Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show

Otte Skeel, 1576 - 1634



Otte Christensen Skeel,

Herre til Hammelmose, Ridder, Danmarks Riges Raad og Befalingsmand paa Aalborg Slot, var en Søn af Christen Skeel og Margrethe Brahe. Han er født paa Fussingø d. 28de August 1576. I Aaret 1587 sattes han tilligemed Broderen Jørgen Skeel i Aarhus Skole og var der i Bispens Dr. Vinstrups Huus og senere paa 4de Aar i Maj. Andersens Huus.

1590 reiste Otto og Jørgen udenlands, men kom efter Faderens Ønske hjem paa et halvt Aars Tid i Aaret 1592, formodentlig foranlediget ved deres medhavende Hovmester Niels Svannings Død I Strasburg, hvorefter de atter reiste og toge Ophold i Frankrig indtil 1596, da de reiste til Italien, hvor de forbleve et Aarstid i Paua, blandt hvis Studerende de ogsaa nævnes i Mai 1597, reiste videre til Neapel og vendte tilbage igjennem Tyskland over Augsburg, Nyrenberg og Prag, paa hvilket sidste Sted de forblevne en Tid hos Keiser Rudolph. De kom tilbage til Danmark i Aaret 1598 og bleve da ansatte som Hofsinder hos Christian IV., hvilken Tjeneste Otto forestod paa 7de Aar og blev han i denne Tid medtaget paa flere Gesandtskabsreiser, hvoriblandt en til Emden, da han ledsagede Kanzler Chr. Friis.

I Aaret 1603 trolovede Otto Skeel sig med Birgitte Lindenov, som da var ansat ved Dronning Ane Cathrines Hof. Hun var født d. 26de December 1583 paa Hindsgavl (Middelfart Landsogn, Vends Herred, Trap I. 650), en Datter af Hans Lindenov til Hundslund (nuværende Dronninglund i Vensyssel). Befalingsmand paa Hindsgavl og Magrethe Rosenkrands af Næsbyholm (Næsby Sogn, Tybierg Herred, Trap I. 451). 14 Dage efter Mikkelsdag (c: 13de October) i Aaret 1605 stod deres Bryllup paa Aalborg Slot.

I det Offentliges Tjeneste blev Otto Skeel meget brugt i hele sin levetid, hvorom Følgende her bliver at fremhæve:

I. De ham betroede Lehn:

1609, d. 20de Juli, blev Skeel Lehnsmand paa Dueholm Kloster (paa Mors, Trap II. 150), som han havde endnu 1624.

1613, d. 1ste Mai, fik han Forlehningsbrev paa Skarpenberg Gods (paa Mors, Trap II. 154). 1629, d. 6te August, blev Skeel Befalingsmand paa Bøvling Lehn (nuværende Rysensteen, Bøvling Sogn, Skodborg Herred, Trap II. 729), hvilket han forlod 1631, da han d. 9de December meddeeltes Qvittance for sit Regenskab, men beholdt et Tilgodehavende hos Regeringen.

1631, d. 10de April, fik Skeel Forlehningsbrev paa Aalborghuus og var Befalingsmand fremdeles til sin Død.

II. Andre offentlige Hverv i Fred og i Krig.

1611 i April drog Skeel til Skaane, for at deeltage i Svenskekrigen og blev han her ansat som Over-Proviant-Inspecteur for hele Armeen. Ved Elfsborgs Belejring sendtes Skeel og Jens Juel som Gesanter angaaende Fæsningens Overgivelse i Mai 1612 og senere som Gidsler, medens Forhandlingerne stode paa; Overgivelsen skete d. 24de Mai.

1613, d. 15de September, mødte Skeel i Kolding for at følge Kongen af Landet.

1614 sendtes Knud Gyldenstierne og Otto Skeel til Rusland, for at ønske den nye zar til Lykke til hans Regjering og havde da tillige Order at efterforske Tilstanden i Rusland.

1615 nævnes Skeel som Landsdommer i Nørre-Jylland.

1620, d. 15de Januar, fik Skeel Order til at lade Forhør optage over Ifr. Christence Kruchow, Datter af Axel Nielsen Kruchow til Aarslevgaard (Vindinge Herred i Fyen, Trap I. 715 og 749), i Anledning af Troldom.

1621, d. 3die Juni tiltalte Skeel paa Kongens Vegne paa Herredagen bemeldte Christance Kruchow for Troldom; d 9de dømtes hun fra Livet og blev henrettet. Det følgende Aar indbetalte Skeel til Universitetet som et » Stipendium decollatæ verginis « 500 Daler Species for fattige Studenter.

1622, d. 8de October, fik Skeel Kongelig Order at undersøge Eierinden af Rostrup, Dorthe Hermandsdatter Skeels oeconomiske Stilling.

1623, d. 3die Januar udgik Ordre til 5 Rigsraader og 17 Adelsmand om d. 5te Frbruar samme aar at møde i Sorø, for at overveie det Adelige Academies Indretning. Blandt disse Adels-mænd var Otto Skeel.

1624, d. 23de Juni, Herredagsdom, hvoraf sees, at Otto Skeel var en af Commisarierne i Frue Pernille Gyldenstiernes Bo, idet den af disse – Jørgen Skeel til Sostrup, Claus Daa til Ravnstrup, Otto Skeel til Hammeltofte og Erik Juel til Hundsbek – trufne Afgjørelse billiges. Sagen var anlagt af Borgmester og Raad i Rudkøbing for 431 Daler, Pernille ifølge Forskrivning skulde skylde til Kirken sammesteds, men hun havde laant Pengene ikke af Kirken, men af den Mand, der var Kirkeværge og ham vare Pengene ved Liqvidation tilbagebetalte. Boet fritoges for Betalingen.

1625, d. 19de Marts, har Otto Skeel som Medlem af en Commision i Anledning af den af Kongen paatænkte Indførelse af Arbeidspenge paa Kongens og Kronens Gods i stedet for Hoveri afgivet Erklæring i Forening med Commissionens øvrige Medlemmer.

1626 blev Skeel Krigscommissair i den da udbrudte Krig, hvilket Embede han forestod i 1 Aar.

1627, d. 29de Januar, kom Otto Skeel, der dengang var i Udlandet, idet han fungerede som „ Krigscommissarius” i Stade, ind i Rigsraadet; i sin Function i Stade afløstes han d. 31te Mai samme Aar af Jørgen Brahe, dog forlod han føest Byen d. 12te Juni, efterat han og Brahe d. 10de Juni havde stillet en Tumult mellem Borgerne og Soldaterne, som skjøde paa hinanden.

1629, i Februar, var „Hr. Otto Skiell” med Flere af Raadet tilstede ved Sammenkomsten paa den svenske Grænse mellem Christian IV. og Gustav Adolf.

1630 sendtes af Rigsraadet Otto Skeel til Danzig for paa Kongens Vegne at søge de Keiserlige og de Svenske forligte, men da de Sidste ikke gave Møde, var Reisen forgjæves.

1631 var Skeel forordnet som Kongelig Commisair med Jens Juel og Mogens Kaas at eftersee de fattige Kirkers Tilstand og

1631 deeltog Skeel i Forhandlingerne med Hertugdømmerne om Skade af en Vandsluse ved Frederiksstad.

1632 findes Otto Skeels Navn under flere Herredagsdomme, „da han havde Rigens Segl i Rigscantzierenes Fraværelse”.

1633 sendtes Rigsraadene Otto Skeel og Christopher Ulsted til Breslau, for at pleie en Fredsforhandling mellem Keiseren og de Svenske.

1634 fulgte Otto Skeel med Christen Thomsen Sehsted ifølge Order af 23de Juli paa en Reise til Forhanlinger med Hertugen af Holsteen.

1634 blev Otto Skeel Ridder af Elephanten.

Hvad nu Otto Skeels private Liv angaaer, skal først fremhæves de Eiendomme, han var i Besiddelse af: Hammelmose arvede Otto Skeel efter Faderen i Aaret 1607.

Marki i Skaane. Denne Herregaard blev ligeledes udlagt Otto paa Skifte efter Moderen Magrethe Brahe d. 29de Marts 1614, hvor det siges, at Otto skulde tilsvare Broderen Jørgen Gods af Hartkorn 45½ Td. „som Vederlag for den Otto tillagte Mariegaard”. Denne Gaard var vistnok tilfalden Magrethe Brahe i Arv efter hendes Forældre. Desforuden findes Skeel at have eiet:

II. 43), Langholt (Horsens Sogn, Kjær Herred, Trap II. 191), samt Buurholt (Øster Brønderslev Sogn, Børglim Herred, Trap II. 75) og Huilshøigaard (Øster Brønderslev Sogn, Børglum Herred, Trap II. 75), hvilke Eiendomme han have erholt ved Kjøb og Mageskifte med Regjeringen, af hvilke sidste han sees at have afsluttet flere, saasom i Aarene 1609, 1624, 1632 og 1634, hvorved han fik Gods i Vendsysel mod at afgive gods andensteds i Jylland og i Sjælland.

Det var ogsaa som Eier af Bangsbo, at Otto Skeel d. 28de Oktober 1634 af Kongen paa Bøndernes Andragende tillodes at lade bygge en Kirke paa Hirsholmene og dertil beskikke en sammesteds bosiddende Præst, eftersom Præsten i Elling (Horns Herred, Trap II. 30) ikke saa snart kunde komme over Vandet, som det sig burde. Kirken blev dog først ganske færdig længe efter Skeels Død, nemlig i Aaret 1641.

Foruden at Otto Skeel i Aaret 1603 deeltog med sine Brødre i Processen mod Brockenhuuserne, herforan, opstod der en Retssag i Anledning af en Erstatning som en Person ved Navn Christen Jensen Asdal forbrede af Skeel, fordi han var bleven sat i Fængsel efter Skeels Order. Sagen der efter Skeels Død paastævnedes til Herredagen 1635, hvor C. J. Asdal søgte Skeels Arvinger, nemlig: Fru Berette Lindenov til Hammelmose, Fru Magrethe Rosenkrands til Hundslund,( Af hvilken Grund hun - Birgitte Lindenovs Moder - medindstævnedes, vides ikke. De øvrige Nævnte vare Otto’s Børn. Magrethe Rosenkrands siges for resten paa Stamt. hos Hoffm. II. at være død 27de Jan. 1635. Foruden de nævnte vare ogsaa stævnede en Deel Personer af Familien Lindenov, uden at det kan sees af hvilken Grund.) Fru Ide Skeel, Jfr. Magrethe Skeel, Jfr. Karen Skeel, Jfr Beate Skeel, Jfr Sophie Skeel, Christen Skeel, Hans og Knud Skeel, fik det Udfald ved Herredagens d. 21de November samme aar afsagte Dom, at Indstævnte Frifantes, idet det oplystes, at C.J. Asdals Datter havde gjort sig skyldig i Mord, hvorfor hun henrettedes og at Faderen ansaaes for medskyldig, men var bortrømt, da Sagen imod Datteren paabegyndtes.

Om Otto Skeels Endeligt haves følgende Meddelelse: Løverdagen d.13de December 1634, da Skeel reiste fra Hundslund, hvor han havde besøgt sin Svigermoder, til Aalborg, blev han pludselig syg og maatte i Aalborg strax gaa tilsengs; det var en heftig Mavekrampe, hvoraf han leed, og da Ondet blev værre, skrev hans Datter Karen Mandag d. 15de December til sin Moder, som endnu var paa Hundslund, men som Budet alt mødte 1 Miil fra Aalborg. Lægen, der tilsaa Skeel, var Dr. Skøt. Tirsdag Aften mærkedes Døden at nærme sig og Skeel da hente Præsten, Mag. Poulsen, men da han Fredagen forud havde været til Alters (rimeligviis med Familien paa Hundslund i Sognekirken sammesteds), tog han nu ikke Sacramentet, men gjorde sin Bøn til Gud og lyste Velsignelse over sin Hustru, sine Børn og sin ganske Familie. Onsdagen d. 17de December 1634 om Morgenen mellem 3 og 4, døde Otto Skeel, 58 Aar, 4 Maaneder gammel. Han blev begravet i Frue Kirke i Aalborg d. 7de Januar 1635, hvor hans aabne Begravelse, takt med store Kobberplader, findes.

Birgitte Lindenov levede som Enke paa Bangsbo og haves der om hendes Endeligt den Oplysning, at hun blev syg i Kirken d. 15de October 1648, men først Løverdagen d. 21de gik hun tilsengs. Alle hendes Børn indfandt sig hos hende, saa og Jfr. Kirsten Juel til Hørbylund (Hørby Sogn, Dronninglund Herred, Trap II. 53). Den 22de October tog Birgitte Lindov Scaramentet; Lægen var Dr. Skøt, eller som han og skrives Skytte; han kom d. 4de November og forblev hos hende til d. 21de samme maaned, I hendes Sygdom besøgtes hun af Jacob Lindeov til Hundslund og hans Frue Christence Brahe, af Ane Pedersdatter,( Datter af Peder Maaneskjold i Sverrig). Hans Dyres til Knivholt (Flade Sogn, Horns Herred, Trap II. 34), af Magrethe Urne, Steen Rotsteens til Leerbæk (Elling Sogn, Horns Herred, Trap II. 30), af Riborring Lindenov (hendes Broderdatter), Jørgen Arenfeldts til Woergaard, af Frue Else Vind, sal. Knud Rotsteens til Legsholm (Ledum Sogn, Horns Herred, Trap II. 30), af Sophie Basse, Erik Hvas’s til Gjerumgaard (Gjerum Sogn, Horns Herred, Trap II. 35), af Berthe Stygge, Elisabeth Qvistszov, Magrethe Rantzau, samt Otte, Henrik og Knud Rantzau. Hun døde paa Bangsbo d. 29de November 1648 Kl. imellem 4 og 5 om Morgenen, 65 Aar gammel. Hun blev begravet d. 21de December s.A. i Frue Kirke i Aalborg i hendes Mands Begravelse.

Efter Birgitte Lindenovs Død opstod Arvestrid mellem Sønnen Christen Skeel til Hammelmose, Henrik Rammel paa sin Hustru Margrethe Skeels Vegne, Steen Bille paa sin Hustru Karen Skeels Vegne, og Frue Ide Skeel, afg. Frederik Rantzau’s paa den ene Side og Erik Høeg til Biørnsholm paa den anden Side, idet Høeg, der havde været gift med Beate Skeel, som var død, efter at have født en Datter, Sophie, som ogsaa var død strax efter Fødselen, paastod sig arveberettiget efter denne sin Datter, der var Birgitte Lindenovs Datter. Margrethe, Karen og Ide vare Birgittes Døttere;

Otto Skeels og Birgitte Lindovs Portraiter haves i Malerisamlingen paa Gaunø.

Otto Skeel og Birgitte Lindov gjorde flere Gaver og Legather i velgjørende Øiemed, saaledes:

1626 gav Otto Skeel 300 Rdl. til en Skole i Thise.

1632, d. 20de April (dateret Kbhvn), skjænkede de:

til Thise Kirke, Sognekirke til Hammelmose, 100 Rdl.;

6 fattige Skolepersoner i Aalborg og 4 Husarme paa Godset Klædning og Penge hvert Aar; de Fattige i Hospitalet i Nykjøbing paa Morsø, 100 Rdl.; Kirken sammesteds 100 Rdl.; en fattig Student til at studere for i København eller udenlands 1000 Rdl.s aarlig Rente.

1634, d. 9de Marts, giver Otto Skeel 100 Rdl. for sin Begravelse i Frue Kirke i Aalborg og 100 Rdl. til Præsten sammesteds.

1635, d. 30te December, dateret Bangsbo, giver Birgitte Lindenov efter Mandens Bestemmelse før hans Død til 2 fattige Disciple i Aalborg Skole 300 Rdl. Sp.

1643, d.9de Februar (dateret Bangsbo), skjænker Birgitte Lindenov efter sin afdøde Mands derom i sin Tid fremsatte Begjæring 300 Rdl. til Præsten paa Hirsholmene.

Desuden gav Birgitte Lindenov 100 Rdl. til Kirken i Sæby.

Otto Skeel var ogsaa med at oprette Fundaten af 1617 for Moderens Legater til Randers Skole og Fattige.

Birgitte Lindenov deeltog ogsaa i det Skeelske Legat af 1647 for Studerende ved Kjøbenhavns Universitet for en Sum af 1000 Rdl.; men dette var nok de ovennævnte 1000 Rdl., som hun tillod at inddrages i Legatet.

Ogsaa paa anden Maade gjorde Otto Skeel godt imod Trængende; saaledes gav han hver Uge 20 fattige Dicible i Aalborg 10 Mark. Ligeledes sees han at have understøttet Skribenter. I Dedicationen til en i Aaret 1628 udgiven Bog af Fred. Dame roses nemlig som den, der har under-støttet Forfatteren.

Otto Skeel og Birgitte Lindenov havde 10 Børn, nemlig:

Beate. Hans. Christen. Ide. Margrethe. Beate. Karen. Knud. Hans. Sophie.
--
Vilhelm Samuel Skeel

Linked toOtte Christensen Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard