Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show

Otte Skeel, 1605 - 1644



Otte Skeel



Søn af Albret Skeel og Berte Friis, er født paa Riberhuus d. 29de November 1605. Efterat være underviist hjemme, tiltraadte han i Aaret 1619 Udenlandsreisen i Forening med Brødrene Christen og Christopher og i Januar 1623 vendte han og Christen hjem, medens Christopher Aaret forud var død i Tübingen (Baden-Württemberg). Otto og Christen rejste imidlertid allerede bort igen d. 27de April 1623. D. 30te Maj 1626 anføres Otto Skeel blandt de i Padua studerende Danske. Da Otto paa Hjemrejsen i 1626 havde maatte forlade Christen syg i Grönningen, rejste han Ifølge med Canzleren Christen Thomsen Sehested, der vendte hjem fra en Gesandtskabsrejse, til Danmark; paa denne Rejse fangedes de af de Spanske, men efter nogle Ugers Ophold i Lingen løslodes de, og i Begyndelsen af 1627 kom Otto hjem til Forældrene. Otto Skeel indtraadte straks efter sin Hjemkomst som Volonteur (person der arbejder gratis på et offentligt kontor for sin uddannelses skyld) under Hs. Majestæts Fane og fulgte senere Kongen i Krigen som Hofsinde og Adjutant, til hvilken Betjening Rigets Hofmester, Frands Rantzau, havde anbefalet ham. Siden blev han første Coperal under Hofmarskalk Wenzel Rotkirck, der anførte Cavalerigarden, som bestod af 200 Adelsmænd, hvoraf hver nød 10 Rdl. maanedlig til en Tjener, medens de selv tjente gratis. I April 1632 blev han Lieutnant over et af de jydske Companier under sin Morbroder Tønne Friis, hvilken Post Skeel forestod indtil 23de Maj 1636, da han forfremmedes til Ritmester og Chef for Companiet, som Friis fratraadte i anledning af sin udnævnelse til Krigscommisair. Efter 4 Aars Forløb forlod Otto Skeel den millitaire Stilling og tog Ophold paa Katholm. Allerede d. 29de Januar 1632 holdt han Bryllup i Viborg med sin Trolovede, Ide Lunge, Datter af D. R. Marsk Jørgen Lunge til Odden, Befalingsmand paa Vestervig Kloster og Ørum Slot, og Sophie Brahe til Birkelse. Den 2den Juni 1635 var Otto Skeel blandt de danske Raader, som samledes i Kolding med de holstenste Raader, for at aftale det Fornødne til Landets Forsvar. 1640 var Skeel tilstede ved Lars Ulsteds og Else Parsbiergs Bryllup og i Brudegave 2 Rosenobler. Otto Skeel var ejer af følgende Herregaarde:

Katholm og Hessel, af hvilke den første overdroges ham af Faderen alt i Aaret 1630 og den sidste fik han i Arv ved Faderene Død i 1639, Otto Skeel forøgede Godset til disse Gaarde dels ved forskellige Mageskifter med Regeringen og Private, dels ved Køb, navnlig i Aarene 1633, 1635, 1640, 1641 og 1642. Birkelse fik Otto Skeel Andel i ved Giftemaalet med Ide Lunge. Odden; ogsaa denne Gaard fik Otto Skeel Andel i ved sit Giftemaal. Broholm (Gudme Sogn og Herred, Fyen, Trap I. 726); denne Ejendom købte Otto Skeel i Aaret 1641 af Claus Brockenhuus, og siges det, at Otto Skeel rimeligvis straks efter har begyndt at opføre den nuværende Hovedbygning, „da denne Familie var stærk i at bygge, hvilket altid skete meget grundigt, saa at deres Bygninger endnu kunne vare Aarhundrede”. Bygningens Fuldførelse er dog nok først skeet i Aaret 1652, da Ide Lunge i dette Aar lod anbringe sig og sin afdødes Mands Navn over Ladegaardsporten. Valbygaard (nuværende Juellinge, Hellested Sogn, Stevns Herred, Trap I. 428) har Otto Skeel rimeligvis faaet ved Køb. Frøslevgaard (Frøslev Sogn, Sønderherred paa Mors, Trap II. 159 [ikke Frøslevgaard i Stevns Herred, Trap I. 430]) har ogsaa Skeel og Ide Lunge eiet. Skeel sees alt i Aaret 1636 at have tilmageskiftet sig Gods deromkring. Skeel, der i sit private Liv skildres som from gavmild mod de Fattige og af blidt Væsen, der vandt Alles Hjerter, (En fransk Autor (Ambassade de Courmesvin) siger om Skeel, at han var spirituel, sakmodig og tempereret, velskabt og meget hurtig, cfr. Rothes berømte Mænd II. og Holbergs Danmarkshist. II).var lige fra sit 30te Aar svagelig af Helbred. Ved Juletider 1643, da Svensken gjorde sit uformodede Indfald i Danmark, begav Otto Skeel sig til den danske Lejr ved Snoghøj med en Del Ryttere, med paa Grund af tiltagende Sygdom maatte han forlade Lejren og tage til Broholm, hvor han nogle Dage holdt Sengen og da atter begav sig til Lejren. Her fik han Underretning om, at hans Rytterri var slagen af Fjenden, og da der i Øjeblikket ikke var Noget for ham at gøre, rejste han til Gjørslev i Sjælland, hvorfra han vilde hente sin Kone og sine Børn, men efter hans Hustrus Søster Ane Lunges Begæring blev han paa Gjørslev, indtil Tiden nærmede sig, at hans Hustru skulle i Barselseng, hvilket han ønskede at skulle være paa Broholm; men da Ane Lunges Mand, D. R. Canzler Just Høeg, kom hjem fra Osnabrück og forlangte, at Ide Lunge skulle gøre Barsel paa Gjørslev, indrømmede Skeel dette og forblev da ogsaa selv sammesteds. Under hele sit Ophold paa Gjørslev var Skeel syg, dog gjorde han af og til Rejser til sin Moder paa Vallø og til Gaunø til sin Søster Margrethe og Svorgeren Erik Rosenkrantz, som maa antages der at have været i Besøg hos de Lindeovske Arvinger. Paa Tirsdagen d. 7de Maj 1644 blev Skeel alvorlig syg og ankom i denne Tilstand Dagen efter til Gjøslev. I hans Sygdom kom til ham hans Moder, Broder og Søstre samt fra København hans Svigermoder, Sophie Brahe, der medbragte Dr. Foss, som forblev hos ham til hans Død. D. 15de Maj annammede Skeel Sacramentet. D. 16de kom Just Høeg fra København, og da nu Tiden var forhaanden, at Rigets Stænder skulle samles, bad Otto Skeel sin Broder Christen Skeel, der ville give en Anden sin Fuldmagt, for selv at blive hos den syge Broder, om endelig at rejse og tjene sit Fædreland. Sygdommen var Brystkrampe. Otto Skeel døde Søndag Eftermiddag d. 26de Maj 1644 omtrent Kl. 6. Christen Skeel var endnu tilstede ved Otto’s Død, ligeledes Svogeren Erik Rosenkrantz, Frue Sophie Rantzau, Mogens Gyldenstiernes Enke, Elisabeth Lunge, Palle Rosenkrantz´s Enke, Skeels Søster Ane, gift med Mandrup Due til Halkjær, hans Svigerinde Birgitte Rud, Christen Skeels hustru, Svigerinden Sidsel Lunge, gift med Henrik Lindenov til Gaunø Svigerinden Sophie Lunge samt Skeels Søster Margrethe, Erik Rosenkrantz´s Hustru, saa og Jomfr. Elisabeth Lange og Eline Kaas. Otto Skeel blev 38 Aar og 6 Maaneder mindre 3 Dage gammel. Han begravedes d. 17de Juli 1644 i Helliggeiste Kirke i København. Naar Margrethe Skeel og Rosenkrantz benævnes som Ægtefolk ved Otto´s død er Meningen at de, da Prædiken kom i Trykken, vare Ægtefolk, men ikke i Maj 1644 (de havde Bryllup i November f. A.). Otto Skeels Hustru Ide Lunge er født paa Ørum Slot (Ørum Sogn, Hassing Herred, Trap II. 134) d. 1ste September 1612. Hun mistede tidligt sin Fader og opdroges hjemme hos Moderen. Hun blev, som alt sagt, gift med Otto Skeel i 1632 og blev Enke i 1644. De havde 9 Børn, af hvilke Ide Lunge i København blev forløst med det sidste den Dag, hendes Mand begravedes; hun havde indtil Mandens død opholdt sig paa Gjørslev hos Søsteren Ane Lunge og hendes Mand Just Høeg, medens Svensken havde besat Jylland. Ide Lunge nævnes i Mandtal over Adelen 1665 som Otto Skeels til Katholm. I Aaret1664 kaldede hun Peder Syv til Præst i Hellested ( Trap I. 428). - Ide Lunge viste sin Godgjøringhed ved flere Leigheder, saaledes: Ved Fundats, dateret Katholm d. 14de Januar 1646, Skænkede hun efter sin Herres Otto Skeel Bille flere gaver i Korn, der aarlig skulle uddeles til Fattige og Husarme ved Gaardene: Katholm, Hessel, Broholm og Frøslevgaard. Ogsaa sees hun at have deltaget i det Skeelske Legat for Studerende ved Universitetet, hvis Fundats er af 12te Juni 1647. 1658 stiftede hun for Præsten i Hellested i Anledningen af en afbrudt By under Valbygaard et legat i penge og korn. Fremdeles skal hun have oprettet et Legat, bestaaende i Penge og Korn, der aarlig uddeles til Fattige paa Valbygaards (Juellinge) Gods. I Aaret 1671, d. 28de August blev Ide Lunge syg paa sin Gaard Valbygaard; i denne Sygdom vare hos hende foruden hendes Selskaberinde, Jfr. Karen Urne, Svigersønnen Jens Juel - som her nævnes „til Valbygaard” - og hans Hustru Elisabeth Bille, Sønnen Otto Skeel „til Birkelse”-og hans Hustru Sophie Rosenkrands, som alle bleve hos hende, indtil hun døde, hvilket indtraf Mandagen d. 30te October 1671 , da hun havde levet 59 Aar og 2 Maaneder. Ide Lunge er begravet i Aarhus Cathedralkirke, hvor paa Ligstenen findes følgende Inskription: „Herunder hviler den ædle og velborne, nu salig hos Gud Frue, Frue Ide Lunge, velbaarne, salig Otto Skeels til Katholm, som var den ædle og velborne og strenge Herre, Hr. Jørgen Lunge til Odden, fordum D.R.Marsk og Kgl. Befalingsmand paa Vestervig Kloster, og den Høiædle og velbaarne Frue, Frue Sophie Brahe til Birkelse, deres Datter og var den salige Frue født paa Ørum Slot udi Thy Anno 1612 d. 28de September og af Gud igjen hjemkaldt til sit evige Riges Herlighed paa Valbygaard i Sjælland Ao. 1671 d. 30te Oktober”.



Otto Skeels og Ide Lunges Børn vare:

Vibekke. Jørgen. Albert Otto Kirsten Sophie Ove. Tønne Birte (Birgitte)



Anm. 1. Otto Skeels Portræt haves hos Rothe i hans „berømte Mænd”, Originalen paa Fusingø, cfr.

Strunks Portræt-Catalog.

Anm. 2. 1660, d. 3die Oktober udgik Order til, at Skiftet mellem Frue Ide Lunge og hendes Børn skulle holdes af Commissarier [hvis Navne findes i den endnu tilværende Concept til Orden]. Det er i øvrigt det antagelige, at Otto og Ide Lunges Herregaarde alt før det nævnte Aar have været deel mellem Børnene saaledes, at

Katholm og Hessel tillagdes Albert,

Birkelse - Otto,

Broholm - Jørgen

Valbygaard - Vibekke.

Odden Har Ide Lunge i sin Enkestand solgt til Rigsraaden Christen Skeel Albertsen, Frøslevgaard maa ligeledes antages at være solgt enten af Ide Lunge som Enke, eller af Arvingerne.

--

Vilhelm Samuel Skeel




Linked toOtte Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard