Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Jørgen Lykke

Jørgen Lykke[1]

Male - 1583

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All

  • Coats of Arms - Scandinavia
    Lykke (med hjul) coat of arms
    Lykke (med hjul) coat of arms

  • Name Jørgen Lykke 
    Gender Male 
    Profession Rigsraad, Lensmand paa Skanderborg 
    Possessions Til Hverringe og Overgaard m.m. 
    Died 26 Dec 1583 
    Buried Udbyneder Kirke Find all individuals with events at this location 
    Notes 
    • Lykke, Jørgen, --1583, til Overgaard, Rigsraad, var Søn af Peder Lykke til Demstrup og Kirstine Høg. 1532 kom han, efter først at have været i Ungarn, til Paris, hvor han ved at indlade sig i Spil med en tysk Kjøbmand ind vikledes i en temmelig ubehagelig Sag-, han naaede imidlertid alligevel sit Forsæt, at blive antagen i den franske Konges Tjeneste, og der forblev han nu i en halv Snes Aar. I denne Tid, hvor der herskede en livlig diplomatisk Forbindelse mellem Frankrig og Danmark, overdroges der ham oftere Sendelser til sit Fædreland, saaledes allerede 1535 og 1537, sidstnævnte Aar endogsaa et Par Gange. Da han 1538 var med Frands I i Nizza, vakte han Opsigt ved sin Vægring ved at kysse den tilstedeværende Pave, den gamle Poul III, paa Foden, hvilket synes at vise, at han allerede da var en Tilhænger af Luther. 1541 var han atter gjentagne Gange i Danmark, bl. a. som Overbringer af Michaelsordenen til Christian III, hvorimod han det følgende Aar vel fulgtes her til med en fransk Statsafsending, men i øvrigt foretog Rejsen med private Formaal. Efter at han 1543 havde været sendt her til af den franske Konge og var vendt tilbage med den danske Konges Svar, ophørte hans Tjenestetid i Frankrig, hvor han var rykket op til at være Kong Frands' Raad og Kammerherre, og i dette eller det næste Aar synes han at have taget fast Ophold i sit Fædreland. Her giftede han sig nu med Beate Brahe (d. 24. Juli 1602), Datter af Hr. Aage B. til Tostrup (d. 1525). En Søn af dette Ægteskab var ovennævnte Henrik Lykke . Allerede 1541, inden J. Lykke opgav sin franske Tjeneste, fik han Len her i Landet, nemlig som Pant nogle mindre Forleninger paa Laaland, hvortil det følgende Aar kom Sirekjøbing i Skaane, der 1547 blev hans Ejendom. Af større Len havde han Skanderborg 1547 -- 52 og Mariager Kloster fra Dec. 1548 til sin Død, hvormed for kortere eller længere Tid forenedes de jyske Herreder Hindsted Herred (1559-60), Horns Herred (1561-63) og Gislum Herred (fra 1563 til efter hans Enkes Død) samt Ovegaard i Jylland, der skjænkedes ham 1564. Kort efter Hjemkomsten fra Frankrig, som det synes alt 1544, fik J. Lykke Sæde i Rigsraadet, og en Mængde offentlige Hverv tilfaldt ham nu efterhaanden foruden det jævnlig at maatte møde til Herredage, Rigsraadsmøder og Hoffester. 1548 var han saaledes med i det store Følge, der ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen, 1555 forhandlede han og Niels Lange med de jyske Byer om deres Kontingenter til Flaaden, og 1559 indrettede han først Christian II's Begravelse i Odense og fungerede derpaa som «ypperste Køgemester» ved Kroningen, ved hvilken Lejlighed han hædredes med Ridderslaget. Navnlig dog i Krigsaarene 1563-70 blev der lagt Beslag paa ham, snart til Forhandlinger med Adelen og de andre Stænder om Ydelser af Laan til den tomme Statskasse, snart til Antagelsen af Knægte, snart ogsaa paa andre Maader, til Dels paa selve Krigsskuepladsen. 1563 blev han en af Proviantmestrene i Jylland og fik Befaling til, medens Kongen var i Krigen, at være en af de 4 Rigsraader, som skulde have «Opsigt med alt» i Nørrejylland. 1564 var han en af de Hærens øverstbefalende, Grev Günther af Schwarzburg, medfølgende Kommissærer, og da der i Slutningen af dette Aar skete en Omordning af Kommandoforholdene, og hans Svoger Marsken Otte Krumpen blev Feltøverste, ansattes han som «Lieutenant» (o: Stabschef) hos denne med Ordre til at rykke ind i Sverige. Et vanskeligt Hverv betroedes ham 1567, da han sammen med Jørgen Rosenkrantz sendtes til Enkedronningen og, efter at de forgjæves hos hende havde gjort Forestillinger om hendes Overgreb ved at afsætte den gamle Provst paa Als og indsætte en ny, der fra videre til Als og Ærø, hvor de sammenkaldte Præsterne og tvang dem til at kassere det nye Valg og gjenvælge den gamle Provst, ved hvilken Lejlighed J. Lykke optraadte med stor Kraft og Bestemthed. I Slutningen af s. A. gik han, Bjørn Andersen og Christoffer Valkendorf til Norge for at høre Retssager og træffe Foranstaltninger til Landets Forsvar. Ogsaa efter Krigen var han i Virksomhed, som naar han f. Ex. 1575 træffes i Ribe i Anledning af forestaaende Befæstningsarbejder og 1576 var i Sønderjylland paa Grund af Grænsestridigheder. Til alt dette maa føjes, at hans Kjendskab til Udlandet, som naturligt var, oftere lod ham blive brugt til diplomatiske Sendelser, saaledes 1544 til Sverige, 1551 til Kejseren, 1561 til Frankrig, 1563 til Polen, 1565 til Spanien, 1577 til Schlesien. Ligesom de mange Pengelaan, J. Lykke i Aarenes Løb maatte yde Regeringen, og hvorfor han til Dels fik Len og Gods i Pant, vise, at han var en rig Mand, saaledes fremgaar dette ogsaa ved en Betragtning af hans Godsbesiddelser, som han udvidede og forbedrede betydelig ved Kjøb og Mageskifter. Medens han i sin Ungdom skrev sig til Hverringe og derfor ogsaa den Gang henregnedes til den fynske Adel, knyttedes han senere nærmest til Jylland, efter at han havde afhændet sin Del af Hverringe til Svogeren Anders Bille for siden dog at faa den hele Gaard under sig. I Jylland laa hans fleste Gaarde: Overgaard, som han synes at have opført kort efter Hjemkomsten fra Frankrig, og hvortil han 1549 fik Birkeret, Bonderup (nu Lerchenfeld), som han vistnok ogsaa har bygget, Hessel og Ovegaard, og her fik han sine Forleninger. Sagnet har vidst at berette en Del om J. L. Han var, fortæller det, den første af sin Stand, der spiste af Sølvfade, og paa Overgaard havde han en Sal med forgyldt Gulv. Dette er kun Smaating, om de end ere betegnende nok for den rige og forfængelige Herremand, der ved det udenlandske Hof havde faaet Smag for en mere fremskreden Kulturs. Lykke døde 26. Dec. 1583.

      Danske Herregaarde VII: Overgaard.
    Person ID I1833  Skeel-Kannegaard
    Last Modified 1 Jan 2015 

    Father Peder Lykke,   d. 3 Feb 1535, Søholm Find all individuals with events at this location 
    Mother Kirsten Pedersdatter Høeg, (Banner),   d. 1542, Demstrup Find all individuals with events at this location 
    Family ID F0933  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Beate Aagesdatter Brahe,   b. 1523,   d. 24 Jul 1602  (Age 79 years) 
    Children 
    +1. Kirsten Jørgensdatter Lykke,   d. 1630, Kongsted Kirke Find all individuals with events at this location
    +2. Henrik Lykke,   b. 1555, Mariager Kloster Find all individuals with events at this location,   d. 26 Jun 1611  (Age 56 years)
    +3. Ide Jørgensdatter Lykke,   b. 1560,   d. 10 Dec 1618  (Age 58 years)
    Last Modified 22 Mar 2008 
    Family ID F0122  Group Sheet  |  Family Chart

  • Sources 
    1. [S2] Dansk Biografisk Leksikon.




This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard