Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     1 2 3 4 5 ... 24» Next»     » Slide Show

Albert Hermansen Skeel, 1550 - 1609



Albert Hermansen Skeel,

Til Jungetgaard, var en Søn af Herman Skeel og Kirsten Rud og er bleven mest bekendt ved sit sørgelige Endeligt. Han var gift med Ane Kaas, Datter af D.R.R. Bjørn Nielsen Kaas til Starupgaard (Høislev Sogn, Fiends Herred, Trap II. 324) og Christine Nielsdatter Rosted.

Hvad der vides om denne Albert Skeel, skal jeg nu chronologisk anføre:

1574 havde Skeel en Proces med Lucas Krabbe om nogle Penge til ham og Søster efter deres Moder. Lucas Krabbes Fader var Erik Krabbe og hans Moder Magrethe Reventlow. Skeels og Søsteren Dorthes Moder var Kirsten Rud.

1586, d. 25de Januar fik Albert Skeel Forlehningsbrev paa Mandal Lehn. Hans Formand i Lehnet var Ove Galle. Dette Lehn havde Skeel til 1598, da han afgav det til Børge Trolle.

1592, d. 1ste Juni fik Albert Skeel til Jungetgaard Eftergivelse af nogen Gjæld til Torum og Junget Kirker.

1596 indklagede Johan Hermindsen af Amsterdam for Herredagen Albert Skeel, fordi han i sit Lehn i Norge havde berøvet Førstnævnte hans Gods. Dommen blev, at Hermindsen skulle af Rentekammeret have udbetalt det Beløb, hvortil Godset var bleven anført i Albert Skeels Regenskab. Det var altsaa en Ophævelse af en af Lehnsmanden i det Offentliges Interesse foretagen Confiscation.

1600, D. 13de Mai Havde Albert Skeel i Aalborg, hvor der den Dag var Pintsemarked, ihjelstukket Niels Juel til Kongstedlund (Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215). Herfor var han af den Dræbtes Arvinger indstævnet for Kongens Retterthing. Efter Jydske Reg. Gaves der d. 24de December 1600 Albert Skeel, „som for bemeldte Drab var dragen uden Riget”, Leidebrev at møde i Sagen med Juels Arvinger for Herredagen. Dette Drab var nok skeet i en Duel eller Kamp, i hvilken Begge gik løs paa hinanden, og naar man da erindre Tiden hvori det foregik, var det ikke noget ganske Udsædvanligt. Sagen faldt ogsaa bort – hvad den neppe under andre Omstændigheder havde gjort - , idet Skeel maatte bøde 2000 Daler til den Dræbtes Arvinger og gjøre Knæfald for disse, hvorefter der udstedtes et Sikkerhedsbrev (Aarfeidebrev) fra bemeldte Arvinger til Skeel. De 2000 Daler skjænkede Juels Arvinger til trængene Skoledisiple i Viborg og Aalborg Skoler og Legatet, stort 1917 Rdl. 36 Sk. R.M., haves endnu og bestyres af Biskoppen over Viborg Stift.

1603 ved Christian IV.s Nærværelse i Viborg fortælles, at Albert Skeel blev udnævnt til Ritmester af den gule Fane i Jylland; den bestod af 2 Kompanier paa 200 Mand. Dette er imid-lertidig en Forvexling med Anno. 1609 og Albert Christensen Skeel.

1603, d. 30te Juni haves en Herredags-Dom i en Sag, Albert Skeel havde anlagt imod Tyge Krabbe til Bustrup (Ramsing Sogn, Rødding Herred, Sallingland, Trap II. 319) angaaende, at Krabbe havde solgt Bustrup til Mogens Juel til Knivholt (Flade Sogn, Horns Herred, Vendsyssel, Trap II. 34), uagtet han havde udstedt et Gjældsbrev til Albert Skeel. Men da der ikke var givet Skeel Pant i Bustrup, kjentes Skjødet ved Magt at stande.

1608, d. 7de Juni afsagde paa Herredagen Dom i en Sag, Albert Skeel havde imod sin Svigersøn Bendix Rantzau, betræffende en Caution for for 14000 Daler, Skeel havde ingaaet for Rantzau, i Anledning af dennes Kjøb af Brandholm (Brande Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 889) som var solgt Rantzau af Hans Lange til Rørholm (Thorup Sogn, Østerhorne Herred, Trap II. 962) . Rantzau blev dømt til at gøre Skeel nøiagtig Forsifring.

1608, d. 8de Oktober havde Albert Skeel en Sag for Landsthinget i Viborg med Fogeden paa Brandholm, Niels Jensen Barde -, rimeligvis mødte denne for sin Huusbond Hans Lange og Sagen har formodentlig dreiet sig om Berigtigelsen af Kjøbet af Brandholm, i hvilken, Henseende Skeel var Cautionist for Kjøberen, Bendix Rantzau. (Naar man hidtil har anført, at det var Claus Daa’s Foged, hvorom her er tale, er dette nebbe rigtigt. At Claus Daa optraate imod Skeel i en senere Retssag, var Følge af, at Jungetgaard laa i Skivehuus Lehn, og at Daa var Lehnamand Sammesteds fra 1606, cfr. Jydske Reg).– Hvad der bemeldte Dag passerede og som endte med, at Skeel dræbte Niels Jensen Barde, er ved Thingsvidene af 31te October 1608 oplyst saaledes: Ved Skeels Indtrædelse i Landsthinget, sagde Landsdommeren Enevold Kruse: „Kom, Albert, Din Gjenpart bier efter Dig”, hvortil Albert svarede: „ Jeg skal komme den Æsel tidsnok” og yttrede, idet hav vendte sig til Niels Jensen: „ Din Skabhals, Du haver gangan i mit Logement og giver mig spidsig Ord og onde Ord, saa, Herredød, den første Gang jeg møder dig paa Gaden, skal Du have Hug, saasandt jeg er en relig Skeel”, Sagen blev da foretagen og udsat, hvorpaa Skeel forlod Retten. Da Jensen vilde til at gaa, sagde han: „ Maaske bier Albert Skeel nedenfor efter mig”, og dertil bemærkede den tilstædeværende Foged paa Asmildkloster, Niels Christensen: „ Ja, da vil jeg gaa med Dig at stifte Fred”, men hertil svarede Jensen: „ Forbandet den, der tager Fred imellem os”, hvorpaa han gik. Da Albert Skeel, der stod nedenfor med Værget paa sin Axel, medens hans Dreng (Tjener) stod bag ved ham og havde Skeels Kappe under armen, saae Niels Jensen, sagde han: „Kommer Du her Din Skjelm”,(løgner) og idet han drog sit Værge, løb han imod Jensen og stak til denne. Jensen trak sig tilbage og raabte: „Det gjorde Du som en Skjælm, at Du stak mig, før jeg fik mit Værge ud”, men Skeel stak eller hug fremdeles, i alt 3 Gange og sidste Gang ramte han Jensens Hoved. Om Natten derpaa døde Jensen. D. 30te October, eller dagen før Thingsvidnet optoges, var Albert Skeel paa Regeringens Befaling ført som Fange til Skanderborg Slot, hvorefter der anlagedes Sag imod ham for at have krænket Thingfreden ved begaa Drab. Imod ham optraadte paa Regeringens Vegne Claus Daa til Ravnstrup, Embedsmand paa Skivehuus. Skeel kunne ikke nægte gjerningen, men paastod, at Niels Jensen havde injurieret ham og var gaaet af sin rette Vei ham imod og slaget ham paaa Armen med sit Værge; men dette kunne Skeel ikke bevise. Dommen, som afsages i Horsens d. 25de Januar 1609 af Kongen og alt Raadet, gik ud paa, at det ikke beviste, at Albert Skeel var saa stærkt injurieret, at det havde været fornødent for ham at værge sig, hvorimod det var beviist, at „Albert Skiel” haver offentlig paa Domhuset, hvor Enhver er pligtig, Retten til Ære, at holde Fred, truet og undsagt Niels Jensen, og strax gaaet udenfor Domhuset og paa beleiligt Sted fortøvet, samt fornævnte Niels Jensen paa rette Vei fra Domhuset og til hans Logement overfaldet og uden nødvendig Aarsag dræbt og ihjelslaget. „Da samme Drab saaledes ikke kan regnes af Vaade, Hændelse eller Nødværge, men af Fortsæt at være skeet, da bør Albert Skeel for slig begangne Gjerning aft miste sit Liv”.( Gehimearch.s Herred-Dombog 1609, Klevens.s Saml). Dagen efter, d. 26de Januar 1609, blev Skeel med Sværet henrettet paa Horsens Torv.

Albert Skeel er begravet i Junget Kirke tilmed sin Hustru Ane Kaas og 3 Børn.
Vilhelm Samuel Skeel

Linked toAlbert Hermansen Skeel

» Show All     1 2 3 4 5 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard