Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Jobst von Scholten

Jobst von Scholten[1, 2]

Male 1647 - 1721  (74 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Name Jobst von Scholten 
    Born 1647  Amsterdam Find all individuals with events at this location 
    Gender Male 
    Profession Feltmarskal 
    Died 7 Nov 1721  Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Scholten Jobst, o.1648-1721, Officer, var født i Amsterdam. Hans Slægt hørte hjemme i Westfalen (Grevskabet Teklenburg), men hans Fader, Henrik S., var vandret til Holland, var bleven Overlandbygmester i Amsterdam og optagen blandt Stadens Patriciere. Forskelligt tyder paa, at denne Henrik S. har været nærmere knyttet til Henrik Ruse (XIV, 464), maaske ved Slægtskabsbaand, og at det er gennem sidstnævnte, at Sønnen i en meget ung Alder, der siges 14 Aar gammel, er kommen til Danmark. Han stod før 1670 som Fændrik ved Ruses Infanteriregiment, blev her 1672 Lieutenant og Aaret efter Kapitajn. Senest 1677 kom han som Major til Livregimentet (Garden) til Fods, hvor han snart efter blev Oberstlieutenant, og som han kommanderede i de sidste 1 1/2 Aar af den skaanske Fejde. 1679 blev han Oberst, Kommandant i Rensborg og Chef for en der garnisonerende Bataillon, 1682 Chef for Dronningens Livregiment i Glückstadt, 1687 Brigader, 1690 Generalmajor, i det han samtidig fratraadte Kommandoen over Regimentet. 1695 fik han det hvide Baand. S.s egentlige Fag var dog ikke Infanteri-, men Ingeniørtjenesten. Han var bleven oplært af Ruse og havde dernæst søgt videre Uddannelse i sit Fødeland og i Brandenborg. Efter sin Tilbagekomst havde han først fungeret som Konduktør ved nogle af sin Læremesters fortifikatoriske Anlæg i Holsten og 1672 som ledende Ingeniør ved det vigtigste af disse, Ombygningen af Fæstningsværkerne om den gamle Del af Rensborg. I den Skaanske Krig havde han ogsaa gjort Tjeneste som Ingeniør. Under sin Virksomhed som saadan var han under Wismars Belejring 1675 kommen slemt til Skade ved et Fald og var bleven saaret ved Malmø 1677. Siden havde han været med ved Landskrone s. A., ved Baahus og Helsingborg 1678. Efter Freden i Lund kom han, som anført, til Holsten og blev 1685 udnævnt til Inspektør over Fæstningerne i Hertugdømmerne og Grevskaberne og endnu s. A. til Chef for den kort i Forvejen oprettede Fortifikationsetat i disse Provinser. Allerede forinden (1681-82) havde han ved Jadebugten anlagt Fæstningen Christiansburg, der skulde sikre Forbindelsen til Søs mellem Oldenborg og Holsten, men som snart blev Opgiven. Ligeledes havde han udvidet Rensborgs Befæstning mod Syd (Neuwerk, 1684-85), ligesom han senere udvidede den mod Nord (Kronværket, 1690). Ved disse Arbejder fulgte han de Veje, Ruse havde angivet, men gjorde det i øvrigt med Dygtighed. Sammen med en anden af Ruses Elever, Andr. Fuchs (V, 484), ledede S. fremdeles de feltfortifikatoriske Anlæg og Belejringsarbejderne i de Smaakrige, som i Aarhundredets sidste Decennier bleve førte i og ved Monarkiets sydlige Provinser: Toget mod Hamborg 1686, Belejringen af Ratzeburg 1693, Indtagelsen af de gottorpske Skanser i Stapelholm og Ejdersted 1697, Gjentagelsen heraf i 1700 og s. A. Belejringen af Tønning og Felttoget i Holsten. Efter Freden i Traventhal (18. Avg. 1700) fik S. tillige Inspektion over Infanteriregimenterne i Holsten og Slesvig, og i Begyndelsen af 1701 blev han Generallieutenant. Men da der nogle Maaneder senere blev sendt et Hjælpekorps til Nederlandene i Sømagternes Sold, fik S. Ansættelse som næstkommanderende ved Korpset; tillige blev han Chef for den til dette hørende 2. Bataillon af Prins Carls Regiment. I Slagene ved Høchstedt (1704) og Rammilies (1706) og ved adskillige Belejringer vandt han Navn som en tapper og omsigtsfuld Troppefører og først og fremmest som en kyndig Ingeniør. Han førte under Hertugen af Württembergs Fraværelse gjentagende Kommandoen over de danske Tropper og optraadte med Bestemthed for at hævde disses traktatmæssige Rettigheder mod Overgreb fra hans Landsmænd Hollændernes Side. I Begyndelsen af 1708 traadte han imidlertid efter eget Ønske ud af dansk Tjeneste, uvist hvorfor. 7. Nov. 1721 afgik han ved Døden.
      Scholten havde været gift 2 Gange:
      1. (o. 1675) med Adelgunde Mechtilde Rømeling, Søsterdatter af Ruse;
      2. med Charlotte Amalie v. Plessen (f. 1686 d. 1740), Datter af Generallieutenant S. C. v. P. (XIII, 162); hun ægtede 2. Gang Gehejmeraad J. G. v. Holstein (VIII, 35).

      Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.
      Jahn, De danske Auxiliairtropper II.
      Hist. Tidsskr. 4. R. VI; 5. R. III; 6. R. V.
      H. W. Harbou.
    Person ID I9609  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 9 Jan 2015 

    Family 1 Adelgunde Mechtilde Rømeling,   b. 03 Dec 1654,   d. 13 Feb 1714, Itzehoe Schleswig-Holstein Find all individuals with events at this location  (Age 59 years) 
    Married 1673 
    Children 
     1. Susanne Christine von Scholten
    +2. Svane Elisabeth von Scholten,   d. Abt. 1748
    +3. Henrik von Scholten,   b. 3 Nov 1677, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location,   d. 31 Jul 1750, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 72 years)
    +4. Charlotte Amalie von Scholten
    Last Modified 12 Mar 2012 
    Family ID F7075  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Charlotte Amalie von Plessen,   b. 06 Oct 1686,   d. 23 Feb 1740, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location  (Age 53 years) 
    Married 1714 
    Last Modified 30 Apr 2008 
    Family ID F4798  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Jobst von Scholten
    Jobst von Scholten

    Coats of Arms - Scandinavia
    Scholten coat of arms
    Scholten coat of arms
    Firdelt, 1. brun gren i gult 2. hvide oksehoveder i grønt 3. hvid kornsæk 4. rød krebs i gult; hvidt midterskjold med grønne kløverblade. På hjelmen en naturligt farvet jernklædt arm med sabel mellem to hvide vinger. Se NDA side 252 og Danmarks Adels Aarbog 1961 II side 3.

  • Sources 
    1. [S4] Danmarks Adels Aarbog.

    2. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard