521 var han en af de meget faa, der ledsagede Luther paa Rejsen til Worms, et Bevis paa, hvor stor Pris denne satte paa ham. Da Luther paa Tilbagevejen fra Worms var ble ven overfalden og sat paa Wartburg, drog P. S. til Pommern for at arbejde for den lutherske Læres Udbredelse. Han virkede først i Klosteret Belbuck, hvis Abbed af Bugenhagen var bleven vunden for Reformationen, og siden i sin Fødeby Stolpe. Paa Grund af hans reformatoriskeVirksomhed lod den katholsksindede Hertug Bogislav ham fængsle, men ved formaaende Venners Hjælp kom han snart igjen fri. 1523 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Greifswald og virkede derefter i nogen Tid som Lærer ved dette Universitet. Ret længe kan det dog ikke have været, da han senest 1526 og maaske allerede tidligere traadte i dansk Tjeneste.



      I 1528 gik han som Gesandt til Frankrig for at skaffe Kurfyrsten af Sachsen og Landgreven af Hessen Understøttelse der fra; 1531 sendtes han paa ny til Frankrig og der fra til England for at modvirke Christian II. Da Kongen af Frankrig paa denne Sendelse havde stillet Danmark Hjælp i Udsigt mod Christian II, sendtes P. S. efter Christian II's Indfald i Norge atter til Frankrig i Jan. 1532 for at anmode om Hjælp. Det lykkedes ham ogsaa efter lange Forhandlinger med den franske Konge at faa denne til at rykke ud med 20000 franske Kroner. Trods alle disse Rejser vedblev S. stadig at fungere som Hertug Hans' Lærer, dog med Bistand af Herman Bonnus, og skal endog være bleven Professor ved Universitetet; Forelæsninger vides han dog ikke at have holdt, derimod var han 1530-31 Universitetets Rektor. I 1534 opholdt han sig paa Nyborg Slot med sin Elev og flygtede forklædt med ham til det faste Sønderborg Slot, da de grevelige begyndte at true Fyn. I Begyndelsen af 1535 sendte Christian III ham paa en stor Gesandtskabsrejse til Nederlandene, England og Skotland for at forhindre, at der her fra ydedes Lybekkerne og deres Tilhængere Hjælp. Ikke saa snart var han hjemkommen her fra, før han i Sept. s. A. sendtes til Frankrig. Paa Tilbagevejen deltog han i det schmalkaldiske Forbunds Møde i Schmalkalden i Dec. 1535 og var vistnok ogsaa med ved Forhandlingerne med Lybek i Hamborg i Begyndelsen af 1536. Til Løn for sin tro Tjeneste var S. i Nov. 1535 bleven forlenet med Dekanatet i Roskilde Domkirke. I Efteraaret 1536 omgikkes S. med Planer om at forlade dansk Tjeneste, hvilket maaske har hængt sammen med, at Hertug Hans da blev sendt til Preussen. Hertug Philip af Wolgast anmodede Christian III om at bevilge S. Afsked, da han nu vilde vende tilbage til sit Fædreland. Om S. har været misfornøjet med sin Stilling, vides ikke; der er dog forskjelligt, der tyder derpaa. Christian III vilde nødig give Slip paa en saa duelig Mand som S., der tilmed sad inde med saa mange Statshemmeligheder. Hertug Hans intercederede hos Broderen for S., og Resultatet blev da ogsaa, at S. blev i Danmark. Hans Stilling blev nu mere betrygget; i Sept. 1537 forpligtede han sig til altid at blive i Danmark, og til Gjengjæld forlenedes han afgiftsfrit med Gjorslev Gaard og Gods og fik Løfte om, at Kongen, naar S. vendte hjem fra den Rejse til Frankrig, som han lige stod i Begreb med at tiltræde, vilde tilskjøde ham for 1000 Gylden af Gjorslev Gods. I 1539 fik han Skjøde paa en Gaard i Kjøbenhavn, og i 1540 tilskjødede Kongen med Rigsraadets Samtykke ham Gjorslev Gaard og Gods. Ved sit Giftermaal med Else Skave, Datter af Mourits S. til Eskildstrup og Elline Bille, blev han fuldstændig optagen i den danske Adels Kreds. Han indtog nu en meget anset Stilling; som Indehaver af Dekanatet i Roskilde var han en af Universitetets Konservatorer, og i 1543 valgtes han til dets Rektor, den eneste Rektor efter Reformationen, der ikke samtidig har været Professor. Senest fra 1548 var han Medlem af Rigsraadet. S. s Hoved virkefelt vedblev dog bestandig at være den udenrigske Politik. I Efteraaret 1537 var han som nævnt bleven sendt til Frankrig. Tilbagevejen lagde han over Strasburg og Hessen og deltog derefter i det schmalkaldiske Forbunds Møde i Brunsvig i Marts-April 1538. Efter Mødets Slutning sendtes han paa ny til Frankrig, i Forening med Eske Bille og sachsiske og hessiske Gesandter, for at forhandle om Forbund mellem Frankrig og det schmalkaldiske Forbund. I Sommeren 1539 ledede han hjemme Forhandlingerne med nogle engelske Sendebud, der vare komne for at tilbyde Danmark Forbund, men i Dec. maatte han igjen ud, denne Gang til Nederlandene, hvor han i April 1540 var med til at slutte Genter-Traktaten. I 1541 deltog han i Forhandlingerne med Kejseren og Pfalzgrev Frederik i Regensburg, hvorover han har efterladt sig en vidtløftig Protokol. Strax efter sin Hjemkomst her fra sendtes han i Efteraaret 1541 med Eske Bille og Erik Krabbe til Frankrig, hvor de afsluttede Forbundstraktaten i Fontainebleau 29. Nov. 1541. I 1543 deltog han i de resultatløse Forhandlinger i Kampen og i 1544 i Forhandlingerne i Speier, der førte til den endelige Fred med Kejseren. I 1545 deltog han paa Kongen af Danmarks Vegne i et af Kurfyrsten af Sachsen og Landgreven af Hessen sammenkaldt Møde af det schmalkaldiske Forbund i Frankfurt a. M., og i 1547-48 var han Gesandt hos Kejseren og ved Rigsdagen i Augsburg. -- S. døde paa Gjorslev 16. Marts 1552. Hans Enke levede endnu 1563.



      Sandvig, P. S. (1777).

    Person ID I6609  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 19 May 2009 

    Family Else Mauridsdatter Skave 
    Children 
    +1. Elsebe Pedersdatter Svave,   d. 1612
    Last Modified 10 Dec 2006 
    Family ID F3262  Group Sheet  |  Family Chart

  • Coats of Arms - Scandinavia
    Svave coat of arms
    Svave coat of arms
    I blåt tre grønne kløverblade om en rød rose

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard