Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 24» Next»     » Slide Show

Christen Albretsen Skeel, 1603 - 1659



Christen Albretsen Skeel

Herre til Fussingø og Holbækgaard, samt Vallø og Gammel Køgegaard, Danmarks Riges Raad og Befalingsmand paa Tryggevælde, var en Søn af Rigsadmiralen Albret Skeel og Berte Friis. Han er født paa Riberhuus Slot d. 27de Juli 1603. Han forblev hjemme hos sine Forældre til 1605, da han efter sin Farmoder Magrethe Brahes Begjæring kom til hende paa Fussingø, hvor han forblev i 5 Aar. 1611 kom Christen hjem, for i Forening med sine Brødre, Christoffer og Otto Skeel, at blive underviist af en privat Lærer, Peder Nielsen eller Risen, senere Præst i Malt og Folding (Malt Herred, Trap II. 989, 990). Denne Undervisning forsattes i ( Aar, hvor efter alle tre Brødre d. 23de Februar 1619 tiltraadte deres Udenlandsreise til Tyskland, hvor de navnligen i Tübingen studerede i 3 Aar, men her døde saavel Christoffer Skeel, som deres medhavende Hovmester, i hvis Sted Faderen sendte til Christen og Otto Mag. Sperling, senere Præst til St. Knuds Kirke i Odense. I Januar 1623 vendte Christen og Otto Skeel hjem, men efter nogle Maaneders Ophold i Hjemmet reiste de atter ud, idet de 8de Marts s. A. forlode Ribe for at gaa til Holland, ledsagede af Professor Andersøn som Hovmester. Reisen fortsattes gjennem Nederlandene, over England til Frankrig og derfra til Italien, hvor blandt de Danske, som d. 30te Mai 1626 studerede i Paduan nævnes: „Christian Skiel”, som er nærværende Christen Skeel. De besøgte navnlig ogsaa Neapel og vendte tilbage gjennem Frankrig og Holland. I Grönningen blev Christen syg, og da Otto ikke kunde opholde sig der længere, reiste denne hjem til Danmark, hvortil Christen ogsaa kort efter begav sig og ankom d. 8de Marts 1627. En Maaned efter sin Hjemkomst stillede Christen Skeel sig med 6 Ryttere under Kongens Hoffahne - en af Danske Adelsmænd og deres Tjenere bestaaende Afdeling - og blev han tillige ansat i Kongens umiddelbare Omgivelse.

I samme Aar, d. 27de October trolovede Skeel sig med Birgitte Rud, en Datter af Corfiz Rud til Fugelsang (Thoreby Sogn paa Lolland, Trap I. 861) og Sandholt (Lyndelse Sogn i Fyen, Trap I. 764) og Birgitte Rosensparre, og stod deres Bryllup i Odense d. 12te September 1630. Efter Birgitte Ruds Død i Aaret 1645 hensad Christen som Enkemand, indtil han d. 28de October 1649 holdt Bryllup paa Vallø med Margrethe Lunge, en Datter af Danmarks Riges Marsk Jørgen Lunge til Odden (Mygdal Sogn, Vennebjerg Herred, Trap II. 41), Befalingsmand paa Vestervig Kloster (Vestervig Sogn, Refs Herred, Trap II. 137) og Ørum Slot (Ørum Sogn, Hassing Herred, Trap II. 134) og Sophie Brahe til Birkelse (Aaby Sogn, Kjær Herred, Trap II. 187). Margrethe Lunge med hvem Skeel havde trolovet sig d. 30te Mai samme Aar, var da enke efter Mogens Bille.

Om Christen Skeels Virksomhed i det Offentliges Tjeneste skal der anføres:

1628 fulgte Skeel med Kansler Christian Friis og Tage Thot paa en Gesandtskabsreise til Kongen af Sverrig og

1629 ledsagede han Kanseleren, sin Fader Albert Skeel, og de andre Gesandter, der skulde underhandle i Lübeck med Keiseren om Fred, hvorefter han

1632, i Februar, blev Lieutenant over et af de Jydske Ryttercompagnier under Ivar Krabbe, og forestod han denne Betjening indtil

1638, da han af Rigsraadet og Adlen valgtes til Landcommissair for Jylland, hvilken Function bestod i at oppebære Provindsens Krigsbidrag og bestyre samme.

1645, St. Hans Aften, vare Stænderne samledes i Kjøbenhavn i Anledningen af Krigen Adlen afgav ved to Deputerede, Manderup Due og Christen Skeel, sit Svar, som gik ud paa hellere at slutte Fred end at sætte Landet i større Fare, hvilket Kongen bifaldt, og sluttedes da Freden til Brømsebro.

1645, d. 16de September, blev han valgt til Landcommisaier for Sjælland, og betegnes Skeel allerede paa Rigsdagen i dette Aar som en af Adelens Ledere og som en fædrelandssindet og kraftig Mand.

1646, d. 22de Mai, afgaves efter Kongelig Befaling af Flere, deriblandt Christen Skeel, en Betænkning, der gaar ud paa, at der ikke bør gives Borgmesteren i Odense Privilegium til Handel med Rinskviin og hedder det bl.a. heri: „og dersom Commercien udi denne Handel, saavelsom andre, fri for Alle maa tillades, skal det erfares, at Kjøbstæderne udi Alt mærkeligt skal forbedres og tiltage”.

1648, paa Rigsdagen blev Skeel afsendt med Mogens Høeg til Borgernes Forsamling paa Compagnihuset. Skeel talede her i en fornuftig Tone og med Velvillie imod Borgerstanden, hvad han saa ofte havde gjort ved Provindsmøderne med Borgerskabet, og han vandt dem ogsaa denne Gang for Kongevalget efter Adelens Mening (Christian IV.s udvalgte Søn var død 1647).

1649, d. 20de April erholdt Skeel og Gunde Rosenkrands Order til at jevne Arvestridig-hederne mellem Frue Birgitte Lindenovs Arvinger.

1649 i Mai fik Skeel m. Fl. Order at bilægge en Tvist om en Kirkevie mellem Axel Juel til Gundetved (nuværende Selchansdal i Sjælland) og Christoffer Gjøe til Assendrup (nu under Gisselfeldt).

1649, da Adelen skulle vælge 30, hvoraf Rigsraadet foreslaar 15 og Kongen vælger 5, til Rigsraader, fik Christen Skeel:

af Fyens….. 17 mødte Adelsmænd 16 Stemmer,

- Jyllands…103 - - 41 -

- Skaanes….30 - - 24 -

- Sjællands.. 60 - - 26 -

af 210 mødte Adelsmænd 107 Stemmer, og havde ingen af de andre 30 saa mange Stemmer, hvorfor han blev Nr. 1 af disse. Fra sin Indtrædelse i Rigsraadet d. 4de Juli 1649 begyndte Skeel en Dagbog og fortsatte den stadigen ved Siden af den Protecol, han ifølge Kongelig Befaling førte over de daglige Forhandlinger i Rigsraadet. Foran i denne Dagbog skriver han:

„Radstue Sager”,

som efter min død enten skal Brendes, efftersom jeg haffuer gjort min æd, att tage ded i min Graff med mig. Eller oc ved min Søn Otte Skiel forvaris U-brut, intil en aff mine kommer i Raadet, at ded da til hannem kan leveris, Gud mente mig, som jeg haffuer ment mit Fædreland.”

Christen Skeels Fædrelandskjærlighed, hans ægte Danske Sind og Tænkemaade, hans Villighed til at ofre Penge og Privilegier og hans humane Optræden ligeoverfor de ringere Stænder, fremgaaer af hele Dagbogen, af hvis Indhold særligt fortjener at udhæves nogle enkelte Udtalelser.

Saaledes siger han under 10de Juli 1650, at han ikke tvivler paa, at Adelen vil give Bidrag, naar det kun skeer saa, at Alle og ikke Enkelte bidrager og hver Mand seer, at hvad de bidrage, bliver anvendt til Rigernes Nytte og Bedste og ikke andetsteds, og tilføies: „thi ded er intet vores privilegier for nær, at vi redder voris Fædreland, som staaer paa rave. Ville de andre aff Adel afstaa accisen og derfor ligge Penge i Landskisten, da vil jeg for min Person ded gjerne gjøre.” Andetsteds i Dagbogen udtaler han, ved at omtale de Offre, Fædrelandet fordrer, at enhver er obligeret at hjelpe at forsvare sit Fødreland, at der bør bidrages hertil uden Stands og Persons Anseelse. Han tilbyder i August 1655 at hjælpe Regjeringen med 10,000 Rdl. og siden saameget som en anden Patriot „endog jeg haver sat mange Tusinde Daler paa mit Fædreland og tjent i 17 Aar uden Løn, indtil jeg fik Tryggevælde.” Han fraraadede Regjeringen at styrte Landet i Krig, men han billiger, at man ikke skyer de Offre, som udfordres for at holde Landet i Forsvarsstand. Dog vil han, at man skal bruge Landets Børn og ikke antage Gevorbne mere end høist fornødent, men, siger han, „det synes, at Landet bruger ikke sin egen Styrke, som bestaar i godt, trofast og mandigt Landfolk;” navnlig finder han det urigtigt, at Armeen skal betroes fremmede Generaler og Officerer og vil, at en Indfødt, som kjender Landets og Folkets Tilstand, skal staa i Spidsen som Rigets Marsk, saa at „wi icke skulle vere aldeles fremmede og udelatte fra alle Bestillinger i voris Egit Fædreland, huilcket aldrig tilforn er hørt, og at hans Mtt. ville bliffue den danske Nation, med all Kongelig Naade tilgedaaen.” Ogsaa klager Skeel over, at der gives Benaadninger og Pensioner til Folk, der Intet udrette, mens Andre, som fortjener det, intet faae, „saa det skier tit, at den Hest, der fortjener dest haffren,(havre) for mindst der aff.” Skeel besværgede sig ved enhver Leglighed over de sig i Regjeringen indtrængende og af Kongen og Dronningen paa Landets Befolkning og til dettes Skade protegerede Tydskere. Da Kongen saaledes engang henvendte sig om Raad hos Rigsraadet, lyder Skeels Votum, dat. 6te October 1658, derhen, at Rigsraadet med ikke ringe Glæde har modtaget Kongens Anmodning, hvoraf sees, at Hs. Mjt. sig ikke ganske fra os og vort Raad har affondret, hvorfor vi begjære, at han vil med Kongelig Gunst være os bevaagen og soutinere os i den tilbørlige Respect og holde os for de Mænd, der med al Trofast søge intet Andet end Kongens og Landets Bedste, samt at Rigets Sager maa betroes os, at vi ikke af Fremmede ganske skulle bependere, men et dagligt Consilium holdes, som nu for Tiden er høit fornøden. Et andet Sted beklager han sig over Krigsmagazinets Bestyrelse, hvormed han vil, at en ærlig Mand skal have Inspection og „ikke nogle Landstrygere.” - Oftere klager han over den store Ødelighed i Hofholdningen og vil, at der skal bestemmes en vis Sum hertil, men siger han, idet han taler om Landets Finantsnød, at paa den Viis, som nu tilgaaer, geraade vi dybere i Gjæld; thi skal Hofholdningen koste 300,000 Daler, som fordres, foruden mange andre Udgifter, hvorpaa det ganske Kongerige sig støder, da skal ikke meget af Gjælden aflægges og vi komme tilsidst til at gaa bankerot. (I Marginen er tilføiet, burde det og betale). - Med Hensyn til Kronprindsens Opdragelse og Undervisning, gaaer Skeels Votum ud paa, at samme skal skee ved indfødte danske Mænd. - Hans Sindighed og humane Tænkemaade sees, naar han i Anledning af en temmelig nærgaaende Klage fra Kjøbenhavns Borgerstab over den paalagte Accise raader til, at man ikke med Haarhed, men med Sagmodighed og den største Lemfældighed skal føre dem til Gemyth, at dette deres Skridt er urigtigt, og senere, da borgerskabet havde undskyldt deres Fremgangsmaade, vil han, at der skal med største Milhed gives dem Moderation i Henseende til Skatten. - Skeels sidste Votum er ifølge Dagbogen af 6te November 1658, og er afgivet i Kongens Nærværelse. Det gaaer ud paa, at Kongen bør pantsætte, hvad han kan, for at skaffe Penge til Landets Forsvar, idet hele Landet med Undtagelse af Kjøbenhavn er i Fjendens Vold; skeer det ikke, er alt tabt, „og sørger jeg over at see min Konge og mit Fædreland i den Stand.” Han fortsætter: vi ere uden Consilia, hvorfor han beder, at Raadet maa samles og deliberere over, hvorledes Kjøbenhavn og Landet kan hjelpes, navnlig da Adelens Gods, hvorfra Hjælp skulle faaes, er i Fiendens Vold og siger han: „Jeg fik nogle Penge at laane i denne Beleiring, ellers havde jeg ikke havt at kjøbe mig Brødet for, og har jeg givet mere end Halvparten ud til Folkets Underholdning, og jeg har ikke havt Hjælp af mit Gods for saameget som en Knappenaals Værd, endog jeg havde 9 Herresæder Nemlig: Fusingø, Holbækgaard, Gl. Kjøgegaard, Øster- og Vester-Vallø, Gunderup, Rudholt, Odden, Steensbæk og Bodumbisgaard.og har ikke et Gadehuus deraf.” - Hvad angaar Borgernes Evne til at hjælpe, siger han, at de have nu baaret en langvarig Tynge og al Handel og Næring er nedlagt, „saa det er Synd at begjære mere af dem,” og tilføier han: „Gud forlade dem, som bilder Eders Mjst. ind, at Stænderne vel have Midler, om de dermed ville forstrække, hvorved Eders Mjst. kunne fatte den Mistro, at de ikke ville undsætte Eders Mjst.; Gud hjælpe, at vi engang maatte komme til danske Consilia igjen, og forbarme sig over vort betrængte Fædreland, som stikker i største Elendighed.” - Derpaa er i Dagbogen tilføiet:

„Dette var den sidste Conferents, jeg var med Kgl. Mjst. og Rigets Raad, og maatte mig siden for min Svagheds Skyld retirere. Jeg venter snart at staa for min Gud, han tage saa sandt imod min Sjæl, som jeg haver meent mit Fædreland det vel. Kjøbenhavn d. 14de Januar 1659.

Christen Skiel As” (c: Albertsen).

Denne Dagbog, der nu findes optagen i D. Mag. III R. IV. Bind, kom ved Christen Skeels Død til Hans Søn Otto Skeel, derfra til dennes Datter, Birgitte Skeel, gift med Otto Krabbe til Holmegaard og Broxø, og er fundet paa sidstnævnte Gaard. - Han skrev altid Navnet „Skiel”, cfr. Adel. Brevs. paa Kgl Bibl., Brev af 6te Sept 1653 til Erik „Krag”.

1650 fik Christen Skeel Tryggevælde Lehn, som han havde til sin Død. En Runesteen, hvorpaa Navnet Tryge, formodentlig en Næssekonge, stod fordum ved det gamle Slot Grub-beholm og var af en tidligere Lehnsmand flyttet til Tryggevælde, hvorfra Skeel, da Tryggevælde ophørte at være Slot, lod den flytte til Vallø, hvor den endnu stod 1767, cfr. Pont. Atl. III., Marm. Dan. I. og Buurmann-Becker samt Hoffms Fund. VIII.

1651, d. 4de Juli, udgik Order til Skeel og Mogens Høeg at begive sig til Corfiz Ulfeldt med Kongens Svar i Anledning af Ulfelds Klage over et imod ham og Familie rettet Mordanslag.

1652, d. 2den Mai, beordres Skeel at møde paa Herredagen i Bergen, for der tilligemed Mogens Høeg og Erik Juel at dømme i Sager

Borgerne Godtgjørelse for Indkvartering, Kjømænd og Haandværkere deres Regninger betalte; de havde selv ydet, hvad de formaaede, af deres Eget og de havde optaget Laan for dem og Arvinger, Alt for at kunne skaffe det Fornødne til Landets Forsvar. Men - tilføie de - hvis der ikke skaffes andre Midler tilvie, kunne de Intet udrette, og i Fremtiden, naar Landet desaarsag led Skade, kunde de let faae en unaadig Herre og hver Mand i Landet kunde da blive utilfreds med dem og tillægge dem at Skylden, desuden kunde de, der paa deres Ord ydede Et og Andet til Staten, klage over dem i deres Grav, at de havde overtalt og bedraget deres Medborgere, noget, som vilde være meget tungt for dem, der i dette og alt Andet søgte at gjøre sig værdige til af Kongen og det hele Land at holdes for Fædrelandets Venner og tro Mænd. De bede derfor, at Kongen vil udtænke de Midler. Herpaa indlod Kongen sig desværre ikke, men lod dem tilkjendegive, at han ikke tvivlede paa, at de to gode Herre jo som Patrioter vilde gjøre, hvad der var dem muligt. Pengetrangen blev større og større. I Juli og August gjentoges Klagerne, der var ikke Penge til Gold eller Proviant, til Krut og Vaaben, til Skibes Udrustning .m V. Man har fra denne Tid et Brev fra Skeel til Otte Krag, hvori han beder denne, at han endelig vil tale med Rigets Hovmester, om denne ikke skulde kunne gjøre Udvei for nogle Penge; selv havde han ofte mindet derom, at han nu kjededes derved, og han havde dog intet Andet udrettet end at vække Uvilie imod sig baade hos dem, der skulde skaffe, og hos dem, der skulde have Penge. Hvis Rigets Hovmester ikke kan formaa Kongen til at „udsætte alt Det, der gaa Kan” for at frelse sine Riger, skjøndt det er sildigt denne Udvei bliver benyttet, da tør og kan han ikke længere blive i Byen, men vil trække sig tilbage til sine Godser, da han skammer sig ved saaledes ideligt at blive plaget og manet af Danske og Fremmede.

Den foregaaende Aften maatte han, efterat have lagt sig, af sit Skrin give en Mand 50 Rdl. inden denne vilde gaa, og næste Morgen var en af Kongens Lakeier to Gange hos ham, inden han kom i Klæderne, forat han skulde skaffe Sko og Buxer til Soldaterne. Der var ikke Skaalpund (kanprt 8 kg.) Krut paa Tøihuset, en fremmed Skipper vil ogsaa snart melde sig om Penge. Paa den Viis bliver han her ikke til Nytte og nødes til at drage bort.

Samme aar havde Skeel ved sin sindige Optræden ligeoverfor de Befuldmægtigede af den borgerlige Stand, der vare samlede i Odense, bevirket, at disse bevilgede nye Skatter.

1658, d. 26de Februar, sluttedes, som bekendt, Freden i Roskilde ved Iochum Gersdorff, Rigets Hovmester, og Christen Skeel fra dansk og Corfiz Ulfeldt og Steen Bielke fra svensk Side, hvorvel saavel de danske Gesanter som flere af Carl Gustavs Omgivelser paa det Indstændigste bade Kongen om at forskaane de Danske for Ulfeldt. Det var Efterretninger om Fyens Erobring, som bragte Hoffet og Kjøbenhavn i Forfærdelse. Gersdorff og Skeel afreiste i Tanken om at træffe Carl Gustav i Fyen eller paa Langeland, hvortil de formeente paa Grund af Vinteren lettest at kunne komme over Falster; med paa Veien i nærheden af Vordingborg mødte de den svenske Konge, med hvem de forgjæves handlede om Vaabenvile; han ilede videre frem og først i Høie-Taastrup, 2 Mill fra Kjøbenhavn, begyndte Fredsunderhandlingerne, med Hensyn til hvilke de danske Gesanter gjorde, hvad de formaaede, men da den svenske truede med at afbryde Underhandlingerne og storme Kjøbenhavn, maatte Gesanterne bekvemme sig til Freden. Som bekjendt, opfyldte svens-kerne ikke Freden, men d. 8de August samme aar gik Carl Gustav i Land ved Korsør med 10,000 Mand. Nu sendtes atter Skeel, ledsaget af Mogens Høeg, til den svenske Konge, som de traf i Slagelse d. 9de August og med hvem de d. 10de August havde Conference, der blev holdt paa Ringsted Kloster. Bemeldte Dag hentedes Skeel og Høeg i den svenske Kongens Carosse om Morgenen Kl. 7 og ledsagedes til Kongen af en svensk Rigsraad og Grev Oxenstierne. Til Carl Gustavs under denne Conference fremførte intetsigende Klagepunkter mod den danske Regjering yttrede de danske Gesanter, at løs Mistanke ikke var gyldig Anledning til Krig. Da Kongen henviste dem til sine Rigsraader og de svarede, at de helst vilde underhandle med ham selv, spurgte han dem, om de maaske ønskede Beskyttelse for deres Personer; Svaret lød: „ Nei, vort eget Vel er der ikke Spørsmaal om.” Da de forgjæves havde søgt at stemme Carl Gustav for Fred, udbrød de, idet de gik: „Velan, i Himlen er der en retfærdig Gud; til hans Dom og i hans Haand anbefale vi os og vort Fædreland.” Af Kongens Raader fik de den Besked, at naar Danmark var erobert, skulde det Retfærdige i Krigen blive oplyst. Herefter var der intet Videre at gjøre for Skeel og Høeg, og de vendte derfor hjem til den ængstede Hovedstad, hvis Mod dog, som Udfaldet viste, ikke var Knækket.

Fra November 1658 trak Skeel sig tilbage - som foran anført - fra Rigsraadet og fra nu af til hans Død i det paafølgende Aar deeltog han ikke i det Offentliges Tjeneste, men forinden han skiltes herfra, har han givet et smukt Vidnetsbyrd om sin Fædrelandskjærlighed i 2de Breve, som han tilskrev sine Colleger i Raadet og Kongen, det første dateret 24de November 1658, og det sidste, som han dicterede paa sit Dødslie sin 8-aarige Søn Mogens, daterede 27de Februar 1659. Da jeg ønsker at optage disse Breve in extenso, vil de findes blandt Bilagene herved.

Naar vi nu gaa over til Christen Skeels private Liv, skal her først nævnes hans faste Eiendomme:

Fusingø arvede han efter sin Fader, der i 1630 skiftede med sine Børn, dog er det ikke klart, om Christen Skeel tiltraadte Fusingø førend efter Faderens Død 1639. I Aarene 1642, 1650 og 1656 erhvervede Skeel ved Mageskifte med Kongen Gods omkring Fusingø. Ligeledes fik han d. 26de Mai 1650 for Penge han havde tilgode fra Krigens Tid samt for Penge, Mogens Bille, med hvis Enke Skeel var gift, havde tilgode for Hoftjeneste, Præstegaardene, der laa i Fusing Birk, uden at høre til samme, inddragne under Birket1).

Holbækgaard fik Christen Skeel i Arv ved det nævnte Skifte, og denne Gaard har han for-modentlig strax tiltraadt, da han i 1633 nævnes som dens Eier og Beboer. En Herredagsdom af 28de Juni 1656 afgjorde en Strid angaaende Fiskeriet i Allingaa og Randers Fjord, hvilken Strid førtes mellem Eieren af Gl.Estrup, Christen Skeel Jørgensen, Eieren af Holbækgaard, Christen Skeel Albertsen, og Eieren af Steenalt, Jørgen Seefeldt. Estrups Eier paastod, at Fiskeriet havde i 260 Aar været hos hans Forfædre, Mand efter Mand i 7 Mænds Levetid udlagt og ukært, hvorimod Holbækgaards og Steenalts Eiere paastod Fiskeriet ud for deres Gaarde efter Loven. Fiskeriet og Holmene tilkjendtes Christen Skeel Jørgensen, men hvad der var blevet landfast ved Rougsø Herred, skulde tilhøre dem, hvis Eiendomme paastøde, cfr. Gehimearch. Herred-Domb. 1656. Ogsaa i senere Aar boede Skeel og Hustru Birgitte paa Holbekgaard (Fusingø havde vistnok Skeels Moder, i alt fald som Opholdssted, til sin Død, der indtraf paa Fusingø d. 31te Januar 1652. Christen Skeels og Birgitte Ruds Vaabener med Aarstallet 1645 staa udhugne over Døren paa Holbækgaard.

Det var disse Skeelske Familieeiendomme, som Corfitz Ulfeldt, der ledsagede Carl Gustav ind i Jylland 1657, lod sig anvise blandt flere Godser til sin Underholdning, hvortil han foranlediges derved, at Skeel - hvad hav vidste - misbilligede hans Færd og derfor af ham betragtedes som Fjende. Ogsaa alt i 1644 ved Svenskernes Indfald i Jylland bleve Skeels jydske Godser belagte; hans Svigermoder, Birgitte Rosensparre, Corfiz Ruds, kom da fra Jylland til Vallø og fulgte med Skeel til Kjøbenhavn, cfr. Vedel-Simonsen: Rudernes Hist. II. 195.

Gammel Kjøgegaard. Denne Gaard siges at være tilfalden Christen Skeel ved Jomfru Berte Billes Død 1635, og anføres, at Skeel nedstammede fra hendes Fader. Dette var nu vistnok Tilfældet, idet Christen Skeels Faders Albert Skeels Moder, Margrethe Brahe, var en Datter af Beate Bille, der var gift med Otto Brahe og Søster til Jfr. Berte Billes Fader; men da Jomfru Berte Bille efterlod sig langt nærmere Arvinger, kan det ikke vel antages, at Skeel har arvet denne Gaard, som han snarere har afkjøbt hendes Arvinger. At Skeel skulle have arvet Gaarden, som andetsteds siges, efter sin Morfaders Moder, Magrethe Bille, er ikke troligt, da hun var en fjern Slægtning af Jomfru Berete Bille, som notorisk eiede Gl. Kjøgegaard til sin Død. - I Aaret 1642 byggede Christen Skeel en lukket Stol i St. Nicolai Kirke i Kjøge, og findes pa denne, der tilhører Kjøgegaards Eiere, anbragte bemeldte Aar samt Skeelernes og Rudernes Vaabener. - Gl. Kjøgegaard ligger i Kjøge Landsogn, cfr. Trap I. 147.

Vallø var i sin Tid deelt i Vester- og Øster-Vallø. Det første fik Christen Skeel i Aaret 1639 paa Grund af sit Giftermaal med Birgitte Rud, og Øster-Vallø kjøbte han i Aaret 1651 af den bekjendte Kirstine Munk. Vallø ligger i Valløby Sogn, Bjerverskov Herred, Trap I. 418.

Gunderup (Trap I. 461) fulgte med Vester-Vallø og var en Ladegaard til samme.

Rudbøl eller Rudholt, nuværende Billesborg (Trap I. 416), var Ladegaard til Øster-Vallø, ombyggedes 1653 af Christen Skeel og kaldtes saaledes efter hans afdøde Hustru Birgitte Rud.

Odden (Mygdal Sogn, Vennebjerg Herred, Vendsyssel, Trap II. 41) fik Skeel deels ved Arv paa Grund af sit i Aaret 1649 indgaaende Ægteskab med Margrethe Lunge, deels ved Kjøb fra sine Medarvinger. Med Odden var vistnok forbunden Herregaarden Steensbæk i Bindlev Sogn, Horns Herred, cfr. Trap II. 28, jfr. 41. See Stamt. i Aulum Kirke, Bilag 1 herved.

Boddumbisgaard (Boddum Sogn, Refs Herred, Trap II. 141) bragte Magrethe Lunge, som alt 1647 eiede denne Gaard, til Skeel ved sit Ægteskab med ham i aaret 1649.

Foruden disse Eiendomme havde Skeel paa Grund af sit Giftemaal med Margrethe Lunge Andeel i Birkelse (Aaby Sogn, Kjær Herred, Trap II. 187) i Forening med sin Broder Otto’s Søn. Han eiede derhos en Deel Strøgods i Skaane og Fyen. Efter Udvisende af hans Skiftebrev eiede han en 44-45. Td. Hartkorn i Skaane, og i Aaret 1641 solgte han til Grev Valdemar Christian (Christian IV.s og Kirstine Munks Søn) en Deel Gods i Ryby, Bregninge Sogn paa Thorsens, ligesom han ogsaa har havt Gods andetsteds i Fyen.

Med Hensyn til Skeels Pengeforhold skal her bemærkes, at han under Krigen ofte forstrakte Regjeringen med Penge, og sees det, at han ved sin Død havde tilgode hos Kronen 14,561 Rdl. 4 Mk. Ogsaa havde Skeel indskudt Penge i Jern og Vaabenfabrikken ved Brobygaard i Fyen, forat Pengene, som ellers gik til Udlandet for indkjøbte Gevæhrer, kunde blive I Landet. Han skal have været en af de 4 rigtige Mænd i Landet.

I sit private Liv viste Skeel sig stedse som en from og gudfrygtig Mand, behjertet i Modgang, forsigtig i Medgang og alvorlig i hele sit Væsen, tarvelig i sin Levemaade og en Hader af al Ødselhed. Man seer saaledes ogsaa af hans Brudegave, 3Rosenobler, til Lars Ulfelds og Else Parsberg’s Bryllup i 1640, at han holdt sig blandt de mere moderate Givere.. Hoffm.s Adelsm. II. 232. Han var i sit Huus som i det offentlige Liv en myndig Mand. Naar han befalede Noget og man gjorde Indvindinger derimod, pleiede han at sige: „Manden vil saaledes have det”. Han var elsket af alle Gode, men frygtet af alle Onde. Han var lærd, talte med Færdighed Latin og flere levende Sprog og var en Ven af Videnskabsmænd. Foruden Dagbogen og de ovennævnte Breve har man ogsaa af ham et politisk Skrift: „En Patriots trohjertige Errindringer til sit Fædreland om de rette Aarsager, hvorfor de danske Skibe conjungerede sig med de hollandske for Danzig”. Kjøbenhavn 1657, Skeel var i høi Grad godgjørende, altid villig til at hjælpe og i det Hele taget en af Datidens ypperste Adelsmænd.

Hvad Skeels Endeligt angaar, da havde han i flere Aar været plaget af Mavekrampe, hvortil i Mai 1658 slog sig en Catarrh, der navnlig angreb hans Bryst, hvorfor han maatte søge Sengen og fra den Tid maatte han for det Meste holde sig inde og ofte tye til Sengen, og uagtet Kongens Livlæge, Dr. Moth, anvendte Alt, forblev Skeel sygelig, hvilket tiltog fra September. I Februar 1659 greb Sygdommen mere om sig, hvorfor endnu en Læge, Dr. Büllicke, hentedes, som og tildeels formildede Sygdommen, men d. 9de Marts kom der et stærkt Anfald. D. 30te samme aar lod Skeel kalde til sig sine Børn, Otto - som nogle Dage forud var kommen hjem fra sin Udenlandsreise - Birgitte, Birthe og Mogens og gav dem sin faderlige Velsignelse. Denne Dag annammede Christen Skeel Alterens Sarcamente af Slotspræsten, Mag. Henriksen, der alt 4 Gange tidligere havde med-deelt ham Sacramentet. Kl. 12½ Eftermiddag opgav Christen Skeel sin Mand i sin Søn Otto’s og Præstens Arme. Han døde saaledes d. 30te Marts 1659 i Kjøbenhavn, ikke 57 Aar gammel og Forsynet friede ham saaledes for den Sorg at see den gamle Forfatning omstyrtet og Tydskere i Besiddelse af Statens vigtigste Embeder. - Han blev d. 14de Juli 1659 begravet i Helliggeistkirke, hvor Biskoppen, Hans Svane, holdt Liigtalen over ham. Senere førtes hans Liig til Fusingø og nedsattes i Aulum Kirke, hvor der over ham findes et Gravmonoment af Sandsteen paa Væggen i Choret, ligesom ogsaa hans Billede er udhugget i en Steen paa hans Grav.

Anm. 1. Naar det hos Holberg, Hoffman, Spittler m. Fl. siges, at det var ved Christen Skeels

Begravelse, at Efterretningen bragtes den forsamlede Adel om, at Kjøbenhavns Porte vare lukkede, som bevirkede, at Adelen ikke kunde afreise, og derved opløse Rigsdagen i Oktober 1660, da sees strax, at denne Beretning er feil. Det var ved den unge Jørgen Pallesen Rosenkrands’s Begravelse d. 11te (12te) October 1660 i Nicolai Kirke, at denne Efterretning gaves Adlen, cfr. bl.a. Birkerods Dagbog.

Anm. 2. Angaaende Stamtræerne i Aulum og Vallø Kirker, cfr. Billag 1 og 2 herved.

Christen Skeels første Hustru, Birgitte Rud, var født paa sin Fædrengaard Fulsang paa Lolland (Thoreby Sogn, Musse Herred, Trap I. 861) d. 31te August 1612. Hun forblev i sin Barn-dom og Ungdom i Hjemmet og blev d. 27de October 1627, altsaa da hun var fyldt 15 Aar, trolovet paa Vallø med Christen Skeel. Hun havde Bryllup samme Dag og Sted, som Søsteren Helvig havde Bryllup med Gregers Krabbe, nemlig d. 12te September 1630 i St. Knuds Kirke i Odense, hvor vielsen foretoges af Biskob Hans Mikkelsen. Skeels og Birgitte Ruds Ægteskab var særdeles lykkeligt og kjærligt; i Liigprædiken over hende hedder det: „Hun var ham en Hustru efter hans hjertes Ønske og begjæring, saa deres Ægteskab og daglig Omgjængelse var idelig Leeg og Skjæmt i et jorisk Paradiis; saa aldrig var Sorgen og Nøden saa stor, de jo nært Gud, kunde trøste sig ved hinanden.” Ogsaa roses hun for sin Venlighed og Mildhed imod Alle, især mod Tjenestefolkene og Bønderne, ligesom hun og var meget godgjørende. Med sit Tyende holdt hun hver Dag Morgen- og Aftenbøn. Hun fødte 10 Børn, hvoraf 7 vare døde før hun og overlevede hende, med det 11te Barn døde hun uforløst. Hun begyndte at blive syg den Dag, hun havde bivaanet sin Moders Begravelse, nemlig d. 13de Mai 1645, dog holdt hun sig nogenlunde indtil d. 24de Mai, da hendes Tilstand blev slettere, og Dr. Foss hentedes. Næste Dag kaltes Slotspræsten, Mag. Damianus, men han kom forsilde, idet hun var død om Morgenen Kl. 7½ Pinsedag d. 25de Mai 1645 i en høitfrugtsommelig Tilstand og uden at være bleven Forløst. Tilstede under hendes Sygdom var foruden hendes Mand, dennes Søster, Frue Ane Skeel, Mandrup Dues, Frue Ane Lykke, Peder Gersdorffs, hendes Svigermoder Berte Friis, hendes Søster Frue Lisbeth Rud, Niels Krabbes, hendes Svoger Gregers Krabbes anden Hustru, Frue Dorthe Daa, og hendes Svoger Niels Trolles (gift først med Mette Rud) anden Hustru Helle Rosenkrands, samt Frue Ane Gyldensteirne, Jørgen Brahes, og Jfr. Ane Rosenkrands, Søster til Helle Rosenkrands (blev samme Aar gift med Otto Krag), saa og Manderup Due og Niels Trolle. Birgitte Rud blev begravet i Helliggeistes Kirke i Kjøbenhavn.

Christen Skeels anden Hustru, Margrethe Lunge, var født paa Elsborg Slot I Sverrig i Mai Maaned 1616; blev d. 13de September 1646 i Viborg gift med Mogens Bille til Tirsbæk (Engom Sogn, Hatting Herred, Trap II. 878), Befalingsmand paa Koldinghuus, men han døde allerede d. 25de April 1648 og hans Søn med Margrethe døde kort efter Faderen. Christen Skeel friede til Margrethe Lunge d. 30de Mai 1649, Jaordet holdtes paa Gaunø d. 20de Juli samme aar og Bryl-luppet stod paa Vallø d. 28de October næstefter. Ogsaa med denne Hustru levede Skeel særdeles lykkelig, hun var from og god og en kjærlig Stedmoder; hun var gudfrygtig, lærte selv Catechismus med sin lille Søn Mogens og holdt stadig Morgen og Aftenbøn med sine Folk. Hun var gavmild mod de Fattige og opklædte aarlig 12 trængende Skolebørn ved hver af hendes Mands Herregaarde. Hun bestemte ogsaa, at hendes Begravelse skulde være tarvelig og at de derved besparede Penge skulde uddeles til Fattige. Skeel og Margrethe Lunge havde to Sønner i deres Ægteskab. Siden sin Barsel med den sidste Søn i Aaret 1652 var Margrethe Lunge bestandig sygelig hvilken Sygdom forværredes ved Sorgen over hendes kjære Søster Frue Ane Lunges (Iust Høegs til Giørslev) Død paa Tryggevælde, dog stod hun op af Sengen og reiste til Kjøbenhavn til sin Søster, Elisabeth Lunges - Palle Rosenkrands.s - Datter, Birgitte Rosenkrands’s Bryllup med Christen Jørgensen Skeel til Sostrup, hvilket Bryllup holdes d. 29de August 1652. Fra Kjøbenhavn reiste Margrethe Lunge til sin Søster Anes Begravelse i Kjøge d. 11te September samme aar og fulgte hun siden Liget til Herfølge Kirke. d. 14de samme aar reiste Margrethe til Tryggevelde, men paa Veien blev hun syg og skrantede længe derefter samt maatte ofte holde Sengen. Tiden trak sig hen uden Bedring og d. 26de August 1653 blev hun alvorlig syg. Lægerne, Dr. Laurentius, Dr. Cruck og Dr. Moth tilsaa hende. Den 3die October modtog hun af Præsten til Herfølge, Jens Sørensen, Alternes Sacramente og Fredagen d. 7de October 1653 Kl 4 Morgen hensov hun. Under hendes Sygdom besøgtes hun af sin Søstre, Frue Elisabeth Lunge, Palle Rosenkrands’s Frue Ide Lunge, Otto Skeels, med Datter Wibeke Skeel, Frue Zidsel Lunge, Henrik Lindenovs til Gaunø, Vincents Bille til Vrielevkloster, Frue Karen Grubbe, Frue Birthe Thott og Frue Sophie Rantzau; Steddøtterene, Jomfruerne Birgitte og Berete Skeel og hendes Søn Mogens vare da endnu hjemme hos Forældrene. Margrethe Lunge blev begravet i Kjøge By’s Kirke d. 28de October 1653.

Christen Skeels Portrait findes paa Holmegaard og Fusingø, samt i Hoffmands danske Adelsmænd, i Rothes brave Mænd og foran i Liigprædiken over ham. Portrait haves paa Gaunø af Margrethe Lunge.

De Gaver og Legater, Christen Skeel har skjænket og stiftet, ere følgende:

1640, d. 26de October, gav han 400 Daler Sp., hvis aarlige Rente bestemtes for en Skolemester i Aulum under Fusingø Gods.

1641, d. 14de November, skjænkede han 300 Daler Sp., Renten til en „dansk” Skolemester i Herfølge, funderede et Hospital sammesteds for 8 Lemmer, hvortil han gav 500 Rdl., og faaer et aarligt Legat af 15 Rdl. til fattige, sengeliggende Huusarme og Inderste af Valløgods.

1642, d. 21de Januar, legerede han til Sognepræsten i Holbækgaard aarlig 5 Tdr. Rug og 5 Tdr. Byg, til en Skolemester i Holbæk Renten af 200 Daler Sp., til en Skolemester i Udby Renten af 100 Daler Sp. og til Fattige i bemeldte to Sogne 466 Daler Sp.

1647, d. 12te Juni, stiftede han paa egne og flere Slægtninges Vegne „det Skeelske Stipendium” ved Kjøbenhavns Universitet med 9000 Rdl. Sp. Heraf bestemtes 7500 Rdl. for Studerende og 1500 Rdl. for Huusarme. I Aaret 1838 foregik en nærmere Ordning af Stiftelsen, hvorom haves Bestemmelser i Skrivelse af 27de November 1838 fra Directionen for Universitetet og de lærde Skoler. Stiftelsens Capital udgjorde ved Udgangen af Aaret 1866 40,150 Rdl. og Renten deraf uddeles nu: 1) til 19 Studenter med 40 Rdl. til hver aarlig i fire Aar, 2) til Extrahjælp til 14 Studenter for hver af 10 Rdl. aarlig samt 3) til Disputatshjælp 40 Rdl. aarlig. Udnævnelsen af de Studerende tilkommer de Skeeler paa Sværsiden. Den Ældste af dette Afkom er Patron for Legatet og han lader efter sin egen og sin Slægtnings Villie de indskrive, som skulde nyde Stipendiet.

Anm. Patroner for de Skeelske Legater til Universitetet have været:

1. Christen Skeel til Fusingø, Fundator……...til 1659.

2. Christen Skeel Jørgensen til Estrup……….til 1688.

3. Otto Skeel til Vallø………………………. .til 1695.

4. Jørgen Skeel til Broholm………………… til 1696.

5. Christopher Skeel til Arreskov…………... til 1699.

6. Christen Skeel til Vallø…………………. ...til 1709.

7. Erik Skeel…………………………………. til 1715.

8. Ove Skeel til Birkelse……………………..til 1723.

9. Mogens Skeel………………………………til 1729.

10. Grev Christen Skeel til Estrup…………… til 1731.

11. Holger Skeel………………………………. til 1764.

12. Grev Jørgen Scheel………………………. . til 1786.

13. Fred. Chr. Skeel.......................................…. til 1798.

14. Vilh. Matth. Skeel....................................…. til 1817.

15. Sophus Skeel...........................................….. til 1826.

16. Major Erik Skeel…………………………....til 1837.

17. Holger Fred. Skeel……………………….…til 1838.

18. Captain Chr. Skeel……………………….…til 1850.

19. Grev Henrik Jørgen Scheel…………………til 1862.

20. Grev Carl Scheel……………………………til 1870.

21. Grev Sigfried Scheel, er for tiden Patron.

Meddeles efter en Opgivelse af daværende Ephor for Legatet, Prof. jur. I. E. Larsen, for første 18 Patroners Vedkommende.

1653, d. 15de Februar, gav han 500 Rdl. Sp. til Fattige under Gl. Kjøgegaards Gods.

1653, d. 20de Juni, gav han for sit Vedkommende til Regjeringens Anvendelse: Rug, Byg, Ærter og Bogvede 1000 Td. og lovede, om Krig skulde paakomme, at ville hjælpe yderligere med Varer og Penge.

1656, d. 21de November, skjænkede han 500 Rdl. Sp., Renten deraf til Fattige paa Odden og Steensbæk Godser.

1658, Nytaarsdag, gav han til Qvæsthuset i Kjøbenhavn 1000 Rdl.4).

Som en Befolkning, Christen Skeel gjorde, og som viser ham ogsaa fra den Side som en agtværdig Mand, skal nævnes, at han lod lægge ny Liigsten paa sin Olde Faders Anders Skeels Grav i Tøndring, cfr. Pag. 56 herforan.

Christen Skeels og Birgitte Ruds Børn vare:

Albert. Otto. Berte. Birgitte. Corfiz. Birgitte. Lisbeth. Helvig. Karen. Berte.

Christen Skeels og Margrethe Lunges Børn vare:

Mogens. Albert.

Anm. I Fusingø Godsarkiv findes et Skiftebrev efter Christen Skeel, dateret d. 27de September 1660. Commisarierne vare: Otte Krag til Volbierg (Hee Sogn, Hind Herred, Trap II. 793), D. R .R. og Befalingsmand paa Nyborg Slot, og Henrik Bille til Ellinge (Elling Sogn, Horns Herred, Trap II. 30), D. R. R. Viceadmiral, Befalingsmand over Island. Stygge Høeg til Gjorslev (Holting Sogn, Stevns Herred, Trap I. 425) var Værge for Sønnen Mogens Skeel, og Erik Rosenkrands (Hornslet Sogn, Østerlisbjerg Herred, Trap II. 565), Befalingsmand over Aarhus Lehn, var Værge for Datteren, Jomfru Berte Skeel. Sønnen Otto var myndig og tilstede, og ligesaa Datteren Birgitte Skeels Ægtefælde, Christian Barnekov. - Det Gods, som ved dette Skifte deeltes mellem de fire, Faderen overlevende Børn, var:

1) Fusingø……….af Htk. 667 Td. 4Skp. 2 Fdkr. 1 Alb.

2) Holbækgaard.... - 482 - 4 - 3 - - 1 - .

3) Gl. Kjøgegaard. - 513 - 4 - 2 - - 2½ - .

4) Strøgods i Skaane- 44 - 1 - ” - - ” - .

i alt Htk 1707 Td. 3 Skp. „ Fbkr. 1½ Alb,

Bygningerne ansattes paa:

Fusingø…………………….til 1500 Rdl.

Holbækgaard………………til 1000 Rdl.

Gl. Kjøgegaard…………….til 200 Rdl.

ialt 2700 Rdl.

Der var 3 Broderlodder og hver herefter af Hartkorn 569 Td. 1 Skp ½ Alb. og af Bygningsværdi 900 Rdl. Ved Skiftet fik Otto Skeel Gl. Kjøgegaaard, Mogens Skeel Fusingø, og Birgitte og Berte Skeel Holbækgaard. Forat hver Arving kunde faa ligemeget Htk., maatte den Ene afstaa og den Anden tillægges enkelte Td. Htk. i den enkelte Eiendom; saa ledes fik Otto en Andeel i Fusingø. Dette regulerede da Arvingerne senere med hinanden, men i selve Skiftebrevet siges, at Otto overlod sine Søstre Gl. Kjøgegaard, imod at de til ham afstood deres Mødrenegods, Gunderup og Ruholt. Efter sin Moder havde Otto faaet Vallø. Søstrene maa derefter være blevne enige om at hæve Fællesskabet i de 2 Gaarde saaledes, at Birgitte fik Gl. Kjøgegaard og Berte Holbækgaard. Mogens havde efter sin Moder faaet Odden, Steensbæk og Bodumbisgaard, dog at han med Hensyn til den sidste Eiendom skulle give Broderen Otto Betaling for af ham andetsteds for Boet overtagne Forpligtigelser.- Strøgodset i Skaane deeltes ligeledes i 3 Broderlodder. - Med Hensyn til den Afdødes Andel i Birkelse tier Skiftebrevet, hvilket er naturlig, eftersom denne Andeel maatte tilkomme Mogens i Arv efter Moderen, Margrethe Ruds Skifte, laa udenfor Skiftet efter Christen Skeel. Imidlertid er det antageligt, at Mogens har afstaaet denne Andeel i Birkelse til Otto, for at faa hele Fusingø; thi Otto eiede saavel denne Andeel som en Andel endnu paa sin Hustrus Vegne i Birkelse.

Det fremgaard nemlig af Skiftebrevet, at man, for at faae Broderlodderne ligestore med Hensyn til Hartkorn, tog fra den ene Gaard og lagde til den anden, saaledes blev der fra Fusingø taget 40 Td. 3½ Skp. 2Alb. og lagt til Gl. Kjøgegaard eller til den Arving, der fik sidstnævnte Gaard, og det er herefter rimeligt, at hver enkelt Arving ved andet Arrangement har søgt at faa en Gaard udeelt. Iøvrigt var det Arvingerne selv, som deelte Godset mellem sig, idet hedder: „de myndige Arvinger og de umyndiges Værger deelte derpaa Boet og bade Commissairne til Stadfæstelse at medunderskrive Skiftebrevet”.

Vilhelm Samuel Skeel

Linked toChristen Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard