Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Histories

» Show All     «Prev «1 ... 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ... 24» Next»     » Slide Show

Herman Skeel, 1517 - 1555



Herman Andersen Skeel,



Til Jungetgaard, Secretair hos Kong Christian III., senere kongelig Rentemester og Landsdommer I Nørrejylland, Søn af Anders Skeel og Karen Flemming, var 1549 gift med Kirsten Rud, Datter af Knud Rud til Vedbygaard (Ruds-Vedby Sogn, Løve Herred, Trap I. 250) og Dorthe Bølle.

Skjønt det maa antages, at de fædrene Eindomme ere forblevne uskiftede indtil 1565, imel-lem Anders Skeels Børn, nævnes Herman dog altid til Jungetgaard, som han rimeligvis har besid-det efter indbyrtes Overenskomst eller saakaldet ”Tockeskifte” (foreløbelig Skifte efter bedste Tykke).

Med Irop blev han forlehnet 1542, og i Aaret 1548 fik han Pantebrev for 1000 Daler paa bemeldte Eiendom; Pantet indløstes 1556, altsaa efter Skeels Død.

Herman Skeel skal have ombygget Jungetgaard før 1550 og den har følgelig været ham overladt endog før Faderens Død.

At Herman ogsaa har eiet Gods i Holmans Herred, skulde man tro, efter hvad der berettes i en dom af 1549 om ”Hermandt Skeils” Tjenere i ”Selde”, som angives at være Sellerup i Graverslund Sogn (Trap II. 914)3), men det er urigtigt, da det er Bønder i Selde under Jungetgaards Gods i Nørre Herred i Sallingland (Trap II. 302), hvorom der er Tale og som havde gravet uden Hjemmel i Kisomkjær, der laa i Aasted Sogn, Annex til Selde, Harre Herred, Sallingland paa Iver Krabbes Eiendom Østergaard (Trap II. 309); derfor tales der ogsaa ogsaa i Dommen om ”Rørherritzting” og om Iver Krabbe som Klager.

De Efterretninger, der haves om Herman Skeel, bestaa i Følgende:

1531 d. 14de Juli var Skeel i Wittenberg ifølge Kall-Rasmussens Noter ved Stamtavlen hos Hoffmann paa Kongens Bibliotek.

1537 dediceredes en Bog af Antonius Corvinus til Herman Skeel og fire tyske Adelsmænd, der alle havde været hans Disciple.

1541 har Herman til Vitterlighed underskrevet Mageskiftebrevet om Hammelmose.

Samme aar d. 15de Mai, siger Christian III. I et Brev til en tydsk Reformator, at Herman Skeel altt har givet Beretning om og fra Colloqviet i Worms. I samme Brev udtaler Kongen, at den til geistligt Embede i Danmark Anbefalede skal ifølge Herman Skeels Beretning have sat sig op imod sin Superintendet og kan derfor ikke faa Embede her.

1542. I Christian III.s Brev til tydske Reformatorer henvises disse ofte til ”Vor værdige Secretair, Vor kjære og tro Herman Skeel”. Stundom er Herman sendt af Kongen til saadanne Reformatore med Beskeed, engang endog for at afhente en tydsk Reformator.

1543 valgte Dom-Rantor Mogens Kaas i Ribe Magister Jens Pedersen i Viborg til sin Efterfølger, men Kongen havde givet Herman Skeel dette Prælatur (højtstående gejstelig) og befalede derfor, at Skeel skulle beholde det.

1546 var Herman Skeel tilligemed Erik Krabbe og Erik Skram Dommere i en Sag om Fiskeri i Nørreviele. Striden var mellem Eierne af Astrup, Nørgaard og Eskjær (alle 3 gaarde i Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 306).

1547 sees Herman Skeel at have eiet en Gaard i Kolding.

Samme aar nævnes Herman Skeel ”Vor Secretair” at have for Kongens Retterthing havt Sag paa Sophie Kaasdatters Vegne. (Hun var Datter af Niels Kaas og Enke efter Tyge Lunge). Sagen førtes imod Axel Juel, Embedsmand paa Aalborghuus, paa alle Tyge Lunges Arvingers Vegne og angik Enkens Tilgodehavende i Boet – hvad hun havde indført i Boet -, og støttede sig paa en tidligere Dom (Axel Juel var gift med Tyge Lunges Søster Kirsten).

Sammme aar underskrev Herman til Vitterlighed Albert Skeels Erkjendelsesbrev om Markeskjel mellem Gjendrup og Tanum.

Samme aar kjøbte Herman Skeel af Iver Juel til Stubbergaard (Sevel Sogn, Ginding Herred, Trap II. 761) for 100 Rdl. En Gaard i Snabe ved Sallingsund (Roslev Sogn, Harre Herred, Sallingland, Trap II. 310).

1548 afgik Order til Otto Krumpen at levere ”Hermind Skeyell, Vor Secretair”, saamange Muursten, som denne havde leveret Axel Juel til Aalborghuus’s Slots Bygning.

1549 nævnes ”Herman Skiel” som ”Vor Rentemester”, nemlig i en Sag for Kongens Retterthing imod Anders Gjøe om noget ”Calente Gods”.

Samme aar fik ”Herman Skiel, Embedsmand paa Vor Gaard Irop,” aabent Brev paa at maatte til Gavn for den veifarende Mand, der gaar over Hvalpsund mellem Salling og Him-mer-syssel, bygge et Færgehus i Syselt ved Sundet og holde en Færgemand til at oppebære Færgepenge.

1552 nævnes Herman Skeel som Landsdommer i en Dom paa Kongens Retterthing, afsagt af de tilstædeværende Rigsraader, hvorved nogle Bønder, der havde taget en fængslet Tyv ud af Budererupholms Fængsel og ladet ham hænge, paa Klage fra Iver Lykke som Eier af Buderupholm idømtes Bøder. (Buderupholm i Buderup Sogn, Hornum Herred, Trap II. 211).

Samme aar førtes Processen om afdøde Niels Skeels Gaard i Viborg. Derom hedder det, at Herman Skeel, ”Vor Landsdommer i Nørre Jylland”, mødte paa Rigens Retterthing paa sin Faders Anders Skeels og Medarvingers Vegne angaaende en Gaard og et Steenhuus i Viborg, som 1512 var ved Mageskifte gaaet over fra ”Knud Perss” (Gyldensteirne) til Thim og hans Broder ”Axel Pers” (Gyldenstierne) til ”velbyrdig Svend Niels Skeel”, der ved Testamente, ”gjort i Rostock i sin Tid” Aanno 1519 havde givet bemeldte Gaard og Steenhuus til de 10,000 Ridderes Kapel i Viborg. Herman Skeel paastod, at da hans Fader, Anders Skeel, og hans Medarvinger vare fornævnte Niels Skeels Arvinger, burde Gaard og Huus tilhøre dem. Herimod protesterede Erkedegn ved Viborg Domkirke, Mester Anders Skovgaard, da hans Søster, Jomfru Abel Jepsdatter (Skougaard) havde kjøbt det halve Steenhuus og Gaard af Niels Skeel, samt da det var i Forening med ham, at hun i Aaret 1512 gav det for Sjælemesser for deres og deres Forældres Sjæle. Tre Præster vidnede, at den Tid Niels Skeel og Jomfru Abel Jepsdatter boede i Steenhuset tilsammen, da kjøbte Jomfru Abel ham Halvdelen af og derefter gave det i Forening til Kapellet og da nu Skovgaard var Jomfru Abels Arving, paastod han sig tilkjendt Halvdelen af Huus og Gaard. Herman Skeel indvendte, at Præsternes Vidnetsbyrd var givet først mange Aar efter Niels Skeels Død og benægtede Salget samt paastod, at Gaven til Kapellet i Forening blot var seet, forat Jomfru Abel kunde faa Deel i Sjælemesserne. Dommen lød, at Anders Skeel og hans Medarvinger, fornævnte Niels Skeels Arvinger, tilkjendtes Huus og Gaard, da Præsternes Vidnetsbyrd ikke var saa nøiagtigt, at det burde komme Niels Skeels Arvinger til Skade.

Samme aar forligedes Herman Skeel og Juel paa Viborg Landsthing Eierne af Torstedlund og Rørlund angaaende Grændsestrid. (Torstedlund, Aarestrup Sogn, Hornum Herred, Trap II. 209. Rørlund, Ravnkilde Sogn, Aarsherred, Trap II. 254.

1553 afstod Herman Skeel sit Kannikedom i Viborg Domkirke, kaldet Kields Prædende, til Oluf Nielsen Skolemester.

Samme aar laante Herman Skeel Vitskøl Kloster 400 Jokimsdaler, hvorfor han fik Pant i Gods i Junget.

1554 klagede Gretrup Sognemænd over, at Herman Skeel havde nedbrudt deres Sognekirke; men da Gretrup Sogn var for lille til at holde Kirke og Præst for sig, havde Herman Skeel ifølge kongelig aabent Brev efter forud indhentet Erklæring fra Superintendenten og de største Lodseiere nedbrudt Kirken og lagt Gretrup til Junget Kirke, ligesom ogsaa Gretrup Kirkes Steen brugtes til Reparation og Udvigelse af Junget Kirke. Dommen paa Kongens Retterthing gav derfor Skeel Medhold. I en lang Aarrække derefter bare Bønderne en Slaks Ærbødighed for Kirkegaarden i Gretterup (Junget Sogn, Nørre Herred, Sallingland, Trap II. 303), idet de unlode at grave eller pløie paa den2).

Samme aar haves Dom paa Kongens Retterthing, i hvilken Dom Herman Skeel deeltog, hvorved Erik Skram til Hastrup (Tyregod Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 888.) paa sin Hustru Maren Løvenbalks Vegne tilkjendes Thiele (Thile Sogn, Sønderlyng Herred, Trap II. 360.

Fra 1552 til sin Død findes Hermand Skeel at have deeltaget i flere Landthings- domme.

Herman Skeel døde d. 3die December 1555 paa Kjerlinghøll og begravedes d. 21de amme Maaned. Hans Enke Kirsten Rud vedblev at besidde Jungetgaard til 1563, da hun blev gift med den i det Foregaaende omtalte Laurits Rostrup. Kirsten Rud var født d. 29de November 1521, blev Enke efter Skeel 1555 og efter Rostrup 1588 og levede endnu 1610.

Aaret efter Herman Skeels Død havde Kirsten Rud en Proces om Borninggaard og en Gaard i Vorning (Vorning Sogn, Sønderlyng Herred, Trap II. 363, Suppl. 127), i hvilken Sag hun gaves Medhold ved Dommen. Rosenv.s gl. D. II. 160. I denne Dom kaldes Herman Skeel baade “Hermandt Skeil” og Hermandtt Skell”.

Om Kirsten Ruds Indblanning i hendes afdøde Mands Broders Jacob Skeels Embedsstyrelse.

Endnu skal bemærkes, at i Københavns Univercitets Regnskab, Mai 1556 – Mai 1557, anførtes som Indtægt ex anno gratiæ, ”skal Hermand Skiell” ex præbenda Ledøffue (Ledøie, Smørum Herred, Kjøbenhavns Amt, Trap I. 169) 23 Daler 10 Sk.

Herman Skeel og kirsten Rud havde Børnene:

Dorthe og Albert.



Anm. Herman Skeels Portraet findes i Rothe: Brave Mænds Eftermæle, men Portraitet er egentlig Christen Skeels († 1659), til hvis Hoved man har føiet en Krop.

---

Vilhelm Samuel Skeel




Linked toHerman Skeel

» Show All     «Prev «1 ... 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ... 24» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard