Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 24» Next»     » Slide Show

Ingeborg Skeel til Voergaard



Ingeborg Skeel.

Datter af Niels Skeel og Karen Krabbe, blev gift med Otto Banner til Asdal. Søn af Erik Banner og Mette Rosenkrantz. (Asdal Sogn, Vennebierg Herred, Trap II. 43) d. 31te August 1560 og stod deres Bryllup paa Rygaard i Kong Frederik II.s og Fleres Nærværelse, hvorom endnu haves et fra denne Konge, hvori han indbyder Hertug Adolph af Slesvig at møde sig i Kolding for at tage med til Brylluppet på Rygaard, „um Freudenzu pflegen”, ligesom han ogsaa ved et andet Brev tillod, at 4 Kongelige Trompetere og 2 Kjedeltrommer (Pauker) maatte forføje sig did, for at gøre Musik over Borde.

Voergaard arvede Ingeborg Skeel efter sine Forældre, af hvilke Moderen havde i sin Enkestand 1578 med Datterens Samtykke mageskiftet sig Voergaard til imod at afstaa til Kongen Skeelernes gamle Eiendomme i Kolding Lehn.

Ogsaa Herregaarden Bangsbo (Flade Sogn, Horn Herred i Vendsyssel, Trap II. 34) eiedes af Otto Banner og Ingeborg Skeel, som 1573 havde faaet denne Eiendom ved Mageskifte med Kongen.

Otto Banner døde 1585, formodentlig i de sidste Dage i Aaret, thi hans Begravelse i Voer Kirke angives at have fundet Sted Torsdag d. 10de Februar 1586. Otto Banner havde haft Segelstrup Lehn (Seilstrup Sogn, Børglum Herred, Trap II. 67) og dette beholtdt Ingeborg til sin Død.

Ogsaa efter Mandens Død findes Ingeborg Skeel at have mageskiftet med Kongen, idet hun i 1587 afstod en Gaard i Wium (Lysgaard Herred, Trap II. 379) og erholdt Gods igjen i Hillerslev Herred. Strax efter Mandens Død havde hun faaet Brev paa Strekhals Gods paa Hannæs og Mors (Trap II. 154) som Pantelehn.

Som Enke opførte Ingeborg Skeel i Aarene 1588-1591 Voergaard særdeles prægtigt. Hovedbygningen bestaar af 3 grundmurede Bygninger, den midterste forsynet for hver Ende udvendig med et sekskantet Taarn og inde i Gaarden et lignende mindre Taarn, hvor Indgangen er. Alle Vinduerne i denne midterste Bygning ere forsynede med meget smukke Forsiringer af gullandsk Sandsteen, forestillende deels menneskelige Ansigter og Figure, deels Blade og Frugter; det samme Materiale er i rigeste Maal og med megen Smag anvendt paa Muurpillerne og Portalen over Porten. Paa Porttaarnet til høire inde i Gaarden, hvor Hovedopgangen er, sidder en Steen med Indskriften: „Ærlig Velbaaren Frue Ingeborg Scheil, der hun en bedrøvet Enke var, lod bygge dette Huus i det 1591 Aar.” Paa Muren ovenover Porten har tidligere siddet en nedtagen Sandsten med 4 Piller og udhuggede Hoveder, samt Indskriften: „Salig Otte Banner til Asdal 1590, Frue Ingeborg Skeel til Voergaard”. Bygningens Mure ere 1½ Alen tykke og i de hvælvede Kjældre 2 Alen. Porten er noget af det Skjønneste i sin Slags, man kan see, rigt prydet med Englehoveder, Djævlefigurer og Havfruer, alt ordnet med megen Smag.

I Aaret 1604 døde Ingeborg Skeel og blev begravet i Voer Kirke, hvor over hende og Mand findes et smukt Monument, ligesom der ogsaa paa Muren til Begravelsen findes en Steen, hvori er udhugget en Dame i fuld Corpus med den Inskription: „Ærl. Og Velb. Frue Ingeborg Skeel til Voergaard, da hun en sorrigfuld Enke var, lod hun denne Kirke og Kapel forandre og bygge. Voergaard 1586”. Ingeborg Skeel findes ogsaa paa Monumentet I Vinderslef Kirke Monumentet selv, der har virkeligt Kunstværd er af graa Sandsteen med Fremstilling af bibelske Emner i Basrelief, der indesluttes af smukt udskaarne Rammer og Sees bag ved fire frit staaende korinthiske Søiler af meget smukt Arbejde. Mellem de yderste af disse til begge Sider findes i Legemstørelse staaende Figure af Apostlene Johannes og Lucas, og mellem de to midterste Søiler er’ et stort smukt Basrelief, forestillende Christi Korsfæstelse; forneden sees to fritstaaende Figure, vendt imod hinanden og knælende ved en Bedestol; det er Otto Banner og Ingeborg Skeel, det er Portraiter, meget udtryksfulde, og man mindes ved at see dem sammen, den opbevarede Beretning, hvor efter Otto Banner kun var Frue Ingeborgs Mand. Paa Fodstykket er en Inskription, ifølge hvilken Frue Ingeborg lod „Kirke og Epitaphium oprette, at dieris Minne icke aldeles skolle blisue forgjet”. (At deres Minde ikke aldeles skulle blive glemt)

„thi naar Udarvinger de tage Gods og Peng,

Hukomme om de Døde varer da icke leng”.

Paa Monumentet findes Skeelernes Vaabner m. fl. andre.

Ingeborg Skeel lever i øvrigt i Sagnet med et mindre godt Rygte, idet hun navnligen skildres som haard og gjerrig. (Thieles Folkesagn I. 284-291, hvor hun dog feielagtigt angives som Enke efter Skeel.- Slige Sagn have i øvrigt ogsaa efter Historikernes Mening (cfr. Vedel-Simonsen: Hagenskov 90 og Rugaard III. 148), ingen anden Betydning end, at den Vedkommende udviste en Driftighed og Virksomhed, som Almuen ikke kunde forstaa, at Folk der ikke trængte dertil, vilde give sig af med). Dette kan muligen have sin Grund i, at Voergaard, tidligere en slet dreven og ubetydelig Gaard, blev tagen under god Cultur og Bøndernes Hoverri derved forøget. En af Sagnets Beskjyldninger imod hende, at have med Urette tiltaget sig nogle Enge, er derhos beviselig urigtige, da disse Enge specielt nævnes i Kongens Mageskiftebrev og det altsaa var fra Kongen hun Havde dem. I Modsætning til Sagnet fremhæves, at Ingeborg Skeel 1583 byggede et Sygehus for fattige Personer i Sæby og skjænkede aarligen Naturalier fra Voergaard til samme, hvorom nærmere nedenfor.Det er under Tilværelsen af disse for alt historisk Beviis blottede Sagn dobbelt beklageligt, at et fulstendigt Levnedsløb af Ingeborg Skeel er gaaet tabt. Terpager: Rip. Cimbr. Deser., hvor i Afsnittet de viris claris nævnes Petrus Hemmethens, der var Præst til Albek og Voer i Vendsyssel og døde 1644 i sit Embedes 4de Aar, og om hvem det siges: conseripsit et præledestinavit Vitam et gesta Nobillissimae Ingeburgæ Scheel, Dominæ de Waargaard, fominæ potentis et inclytæ, sed opusculum hoc, interveniente auetoris morte, …… mansit.

Ingeborg Skeel havde ingen Børn og hendes Eiendomme faldt saaledes i Arv mellem hendes og Mands Arvinger. Denne Arv foranledige flere Processer og endte med, at Voergaard gik over i Arenfeldternes Eie.

Herredags-Dombøgerne for de nedenanførte Aar vise saaledes:

1606, d, 15de Marts afsagtes Dom i Sagen: Sigvard Grubbe paa sin Hustrus Mormoders Karen Banners, afg. Gregers Truibsens (Ulfstands) Enkes Vegne og Otto Lindenov paa sin Hustrues Vegne, ctr. „Ingeborg Skiels” Arvinger, nemlig: Hans Axelsen (Arnfeldt) til Rugaard (Rosmus Sogn, Sønder Herred, mellem Ebeltoft og Grenaa, Trap II. 543), Mogens Gjøe til Gunderslevholm (Gunderslev Sogn, Østerflakkenbjerg Herred, Trap, I. 362) paa hans Broders Børns Vegne, Frue Ane Krabbe til Baggesvogn (Sindal Sogn, Vennebjerg Herred, Trap II. 39), Erik Kaa’s Enke og Frue Dorthe Krabbe til Eskjær (Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 306), Erik Lykkes Enke, betræffende, at alt Gods – Arve og Kjøbegods -, som tilhørte Otte Banner til Asdal og hvormed han havde forlhenet Ingeborg Skeel, saalænge hun levede, nu, da hun var død, fordredes tilbage fra hendes Arvinger, og disse blev ogsaa dømt til at udlevere Banners Arvinger hans ommeldte Gods.

Samme aar d. 12te Mai, afsagdes Dom i en Sag mellem Mogens Giøe, Jægermester, til Gunderslev, paa sine Broderbørns, Iver og Falke Giøe’s Vegne, Else Bille til Volden paa sin Hustrus Vegne, Frue Anna til Baggesvogn, Erik Kaas’s Efterleverske, og Dorthe Krabbe til Eskjær, Erik Lykkes Efterleverske, paa den ene Side og Hans Axelsen (Arenfeldt) til Rugaard paa den anden Side, i Anledning af, at han tilholdt sig en Søsterlod paa sin Søster Magrethe Axelsdatters Vegne i Arven efter afgangen Frue Ingeborg Skeel. Han paastod, at Søsterens Lod tilkom ham, da hun havde ladet sig beligge af en ufri Mand og siden som en gemen og løsagtig Qvinde fra et Sted til andet omløbet. Dommen faldt, at Magrethe (der i øvrigt var død i Norge 1604), ikke bør arve Ingeborg Skeel, men Arven skiftes efter en tidligere om denne Arv afsluttet Contract mellem Arvingerne, i hvilken Contract Hans Axelsen ikke havde omtalt Søsteren, men kun forbeholdt sig en Broderlod.

1610, d. 23de Marts faldt der Dom i en Sag: Eske Bille til Ellinge, Embedsmand paa Helsingborg Slot, paa alle Ingeborg Skeels Arvingers Vegne ctr. Jørgen Friis til Krastrup (Far-strup Sogn, Slet Herred, Trap II. 246), Embedsmand paa Seilgstrup Slot, og Borgmester i Sæby, betræffede Gyldigheden af et af Ingeborg Skeel den 24de August 1583 oprettet Gavebrev paa aarlig Fødevarer, Rug, Byg, Flæsk, Smør, Brænde og Lyng til de Fattige i Sæby Sygehuus, hvilket Huus Ingeborg selv havde ladet opføre, samt 10 Rdl. Til Præsten for ugenlig at prædike i Sygehuset. 1592 havde ved en Vidisse Hans Axelsen, Erik Lykke, Falke Gjøe og Frue Ane Krabbe stadfæstet Gaven, ved Dommen blev imidlertid Gavebrevet kjendt ugyldig paa Grund af, at Ingeborgs Mand, Otto Banner, som levede 1583, ikke havde medunderskrevet Brevet.

1613, d. 11te Juni afsages Dom i Sagen: Eske Bille Jørgensen til Elling, Befalingsmand paa Mariager Kloster paa Jørgen Arenfeldt til Rugaards, Axel Arenfeldts, Niels Arenfelds og umyndige Sødskendes Vegne, Falk Gjøe til Skjersø (Draaby Sogn, Mols Herred, Trap II. 553), Frue Ane Krabbe og Frue Dorthe, Erik Lykkes Enke, Alle Frue Ingeborgs Skeels Arvinger ctr. Sigvard Grubbe til Høfdal, Embedsmand paa Malmshuus, Geert Bryske til Asdal og Truid Bryske til Estrup (Gl. Estrup, Fouling Sogn, Sønderhald Herred Trap II. 503) Alle Frue Karen Banners Arvinger til Høigaard (Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882) angaaende nogle Skjøder, Karen Banner havde udgivet til Frue Magrethe Rosenkrantz til Hundslund (Dronninglund Sogn og Herred, Trap II. 61). Cfr. Vedel-Simonsen, angaaende Magrethe Rosenkrantz, i Eske Brok I. 60 og 62, hvor det ikke vides, hvorledes Magrethe kunne betraktes som Ingeborg Skeels Arving. Det sees nu, at det har været i anden Egenskab, at Magrethe er kommen ind i Sagen. – Magrethe Rosenkrantz var i øvrigt Moder til Otto Lindenov, Søn af Hans Johansen Lindenov. Cfr. Vedel-Simonsen: Eske Brok II. 68-69.paa Eiendomme ved Bangsbo Strand, der formeentes rettelig af Ingeborg Skeel at være erhvervede af Kronen og hørende til hendes efterladte Gods. Dommen blev, at gode Mænd skulle skjønne, paa hvis Grund Jordene vare beliggende.

Vilhelm Samuel Skeel

Linked toIngeborg Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard