Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev 1 2 3 4 5 6 7 ... 24» Next»     » Slide Show

Albret Skeel, 1572 - 1639



Albret Skeel



Herre til Hegnet, Fusingø, Holbækgaard, Katholm, Hessel og Leergrav, Danmarks Riges Raad og Admiral, Ridder, Befalingsmand paa Riberhuus, var en Søn af Christen Skeel og Magrethe Brahe. Han er født paa Fusingø d. 23de November 1572.

Et af Fr. Rostgaard skrevet Digt til Admiral Ulr. Chr. Gyldenløve i Anledning Af hans Hustru Charlotte Amalie Krabbes Død 1709 – hun var Albret Skeels Sønnesønsdatter – er omgivet med en Slægttavle, som viser, at hun gjennem Albret Skeel nedstammer fra Valdemar Atterdag, Saaledes nemlig:





Valdemar Atterdag.



Erik Valdemarsøn



Sidsele Eriksdatter * Bonde Thott.



Birgitte Thott * Peder Brahe.



Axel Brahe * Maren Lunge.



Tyge Brahe * Sophie Rud.



Otto Brahe * Beate Bille.



Magrethe Brahe * Christen Skeel.



Albret Skeel



Christen Skeel.



Otto Skeel.



Birgitte Skeel * Krabbe.



Charlotte Amalie Krabbe * Gyldenløve.



Til sit 11te Aar blev han underviist i Hjemmet og sendtes da til Viborg, hvor han gik i Skole i 2 Aar og var i den Tid i Huset hos Rector, Mag. Reff. Derefter var han hjemme i et halvt Aar for at berede sig til en Udenlandsreise, som han tiltraate i Aaret 1586. Han reiste først gjennem Tydskland til Straszburg, hvor han opholdt sig i 2 Aar, reiste derfra til Italien, hvor han forblev i 3 Aar, og sees han d. 30te October 1590 at have været blandt de Danske, som da studerede i Padua. Fra Italien reiste han til Frankrig, hvor han opholdt sig i 2 Aar og i Aaret 1594 vendte han hjem til Danmark. Paa en Deel af Reisen havde han været ledsaget af den i Skeels Morbroder, den berømte Thyge Brahes Historie bekjendte Dr. Cellius Sascerides, med hvem Skeel uagtet det mellem Doctoren og Brahe senere Passerede, dog vedblev at staa i en venskabelig Forbindelse; Dr. Sas-cerides sees saaledes d. 27de September 1612 at have tilskrevet Skeel, der da var i Sverig, et Brev fra Kjøbenhavn, hvor Sascerides, der var bleven Professor medicinæ, kort efter døde (9de November 1612.

Efter et Ophold paa et halvt Aars Tid hos sine Forældre, blev Albret Skeel ansat ved Kong Christian IV.s Hof som en af de saakaldte Jagtherremænd. Efter Jydske Reg. Udtraadte han d. 9de October 1596 af denne Stilling og fik i Pension 300 Rdl. „som Hofjunker”, efterat han endnu d. 3die og 4de September samme aar havde deeltaget i Turneringen ved Hoffet, cfr. Brock: Ckron. Saml. Paa Rosenborg, Pag. 19. Da Kongen i Aaret 1597 reiste til Brandenburg for at anholde om Prindsesse Anna Chatarinas Haand, ledsagede Albret Skeel Kongen. Det følgende Aar, da Kongens Broder, Hertug Ulrich af Holsteen gjorde en Reise i Frankrige, England og Skotland, fulgte Skeel med som Hofmester. Efter sjæll. Reg. Fik Albret Skeel 4de Nov. 1598 Qutiring for denne Stilling.Ved Hjemkomsten udnævntes Skeel til Hofskjænk eller Overmundskjænk og den 17 April Aaret 1599 fulgte han Christian IV. Paa Reisen til Nordcap med linieskibet ”Victor” sammen med seks andre Adelsmænd, menlig Sivart Grubbe, Henning Gøye, Mogens Ulfeldt, Ivar Fris, Knud Gyldenstierne og Jørgen Kaas. Admiral var Erik Urne, Til Hindemae i Fyen, cfr. Hoffm.s Adelsmænd III. Stam. Urne, Trap I. 704 Ryerup siger Børge Trolle (Hoffm.s Adelsmænd I. Stamt. Trolle) og hermed stemmer Carisius’s Reiseberetning i Schlegels Saml.I. Skibet „Charitas” nævnes ikke hos Carisius, men hos Garde. Underadmiral eller Capitain var Skeel, som førte Skibet „Chartias”. Paa denne Reise maatte Skeel, da Kongen vilde være ukjendt, ofte indtage den øverste Plads, hvad ogsaa var Tilfældet ved det af Nyrup omtalte Bondebryllup i Bergens Stift. Borc-hardsens Liigp. Over Albret Skeel, Slanges Chr. IV Paa Nordcap er et par liigsten over velfor-tiente folk, Henning Falster og Mads Skeel, begge befalingsmænd over dette riges nordligste fort.

Søndagen efter Paaske i Aaret 1600 holdt Albret Skeel paa Koldinghuus Jaord Med Berte Friis. Hun var Datter af Niels Friis (3 Egeren) til Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred, Trap i. 723) og Ørbæklunde (Ørbæk Sogn, Vinding Herred, Trap I. 710), Befalingsmand paa Tranekjær (Trap I. 780) og Wibeke Gyldenstierne. Berte Friis var født paa Hesselager d. 27de Februar 1583 og kom i sit 15de Aar i Dronning Anna Chatarinas Jomfrukammer, hvor hun var, indtil hun den 5te Juli 1601 holdt Bryllup i Nyborg med Albret Skeel.

Allerede under 11te Mai 1601 havde Skeel faaet Forlehningsbrev paa Riberhuus Lehn og Møgeltønder Birk. I 38 Aar var han Befalingsmand paa Riberhuus indtil sin Død. Hans aarlige Genant som Lehnsmand var 2085 Daler og Avlen til Slottet frit, 10 Parter af det Uvise, men maatte da tjene med 12 Gerüstheste.

I disse 38 Aar tjente Skeel Staten ogsaa i andre Stillinger saavel i Fred som i Krig, saavel inden-som udenlands og om hans Virksomhed i der Offentliges Tjeneste i det hele skal da anføres:

1601 deeltog han med Geistligheden, Magistraten og 24 Borgere i Ribe i at træffe Bestemmelser og Vedtægter for Skikkene ved Brylluper, Begravelser o. s. v.

1602 da Kongen forlehnede sin Broder, Hertug Ulrich, med Svabsted Amt, blev Albret Skeel tilligemed Befalingsmanden paa Koldinghuus, Casper Markdanner til Rønningesøgaard, (Rønninge Sogn, Aasum Herred, Trap I. 609) udstedt, forat undersøge Godset og Skovene, førend de overleveres Hertugen.

1603, d. 22de Marts, fik Skeel tilviebragt et Forlig i en gammel Sag mellem Herredsfogden i Gjørding Herred, Søren Jensen Bramming, som d. 1ste Maj 1598 havde ihjelslaget Raadmand Anders Sørensen i Bispens Gaard i Ribe, og den Dræbtes Arvinger. Forliget, der siges at være kommen i stand, da Skeel „alvorligen havde lagt sig derudi”, gik ud paa Fred for Bramming imod at han til trængende Skoledicible gav 400 Daler. Kongen benaadede da Bramming, og er Fundatsen for Legatet af 25de Februar 1604. Fundatsen var medunderskrevet af Skeel med Navnet: „Albret Skeel Christensen”.

1603 var Skeel i Kongens Følge paa denne Reise til Hamborg, hvor han blev hyldet. Se Borchardsens Liigpr.

1603, d, d. 20de Juni, faldt en Herredagsdom i en Sag, som Albret Skeel „paa Vor og Kronens Vegne” udførte imod Christopher Rosenkrands til Hundsbek (Læborg Sogn, Malt Herred, Trap II. 992) og Christen Munk til Ørnehoffe og ved hvilken Dom en af disse fortagen Grand-skning i Gjerndrup (Brørup Sogn, Malt Herred, Trap II. 987) kjentes ugyldig, fordi de ikke havde været udnævnte enten af Kongen eller Landsthinget. I Samme Aar erhvervede Skeel en Lands-thingsdom over nysnævnte Christopher Rosenkrands, der havde handlet imod Loven om Udførsel af Kvæg og Heste til Hertugdømmerne. Ribe Skoleprogrammer. – Det var denne Rosenkrands, som d. 25de Marts 1610 henrettedes for Falsk og Bedrageri imod Christopher Juels Enke, cfr. Bl. A Holbergs Danm.s Hist. I 39, Thorup og Adler: Ribe.

1606 fulgte Skeel Kongen til England og var paa denne Reise Marskalk eller Formand for Kongens Følge. Skeel fik af Kong Jacob en Guldkjæde af 100 £ Værdi forinden Afreisen.

1606, d. 18de October, blev efter Kongelig Befaling foretaget en Besigtigelsforretning af Skeel, Biskop Hegelund, Anders Sørensen Vedel og Hans Lange til Breininge (Breininge Sogn, Bølling Herred, Trap II. 804) over den Kanniskeresidents i Ribe, som Niels Krag til Agerkrog (Tistrup Sogn, Østerhorne Herred, Trap II. 964) fik efter Christen Lange.

1607, d. 14de December indviglede Magistraten og 24 Mænd af Borgerskabet i Ribe efter Skeels Anfordring i, at Fruentimmerne (med Untagelse af Enker, der i saaa Henseende kunde gjøre, hvad de vilde) fra Juledag og fremtidigen skulde gaa med deres Kaaber paa Halsen og ikke paa Hovedet, uden i Sorg for nære Slægtninge eller ved Liigbegjængelser.

1608 var Skeel blandt de 8 Herremænd af Jylland, „som til Vores Prindses Udvælgese afdrage”. Det var om Salget af Christian IV.s Søn Christian (død 1647) til Faderenes Efterfølger, her er Tale.

1609, da Companierne oprettedes, blev Skeel Ritmester for den gule Fahne i Jylland, der bestod af 2 Kompanier, hvilken Bestilling han forestod til Aaret 1616.

1609, d. 24de Frebuar, tilskrives Albret Skeel med Flere at undersøge, forlige eller paadømme Arvestridigheder mellem Flere af den Rud’ske Familie, hvilken Afgjørelse skulle finde Sted i Kolding d. 17 Juni samme aar.

1610 sørgede Skeel som Lehnsmand for, at Brørup Præstegaard fik den fornødne Jord.

1610 blev en Troldqvinde brændt i Riberhuus Lehn.

1611 blev Præsten Jens Rusk i samme Lehn for Trolddom.

1611 nævnes Skeel som Chef for Kongens Cavalerigarde.

1611-1612. I disse Aar deeltog Skeel i Krigen mod Sverig, foretog bl.a. i 1611 med 500 Ryttere en vidtløstig Recognoscering, indtog s. A. Ryløse og var med at storme Elfsborg, der overgav sig 24de Mai 1612. Søndagen d. 26de Juli næstefter var han i stor Livsfare, da han med 100 Ryttere var dragen Geert Rantzau til Undsætning og paa sin Tilbagemarsch blev angreben af 500 Mand svenske Infanteri i 3 Gange ved at passere 3 forskjellige Bjergpasse; Hesten blev skudt under ham 2 gange og han maatte en Stund fægte til fods; endelig bragte en af hans Folk ham en dræbt dansk Rytters Hest og han huggede sig lykkeligen igjennem det sidste Pas. Skrivelser fra Albret Skeel til hans Hustru, daterede 17de Mai, 24de Mai, 17de Juni, 27de Juni, 20de Juli, 30te Juli og 2den August 1612 samt Andre til hende i Ny D. Mag. II. 30. 43. 44. 46. 49-51. – Skrivelsen af 30te Juli hermed som Bilag 9. Under Skeels Fraværel-se i denne Krig var Niels Krag til Agerkrog constitueret Lehnsmand i Ribe.

1613 og 1614. I hvert af disse Aar blev en Troldquinde brændt i Ribe; ved Forhøret d. 13de December 1613 over den Sidste var Skeel selv tilstede.

1614 udgik Order til Skeel at være en af de Krigskommisairer, der skulde bringe Armeen i bedre Stand.

1616, d. 16de Juni fik Skeel Ordre at tiltale Mester Mads Pors, Præst ved Domkirken i Ribe, for hans slette Levned.

1616, d. 1ste December, udnævnes Skeel til Medlem af Danmarks Riges Raad og til Danmarks Riges Admiral, og Dagen efter blev han paa Kolding Slot slagen til Ridder af den væbnede Arm, navnligen, som det siges, paa Grund af hans manhaftige Bedrifter i den svenske Krig. Samme Dag erholdt Hertug Frederik Afsendinge Slesvig som Lehn af Kongen, der sad i den med rødt Fløil betrukne Sal paa en gylden Throne, og frembares da Regalierne paa røde Fløils Puder af forskjellige Adelsmænd, hvoriblandt Albret Skeel frembar Scepteret. (Hist. Tidsskr. I. 330-331 (heri Beskikkelsdokum. For Albret Skeel som Krigsraad og Admiral)) 1617 nævnes Skeel som Patron for Holmens Kirke i Kjøbenhavn. Det var altsaa under Kirkens Opførelse,

Samme aar, fik Skeel Order at tage Syn over Malt Kirke.

1618 sendtes i Anledning af Irringerne med det Holsteen-Gottorpske Huus som Gesanter til Hertug Frederik i Gottorp Albret Skeel og Jacob Ulfeld, for at tilveibringe Overenskomst om, at Stridighederne skulle paakjendes af nogle Raader fra begge Sider, og da dette opnaaedes, udvalgtes fra Dansk Side fire Rigsraader, af hvilke Skeel nævnes som den Første, hvilke – de andre vare Eske Brok, Jacob Useld og Holger Rosenkrads – da med Hensyn til disse Stridigheder dispenseredes fra deres Eed til Kongen.1619, d. 8de Juni fik Skeel Kongelig Order til i Forening, med Flere af at mægle i Stridighederne mellem Palle Rotsteen paa Jomfru Kirsten Skeels Vegne og Kield Brockenhuus’s Arvinger.

1620, d. 2den April beordredes Skeel at holde sig færdig til at begive sig i Søen med 6 af Kongens Skibe og d. 17de Mai maatte han indfinde sig til Conference med Kongen i Crempe, hvorfra han gik til Bremen, for at berigtige Valgsagen, betræffende Bispedømmet Bremen og Verden, som Kongen vilde skaffe Hertug Frederik. – Endnu i samme Aar udstedes Skeel med en Flaade af 12 Orlogsskibe under Skin af at vilde Nordsøen ryddelig for Fribyttere, men uformærket samlede han sin Flaade ved Elben for i Tilfælde af, at de forenede Nederlande skulle hjælpe Hamborg med en Flaade og forhindre Glückstadts Anlæggelse, han da kunde modsætte sig Saadant. Paa Grund af disse Forholdsregler gik Glückstadts Anlæggelse heldig for sig. Skibene blev senere udskikkede i Farvandet ved Island og Nordcap, for at hindre, at Nogen der fiskede uden Kongens Pas.

1620, d. 28de August har Albret Skeel medunderskrevet Rigsraadets Betænkning over Sorø Academis Indretning.

1620 henrettes 3 Personer i Ribe ved Baal formedentlig Troldom.

1621 i Februar, fik Skeel og Iver Juel til Villestrup (Astrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232) Kongelig Order til at skifte mellem Ane Lykke til Høiriis (Liørslev Sogn, Sønderherred paa Mors, Trap. II. 163), Enke efter Klaus Maltesen Sehsted, og hendes Børn.

1621 nævnes blandt Rigsraaderne Albret Skeel til Fusingø, Ridder, Rigets Admiral, Embedsmand paa Riberhuus. ligesom han og samme Aar nævnes som saadan, da Krigens Ret og Dele blev given d. 10de December.

1622, d. 22de Juli, var Skeel tilligemed Kong Christian IV. Og flere Rigsraader og Bisper paa Herredagen i Bergen, hvor Biskop i Trondhjem Anders Arreboe for letfærdigt Levnet dømtes fra sit Embede.

1622, da Stridighederne med Holsteen-Gottorp om Svabsted Amt kom til Ende, sendtes Skeel derhen med Hensyn til Afleveringen af bemeldte Amt.

1622 organicerede ved Kongelige Commisare, hvoriblandt Albret Skeel, et Kongelig Kompani til Handel med spansk Salt, hvis Monopol gjalt hele Jyllands Vestkyst og hvis Hovedsæde var i Ribe.

1623, d.3die Januar udgik Order til 5 Rigsraader og 17 Adelsmænd om at indfinde sig d. 5te Januar samme aar paa Sorø Kloster, for at overvie, hvorledes det Adelige Acadami kan stiftes; blandt Rigsraaderne var Albret Skeel.

1623, d. 8de Januar, beordredes Skeel atter at gaa til Holsteen, for at varetage Kongens Tarv i den Kommission, der holdtes i Rensborg og hvis Resultat blev den saakaldte extenderede Union med Hertugen af Holsteen-Gottorp.

1623 fratraadte Albret Skeel sin Stilling som Rigets Admiral, som det nogle Steder hedder paa Grund af Svagelighed (Podegra); men efter de Beretninger, som haves, er det rimeligt, at en alvorlig Ordstrid mellem Kongen og Skeel har foranlediget hans Afgang. I dette Aar havde Kongen efter Tilbagekomsten fra Brunsvig sammenkaldt de fornemste Rigsraader, Chr. Friis, Iac. Ulfeld, Albret Skeel, Holger Rosenkrands, Eske Brok, Oluf Rosensparre og Chr. Holk til et Møde i Odense d. 19de September (Slange anfører Mødet i Odense, hvor det Passerede foregik, til d.10de Marts 1623) og Holberg henfører det om dette Møde Fortalte til Herredagen i Kjøbenhavn 1623.ved hvilken Leilighed Rigsraaderne ytterede deres Utilfredshed med det Løfte, Kongen havde givet i Brunsvig, nemlig at stille 3600 Mand til Forbundshæren, og skal da Skeel ved denne Leilighed, da Rigsraaderne foreholdt Kongen, at han ved at give saadant Løfte havde hanlet imod Haandfæstningen, og Kongen dertil yttrede, at Haandfæstningen burde ophæves, havde erklæret, at Saadant aldrig skulle skee, om endog Hestene derover gaa i Blod til Knæene. Opbragt over denne Udladelse af Skeel skal Kongen da have grebet til sit Sværd, men i samme Øjeblik trak Skeel ligesaa paa sit Svær og bad Kongen holde sit i Skeden, tilføide, idet han slog paa sit: „Her er ogsaa et, der er lige saa godt.” Skeel vedblev imidlertid at være Rigsraad og Befalingsmand paa Riberhuus til sin Død, „men siden den Tid skal Ingen eller ganske Faa af de Skeeler være af Chr. IV. Blevne emplonerede til store Charger”. (Jørgen Skeels Valg til Rigets Marsk 1627 skete af Adlen og ikke Kongen – og at Albret Skeel senere brugtes i Sendelser til Holsteen og som Fredsmægler 1629 i Lübeck, fulgte formegentlig af hans tidligere Functioner og Forhandlinger med Hertugen og hans nøiere Kjenskab til disse Forhold). – Der fortælles endog, at Kong Frederik IV. Skal have errindret denne Albret Skeels Opsætsighed, saa at han engang, da han besøgte Ribe Domkirke, hvor Skeel i fuld Rustning staaer udhugget paa sin Liigsteen, skal have henvendt sig til sine Omgivende med et Spørsmaal: „ Mon hans Kaarde sidder endnu saa løs som i gamle Dage”?) Kong Frederik IV. Yndede, som bekjent, kun den tydske, efter Souverainitetens Indførelse hertil indvandrede, Adel, men bar Frygt for og Nag til den gamle danske Adel, see herom hans Udladelse om Antonius Bryske: „Ja, han var ogsaa af de Gamle”. (Prosp. af D. Hrgd. XI. (Holsteenshuus)) og især hans Regeringsregler af 24de April 1723 for Sønnen, Chr. VI., der advares mod den gamle danske Adel og raades til at udelukke samme fra alle høie Charger, cfr. Dsk.Mdsskr. 1865 og Hist. Tidsskr. III R. VI. 220.

1623 udgaves Christian IV.s Birkeret og nævnes Skeel ved den Leilighed som Rigsraad.

1623 holdes i Anledning af Urolighederne i Tydskland en Landag i Rendsborg, hvortil Kongen sendte 4 Rigsraader, hvoriblandt Albret Skeel.

1623, d. 6te August mødte Skeel paa Ribe Raadhus og tog en ny beskikket Borgmester i Eed.

1623, d. 30de November var Skeel med som Rigsraad at underskrive og forsegle det Dokument, hvorved Kongen henlægger Maribo Klosters Gods til Sorø og der opretter et ridderligt Acadami. (Albret Skeels Vaaben under Dokumentet er ganske som Skeelernes nuværende, dog at der paa Siderne af samme i Signetet er anbragt Bogstaverne A.S.

1626, d. 3die Februar, mødte i Nyborg af Adelen, som derhen var forskreven, bl.a. Albret Skeel.

1626, d. 18de Juni, har Skeel medunderskrevet Rigsraadets Bestemmelse om „Maaden Rigets Stænder at forskriffue”.

1627 fik Skeel Kongelig Order at holde Forhør over Ellen Lange, Datter af Hans Lange til Nørholm, da hun havde avlet et Barn med sin Broder, Ifver Lange, og dræbt Barnet.Hun dømtes Aaret efter ved Herredagen til Baal og Brand, men benaadiges med Henrettelse ved Sværd. (Broderen, der ikke sees at have været tiltalt, skal forinden have forladt Fædrelandet.

1627-1629. Da Fjenden (de Kejserlige under Wallenstein) nærmede sig Ribe, maatte Skeel forlade samme, da han, som Thorup ogsaa har udhævet, „var som en af Rigets Raad en alt for betydelig Mand til at falde i Fjendens Hænder, hvad ogsaa det vigtige Hverv, der siden overdroges ham, viste”. (det var at optræde i Lübeck som Fredsmægler paa Regjeringens Vegne). Skeel forlod Ribe d. 9de September 1627 og tog Veien over Haderslev til Fyen, hvorfra han derpaa jevnligen corresponderede med Communeraadet i Ribe, der søgte hans Raad og Afgjørelse i flere Sager. D. 28de September samme aar, kom Fjenden til Ribe.

1629, d. 22de Mai sluttedes Freden i Lübeck af de danske Commissairer med Keiseren, og blandt disse var Albret Skeel, der tilligemed de Andre havde opholdt sig i Lübeck siden Januar samme aar, Da Freden var sluttet, reiste Skeel med to andre Rigsraader til Kongen i Fyen og fik hans Approbation,(godkendelse) som de bragte tilbage til Lübeck. – Under Forhandlingerne reiste engang Albret Skeel, Chr. Friis og Jac. Ulfeld tilbage til Kjøbenhavn for at faa Kongens Betænkning over nogle Fredsforslag. Paa denne Reise hændte det sig, at de i Søen bleve af en svensk Skibskaptain opbragte til Wismar, hvilken Captain efter Commandanten Grev Philip af Mandsfeldts Order strax skulde have været ophængt, fordi han, uagtet det Gesandterne givne Keiserlige Pas, havde hindret disse, men Gesanterne bade selv for ham og han blev ikke hængt.

1629 sendtes Skeel og Chr. Thomsen Sehested til Hertugen af Holsteen-Gottorp for at aftale det Nærmere med Hensyn til Forsvaret i Anledningen af Urolighederne i Tyskland.

1629 – maaskee paa Reise til eller fra Hertugen – foretog Skeel og Shested efter Order et Skjøn over, hvad Skovene i Haderslev Amt havde lidt i Krigens Tid.

1629, d. 14de October, udgave Albret Skeel og Lehnsmanden paa Koldinghuus, Gunde Lange, der efter Kongelig Befaling vare traadte sammen i en Commition, i Holstebro et Brev angaaende Veile By’s Forskaanelse for Skat, saa og for Bøsseskytter og Baademandshold. 1629 skaffede Skeel Ribe By i Erstatning hos Kongen for de Allieredes Besolding og Proviantering 1200 Daler og i

1630 lignende Erstatning af 1332 Daler samt Eftergivelse eller Nedsættelse i Kongelige Skatter.

1630, d. 22de Juli deeltog Albret Skeel i en Herredagsdom i den bekjendte Troldomssag imod Lamme Heine og Frue Ane Lykke til Harridselevgaard (Skouby Sogn og Herred, Trap I. 6372).

1631 udstedtes Albret Skeel og Jens Juel til Kieldgaard (Selde Sogn, Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 302) samt Chr. Thomsen Sehsted og Otto Skeel til Hammelmose (Thise Sogn, Børglum Herred, Trap II. 71) som Danske Commissaire for at forhandle med Hertugdømmernes Commosaiere angaaende Skade, foraarsaget nogle Dele af Danmark ved en Vandsluse ved Frederiksstad. Commisarierne løste med Hensyn til denne Forretning fra deres Eed til Kongen.

1632, d. 23de April udstedes Kongeligt Brev til Skeel, at der var andraget, at Romø, Sønderho, Manø og Lønne Præstekald vare saa ringe, at ingen Præst kunde underholdes deraf, hvorfor han skulde erklære sig derom og angive Midler til deres Forbedring.

1634, d. 5te September, skrev Kongen til Albret Skeel at efterdi der nu var forfærdiget Kjæder med Elephanten i, besat med Diamanter, til de af Rigets Raad, som sidst bleve slagen til Riddere og at der af de Første Ingen lever uden Dig og Christen Friis, da ønsker Kongen, at I med de Andre bære eens Ordenstegn, men i øvrigt skal det staa Eder frit for, om I pro memoria vil forvare de benævnte de bevæbnede Arme og tilligemed de andre bære de Elephanter, eller ophænge de bevæbnede Arme udi slige Kjæder, som de Andre bekomme at hænge Elephanter udi (Albret Skeels Portrait haves med Sværordenen efter et 1624 i hans 52de Aar malet Orginalskilderiet; Orden hænger i et blaat Baand. Efter det paa Fusingø værende Originalmaleri findes Albret Skeel at bære Elephanten i Ordenskjæden, cfr. Rothes berømte Mænd. Malerier befinder sig ikke på Fusingø i dag.

1635, d. 2den Juni, mødte i Kolding for at aftale det Fornødne til Landets Forsvar danske og holsteenske Raader, blandt de Første Albret og Otto Skeel (til Katholm, Søn af Albret). Alt i Begyndelsen af samme Aar havde Kongen kaldt til sig paa Koldinghuus af Rigsraadet Chr. Friis, Jørgen Urne, Albret Skeel og Chr. Thomsen Sehested, for med dem at handle om Orlogsflaadens Udrustning paa Grund af slige Rustninger i Nabolaget og blev som Følge af dette Møde 14 Orlogsskibe udrustede.

1635. d. 19de Frebuar havde Skeel og Biskob Borchardsen faaet Order til i Anledning af den store Vandflod, der Natten mellem d. 11te og 12te October 1634 ødelagde Meget af Ribe og Omegn, at undersøge Skaden med Hensyn til Afslag i Skatter for Kannikernes og Kapitles Bønder. Og d. 19de August samme aar samt

1636, 12te Marts, udgik Breve til Skeel og Lehnsmanden paa Koldinghuus, Ernst Normand, om i samme Anledning at nedsætte Landgildet for Bønderne i Lønne Sogn. Ligeledes havde Skeel og Normand afgivet Betænkning om de i Krigen fordærvede Veile By’es Privilegiedocumenter.



1637, d. 1ste April, mødte i Odense for at afslutte Unionen mellem Danmark og Hertugdømmerne nogle Rigsraader, hvoriblandt Albret Skeel.

1638 blev Skeel valgt til Fredscommisar i Lübeck mellem Keiseren og de Svenske, hvilket Hverv Chr. IV. Havde paataget sig.

Om Albret Skeels Virksomhed i det Offentliges Tjeneste havde det Vidnesbyrd, at han blev brugt i flere Ambasader „saasom en af de klogeste og i fremmede Sprog samt vigtige Tings Behandling forfareste i Raadet”. Hans Kundskab i Latinen skal dog ikke have været stor, cfr. Rørdam: Kbhvns Univercitets Hist. II. Pag. 348.

Et andet Sted udtales: „Ligesom man maaa beklage, at den herskende Overtro udøvede sin Magt over en i flere Henseender saa udmærket Mand som Albret Skeel” – herved sigtes til Hexeprocesserne – „bør man ikke forglemme, at Tidsaandens Indflydelse viste sig ikke mindre i Saadanne Træk af Mandens Tænkemaade, som fortjente Nutidens Paaskjøndelse og Taknemmelighed”, hvorledes tilføies af Forfatteren: „jeg har opholdt mig med en vis Forkjærlighed ved denne Lehnsmand”.

En beskrivelse fra bogen Daglig liv i Danmark 1620-1720 lyder således: Ved juletid 1636 blev Didrik Skrædder syg og plagedes af mærkelige syner. Han blev siden stum og fik stikkende smerter i livet, og da han havde været til alters, gik smerterne over i krampeanfald, der var så volsomme, at en voksen mand næppe kunne holde ham. Dette varede til den 10. marts 1637, hvor han pludselig fik mælet igen under en opkastning med store skrig og råb. Hans kone løb ud efter fire nabokoner, og sammen så de, hvorledes Diderik Skrædder ”brækkede af sig et stort slimagtigt stykke, som løb om i bækkenet, ligesom det havde været levende” Kvinderne blev enige om, at dette ikke kunne være nogen naturlig sygdom, og sammen gik de op på Riberhus med bækkenet og foreviste indholdet for lensmanden Albret Skeel.

Lensmanden besluttede at lade byens teologer udtale sig, og dagen efter den, 11 marts, forelå deres betænkning. Heri udtalte de, at såfremt den foreviste materie virkelig var kommet ud af Didrik Skrædder, ”da syns os, det ikke at være nogen ret naturlig sygdom…..men lader sig anse-efter de omstændigheder (og) syn (som) hans og hans hustrus beretning videre medføre-at det er et veneficium (troldom,egl. forgivelse), og at onde mennesker ved Satans forarbejdelse (dvs. hjælp) skal have dermed at bestille ”Teologerne var desuden enige om, at skrædderens tilfælde ikke kunne betragtes som en legemlig besættelse, således at han kunne behandles som besat. De rådede derfor til, at der blev holdt offentlig bøn i kirkerne for ham og for, at Gud ville afsløre de skyldige troldfolk, ”dersom Satans lemmer (heksene) dernede kunne have at bestille”.

Ogsaa som et Vidnetsbyrd om hans Opstræben i det Offentliges Tjeneste skal her anføres den Charakteristik, der gives af ham i et nyere Skrift, nemlig, at han var en Adelsmand, der nød stor Anseelse for sin Dygtighed og Rigdom, men tillide besad en høj Grad af sin Families Uafhengighedsfølelse, der gjorde ham det saare vanskelig at bøie sig for en Høiere, naar han troede denne havde Uret.

Naar vi bernæst gaa over til Fremhævelsen af, hvad der vides om Albret Skeels private Liv, skal først nævnes, hvilken Eiendomme han ved Arv, Kjøb eller Mageskifte erhvervede:

Hegnet, denne Famillie gamle Eiendom, antager jeg, at Albret har faaet i Arv efter Faderen. Naar det i Prosp. af D. Hrgd. VII. (Ulstrup) siges, at Broderen Jørgen arvede Hegnet, da er det dog vist, at Albret ved sin Død eiede Hegnet, der gik i Arv til hans Datter Ane, gift med Manderup Due, cfr. Gl. Estrups Archiv.

Fusingø arvede han efter sin Fader, dog først i Aaret 1607, i hvilket Aar Moderen Magrethe Brahe, skiftede med sine Børn. Før den Tid skrev han sig til Hegnet som hans gamle Fædregaard.

Holbækgaard kjøbte Skeel i Aaret 1613, i hvilket Aar Mouritds Stygges Enke, Ane Lykke, ved Skjødet af 25de Marts solgte Gaarden til Ham. (Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II. 492.

Katholm (Aalsø Sogn, Sønderherred ved Grenaa, Trap II. 573) solgtes i Oktober 1616 af Truid Bryske til Albret Skeel, som i Aaret 1622 byggede det 3die enetages grundmurede Huus, der med 2 toetages grundmurede Huse udgjør Hovedbygningen, hvormed er forbundet et firkantet og to runde Taarne. D. 4de April 1626 fik Skeel Birkeret til Katholm.

Hessel Hovedgaard (Aalsø Sogn, Sønderherred, Trap II. 537) kjøbte Skeel i Aaret 1623 af Hartvig Kaas til Møllerup (Feldballe Sogn, Sønder Herred, Trap II. 548) og opbyggede den hele Ladegaard. Skjødet er af 2de Februar 1623.

Med købet af Hessel var Alber Skeel nu en rig mand; således vides det, at han i 1618 kunde indskyde 3630 Rdl. og senere i 1625 den efter datidens forhold svimlende sum af 20 000 Rdl. i det Østindiske Kompani, som Chr. IV havde fået oprettet. Ved sin Død ejede han 2076½Td. Htk. Også en opgivelse om Hessels størelse dengang; gården var i 1638 på 40 Tdr. Htk. (D. S. og Herreg. ny saml).

Leergrav (Aulum Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 766) eidedes 1634 af Skeel.

Rostrup (Hundborg Sogn og Herred, Trap II. 126) siges Skeel ogsaa at have eiet. Muligen er den der nævnte Albret Skeel Dorthe Skeels Broder, der har en Tid havt Andeel I Rostrup. Dette maa dog ansees for tvivelsomt, i alt Fald har det vel været Dorthe Hermannsen-datter Skeels sidste Leveaar, da hendes Affairer vare derangerede, Cfr.dog Pag. 114 og 128-129 herforan, hvoraf sees at Rosrtup er falden i Arv efter Dorthe.

Paa en Gaard i Feldsballe fik Skeel d. 18de Februar 1615 Skjøde af Niels Krabbe til Thorstedlund (Aarestrup Sogn, Hornum Herred, Trap II. 209)8).

Paa 5 Gaarde i Sønderherred fik Skeel d. 23de December 1617 Skjøde af Eiler Gyldenstierne til Bidstrup (Grandslev Sogn, Houlbjerg Herred, Trap II. 209).

7 Gaarde og 6 Huse I Homø Sogn I Sønderherred kjøbte Albret Skeel d. 25de September 1623 af Christoffer Gersbrokk til Søbygaard (Søby Sogn, Gjern Herred, Trap II. 661), Befalingsmand paa Lønborggaard (Lønborg Sogn, Nørre Herred, Trap II. 818.

Vad Mageskifte med Kongen erholdt Skeel Gods:

Omkring Fusingø, 1614, d 8de Juni, 1616, 1620, 1623;

Omkring Katholm 1627, 1633, 1634.

Her kan endnu nævnes som Negociationer, hvori Skeel indlod sig:

1607 anføres under 18de Juni i Kong Chr. IV.s Calender: „Samme Dag kjøbte Albret Skeel en Hest af mig for 100 Daler” og 1608, d. 1ste November: „ leveret Albret Skeel 2000 Daler”.

1613, d. 7de April fik Paul Nielsen i Randers 100 Daler af Albret Skeel, hvormed afgjorde Ane Lykkes Gjæld til Eske Brok, og som senere skulde afgjøres i Mellemregning.

1618 afseilede Ove Gjedde til Ostindien, i denne Reise participerede (sponsorerede) Albret Skeel med 3630 Daler.

1625 siges i Kongens Calender: „d. 14de Februar sagde Rigsraad Albret Skeel det ost-indigste Compani god for 20,000 Daler”.

1628 stod han i Pengeforhold til Mandrup Abilgaard til Skodborg.

En Mand der havde saa store Eiendomme og indtraate i saa mange forskjellige Livsforhold, maatte selfølgelig ikke saa sjeldent blive Part i Retstrætter; af disse skal her nævnes:

1603, d. 22de Juni, var Sag for Herredagen: Kield Brockenhuus til Leerbæk (Hover Sogn, Tørrild Herred, Trap II. 905) ctr. Albret Skeel „ til Hegnet” og Jørgen og Otto Skeel „til Fusingø, Vore Hofsinder”, Brockenhuus klagede paa sine og Søster, Jomfru Karen Brockenhuus’s Vegne over et Skjøde, Skeelerne havde faaet fra Brockenhuusernes Moder, Sophie Skeel, paa Alt, hvad hun havde arvet efter sin Broderdatter, Frue Karen Skeel. Parterne forligedes saaledes, at Skjødet blev ved Magt og at Skeelerne betalte Brockenhuus nogle Penge.

1606, d. 19de Marts, i Sagen Albret Skeel til Hegnet og Otto og Jørgen Skeel til Fussingø, ctr. Peder Munk til Estvadgaard, angaaende hans afdøde Hustru, Skeelernes Farsøster, Karen Skeels Jordegods. Munk dømtes til at gjøre Skeelerne Rigtighed for Godset, hvoriblandt nævnes Leergrav. Man skulde heraf slutte, at Karen havde medbragt Leergrav som Arvegods fra Sin Fader, Albret Andersen Skeel, og er Gaarden da ifølge denne Proces og Overeenskomst mellem Brødrene bleven Albret Christensen Skeels Eiendom,. Leergrav eiedes i øvrigt 1588, altsaa længe efter Albret Andersen Skeels Død, af den bekjendte Jacob Rostrup, cfr. Rosenv.s gl. D. IV.129 , og Røgelhede (Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Trap II. 58) Senere paa Aaret udtages ny Stævning imod Peder Munk til at give ret Jordebog paa Godset, hvortil Han i Stævningen siges alt tidligere at være dømt af Manderup Pasbierg og Preben Gyldenstierne, „Vore Raad og Befalingsmæad paa Aalborghuus og Bøvling”, samt Knud Brahe til Engelsholm (Nørup Sogn, Tørrild Herred, Trap II. 897), Befalingsmand paa Bygholm (Hatting Sogn og Herred, Trap II. 870) og Erik Lunge til Stouffgaard (Langeskov Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886). I Samme Aar var undtagen en Stævning af Skeelerne imod Magrethe Friis til Eggelunde (Haldum Sogn, Sabro Herred, Trap II. 604) i Anledning af et Mageskifte mellem hende og Peder Munk, hvorved Skeelerne formeente at have en yderligere Fordring paa Munk.

1616, d. 28de Mai frifindes ved Herredagsdom Albret Skeel for Tiltale af Else Grubbe, afgangne Jochum Belovs Enke til Ingelstede (I Sverrig ?) for 515 Daler Cour., som Belov skyldte en Borger I Skaane og som Skeel paastodes I Leieren for Elfsborg at skulle have lovet Beliv at betale.

1621, d. 6te Juni, faldt Herredagsdom i Sagen: Albret Skeel ctr. Dorthe Juel til Meilgaard (Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528) Jørgen Kaas’s Enke, Hartvig Kaas til Møllerup (Feldballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II. 549), Jomfru Inger Kaas til Faddersbøl (Hundborg Sogn og Herred Trap II. 126), Frands Kaas og Stalder Kaas i Anledning af en Indførsel, de havde gjort i noget Gods, der af Skeel paastodes at være hørende og henlagt til Katholm Indførelsen var gjort for Gjæld, Geert Bryske stod i til Iver Lykke til Haunø (Visborg Sogn, Hundsted Herred, Trap II. 228), Men Skeel havde kjøbt Godset af Truid Bryske, der igjen havde kjøbt det af Geert Bryske, før Indførelsen var skeet. Godset hed „Olsrødegaard” eller „Aalsrøde” (Trap II. 536). Dommen lød, at Indførslen ei skulde komme Skeel til Skade.

1622, d. 2den Juli, Sagen Albret „Skeill” og Tønne Friis til Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred, Trap I. 723), Embedsmand paa Aalborghuus, etr. Otto Brahe Pedersen til Krogholm (Vreiløv Sogn, Børglum Herred, Trap II. 65), Embedsmand paa Koldinghuus, angaaende Caution af deres afdøde Svoger og Broder Frederik Friis for 10,000 Daler for Otte Marsin til Dybæk (i Sverig ?). Da Otte Brahe havde lovet at afdøde Frederik Friis’s Caution, der kun var given for en Tid, blev Friis’s Arvinger fritagne for længere at hæfte for Cauktionen, hvis Betingelse med Hensyn til Tiden var opfyldt.

Endnu skal anføres enkelte andre Oplysninger, som haves om Albret Skeels private Liv.

Medens Frederiksborg Slot byggedes, var Peder Munk Lehnsmand sammesteds, Kongen kom der, som bekjendt, jevnlig. Det var ved en saadan Leilighed, hvorved ogsaa Albret Skeel var tilstede, at det Væddemaal, som gav Anledning til det paa Rosenborg Slot opbevarede Sølvbæger, fandt Sted. Paa Bægeret findes indgraveret følgende Vers:



„Kongen med sine Herremænd rund,

Som Albret Skeel og Peder Mund,

Ogsaa dertil Anders Sinklar

Og siden Aipts Grønneborg,

De gjorde et Væd mellem sig

Om Tredive Daler forud Svig,

Hvo først af dem sig drukken drak

Fra Bildemaaned den sjette Dag

Til Paaske i det forgangne Aar,

Mens de, som sidst forskrevet staaer,

Sig først forbrød en Dag alene,

De vilde gjerne være fra Drik saa rene.

Af deres Penge er jeg gjord,

Og staar nu her hos Dig paa Bord”.



Det skal her bemærkes at der på Afholdenshesbægeret er ingraveret Albrecht Scheel, og ikke Albret Skeel. Se afsnittet Navnet forand i bogen.

Ogsaa ved andre Leiligheder finder man Albret Skeel i selskabelig Omgang med Christian IV. Foruden vad de forskjellige Lystigheder paa den norske Reise i Aaret 1599, kan endnu anføres, at han jevnlig deeltog i Spil med Kongen, som F.eks. 3die Oktober 1608, da Eske Brok anfører i sin Dagbog: „doblet med Kgl. Majestæt og Albret Skeel, 100 Daler” (tabt eller vundet?).

Jagtens Glæder sees Skeel ogsaa at have nydt, saaledes var han i Aaret 1622 paa Klapjagt i Noager Kjær (Huidding Herred, Haderslev Amt, Trap II. 1015)4).

Det er en Selvfølge, at Skeel ofte gjorde Rejser til Slægt og Venner. Saaledes var Gl. Estrup et Sted, han ofte besøgte, D. 7de Januar 1608 skriver Eske Brok i Sin Dagbog „kom Albret Skiel og Berthe Friis” og d. 8de s. M.: „drog Albret Skiel bort”. Ligeledes var han paa Gl. Estrup d. 3die September 1613: „kom efter Middag Albret Skiel og hans Hustru Berthe Friis hid“. Dette har formodentlig været en Gratulationsvisit i Anledning af Broderen Jørgen Skeels Trolovelse i August Maaned med Jytte Brok.- I andre private Anliggender foretog han, ligesom ogsaa, som alt tidligere viist, i offentlige Ærinder, ligeledes flere, endog længere Reiser. Saaledes var han med Peder Lange til Kjergaard (Hunderup Sogn, Gjørding Herred, Trap II. 985), gift med Berthe Friis’s Søster, d. 10de Januar 1625 i Kiel for at bringe en Handel i Stand, hvorved Henrik v. d. Wisch sælger Lange Gods i Skads, Gjørding og Vester Herred; Skjødet er af Skeel underskrevet til Vitterlighed.

Med den Tids berømte Mænd plejede Skeel selskabelig Omgang. I denne Henseende skal, foruden hvad fremgaard af det tidligere Anførte, her nævnes bl.a. den berømte Anders Sørensen Wedel, hvem Skeel oftere besøgte; saaledes d. 13de December 1601, da Wedel var syg, ligeledes fra Januar 1616, under Wedels sidste Sygdom.

Albret Skeel og Berte Friis havde 12 Børn, hvoraf 4 dødfødte og 4, som døde før Forælderne. Med de tilbageværende 4 Børn (Christen, Otto, Ane og Magrethe) holdt Faderen Skifte alt flere Aar før sin Død, idet nemlig i Aaret 1630 udlagdes: til Christen: Fusingø og Holbækgaard; til Otto: Katholm og Hessel; til Ane: Hegnet og Gods i Skaane, til Magrethe: Leergrav.- Det er i øvrigt et Spørsmaal, om disse Udlæg effecteredes før Albret Skeels Død; muligen har det blot været et med Børnene truffet Arrangement, for efter Faderens Død at fore-komme enhver Tvivel om Arven (et Tockeskifte).

Hvad Albret Skeel Endeligt angaar, da skal herom bemærkes: Da han, der i flere Aar havde lidt af Podegra og Steensmerter, d. 18de Marts 1639 mærkede, at hans Tid snart var omme, lod han Præsten til Domkirken i Ribe, Mag. Søren Andersen Wedel, kalde, og d. 31te Marts Kl. 5 Morgenannammede han Sacramentet; Døden indtraate dog først d. 9de April, Kl. 9½ Formiddag, da tilstede hos ham vare: hans Hustru, hans Svoger Peder Lange til Kjærgaard (gift med Berthe Friis’s Søster Elisabeth), hans Datter Ane Skeel og dennes Mand Manderup Due, Frue Magrethe Buchwald, hans Kones Søster Elisabeth, fornævnte Peder Langes Hustru, Jomfru Elisabeth Lange (Peder Langes Datter), hans Datter Jomfru Magrethe Skeel, Henning Valchendorff til Glorup (Svinninge Sogn, Gudme Herred, Trap I. 720) og Waldemar Daa til Borreby (Magleby Sogn, Vesterflakkebjerg Herred, Trap I. 356) samt Biskoppen, Dr. Vorchardsen og Dr. Med. Dithmar af Horsens. Sønnerne, der vare i Sjælland, kom først efter Faderens Død. Albret Skeel opnaaede en Alder af 66 Aar og nogle Maaneder. Han begravedes i Ribe Domkirke d. 1ste Mai 1639. – D. 20de December 1620 fik Albret Skeel Skjøde paa Bethlehems Capel i Ribe Domkirke til en Begravelse for sig og Familie til evig Tid for en Sum af 400 Daler Courant. Her hensattes han og Hustru og over dem et ogsaa med Hensyn til Arbeidet særdeles udmærket Epitaphium af Marmor og Alabast, bestaaende af en brillant Ramme med mange Figure og Vaabner, i Midten 2de sore Marmor tavler, af hvilke den øverste indeholdt et Bibelsprog og den nederste følgende Inscription:

„Her ligger begraven Ærlig og Velbyrdig Mand, Hr. Albret Skiel til Fusingø, Ridder, Danmarks Riges Raad, Befalingsmand paa Riberhuus, som døde Anno 1639 den 9April i sin Alders 66 Aar 4½ Maaned. Deslige hans kjære Hustru, Erlig og Velbyrdig Frue Bergitte Friis, som døde Anno 1652

--

Vilhelm Samuel Skeel


Linked toAlbret Skeel

» Show All     «Prev 1 2 3 4 5 6 7 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard