Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show

Niels Skeel til Vinderslevgaard, 1480 - 1561



Niels Skeel, b. 1480

Søn af Hans Skeel og Ellen Løvenbalk, var gift med Karen Krabbe, Datter af Glob Krabbe til Østergaard (Aasted Sogn, Harre Herred, Sallingland, Trap II. 308) og Ingeborg Skram.

Niels Skeel arvede efter Faderen Nygaard i Starup Sogn, Vinderslevgaard i Vinderslev Sogn og en ældre Gaard, kaldet Nygaard i sidstnævnte Sogn, men denne Gaard indroges under Vinderslevgaard. Skeel boede nok formegentlig paa Vinderslevgaard, hvor han skal have ladet ”en Deel af sine Forfædre male med adskillige Slaks Klædedragt”. Merringgaard (Korning Sogn, Hatting Herred, Trap II. 875) skal Niels Skeel have kjøbt før Aar 1534 af Hartvig Limbeks Enke, Mette Hansdatter (Løvenbalk?) og Sønnen Claus Limbek til Nebbegaard (Trap II. 917), men det maa antages, at Skeel senere igjen har afhændet Merringgaard. Tisted Bisgaard fik Niels Skeel i Aardet 1553 som Pantelehn for 2000 Jochumsdaler. Ogsaa Amtoft Gods og Strekhals Gods havde Skeel som Pantelehn i Aaret 1547 Disse Godser maatte i øvrigt Niels Skeels Enke afgive i Aaret 1562 til Hak Ulfstand.

Ødsledgaard denne gård har Niels Skeel også ejet, den nævnes i 1550 til Henning Volstrup. Det var da han solgte Merringgaard nord for Veile fjord, Merringgaard, som før havde været ejet af Limbek’erne på Nebbe. Om Merringgaard, er der bevaret en del historie, gaarden der i gammel tid som skrevet har været i Limbekkernes Eje, hvor langt tilbage vides ikke, men det er værd at mærke sig, at Henneke Limbek til Nebbe i Begyndelsen af det 15 Aarhundrede var Herre paa Møgelkær saa nogenlunde i Nabolaget. Hans Søn var Hartvig Limbek, og dennes Enke og Søn solgte i begyndelsen af det 16 Aarhundrede saavel Merringgaard som Nebbegaard og vistnok næsten alt Jordegods. Ingen af dem var i stand til at varetage deres egne Sager. Enken Mette Hansdatter, blinde Fru Mette, som Lisbeth Bryske kalder hende, skal selv have sat Ild paa Nebbegaard, og Sønnen Klaus Limbek var helt afsindig. Der var blevet beskikket dem en Værge, Lensmanden Erik Krummedige til Hønneborg, som benyttede sin Stilling til at afkjøbe dem Nebbegaard og Gods. Det var dog ikke alle deres Ejendomme, den geskæftige Formynder lagde Haand paa, ogsaa andre af Tidens store Godssamlere havde deres fingre ude efter Merringgaard hvilket gav anledning til Retstrætte. Danmarks Riges Hofmester Mogens Gøye, rejste Sagen ca. 10 aar efter at have købt Gaarden af Fru Mette og Sønnen, men de idet de først havde solgt Gaarden til Niels Skeel, der paa sin Vis ogsaa havde mere ret til at købe den, da han paa mødre Side stammede fra Nebbegaard, da Slægtninge dengang havde Forkøbsret til arvegods. Ødsted laa nær Nebbegaard paa modsat Side af Rands fjord, og den blev senere ogsaa købt af Niels Skeel.

Niels Skeel er mere kendt som en af de mest velhavende Herremænd i Ribe Stift, der gerne stiller en halv Snes væbnede Svende, naar flertallet kom med en enkelt eller kom helt alene. Det var ellers ikke fordi han spillede nogen større Rolle i Datidens Statsliv, han var kun i besiddelse******* Ødstedgaards genboer på den anden side af Lillestrand, og som denne Henrik Wahlstorff, som han også kaldes, troligt nok havde giftet sig til. På samme måde har han sikkert også fået Ødstedgaard, der sandsynligvis ligeledes har hørt under Nebbegaard, og mærkelig nok havde han allerede nogle år før skødet den til den samme mand, som nu købte gården i Merring, Niels Skeel.

Denne blev, hvordan det ellers hænger sammen, også ejer af Ødstedgaard og det lille gods, som fulgte med, to gårde i Stallerup og en i Bredstrup, og skønt han havde ladet sig disse Ejendomme tildømme på Rettertinget i 1548, tog han et nyt >>Låsebrev<< igen i 1550, begge med nærmere beskrivelse af gårdens grænseskæl: >>med Hus, jord, Ager og eng, skov, mark, fiskevand, fægang og rørskær, sålangt som enemærket rækker udi Dybå og Randsfjord ind til midtstrøm<<, >>et enemærke og gammelt Ornum<<

Niels Skeel havde en vis forret til Godset, han stammede selv på mødrene side fra Neb-begaard, og han købte ikke gården for at bebo den. Hans Hovedsæde var Nygaard i Starup Sogn, den forsynede han med en firlænget, grundmuret Borggaard, Datidens ideelle Herregårdstype. Men - hans søn og arving faldt i syvårskrigen, og nogle år senere kom den tid, da Frederik II skabte sin kgl. Vildtbane, sit fri Kronens Enemærke Kolding hus len. Niels Skeels enke Karen Krappe og datteren, Ingeborg Skeel, måtte - med lyst eller ulyst - mageskifte Nygaard og alt dets gods i lenet til Kronen, også Ødstedgaard, hvor der nu boede en Christen Jensen, men en bonde der svarede større skyld og landgilder end de fleste af sine standsfælder.

(Fra Danske slotte og Herregaarde ny saml. bind 3 side 237)

Det kan nu efter de store Eiendomme, som Niels Skeel saaledes besad, ikke undre os at finde ham som Part i en Mængde Retstrætter, i hvilken han optræder snart paa egne, snart paa Andres Vegne. Saaledes:

1538, da han klager over og faar Befaling til gode Mænd i Anledning af, at en Karl imod hans Villie er indflyttet i hans Eiendom ”Merringgaard”.

1539, i hvilket Aar afsagdes Dom paa Kongens Retterthing i en Sag, hvori Skeel optraadte paa Luecas Krabbes Vegne imod Jon Madsen Viffert angaaende Gaarden Hestkjær (Kær Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 112) pansat af Niels Krabbe til Vesløsgaard (Vesløs Sogn, Vester Han Herred, Trap ii. 105).

1540, i hvilket Aar Niels Skeel for Kongens Retterthing i Middelfart havde en Sag med Nogle af Familien Munk, som vilde indløse noget pantsat Gods i Ribe Stift, men ikke kunde faa tilbage Pantebrevene, som Niels Skeels Fader, Hans Iversen Skeel, og Niels,s Halvbroder, Iver Hansen Skeel havde forholdt dem, uagtet der i den Henseende var gaaet Dom over Iver Skeel. (Tingen var, at Pantebrevene vare blevne fordærvede og ødelagt i Grevens Feide). I Dommen omtales, at Ludvig Nielsen Rosenkrands og hans Hustru Kirsten Hak, Datter af Anders Hak og Gjertrud Munk, vare døde paa Palsgaard noget forud og at Arvingerne, untagen Hans og Iver Skeel, vare der at skifte. Deres Datter Gjertrud Rosenkrands var – som tidligere anført – gift med Hans Iversen Skeel hvis Søn Iver var, medens Søgsmaalet var rettet imod Niels – Søn af Hans Iversen Skeel og Ellen Løvenbalk – som ansvarlig ifølge hans blotte Egenskab som Arving efter Faderen. De nævnte Pantebreve havde tilhørt Ludvig Nielsen Rosenkrands og vare udstedte af Henniche Limbek til Nebbe (levede 1411-1465) paa Ægisvig Gaard og Gods (Ierlev Sogn, Ierlev Herred, Trap II. 902). Dommen lød paa, at den Omstændighed, at Brevene vare fordærvede for Hans Skeel, som havde dem i Værge for Svigerfaderen, efter de oplyste Omstændigheder, navnlig, ogsaa Hans Skeel egne Pantebreve ved samme lellighed vare fordærvede, ikke burde komme Niels Skeel til Skade mere end de øvrige af hans Faders Medarvinger. Ogsaa senere havde Niels Skeel en Proses for Kongens Retterthing med de Rosenkrands’ske Arvinger, idet Hartvig Thomsen Juel, hvis Moder, Lene Rosenkrands, var Søster til Hans Skeels Hustru Gjertrud, i Aaret 1555 indstævnede Niels Skeel og Frue Rarine Skeelsdatter som ansvarlige for deres Faders Forhold med Hensyn til Arv efter Niels Ludvigsen Rosenkrands, en Broder til Lene og Gjertrud.

1541, da Befaling udgik til gode Mænd at skjønne, om Predbiørn Podebusk rettelig havde kjøbt Aunsbjerg (Trap II. 381), i hvilken Anledning ogsaa ”Niels Skiell” skulde stævnes. Niels Skeels Svigerfader, Peder Løvenbalk, eiede i Forening med Broderen, Erik Løvenbalk, idet mindste for en tid Aunsbjerg; Niels var derhos Værge for Erik Løvenbalks to Døtre, Gjertrud og Pernille Løvenbalk; Aunsbjerg var først Løvenbalkernes, dernæst Niels Clementsens, saa Kongens og derpaa kjøbt af Mogens Gjøe (Gøye) i Aaret 1545 og atter i 1547 havde Eskild og Albert Gøye, samt andre Mogens Gøye’s Arvinger Sag med Niels Skeel angaaende Aunsbjerg Gaard og Gods, som Skeel da siges at have indført sig udi.

I sidstnævnte Aar faldt der Dom paa Kongens Retterthing i Kolding Løverdag før Palmesøndag, i Kongens egen Nærværelse, hvor Niels Skeel paa Gjertrud og Pernille Løvenbalks Vegne erholdt 2de af dem udstete Skjøder kjente ugyldige og dem tilkjent 2 Søsterlodder i Aunsbjerg. Senere nemlig i Aaret 1560, maatte Niels Skeel atter strides med Gjøerne, idet Christopher Gøye til Aunsbjerg gjorde Paastand paa Gaarden Bastrup (Wium Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 380. Oprindelig en Bondeby af 4 Gaarde, der gjorde Hoveri til Aunsbjerg, senere en samlet Gaard og nu Gaarden Marsvinslund, hvilken Gaard ved Dom i 1558, da Gregers Ulf-stand til Vosborg (Sønder-Vosborg, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Trap II. 786) (Gregers Ulfstand var en Søn af Predbjørn Podebusk's Datter Ane og Holger Ulfstand. Fra Morfaderen skrev sig hans Fordring paa (Aunsbjerg og) Bastrup, cfr. Predbjørn Podebusk's Optræden i Dommen hos Rosenvinge I. 101 og Hoffm.s III Stamt. ”Ulfstand”.) formeente Gaarden at være hans, var bleven tilkjendt Niels Skeel Stridighederne mellem Skeel og Løvenbalkerne paa den ene og Gjøerne paa den anden Side vedblev endnui flere Aar. Saaledes begyndte den nævnte Christoffer Gøye, efter at Niels Skeel alt for flere Aar siden var død, en Trætte med Skeels Enke, Karen Krabbe i Aaret 1567 om Hørup Mark (Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385). I April 1573 udgik Stævning til Christopher Gøye, da Karen Krabbe paastod, at han havde tilegnet sig Marken, skjøndt han og Medarvingerne havde udlagt Niels Skeel denne Mark foruden andet Gods for den 3die Deel i Aunsbjerg, som endnu dengang havde tilhørt Hr. Erik Eriksens (Løvenbalks) Døtre. Karen Krabbe havde bedet Kongen at møde i egen Person. (Dette var dog ikke ganske ualmindeligt) for at dømme dem imellem. D. 18de August mødte Kongen og en Deel Rigsraader. Udfaldet har formodentlig været, at Karen Krabbe har faaet ret over ”sin trættekjære Modstander”.

1512, da Axel Nielsen (Arenfeldt), gift med Niels Skeels Halvsøster, Ane, søger Niels Skeel i Anledning af Spørgsmaalet om dennes Halvbroder – Anes Heelbroder – Ludvig Skeels Ret til at tage Arv efter deres fælles Fader, Hans Skeel. Axel Nielsen formeente nemlig, at Ludvig Skeel var indgaaet i Rye (nuværende Glücksburg, Trap: Stat.-top. Beskr. Af Slesvig 490) Kloster, og altsaa ikke kunde arve. Men da Ludvig ikke havde været Prøveaaret ud i Klosteret og intet Løfte aflagt, førend han endnu umyndig i Klosteret blev angrebet af Pesten og døde, hvilket under Sagen godtgjordes Kloster- Konventets Brev af 1528, blev der, uanseet at Ludvig havde været i Klosteret fra Barn af og havde baaret Klosterdragten, dømt, at han burde at regnes ud i Arv saavelsom de andre Sødskende.

1545, i hvilket Aar Niels Skeel sagsøgtes af sin Halvbroder Iver Skeels Enke, Fru Kirsten (Urne) for nogen Arv efter hendes Huusbomd, hvilken Arv Niels paastodes at forholde hende.

1545, 1546 og 1548, i hvilke Aar Niels Skeel havde Sag med Mads Har i ”Røbøll” (Rebel Sogn, Brusk Herred Trap II. 923).

1546, da Iver Juel stævner Niels Skeel for en Bonde, denne haver gjort fredsløs.

1548, i hvilket Aar afsages Dom paa Retterthing i en Sag, anlagt af Niels Skeel paa Niels Marquardsøn’s (Skernov) Vegne imod Niels Christensen, betræffende Fiskeri, navnlig i Limfjorden.

Samme aar, da en Eiendomstrætte mellem Erik Skram til Tjele paa den ene og Iver Krabbe og Niels Skeel paa den anden Side, paakjendes ved Kongens Retterthing.

S. A., da Niels Skeel havde tiltale til Christen og Iost Hvas (Sønner af den henrettede Jens Hvas til Kaas, Lime Sogn, Rødding Herred, Sallingland, Trap II. 322), Hr. Anders Munks Arvinger, angaaende en Gaard i Rødelund (Gullev Sogn, Houlbierg Herred, Trap II. 398), som Hr. Erik (Cristen Løvenbalk) af Aunsbjerg havde pansat til Hr. Anders Munk.

1552, i hvilket Aar paa Kongens Retterthing blev afgjort en Tvist mellem Niels Skeel og Armegaard Bille, Jørgen Podebusk – Søn af Predbiørn Podebusk.

1558, da Niels Skeel optræder i den Pag. 90 herforan nævnte Sag paa sin Søster Karen Skeels Vegne.

Samme aar, da det ved Dom paa Kongens Retterthing blev bestemt, at der skulle udnævnes Sandemænd (tingmand der udpeges på livstid af Kongen (hver 8 sandemænd skal finde sandheden i større sager som drab og hærværk)) til at sætte Grændse mellem en af Ørum Slots (Ørum Sogn, Hassing Herred, Trap II. 134. Fæstebønders Gaard i Momtofte (Sennels Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 118) og Niels Skeels Eiendom. Denne Niels Skeels Eiendom maa have været Momtoftegaard, som han fik i Mageskifte med Kongen imod en Gaard i Gjerup (Stagstrup Sogn, Hassing Herred, Trap II. 129); thi vel blev Handlen først fuldbyrdet i Aaret 1559, men Gaarden har formodentlig alt i 1558 været tiltraadt af Skeel.

Foruden i disse Tilfælde, hvor Skeel optræder i Retssager, har jeg fundet ham nævnt ved følgende Leiligheder:

1536 underskrev Niels Skeel den Kjøbenhavnske Reces.

1536-1539 nævnes Niels Skeel som Medlem af ”Ridderskaff udti Jüllandth”, som Ridemand og som Dommer i adskillige Trætter.

1542 deeltog Skeel i at sætte Bondens Gods i Viborg og Aarhus Stifter, ”som oprørte havde været i forgangne Feide”.

Samme aar var han Meddommer i et Skifte mellem Mester Anders Skovgaard og hans Moder, Frue Ane i Løstrup (maaskee Løvstrup, Hanning Sogn, Bølling Herred, Trap II. 808).

1543 nævnes i Adelens Taxt ”Niels Schiell til Windersleff” for 300 Mark. 300 Mark I aarlig Indtægt svarer til 600 Tbr. Rug.

1548 fik ”Niels Skielsen” med Flere Ordre til at indsende til Kjøbenhavn den Tørfisk, som kan faaes.

Vilhelm Samuel Skeel


Linked toNiels Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard