Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 ... 24» Next»     » Slide Show

Jørgen Skeel, 1578 - 1631



Jørgen Christensen Skeel.

Broderdatteren Ane Skeels Søn opkaldes efter ham: Jørgen Skeel Due, cfr. Nielsen: Malt Herred 41

Denne Christen Skeels og Margrethe Brahes yngste Søn, var Herre til Hegnet, Ulstrup, Sostrup, Skiervad, Ørbekgaard, Gammel Estrup og Hvidkilde, Danmarks Riges Raad og Marsk, Ridder, Befalingsmand paa Kalø og senere paa Vestervig Kloster; han er født paa Fusingø d. 13de Mai 1578.

I Aaret 1587 sendtes Jørgen Skeel tilligemed Broderen Otto i Aarhus Skole og var her i Huset hos Bisp Vindstrup, 1590 reiste han og Broderen udenlands og med Afbrydelse af ½ Aar, da de vare hjemme, reiste de i Frankrig, Italien (i Mai 1597 studerede han i Padua)1) og Tyskland indtil Aar 1598, da de retournerede og blev strax Hofsinder eller Hofjunkere hos Kong Christian IV. Denne Stilling havde Jørgen Skeel til Aaret 1607. Han deeltog i denne Tid i flere Gesandtskabsreiser, saasom til Polen og flere Steder, ligesom han ogsaa var med paa Kongens Reise i Aaret 1606 og fungerede da som „Køkkenmester”. Alt i 1605 havde Skeel trolovet sig med Kirsten Lunge, en Datter af Ove Lunge til Odden (Mygdal Sogn Sogn, Vennebierg Herred, Trap II. 41), Befalingsmand paa Aalborghus, og Anna Maltesdatter Sehested, og d. 29de September 1607 stod deres Bryllup i Viborg. Efter Kirsten Lunges Død i 1609 giftede han sig d. 1ste Mai 1614 med Jytte Brok, en Datter af D.R.R. Eske Brok til Estrup, Befalingsmand paa Dronningborg, og Christence Viffert.

Med Hensyn til Jørgen Skeels Virksomhed i det Offentliges Tjeneste skal først fremhæves de ham betroede Lehn, hvis Befalingsmand han var: 1607, d. 27de Juni, fik han Forlehningsbrev paa Kalø Slot og Lehn (Bregnet Sogn, Østerliisberg Herred, Trap II. 562), som han havde i 22 Aar; hans Kvitering for dette Lehn er af 8de Juli 1630.

I Jørgen Skeels Lensmandstid på Kalø fandt et trist justitsmord sted. Præsten i Vejlby, Søren Quist, blev dømt og henrettet for et mord, som han ikke havde begået. Det lykkedes et komplot af præstens uvenner, hvis hovedmand var en delefoged på Kallø, at tvinge nogle Vejlbybønder til som videner at aflægge ed på opdigtede historier. Idet domstolen gik ud fra, at de beedigede vidnesbyrd var sande, dømte den præsten til døden. Under den næste Lensmand, Kanseleren Christen Thoessen Sehsted (1629-40) den lærde Holger Rosenkrantz’ svigersøn, kom sandheden for dagen. Sagen blev taget op igen. Præstens uskyld blev slået fast og komplottes hovedmænd straffet, Blicher har frit behandlet den ulykkelige præsts skæbne i novellen <> (Danmarks Slotte og Herregårde ny saml. bind 3 side 78).

1629, d. 6te August, fik han Vestervig Klosters Lehn (Vestervig Sogn, Ress Herred, Trap II. 137, cfr. 134 Ørum Slot. Om hans øvrige Færd saavel i Krig som i Fred i Tjeneste for Land og Konge skal her mærkes: 1609 blev Skeel Lieutenant ved Rytterriet og navnlig ansat ved Knud Brahes (hans Morbroders Compani).

1611, i April, drog Skeel med sin Esqadron til Skaane for at deeltage i den svenske Krig, i hvilken han meget udmærkede sig - var med at tage Statholderen paa Elfsborg til Fange under et Udfald i September Maaned samme aar, ligesom han selv skjød en Fænrik og tog Fanen fra ham.

1612 blev Skeel Ritmester, hvilket han var til Aaret 1627, ligesom han og, da Brahe formedelst Alderdom gik af, blev Chef for Regimentet.

1613, d. 15de September, mødte Skeel efter Kongelig Befaling i Kolding, for at følge Kongen af Landet.

1616, d. 2den December, blev Jørgen Skeel i Kolding slagen til Ridder af den væbnede Arm (den senere Elephantorden).

1622, nævnes Skeel som Ritmester over den hvide Fane.

1623, d. 3die Januar udgik Ordre fra Kongen til 5 Rigsraader og 17 Adelsmænd om at indfinde sig paa Sorø Kloster d. 5te Februar samme aar for at overvie det Adelige Academies Indretning. Blandt disse Adelsmænd var Jørgen Skeel.

1624, d. 23de Juni, faldt Herredagsdommen i Pernille Gyldenstiernes Bo, i hvilket Bo Jørgen Skeel var en af de Kongelig befalede Commisarier, hvis Afgjørelse blev bifaldet.

1626, d. 4de Februar, mødte i Nyborg, hvorhen Adelen var forskrevet, af Jylland bl.a. Jørgen Skeel.

Samme aar, 5te Februar, var Adlen samlet i Skeels Logis i Nyborg, hvor en Erklæring opsattes, underskreves og overgaves Skeel. (Erklæringen har formodentlig angaaet en Proposition af Kongen om Hjælp af Folk og Penge i 30 Aarskrigen, hvilken Proposition Kongen ved Skeel har ladet insinuere). Den gik ud paa, at de Tilstædeværende ikke uden den øvrige Adels „Videnskab og Villie” kunde tage nogen Beslutning.

Samme aar, d. 22de Mai, var Jørgen Skeel med flere „paa Cantzeliet” for at gjennemgaa den Revers (gældsbevis), Kongen skulde give Adlen for de Penge, der bevilgedes, og blev Adskilligt i Udkastet forandret.

1626 d. 26de Mai, udgik Befaling til Jørgen Skeel og Laurits Lindenov at undersøge Magistratens Klage over dem, der indtage af Aarhus Byes Jorder, item om Havnens Tilstand.

1626 ledsagede Skeel Kongen i den tydske Krig.

1627, d. 1ste Februar, Kl. 1 mødte Adlen - deriblandt Jørgen Skeel - i St. Knuds Kirke i Odense og underskrev deres Erklæring om Contribution til Rigets Omkostning. Erklæringen, som var conciperet af Niels Krag, overleveredes strax ved Jørgen Skeel til Kantsleren og Raadet, ligesom ogsaa Skeel svarede muntlig i Adlens Overværelse.

Samme aar, d. 24de Februar, gav Jørgen Brahe Jørgen Skeel sin Stemme til ar være Rigets Marsk. Kongen havde nemlig tilladt Adlen selv at vælge Rigets Marsk, og reiste Jørgen Seefeld og Landsdommere omkring og samlede Stemmer, som skreves hemmelig og kastedes i en forseglet Æske. Skeel blev ogsaa ved denne Stemmegivning valgt og udnævnt til Rigets Marsk, i hvilken Anledning udhæves af Slange, at Skeel i den Kalmarske Krig havde viist sig at være en brav Krigs-oberst. (At Valget ikke var efter Kongens Ønske sees af, at Kongen ikke fandt paa Rigsraadets Indstilling, at Marsken ifølge sit Embede var Medlem af Raadet, cfr. Molbech: Chr. IV.s. Breve 292-294.)

Samme aar, d. 12te November, overgaves til Jørgen Skeel et Andragende fra den Skaanske Adel i Anledning af det tydske Krigsfolks Adfær med Plyndren og Røveri i Jylland, idet Skaa-ningerne begjærede sig fritagne for at modtage i deres Land bemeldte Tyskere m. m.

1629, d. 23de Frebuar, var ved Christian IV.s og Gustav Adplphs Sammenkomst paa Grænserne af Sverige og Skaane Jørgen Skeel tilstede i Første Følge.

1629, i Sommeren, da de Keiserlige Tropper skulde forlade Jylland, fulgte Rigets Marsk, Jørgen Skeel, og en Deel Rigets Raad og gode Mænd dem paa Veien, for at hindre Vexationer imod Indvaanerne, og fulgte Skeel stedse den Keiserlige Generalstab, saa at Udmarschen skete i god Orden og under god Krigsave lige til Landets Grænse.

1631 udsøgte Rigets Marsk Jørgen Skeel og Axel Urup et Sted i Jylland til en Fæsting, som blev den senere, Fæstning Frederitcia.

1631 afgik et Gesandtskab til Dresten, for at slutte Ægteskab mellem Kronprins Christian og Prisdsesse Magdalene Sibylle af Sachsen og var Jørgen Skeel Anføre for dette Gesandtskab.

Anm. Naar Ursin i: „Stiftsstaden Viborg” 221 anføre en Jørgen Skeel som Landsdommer i Aaret 1585, da kan dette ikke være rigtigt. Nærværende Jørgen Skeel var da 7 Aar gammel og der levede ikke nogen anden Jørgen Skeel paa den Tid.

Med Hensyn til de store Landeindomme, som Jørgen Skeel besad, skal Følgende bemærkes: Hegnet. Det er efter de mange Steder, hvor Jørgen anføres som Eier af Hegnet, meget muligt, at denne Gaard med Gods er udlagt ham i Arv efter Forælderne, men at den senere - i alt fald vistnok før Jørgens Død (den nævnes ikke paa Jørgens Epitaphium blandt hans Eiendomme) - kom i Broderen Alberts Eie, er vist, thi ved Sidsnævntes Død arvedes Gaarden af hans Datter. Ulstrup tilfaldt Jørgen Skeel i Arv efter Faderen, men hans Moder beboede Gaarden til sin Død og det er egentlig først ved det efter hende afholdte Skifte d. 29de Marts 1614, at Gaarden udlagdes Jørgen. ( Gl. Estrups Arch. (Beckere Saml.). Der skiftedes Gods i Jylland, Sjælland, Lol-land og Skaane. Jørgens Part udgjorde 213 Tdr. Htk.; ved dette Skifte fik Jørgen ogsaa Andeel i Skiern Gaard (Skiern Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 374).Det nordre, af Christen Skeel opførte Huus i forbindes med den øster Fløi ved en Gavl og et Taarn, hvilken Fløi er forsynet med et Porttaarn og en smuk Port; ved Siden af denne staa to Figure af Sandsten, den ene med hævet Sværd og Skjoldet over Hovedet, efter Sigende Grev Geert, den anden, som drager Sværet, Niels Ebbesen. Over Porten staa Bygherrens og hans 2de Fruers Vaabener med følgende Indskrift:

„Psalme 116.

Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger,

som han gjør mod mig. Jeg vil paakalde Herrens Navn.

Fr. Kirsten Lunge. Jørgen Skiel. Fr. Jytte Brok.

1617”2).

Ulstrup ligger i Vinge Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 378.

Sostrup og Skiervad. Disse Gaarde, som tidligere eiedes af Hans Seefeld, siges at være vundne af Skeel i Spil. Om dette er rigtigt, er nok i øvrigt uvist; kun saa meget vides, at Seefeld i Leiren for Halmstad i Halland under Svenskekrigen har deeltaget i høit Spil og tabt større Summer, end han formaaede at udrede og det ligger derfor saa nær at antage, at han, for at skaffe Penge til Veie har solgt Sostrup til Skeel, der allerede dengang havde arvet sin Fader og med Udsigt til betydelig Arv efter sin Moder letteligen maatte kunne reise Kjøbesummen. Seefelds Følgebrev til Sostrups Tjenere at svare Jørgen Skeel er dateret Halmstad, 1ste Mai 1612, Skjødebrevet derimod fra Skiervad d. 28de September s.A. Men hvorledes det end forholder sig med Sostrup, saa er det fulstendigt beviist, at Skiervad er kjøbt af Jørgen Skeel efter et af Hans Seefeld gjennem Eske Brok gjort Tilbud. Skjødet fra Seefeld er dateret Kallø d. 15de December 1613. Ved dette Kjøb har Jørgen Skeel, hvis hans egen Formue ikke skulde have været tilstrækkelig, rimeligvis været hjulpet af Eske Brok, med hvis Datter han havde trolovet sig i August samme aar. Begge de nævnte Gaarde ligge i Gjerrild Sogn, Nørre Herred, Trap II. 524.

Ørbekgaard (Ørum Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 530) eiede Jørgen Skeel ved sin Død og har rimeligviis erhvervet sig Gaard og Gods deels ved Kjøb deels ved Mageskifte. Hos A. Berntsen II. 620 findes Jørgen Skeels Bespiisningstraxt for Sostrup, Skiervad og Ørbek, der indeholder Bestemmelser for, hvor meget Meel, Malt, Humle, Flæsk, Kjød, saltet Fisk, Smør, Byg, Gryn, Salt og Lammekjød der skulde tildeles maanedlig Ladefogederne og Arbeidsfolkene, hver især.

Gammel Estrup (Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Trap II. 502) arvede Skeel ved sin Svigerfader Eske Broks Død i Aaret 1625, efterat denne Gaard da i 285 Aar havde været i Brokernes Familie. Sagnet fortæller, at en af de Skeeler, som i gamle Dage havde beboet Gaarden og vistnok netop Jyttes Mand, Jørgen Skeel, havde engang tilhældigviis bivaanet en Kamp imellem 2 Underjordiske, som beboede 2de Høie paa hver Side af Gaarden, og da han nu hjalp den ene af dem og den anden derved blev overvunden, spaaede denne, at der aldrig skulde være mere end én Søn i Familien, som beboede Estrup, hvorimod den anden lagde til, at den heller aldrig skulde mangle Sønner og altsaa heller aldrig uddø. Den første Forbandelse vedblev virkelig at gaa i Opfyldelse lige til den i 1812 levende Skeel paa Gl. Estrup, der ikke alene var en Tvilling, men selv havde 5 dalevende Sønner. Bygningerne paa Gl.Estrup er en af de skjønneste i Danmark. Den bestaar af en Hovedfløi med et Porttaarn og to ottekantede, foroven flade Taarne samt 2 Sidefløie og et fjerde, lavt Huus, der lukker Gaarden; inde i Gaarden findes derhos 2 Taarne med Kubler og Spir. Taarnene have 4 Etager, Bygningen 3 Etager foruden hvælvede Kjældre. Det Hele er af røde steen. Over Indgangen til det ene taarn staaer: „I. S. I.B. 1630”. (Jørgen Skeel, Jytte Brok). Gaardens nuværende, overfor beskrevne Skikkelse, skyldes Jørgen Skeel. Ogsaa Ladegaarden, der skriver sig fra samme Tid, er solid Grundmuret, Værelserne i Hovedbygningen ere anseelige og høie; Riddersalen er 23 Alen lang og 10 Alen bred, behængt med Tapeter fra Slutningen af det 17de Aarhundrede, hvilket forestiller 10 Herregaarde, der dengang vare i den Skeelske Families Eie.

Hvidkilde (Egense Sogn, Gudme Herred, Fyen, Trap I. 732) skal Jørgen Skeel ved Herredagen i Kjøbenhavn 1631 have erhvervet ved Mageskifte med Woldemarksgaard i Halland. Huidkilde afstodes derved af den i samme Aar afdøde Marcus Billes Arvinger, men da Skeel paa Tilbagevejen fra Kjøbenhavn blev syg og med Møie naaede Huidkilde, som han netop vilde tage i Besiddelse, men hvor han nogle Dage efter sin Ankomst døde, fik Billes Datter, der var gift med Falke Gjøe, Huidkilde tilbage. Skeels Arvinger maa altsaa have faaet Woldemarksgaard igjen. Denne Gaard har Skeel vistnok arvet efter sin Morbroder, Knud Brahe til Tostrup (Ií Skaane) og Engelsholm (i Jylland).

Jørgen Skeel erhvervede sig ogsaa foruden de nævnte større Eiendomme endeel Bøndergods. Saaledes:

1615 fik han Skjøde fra Holger Rosenkrands paa Gods i Greensteen og Langaa Sogne (Middelsom Herred ved Ulstrup, Trap II. 376).

1616 mageskiftede han med Kongen og fik derved Gods i Birring og Hiermind Sogne (Middelsom Herred, ved Ulstrup, Trap II. 371, 372) samt i Ensløv Sogn (Nørre Herred, ved Sostrup).

1617, d 4de Februar, foregik atter Mageskifte med Kongen, ved hvilket Skeel fik Gods i Middelsom og Nørre Herreder.

1624, d. 3die October, kjøbte Skeel efter fleraarige Retsstridigheder af Mogens Kaas til Støvringgaard (Støvring Sogn og Herred, Trap II. 478) en Deel af det til Himmelstrup (Lee Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 373) med tilliggende 12 Gaarde, 1 Boel og 12 Huse.

1630, d. 1ste Juni, dateret Kjøbenhavn, Mageskiftebrev mellem Malte Juel til Gjesing-gaard (Tvede Sogn, Nørhald Herred, Trap II. 471) og Skeel; Juel fik en Gaard i Spentrup (Nørhald Herred, Trap II. 468) og Skeel en Gaard i Hollandsbierg (Ørsted Sogn, Rougsø Herred, Trap II. 495).

Anm. At Jørgen Skeel skulde have eiet Broxø i Sjælland, er af Vedel-Simonsen i Eske Brok I. 133 viist at være urigtigt. Med Kongen sees Skeel oftere at have Pengemellemværende, saasom: Efter Christian IV.s Dagbog, hvori staar: „1608, den 3die November: Jørgen Skeel 1786 Rdl. 3 Mark”. 1627 laaner Christian IV. hos Jørgen Skeel 2000 Lod Sølv og 1628 fik Kongen et yderligere Laan paa 232 Lod Sølv.

Af Retssager, hvori Jørgen Skeel har været Part, skal fremhæves foruden hans Deeltagelse med sine Brødre i den i Aaret 1603 afgjorte Proces med Brockenhuuserne, følgende:

1625 og 1626 havde Skeel Strid med Jørgen Munk til Høigaard om Veirumholt Skov (Veirum Sogn, Sønderlyng Herred, Trap II. 363), der endte med At Skeel fik Skoven.

1626, den 20de Mai faldt Herredagsdom i Sagen: Jfr. Johanne Lykke til Ballumgaard ctr. Jørgen Skeel til Sostrup, Thyge Brahe til Tostrup og Frans Lykke til Overgaard, samt lige Eske Broks Arvinger. Johanne Lykke besværede sig over, at der var gjort Indførsel hos hende for 1000 Daler, hun skyldte Eske Brok efter Forskrivning, eftersom denne Gjæld, som gjort af hende, Medens hun var umyndig og endog uden Værgens Vidende, var ugyldig, navnlig da Pengene ikke vare komne hende tilgode. Da det imidlertid I Sagen oplystes, at Pengene vare anvendte til Indkøb af Jordegods for hende, hvilket Gods hun endnu havde, frifandtes de Indstævnte.

1630, d. !6de Juli tilpligtedes ved Herredagens Dom Claus Kaas til Øland (Harring Sogn, Hassing Herred, Trap II. 129) at betale Skeel en denne Ifølge Forskrivning skyldig Sum.

1631 var for Herredagen Sagen: Jørgen Skeel til Sostrup, Tyge Brahe til Tostrup og Frans Lykke til Overgaard ctr. Claus Daa, Otto Skeel, Tønne Friis og Erik Juel, der som Commisarier I Pernille Gyldenstiernes Bo havde overdraget for Gjæld, Pernille stod i til deres Husdruers Fader, Eske Brok, en Gaard i Skindberg - Skydebierg - til bemeldte Broks Arvinger, men tillige overdraget samme Gaard til afgangne Corfiz Rosenkrands. Dommen lød, at hvis Feilen ikke kunde ophjelpes ved andet Gods, som salig Jacop Rosenkrands og Pernille havde, maatte Commissarierne paa anden Maade fornøie Broks Arvinger.( Jacob Rosenkrands var gift med Pernille Gyldenstierne, deres Datter Magrethe var forlovet med Corfiz Rosenkrands, der faldt i Slaget ved Luther 1626. Jacob var død 1618 og Pernille 1622, cfr. Hoffm.s Stamt. I. og II. for Rosenkrands.)

Det skal endnu om Jørgen Skeel berettes, at han var en god Godsherre imod Bønder, som han meget sørgede for, og da de havde lidt ved Christian IV.s Krige, eftergav han dem deres Landgilde (Jordlejeafgift) for lang Tid, ligesom han i Pestens Tid skjænkede Gaver i Penge og Fødevare til de Fattige i Aarhuus, Ebeltoft og Greenaa.

Hvad Jørgen Skeels Endeligt angaar, da haves derom Følgende: Det var, som sagt, paa Tilbagereisen fra Herredagen1631, at Skeel blev syg. Han havde lagt Veien over Fyen, for at opholde sig nogle Dage paa Huidekilde, som han da, havde overfor berettet, havde tilforhandlet sig. Sygdommen paakom ham pludseligt og ved sin Ankomst til Huidekilde Onsdagen d. 13de Juli maatte han gaa tilsengs. Sygdommen gik over til en hidsig Feber. D. 17de sendte hans Hustru Bud til Odense efter Dr. Jacobsen; men da Christian IV. fik Efterretning om Skeels Sygdom, sendte han sin Livmedicus, Dr. Arnisæns, til Hvidekilde. Dog Alt var forgjæves og Tirsdagen d. 19de Juli 1631 om Aftenen Kl. 8 døde Jørgen Skeel, og bisattes hans Liig Onsdagen d. 3die August i St. Knuds Kirke i Odense. I sin Sygdom havde Jørgen Skeel Besøg af Frue Sidsel Høeg, Ebbe Munks til Fiellebro (Herringe Sogn, Salling Herred, Fyen, Trap I. 755), Johan Friis, Falke Gjøe, der senere fik Huidekilde, og hans Hustru Karen Bille, Eiler Bille til Nakkebølle (Aastrup Sogn, Salling Herred, Fyen, Trap I. 749), Frue Karen Krabbe, samt Jomfruerne Ane Bille og Ane Gjøe. Allerede fra Aaret 1609 havde Skeel Skjøde fra Capitlet i Aarhus paa en Begravelse i Domkirken sam-mesteds. I denne er han og hans 2de Hustruer begravne og findes Kirkens smukke Epitaphium at være det over dem i Choret anbragte af sort poleret Marmor med mange Figurer af Sandsteen. Hans eget og begge hans Fruers Billeder ere anbragte knæsatte i en bedende Stilling; Draperi, Zirater og Vaabner ere forgyldte. Paa Cpitahiet findes følgende Inscriptioner:

Hr. Jørgen Skeel,

Ridder, til Sostrup og Estrup og Skiervad udi Jylland og til Huidkilde udi Fyen, Arvesiddende af gammel og fornemme adelig Slægt her udi Riget, hvis sand inderlig Gudelighed, høifornuftig Sindighed, Adelig Oprigtighed, uforanderlig Trofasthed, og udi al Tidsfald, udi Feide saavel som udi Fred, stedse beviste Mandelighed, disse Riger og Lande endnu dagligen berømmeligen erkjender. Efterat hand for saadan mangfoldighed Skikkelighed er af den Stormægtigste Herre, Kong Christian den Ivde, med Callø Slot og Lehn naadigst, aflagt, hvilket han over 22 Aar lofligen haver forestaaet, er hand imidlertid til Hs. Kgl. Majestæts egen Ordens høiærede Ridderstand fordret og fremdraget og endeligen til Rigens Marsch og Raad efter den ganske adelige Menigheds høie Attraae naadigst beskikket og forordnet Ao. 1627. Men som hand allerbedst behagede den alvidende og alene gode Gud selv, er hand udi sin feierste og brugligste Alder ogsaa Hannem til sit Himmerriges rette Hjem Ao. 1631, d. 19de Juli udi sin Alders 53 Aar. Hans efterladte Hustru, Fru Jytte Brok, haver paa dette Sted, som han udi sin Velmagt sig og sin forrige saavelsom hende selv, sin sidste Hustru, samtlige til deres Hvilested havde udvalgt og fik tilforhandlet, dette Monument til christelig og ærepligtig Admindels ladet oprette Aar efter Guds Byrd 1633”.

Herunder hviler ærlig og Velbyrdig Mand og strenge Ridder, Hr. Jørgen Skeel til Sostrup, Danmarks Rigets Marsk og Raad samt Kgl. Majestæts Befalingsmand udi Vestervig Kloster, som var ærlig og velbyrdig Mand, Christen Skeel til Fussingø, D. R. R. og ærlig og velbyrdig Frue Magrethe Brahe til Ulstrup, deres Søn og var født paa sin Fædrenegaard Fusingø Ao. 1578 den 3die Pintsedag og kaldede Gud hannem paa hans Gaard Huidkilde d. 19de Juli Ao. 1631.”

Herunder hviler ærlig og velbyrdig

Frue Jytte Brok,

Sal. Jørgen Skeels til Sostrup kjære Frue, som var ærlig og velbyrdig Eske Brok til Estrup og Frue Christine Veffert, deres Datter, som var født paa sin Fædrendegaar Estrup 1595 d. 2den Februarii, og kaldede Gud hende d. 16de November paa Sostrup Ao. 1640.”

Herunder hviler ærlig og velbyrdig Frue

Fr. Christine Lunge,

ærlig og velbyrdig Mands Jørgen Skeels til Hegnet, hans Hustru, som gudfrygtig hensov paa Kallø Ao. 1609 d. 3die August, som var den 11te Dag efter hendes Barnefødsel, der hun med forskrevne hendes kjære Huusbond christelig havde levet udi Ægteskab 2 Aar, ringere 8 Uger”.

Her skal endnu bemærkes, at der d. 24de November 1632 læstes for Consistorium et Brev fra Jytte Brok til Dr. Brokmann om Liigprædiken over Jørgen Skeel, hvilket hun vilde have trykt og som hun begjærede, at hver af Professorene vilde gjøre et Carmen til, hvilket ogsaa skete med Undtagelse af et Par Professore.

Anm. Ved st. Mortens Kirke i Randers har den Skeelske Familie havt et Begravelseskapel, hvortil Byggepladsen var kjøbt d. 14de Frbruar 1615 af Eske Brok med Rettighed til at lade gjøre Dør fra Choret til Capellet, hvad og skete. Betalingen erlagdes 2den April 1627 af Jørgen Skeel paa egne og Medarvingers Vegne med 300 Slettedaler. 1626 var Capellet opført. 1640 nedbrødes det gamle og opførtes et nyt, ligesom en større Byggeplads tilkjøbes, alt af Eske Broks Arvinger, Naar det siges, at blandt Ligene her ogsaa findes Jytte Broks, paa hvis Kirke Skeel og Broks Vaabener, og at det altsaa maa antages, at Søsteren Elisabeths (gift med Frands Lykke) Kiste ved en Feiltagelse er istedetfor Jyttes bragt til den Skeelske Familiebegravelse i Auning, da er dette ikke rigtig, men grunder sig paa en Forvexling af Christence Viffert og Skeelernes Vaabner, der, som bekjendt, ligner hinanden og næsten ere eens. Jytte er, som anført, begravet i Aarhus Domkirke. - I Aaret 1801 nedbrødes Capellet og Kisterne nedgravedes.

Jørgen Skeels Portræt haves i Hoffmans Danske Adelsmænd I. og i Rothes berømte Mænd efter Originalen paa Fusingø. Ligeledes haves hans og Jytte Broks Portrætter paa Gaunø.

Jørgen Skeel første Hustru, Kirsten (Chirstine) Lunge, med hvem han, som anført, holdt Bryllup i Viborg i Aaret 1607, er født paaa sin Fædrenegaard Odden d. 9de November 1581, hun fik med Skeel 2 Døtre, men efter d en sidste Fødsel i Aaret 1609 i Juli Maaned blev Kirsten Lunge med hver Dag daarligere, og efterat have modtaget Sacramentet døde hun paa Kallø Torsdagen d. 3die August 1609 om Morgenen Kl. mellem 3 og 4 i Nærværelse af sin Mand og Moder, sin Svoger Albert Skeel, Befalingsmand paa Riberhuus, og sin Søster Frue Karen Lunge (gift med Holger Ulfstend). I sin Sygdom besøgtes Kirsten Lunge bl.a. af Dorthea Lange, sal. Jørgen Rosenkrands’s til Rosenholm, samt Dr. Martin Jacobsen af Aarhus. Kirsten Lunge blev bisat i Randers d. 17de August 1609, men derefter henflyttet til det af Jørgen Skeel samme aar kjøbte Capel i Aarhus Domkirke.

Jytte Brok, til hvem Jørgen friede i April 1613 og med hvem han holdt Trolovelse i August samme aar samt til hvem han d. 1ste Mai 1614 paa Domhuset i Viborg efter den Tids Skik blandt den Jydske Adel blev ægteviede, er født paa Gl. Estrup d. 2den Februar 1595. I Aaret 1613 besøgte, som naturligt, Skeel ofte Brok paa Estrup eller Dronningborg, ligesom Brok igjen aflagde Besøg hos Skeel paa Kallø, hvorom haves Optegnelser i Eske Broks Dagbog. Jytte Brok døde d. 16de November 1640.( Til Oplysning om det gode Forhold kann mærkes, at Skeel 1622 holdt Liigtale i Budolfi Kirke i Aalborg over Svigermoderens Søster, Frue Margrethe Viffert, cfr. Brasch: Vemmetofte I. 124, 118, cfr. i øvrigt Mikkelsens Liigpr. over Jørgen Skeel, Hansen: D. Ridderborge).

Med Hensyn til de af Jørgen Skeel og Hustruger stiftede Legater og Gaver mærkes: Skeel byggede et Hospital i Auning og henlagde dertil 2600 Rdl., ligesom han formodentlig ogsaa er Stifter af Skolen i Fausing (Sønderhald Herred, Trap II. 501), hvortil af Gl. Estrups Eiere aarlig svares 10 Rdl., men Fundatserne for disse Gaver savnes.

Til Domkirken i Aarhus gav Jørgen Skeel 150 Rdl. Sp., rimeligviis i Aaret 1626. Fremdeles har han skjænket til Mandags-Morgen-Prædiken i bemeldte Domkirke 300 Rdl., hvoraf Capellanen fik Renten. Envidere funderede han en Skole ved Sostrup. Altertavlen i Bregnet Kirke (Østerliisbierg Herred, Trap II. 561) er skjænket af Jørgen Skeel og Kirsten Lunge, hvis Navne og Vaabener med Aarstallet 1609 findes anbragt paa samme.

Skeel deeltog ogsaa 1617 med sine Brødre i Oprettelsen af Fundatsen for Moderens Legater. Som Enke gav Jytte Brok i Aaret 1634 en rød Fløies Messehagel og Alterklæde med ægte Guldfrynser, hvorpaa de Skeelers Vaaben er anbragt, til Domkirken i Aarhus.

Vilhelm Samuel Skeel

Linked toJørgen Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard