Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ... 24» Next»     » Slide Show

Christen Skeel, 1543 - 1595



Christen Skeel,



Søn af Albret Skeel og Kirsten Sandberg, var Danmarks Riges Raad og Befalingsmand paa Aakjær (Falling Sogn, Hads Herred, Herre til Hegnet, Hammeltofte og Fussingø, født d. 23de Juni 1543. I sit 5te Aar blev han sendt til Aalborg til Magister Hegelund, for af ham at undervises, og fra ham sendtes han siden til København og kom i Dr. Niels Henningsens Huus, hvorfra han efter nogen Tids Forløb sendtes til Skolen i Hamborg, hvor han var i to Aar. Da han imidlertid især havde Lyst til den millitære Stand, gik han først i Tjeneste hos Grev v. d. Lippe og siden hos Hertug Vilhelm af Lüneburg, hos hvem han var i noget over 3 Aar. Efter sin Hjemkomst blev han Hofjunker hos Kong Frederik II., hvilken Tjeneste han forestod i over 5 Aar. Imidlertid havde Skeel ogsaa deltaget i Krigen med Sverige og blev i Slaget ved Svarteaa, d. 20de Oktober 1565, saaret; han nævnes da som „Christenn Skyell” under Frans Banners Fane.



Alt forinden, nemlig 1562 havde Skeel holdt Trolovelse paa Aalborg Slot med den da 11 Aar gamle Magrethe Brahe, Datter af Otto Brahe til Knudstrup (Skaane, cfr. Prosp. af D.Herreg. X. [Bratskov]) og Beate Bille, men paa Grund af den svenske Krig blev deres Bryllup først holdt i Aaret 1570 paa Helsingborg Slot. Af et Brev, dateret Helsingborg, fra „Otte Brahe”, hvorved han indbyder „sin kjære Søster, Berete Christopher Giøes”, til at møde til Brylluppet paa Helsingborg, sees, at Bryllupsdagen var d. 8de October. Otto Brahes Moder var Sophie Rud, Datter af Jørgen Rud og Kirsten Rosenkrantz – hans Fader var Tyge Brahe til Tostrup. Sophie Rud blev efter Tyge Brahes Død gift med D. R. R. Erik Madsen Bølle og deres Datter var Berete, som blev gift med Christoffer Gøye (Berete døde 1595). Hun og Otto Brahe havde altsaa Moder sammen.



Efter Faderen havde Christen Skeel arvet Hegnet, Hammelmose og Fussingø og erhvervede han Ulstrup (Vinge Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 377), idet han nemlig i Aaret 1579 d. 12te Marts fik ved Mageskifte med Kongen Ulstrup og Gods i Vinge og Taarup imod at afgive sit Arvegods i Erridsø Sogn, Elbo Herred og i Gaarslev og Piedsted Sogne i Holmans Herred (Trap II. 910. 916). I Aaret 1584 foregik der atter Mageskifte mellem Kongen og Skeel; Skeel fik Gods i Langeaa, Vinge og flere Steder i Middelsom Herred omkring Ulstrup, og Kongen fik igen Gods i Andst, Sønderhald, Brusk og Gislum Herreder. Ulstrups smukke Hovedbygning bestaaer af 3 (tidligere 4)grundmurede Fløie med Taarne. Den nordre Fløi er endnu fra Christen Skeels Tid og paa denne Fløi staa hans og Fru Margrethe Brahes Navne. Det antages, at Christen Skeel har opført Ulstrup i Aaret 1590. Ulstrup var i over to Aarhundreder fra Christen Skeels Tid i Familiens Eie og kom i 1857 atter tilbage til Samme (Trap II. 378), idet den kjøbtes af Grev Scheel til Gl. Estrup, af hvem den dog igjen senere er solgt.



Ogsaa maa Christen Skeel have eiet i Aalborg Stift, foruden Hammelmose, noget Strøgods. Fremdeles fik Skeel i Aaret 1595 Skjøde fra Jørgen Friis til Krastrup (Farstrup Sogn, Slet Herred, Trap II. 246) paa 6 Gaarde i Skiellerup (Knebel Sogn, Mols Herred Trap II. 554. Christen var derhos fra 3die April 1569 forlehnet med Bøvling Slot og Lehn, som han havde I næsten 20 Aar (nuværende Rysensteen, Bøvling Sogn, Skodborg Herred, Trap II. 729) Skeels Qvittance for Bøvling er dateret 28de Mai 1593. Og fra Aaret 1590 med Aakjær Lehn, hvilket han havde til sin Død og Enken nogen Tid derefter. At Skeel, skjøndt den foregaaende Lehnsmand, Klaus Stambek, først døde 1591, alt havde Lehnet i Juli 1590, sees af Rosenv.s gl. D. IV. 187. – Efter Jydske Reg. Fik han Aakjær Lehn alt 6te Juli 1588.



Bøvling Gods fik navnet Rysensteen af Henrik Ruse, en hollandsk Fæstningsexpert, der i det 17Aarh. moderniserede Københavns befæstning og derfor fik Bøvling i ”løn”. Christen Skeel havde Bøvling Gods i Len fra 1569-88 der i hans tid blev hærget af Ilsvaade, ved hvilken lejlighed dele af Christen Skeels arkiv gik til grunde. Bøvling Len var ikke noget atraktivt Len, måske fordi dets placering i en barsk egn. Bøvling ligger kun en god halv mils vej fra Vesterhavet. Christen fik i 1586 Gammelgaard lagt ind under ladegården. (Fra Danmarks Slotte og Herregårde. Ny saml. bind 3. Side 454). Albert Skeel til Hegnet havde Bøvling Len 1569-61.

Paa Herredagen i Odense d. 3die Mai 1580 blev Christen Skeel valgt til Rigsraad og vedblev denne Bestilling, i hvilken han efter Udvisende af Rigets Dombøger aldrig forsømte nogen Herredag, indtil sin Død.



1570 findes Skeel i en Retssag at have fremlagt en Dom af 1568 i en Sag mellem „Sal.” Albert Skeel til Fussingø, Johan Brockenhuus til Lerbæk og Frue Magrethe Skeel til Selles-skovgaard paa den ene og Laurits Rostrup til Ristrup paa den anden Side.



1577 var der en Strid for Kongens Retterthing mellem Christen Skeel og Erik Lykke, Befalingsmand på Riberhuus om „Hollumgaard” (Skringstrup By, Skals Sogn, Rinds Herred, Trap II. 345).



1582, d. 17de November erkjender Kongen i et Rescript til Rentemesteren at skylde Christen Skeel 1800 Rdl.



1583, d. 21de Januar afgjorde Christen Skeel paa Viborg Landsthing en Strid mellem Borgemesteren og Raad og Borgere i Ribe. Navnet skrives her ”Skeell”.



1586, d. 31te Mai forsegler Christen Skeel som Rigsraad Frederik II.s Fundas paa Sorø Kloster at blive Trivialskole (Skeels Vaaben ganske liig Familiens nuværende, men med tilføide Bogstaver: „ C. S.”.



1587, den 12te Juli afsages en Dom paa Viborg Landsting af flere Adelsmænd, som Kaldes: „Kgl. Majestæts forordnit Raad og Landsdommere, det Aar udi Nørrejylland Sager at høre”, og blandt disse Mænd nævnes ogsaa Christen Skeel til Fussingø.



1589 fungerede Christen Skeel som Dommer i en Retssag.

Samme aar d 11te October fik Christen ”Skiell” m. Fl. Order at afgjøre Stridigheder mellem Himmestrup (Himmelstrup, Lee Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 373) og Mamen (Mamen Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 371).



1590, d. 28de April, blev paa Kongens Retterthing i København udnævnt Kommis-sairer til afgjøre en Strid mellem Morten Brock til Barløse (Baag Herred, i Fyen, Trap I. 668) og Frands Urne i Assens, og deriblandt paa Morten Brocks Side Peder Gyldenstierne til Tim (Thim Sogn, Hind Herred, Trap II. 797), D. R. M., og Christen „Skiell” til Fussingø, paa Urnes Side valgtes Jacob Sefeldt til Visborg (Visborg Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 228) og Frederik Lange til Marki (nu Aggersvold, Hjembæk Sogn, Tudse Herred i Sjælland, Trap I. 242).

Samme aar d. 31te Juli afsagedes en Dom paa Kongens Retterthing paa Koldinghuus, i Hvilken nævnes „Christen Skiell, wor Mand, Raad og Embedsmand paa wort Slodt Aakier”.



1591, d. 6te August blev optaget et Register paa Aakjær Slots Brevskaber i „Chrestend Schiels” Overværelse, i hvilket Aar den forrige Lehnsmand, Klaus Glambek, var død.



1592, d. 12te Juni, mageskiftede Kongen og Christen Skeel.

Kongen fik Skeels Arvegods i Koldinghuns Lehn og Gods i Sønderhald og Gislum Herreder, samt i Aalborghuus Lehn. Skeel fik Gods i Middelsom Herred.

Samme aar d. 8de Juli forlehnedes Christen Skeel med Sønderlyng Herred.



1593, d. 18de Juni udnævntes paa Kongens Retterthing til at undersøge en Sag mellem Thomas Fasti til Vennergaard (Velling Sogn, Hind Herred, Tarp II. 792) og hans Foged blandt Andre Christen Skeel.



1594, d. 31te Mai, var til Kongens Retterthing i København af Ribe Capitelsprovst indstævnet en Viborg Landsthingsdom af 1589, afsagt af Niels Kaas, Jørgen Rosenkrantz og Christen Skeel angaaende Patronatsretten til en Kirke. Christen Skeel og Magrethe Brahe levede afvexlende paa Fusingø, - hvilken Gaard Christen Skeel i Aaret 1583 underkastede en hovedreparation, og Aakjær, og paa denne sidst-nævnte Gaard døde Christen Skeel d. 26de August 1595. Han var siden Foraaret 1595 angreben af en Feber og holdt Sengen til ind i August; d. 26de stod han op af Sengen, kjendelig bedre, men om Aftenen Kl. 11 hensov han, efterat være kommen til sengs, aldeles umærkelig i sin Hustrus Nærværelse. Han blev begraven i Fusingø Sognekirke, i Aalum, d. 7de Oktober Samme aar., hvor paa en Steen-4½ Alen høi, 2½ Alen bred, af sort Marmor- ved den nordre Side af Muren i Altergulvet findes med stor Flid udhugne Christen Skeel og Magrethe Brahe med følgende Inscription:



”Her under denne Steen ligger begraven Ærlig og Velb.

Mand, Christen Skeel til Fusingø, D. R. R., som Gud

Kaldede paa Aakjær d. 26de August 1595, og ligger her og

Hans kjærde Hustru, Ærlig og Velb. Frue Magrethe Brahe,

Otto Brahes Datter, som hensov I Herren d. 10de Marts

Aar 1614 og ligger her tvende deres Børn begravne, som

Ere Velbyrdige Anders Skeel og Jomfru Kirsten Skeel,

Som Gud henkaldede begge paa Fusingø. Gud give den-

Nem en salig Opstandelse”.



Vilhelm Samuel Skeel

Linked toChristen Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard