Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev 1 2 3 4 5 6 ... 24» Next»     » Slide Show

Albret Skeel, - 1568



Albret Skeel (nogle steder nævnt som Albert) til Hegnet, Hammeltofte og Fussingø, Befalingsmand paa Børglum Kloster, en Søn af Anders Skeel og Karen Flemming, var gift med Kirsten Sandberg, en Datter af Christen Sandberg til Duelstrup (Tved Sogn paa Mols, Trap II. 556) og Ane Sommer.

Hegnet havde Albret Skeel faaet efter sin Fader. Pont. Atl. IV. Trap II. 310. Hvad her anføres om Moltke som Eier af Hegnet, vedkommer, som alt tidligere berørt, ikke nærværende, men den i Borup Sogn i Sjælland fordum liggende Gaard ”Heinet”, cfr. Trap I. 204, Prosp. Af D. Herreg., Tillæg til ”Svenstrup” VI. Nærværende Hegnet ligger, som tidligere anført, i Tøndring Sogn, Sallingland i Jylland, cfr. Hermed Rettelsen hos Trap I. 783 med Hensyn til Pont. Atl.s urigtige Angivelse af Skeelerne som Eiere af Heinedgaard paa Langeland, Hammeltofte (Tise Sogn, Vensyssel, Trap II. 71) fik han i Aaret 1541 ved Mageskifte, hvorom det hedder, at dette Aar erholdt ” Albert Skeel til Rostrup” af Kong Christian III. Kronens Gaard Hammeltofte og Hammeltofte Mølle med al deres Tilliggelse, Hestehave, Enemærke og Almind, hvorimod Skeel gav Kongen Højslefgaard (Framlev Sogn, Framlev Herred, Trap II. 608) samt Gods i Skenby og Galten Sogne (Framlev Herred, Trap. II. 609. 611), samt i Jebjerg Sogn (Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 307). Rostrup havde Faderen alt flere Aar før sin Død overladt Albret Skeel. Han besad denne Gaard til 1565. Fusingø (Aalum Sogn, Sønderlyng Herred, Trap II. 367) har Albert vistnok faaet med sin Hustru, i alt Fald ved at udskjøde hendes Medarvinger. Kirsten Sandbergs Moder, Ane Sommer, var nemlig en Datter af Oluf Sommer og Ane Rosenkrands og Oluf Sommers Forældre vare Christen Sommer og Berthe Pick, men Christen nævnes i Slægtsbøger som Eiere af Gjendrup – det gamle Navn paa Fusingø, der ogsaa kaldes Generup, Ginnerup og Gjennerup.

Ogsaa Oluf Sommer nævnes ”til Gendrupgaard” i Aarene 1460 og 1473, i hvilket sidste Aar han underskrev til Vitterlighed et Dokument, vedkommende Gjessinggaard. I Aarene 1535 og 1537 findes Christen Sommer, formodentlig en Broder til Christen Sandbergs Hustru, at blive nævnt til ”Ginnerup”, hans Part i Eiendommen er senere gaaet over til Albert Skeel, der i Aaret 1547 var Eiere af Gaarden. Det er rimeligt, at Birthe Pick har bragt Eindommen til Familien Sommer, da hendes Familie findes at have Gods netop i Aalum Sogn. Denne Gaard stod fordum, hvor Landsbyen Giandrup nu Ligger og fik ved Flytning derfra og ny Opbyggelse paa en Jordtunge ud ved Fusing Sø, Navnet af Fusingø (”Fussinge”, ”Fonsingø”), men fra dette sidste Sted blev Hovedbygningen atter flyttet i Aarene 1796 og 1797, da den daværende Stamhusbesidder, C. L. Scheel-Plessen, i hvis Familie Eiendommen kom fra Skeelerne – hvorom senere vil blive talt, nedrev den gamle Gaard ”Det maa beklages, at et saa romantisk Sted som det gamle Fusingø er blevet berøvet det Monoment over den fordum mægtige Danske Herreslægt, som her havde sit Stamsæde”, og opførte en meget tarvelig Herregaardsbygning i én Etage med høi Kjælder – i en Afstand af omtrent 1000 Skridt fra den ældre – ved Landevejen, hvor den nu staar. Da den ældre flyttedes fra Giandrup og den nye opførtes ved Fusing Sø, skeete dette af Albret Skeel rimeligviis i Aarene Femten Hundrede og Nogle og Halvtres; Gaarden opførtes 5 Etager høi med 3 Runddele eller Taarnbygninger, tækkede med Bly Naar der er anført, at Albert Skeels gamle, anseelige Bygning blev opført 1583, da er dette ikke Rigtigt, eftersom Albret Skeel da var død alt flere Aar forud. Man er forledet til at anføre dette Aar, fordi der over Døren paa Gaarden er anbragt Vaabnet med Aarstallet 1583; men dette skriver sig fra en i bemeldte Aar af Albret Skeels Søn, Christen Skeel, foretagen Reparation af Bygningen.

Foruden de ovennævnte Eiendomme findes Albret Skeel at have haft andre Eiendomme at bestyre. Saaledes fik han 1536 eller 1537 af Kongen Brev ad gratiam paa Irop Gaard og Lehn (Hørdum Sogn, Hassing Herred, Trap II. 131), hvilken Forlehning i 1538 fornyedes paa 6 Aar, men i 1541 leverede han Forlehningen tilbage, hvorimod han blev tilsagt at beholde Børglum Klosters Lehn i 4 Aar Dette sidste erholdt han nemlig i 1540 og havde det til 1557. Hans Afgift bestod deels i Penge, deels i Naturalier, samt Forpligtelse til at holde Kongen med Følge én Nat, tjene selv Sjette til Hest eller Skibs, samt holde Præsterne i Klosteret med Føde og Klæder. I Aaret 1557 var Albret Skeel ”til Rostrup” Lehnsmand paa Bøvling (Bøvling Sogn, Skodborg Herred (nu Rysensteen) Trap II. 729)3), ligeledes i Aaret 1558, hvilket fremgaar af et Brev af 5te April i bemeldte Aar fra Kongen hvorved Skeel envidere erholdt Befaling over Hind og Ulfborg Herreder, med Paalæg at gjøre Regenskab for al Gjæsteri saaledes, at det kom Kongen til Gode, dog untages 50 Heste, som Skeel skulde beholde Frit, naar han havde Noget at udrette paa Kongens Vegne. Fremdeles nævnes Skeel i Aaret 1561 som den, der havde Bøvling Slot i Værge for Kongen, hvilket Kongen i dette Aar pantsatte til Holger Viffert til Næs (nuværende Lindenborg, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Trap II. 223). Ogsaa endnu i 1562 omtales Skeel som Lehnsmand paa Bøvling. Albret Skeel havde ogsaa Kronens Gaard Smerup paa Tyholm, hvilket det ved Brev af 21de September 1558 bevilgedes ham at indløse fra sine Medarvinger for den Sum, hvorfor det havde staaet hans Fader, Anders Skeel, i Pant.

Til Oplysning om Albret Skeel skal jeg nu i chronologisk Orden anføre, hvad jeg om ham har fundet.

1536 d. 24de Juli haves et Brev fra Provst Svend i Vestervig og Capitlet, hvorved erkjendes, at de af Albret Skeel til Rostrup have oppebaaret 190 Lod Sølv til Udredelsen af den Sum i Sølv, der skulle udgives af alle Herreklostre, samt at de derfor skjødede ham Gods i Thy.

Samme aar har Albert Skeel blandt den Jydske Adel medunderskrevet den Kjøbenhanske Reces af 28de October, ligesom han og i dette Aar nævnes blant ”Ridderskabet i Jylland”.

Samme aar havde han en Strid med en Mand i Gjøttrup (Vester Han Herred, Trap II. 101, men hvorom vides nu ikke.

1537 d. 3die September underskriver Albret Skeel til Hegnet til Vitterlighed et af Iver Skeel til Johan Rantzau udstedt Gjældsbrev.

1538 erholdt Albret Skeel Order til at møde selv personlig med 4 Mand til Krigstjeneste uden Riget, om Behov gjøres.

1539 nævnes Albret Skeel blandt de Commissarier, der paa Kongens Retterthing valgtes til at paakjende en af Ridemænd efter Kongelig Befaling foretagen Markeskjelsforretning i Ulfborg Herred.

Samme aar søgte Niels Juel. ”Albert Schiel”, Anders Christensen og Frue Anna i Duel-strup Peder Skram til Voldbjerg (Hee Sogn, Hind Herred, Trap II. 793) for Arv efter hans Hustru, Peder Skram havde været gift med Sophie Sandberg, Søster til Niels Juels og Albret Skeels Hustruger, samt til Anders Christensen Sandberg, og Frue Ane Sommer var deres Moder, Enke efter Christen Sandberg til Duelstrup. Iver Lykke eiede Buderupholm og Gabriel Gyldenstierne Store Restrup, begge i Hornum Herred.

Samme aar udnævnetes Albret Skeel til i Forening med 3 andre Adelsmænd at ”sette” (vurdere) de oprørske Bønders Gods i Vensyssel.

Samme aar udgik Befaling til ham og 3 Andre at granske i en Strid mellem Iver Lykke og Gabriel Gyldenstjerne.

Samme aar blev ”Albert Skiell” udlagt et Stykke Skov paa Galten Mark (Framlev Herred, Trap II. 611) af alle Lodsejeres Skov, forat Marken ikke skulde komme til Reebs. (Opmåling)

1542 var Skeel med at skulle afgjøre Stridigheder om Grændseskjellene mellem Haralsyssel (Skibet Sogn, Tørrild Herred, Trap II. 894) og Leerbæk Godser

1543 udstete Skeel et Mageskiftebrev paa 2 Gaarde i Skaarup (Sjern Herred, Trap II. 662).

Samme aar nævnes i Adelens Taxt i Wendelbo Stift: ”Albreth Schiell” for 18½ Mark. Skeel var da Befalingsmand paa Børglumkloster og Eier af Hammelmose.

1545-1547. I disse Aar nævnes Skeel blandt de Lehnsmænd, der tjente paa Flaaden og hvem det befales at klæde sig i Kongens Klædning og Farve. I disse Aar, saavelsom i 1548, fik Skeel Order om at møde med 4 Heste til Krigstjeneste. I sidstnævnte Aar husede Skeel Kongen og hans Følge 1 a’ 2 Nætter paa Børglum. I det følgende Aar overdroges ham som Medcommisar at dømme i flere Grændsestridigheder og Arvesager mellem andre Adelsmænd, at forestaa Magelæg (mageskifte) paa Kongens Vegne, besigtige Skove o. s. v., og af de herom opbevarede Dokumenter sees, at han alt i 1547 kaldes ”til Genderup”.

1547. Ogsaa i et andet Dokument fra dette Aar kalder Albert Skeel sig ”til Genderup” og ”af Vaaben” (c: væbner). Dokumentet er en Erkendelse om Markeskjel mellem Genderup og Tanum Sogn (Søndervang Herred, Trap II. 367) .

1548 var Albret Skeel en af de Adelsmænd, der ledsagede Prindsesse Anna, Kong Christian III.’s Datter, til Sachsen, for der d. 7de Oktober at formæles med Hertug August. Skeel førte 5 Heste med sig, og udgjorde Herlof Trolle, Thomas Sture og Albret Skeel den 4de Afdeling i dette Tog.

1549 fik han med Flere Order at skjønne over et Sandemandstog.

1550, 17de Marts, deeltog Albret Skeel i et Ridemandstog (ridemand: person der sammen med fogeden gør indførsel i domfældtes ejendom) angaaende Markeskjel mellem Torsted Aarestrup Sogn, Hornum Herred, Trap II. 209) og Rodstedgaard (Sønderup Sogn, Hornum Herred, Trap II. 211). Striden var mellem Iver Lykke til Bunderupholm og Jon Madsen Viffert til Torstedlund. Skeel kaldes her ”til Rostrup”.

!552 vedtog den jyske Adel at samles en Gang aarligen i Viborg. Denne Overenskomst er medunderskreven af Albret Skeel ”til Gynderup”.

1554 søgte Skeel i Forening med 2 andre Mænd at mægle Forliig angaaende Grændseskjeld mellem Restrup og Rørholm By. Skeel kaldes der ”til Hammeltofte”.

1555 laante Albret Skeel Kongen 500 Daler, hvorfor han fik Pant i 11 Gaarde i Manna (Tise Sogn, Børglum Herred, Trap II. 70), tilhørende Børglum Kloster og liggende ved Ham-melmose, hvilket Pant dog gjenindløses 1560.

Samme aar deeltog Skeel i en Dom angaa-ende Gods under Steenalt (Ørsted Sogn, Rougsø)

Herred, Trap II. 496).

Samme aar udstete Jacob Skeel, en Broder til Albret Skeel, en Obligation til denne for 400 Daler.

1557 indkom Albret Skeel med Klage og bevirkede, at der nedsattes en Commission til at undersøge den Skade, Vandets Dæmning ved Dronningborg (Trap II. 429. 473) Mølle ved Randers havde foraarsaget. Den Engskade, som efter Commissionens Beretning af 1558 var tilføjet Skeel, antages til 570 Læs Hø, hvorfor han gaves Magelæg i andet Bøndergods. Mageskiftebrevet fra Kong Christian III. Er dateret Kjøbenhavn 24de April 15584).

Samme Aar En Dom af dette Aar omtaler, at Sophie Lykkesdatter, Jacob Hardenbergs Enke Til Sandholt, Lyndelse Sogn, Salling Herred i Fyen, Trap I. 764. (Denne Sophie Lykke viser sig ikke heller fra en fordeelagtig Side i Hist. Hist. Tidsskr. II. 83. 521-522, Anm. 7, hvorefter hun endog havde ilde omtalt Kongen.) havde ladet opkjøbe Øxen (Okser) hos Albret Skeel og derpaa udført, hvad hun selv eller hendes Tjenere havde tillagt. Rosenv.s gl. D. II. 168, cfr. Hist. Tidskr. II. 521, hvorefter Sophie Lykke havde paa flere Steder ladet opkjøbe og ulovligt udføre ikke mindre end 1045 Stykker Øxne.

1558, d. 1ste Februar, deeltog Skeel i et Ridemandstog i Galten Herred; her kaldes han Albret Skeel til Fusingholm.

Samme aar udstete Albret Skeel et Gjenbrev til Kongen paa 3 Gaarde i Helstrup ( Skiød Sogn, Hovlbierg Herred, Trap II. 404); Skeel fik igjen Gods i Bierregrav, Aulum, Svinning og Gjennerup i Sønderlyng Herre.

Samme aar d. 25de April stadfæster Dronning Dorthea, at ”Os Elskelig Jomfru Dorthe Christiernsdatter” maa sin Livstid beholde og nyde Huus og Jord i Helstrup under Drottingborg, som Albret Skeel havde undt hende, dog at hun giver Landgilde (dvs.jordlejeafgift) og holder Huset vedlige. Bemeldte Dame havde formodentlig havt denne Bolig, førend Skeel bortmageskifterede Godset i Helstrup til Kongen. Dronningborg var alt da bestemt til Livgeding (dvs. gods der er udlagt til Dronningens underhold) for Dronningen,

Samme aar erfares af Lehnsmanden paa Hundslundskloster (nuværende Dronninglund i Vensyssel, Trap II. 61), Erik Podebusk’s Svar paa Klager fra Klosterets Bønder, at Albret Skeel med Flere i Aaret 1557 havde fastsat, hvad de skulle svare i Landgilde og Gjæteri.

S. A. har Albert Skeel deeltaget i en Dom angaaende jord i Bigum (Røriyng Herred, Trap II. 358). Han kaldes her ”Albritt til Hamermose”.

Samme aar deeltog Skeel i en Dom angaaende Arv af Meilgaard (Glæsborg Sogn, Nørre Herred ved Grenaa, Trap II. 528) efter Niels Marquardsøn Skernov. Her kaldes Han ”Albrett Skell til Fusingholm” .

1559 deeltog Albert Skeel ”til Fusinge” med Flere i Paakjendelse af Grændse stridig- heder mellem Leerbæk og Haraldskjær.

Samme aar ved Kroningen blev Ridderværdigheden tilbudt Flere, som afslog den, der-iblandt Albert Skeel. Dette Afslag havde sin Grund i den Frihedsfølelse, hvoraf Adelen den Gang besjæledes og som gjorde den forsigtig mod Alt, som kunde tyde paa en Afhænighed af Kongen.

1560-1562. I disse Aar nævnes Albert Skeel i Mariager Klosters Dokumenter.

1560 var Dorthe Jacobsdatter Biørn bleven Enke efter Oluf Glob til Vellumgaard (Trap II. 319) og gjorde da Testamente, hvorved hun med en Deel af sine øvrige Slægtninges Samtykke indsatte Albert Skeel til Fusingø (Trap II. 367), Bjørn Andersen til Steenalt (Trap II. 495) og Biørn Kaas til Starupgaard (Trap II. 964-965) til sine Arvinger, men allerede to Aar efter havde Bjørn Andersen benyttet den Lejlighed til hyppig Omgang, som Steenalts Nærhed ved Støvringgaard, der tilhørte Globs Enke og hvor hun boede, gav ham, til at faae hende til at skjænke Støvringgaaed og Gods til hans endnu umyndige Søn, Jacob Biørnsen, der imidlertid ikke efter Globs Enkes Død fik Støvringgaard, som gik til hendes samtlige Arvinger.

1561 har Albret Skeel været Dommer i en Retssag.

1562, d. 31te Januar, fik Albert Skeel Quittance for nogle til den kongelige Rentemester, Joachim Beck, indsendte fremmede Mynter, der vare fundne paa et ved Harboøre (Vandfuld Herred, Trap II. 763) inddrevet Liig. Denne Indsendelse skeete i Skeels Egenskab af ”Embedsmand paa Vort Slot Bouling”.

1563 nævnes Albert Skeel blandt de Øverste for Flaaden, hvis Admiral Peder Skram var.

Samme aar d. 9de September bekjender Kongen at være Albret Skeel til Fusingø 1000 Lod Sølv skyldig, hvorfor pantsættes Kronens Gods til Kongens Gaard i Aarhus, Spøringe (Spøringe By og Sogn, Trap II. 598).

1564 tiltalte Erik Hardenberg til Mattrup Albret Skeel til Fusingø, der havde været Høvedsmand paa Skibet ”Mercurius”, fordi han ikke skulle have holdt sig ærlig og redelig den foregaaende Sommer i Krigen mod Sverig, men da flere Vidnetsbyrd sagde det Modsatte, og da Skeel ønskere endnu at høre flere Videner, navnlig at tilveiebringe Vidnesbyrd fra Admiralen, Peder Skram, ifølge hvis Order det paastodes at Skeel var forbudt at angribe paa egen Haand, blev Sagen udsat til første almindelige Herredag1). Sagen findes ikke senere foretagen, navnlig ikke i Aarene 1565, 1566 eller 1567. Andetsteds omtales ogsaa denne Anklage og det siges ligeledes, at Sagen synes at være bortfalden, hvorhos tilføis, at Kong Frederik II. Var misfornøit med Flaaden i det Hele, Hvoffor ogsaa Skram fik sin Afsked

Også H. D. Lind i ”Fra Kong Frederik Den Andens Tid” omtales episoden, i en omtale af Albret Skeel,der står,

Albret Skel til Hegnet, Rostrup, Hammelmose og Fusingø er Søn af Anders S. og Karen Flemming og Broder til Nr. 24. 1538 fik han Brev paa Irupgaard og 1540 paa Børglum Len og forpligtedes da til at møde til Skibs selvfjerde eller selvsjete og om Bord klæde sig i Kongens Klædning og Farve; 1545-47 tjente han om Bord paa Flaaden 1563 er han atter i Søtjeneste, udtager i Juni Baadsmænd og Skyts af fremmede Koffarter i Sundet og er senere Chef paa Merkurius under P Skram, men var uheldig i Slaget 10-11. Sep. 1564, 18 Marts, maatte A. S. derfor møde for Kongens Raader (deriblandt H. Trolle, F. Brokkenhus) paa Københavns Slot, hvor han anklagedes for ikke at have bevist sig saa ærlig i Slaget, som han burde. A. S. paaberobte sig P. Skrams »Ordning« og ville skaffe denne Admirals og 11 andre Adelsmænds Vidnesbyrd for, at han havde forholdt sig redelig; Retssagen blev derfor opsat til første almindelige Herredag. Det fortælles, at »siden blev den Sag og Mistanke som Kongen havde til Albert Skeel, dog omsider sonet og afstillet«. Til Søs kom A. S. da ikke mere. 1565 er han Høvedsmand over 500 Udbudsknægte, som dog vel bruges til Lands. Han døde 1568, 28 Nov. I Roskilde og var gift med Kirsten Sandberg. Deres Datter Karen blev i 1566 gift med Nr. 118 Peder Munk til Estvadgaard, Sæbygaard etc. Søn af Ludvig M. og Kirsten Lykke.

Ogsaa her berettes, at Skeel sigtedes for ikke at have seilet ud, hvor han kunde opnaa Deeltagelse i Kampen, men han forsvarede sig med, at han havde Peder Skrams Order til at forblive, hvor han laa. Der herefter nemlig paa den Tid den Uorden i Flaaden fra gammel Tid, at hvert Skibs Chef handlede paa egen Haand. Skram havde forsøgt at indføre Orden paa dette Punkt, men tildeels forgæves; dette lykkedes først Herluf Trolle i det næste Aar. Det fremgaar heraf, at det, der lagdes Skeel til Last, var, at han ikke agerede paa egen Haand og angreb Sæbygaard. Proprio motu, men oppebiede Admiralens Order til Angreb; og dette er nu ifølge den gamle nedarvede Skik, hvorefter hver Chef handlede uden Ordre fra den Commanderede paa Flaaden, blevet anseet for en Slags Feighed, medens det i Virkelig-heden havde sin Grund i Lydighed ligeoverfor den af Admiralen givne Order.

1565 d. 24de Juli skiftede Commissairer paa Hegnet Arven efter Fader og Moder samt Broder Jacob Skeel, Lehnsmand paa Skivehuus og Korsør, mellem Albert Skeel til Fusingø hans Broder Hermann Skeels Børn, Johan Brokkenhuus paa sin Hustru Sophie Skeels Vegne, Frue Magrethe Skeel, Jørgen Rostrups Efterleverske og Frue Kirstine Knudsdatter til Kjellingbøll (Hjorthede Sogn, Middelsom Herred, Trap II. 373) Enke efter Hermann Skeel. Skiftet foretoges efter Arvingernes Forlangende, da de ikke kunde blive enige. For Skiftet lagdes til Grund gamle Afkald, kongelige Mageskiftebreve, samt Jordebogen, som af Kommissarene blev oplært i største Delen af Bøndernes Nærværende, hvilke paa Opfordring vedgik, at Jordebogen var rigtig. Delingen mellem Arvingerne foregik derpaa og fik da:

1) Albert Skeel: Hegnetgaard og Mølle med Pisholms Mark og en Deel strøgods.

2) Herman Skeels Børn: ¼ i Jungetgaard, Rostrupgaard og Gods i Thy. Om de andre ¾ meldes Intet.

3) Sophie Skeel: Gaard og Gods i Thy, i Dollerup, Siørring Sogn, Hunborg Herred (Trap II. 121).

4) Magrethe Skeel: Gods i Thy.

Albret Skeel reserveredes derhos Erstatning, fordi han havde opført Bygningen paa Rostrup. Tillige fik Albert Skeel efter ældre Skjødern fra hans sødskende et Boel, Grønriis kaldet (Grønning Sogn, Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 306). Derimod paalægges det Albert aarligen at yde Sognepræsten til Tønring Kirke 11 Tolvmandsørtug Korn.

1567 sees Albret Skeel at have været bestemt til at deeltage i en Dom, der afsages paa Viborg Landsthing, men at han paa Grund af Forfald ikke kunde give Møde. Næste Aar findes han derimod at være mødt som Dommer paa Landsthinget3).

1568. Fra dette Aar haves en Herredagsdom af 10de September mellem Albret Skeel til Fusingø og hans Medarvinger, Johan Brokkenhuus til Leerbæk og Frue Magrethe Skeelsdatter paa den ene Side og Laurits Rostrup paa den anden Side, hvori omtales, at Laurits Rostrup skulde gjenindføre paa Jungetgaard Løsøre, Breve og Andet, ”som ud er kommet”, saa at Alt kan siges mellem dem. Af en Dom afsagt paa Kongens Retterthing i Odense d. 29de Januar 1568, sees nemlig, at Albret Skeel og Johan Brockenhuus havde sagsøgt Laurits Rostrup til Ristrup (Sabro Sogn, Sanro Herred, Trap II. 606) og hans Hustru, Kirstine Knudsdatter, til at fyldestgjøre flere Domme, som Albert havde erhvervet paa sin Broder, Herman Skeels Børns Vegne. Den ene af disse Domme gaar ud paa, at Rostrup var tildømt at indføre paa Jungetgaard med sin Eed Alt, hvad der var afført; desuden fordrede Albert Klenodier, Botab efter sin afdøde Broder til Værdi 3000 Rdl. Og i Penge 10,000 Jochumsdalere og Aarsagen til, at Albert nu atter maatte saggive Rostrup, maa søges i, at denne ved en i samme Aar af Kommissarier afsagt Dom havde faaet de Skeelske Arvinger af Anders Skeels Gods, hvorom de formmeldte Domme i øvrigt ingen Oplysninger give. Dommen lød nu, at den af Kommissarier afsagte Dom ikke skulle være de Skeelske Arvinger til Hinder i at søge Jydske for de tidligere Domme. Til nærmere Forstaaelse af Forholdet skal allerede her bemærkes, at Herman Skeels Enke, Kirstine Rud, havde efter Skeels Død ægtet Laurids Rostrup, og i Sagen optræde altsaa Albret Skeel og Medarvingerne paa Herman Skeels Børns Vegne imod disses Moder og Stedfader.

Albret Skeel skal være død d. 28de November 1568 og Kirsten Sandberg d. 8de Februar 1572. Kirsten blev begravet i Aalum Kirke d. 1ste Mai 1572. Albret Skeels og Kirsten Sandbergs Børn vare: Christen og Karen.



Anm. 1. Efter Rostgaard ( Saml. Paa Univ.-Bibl.) skulle Albret Skeel have været Rigsraad fra 1530 til 1540, men dette understøttes ikke af noget Datum andetsteds fra.

--

Vilhelm Samuel Skeel

Linked toAlbret Skeel

» Show All     «Prev 1 2 3 4 5 6 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard