Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 2323 2324 2325 2326 2327 2328 2329 2330 Next»     » Slide Show

Aakær Gods


Aakær Gods

Falling sogn, Hads herred, Aarhus amt.

Gennem dokumenter kan vi følge Aakær tilbage til det 14. århundrede. I et tingsvidne fra 1444 fortælles det, at mange år tidligere havde hr. Laurids Truidsen, ridder, af Gylling givet Hr. Markvard Rostrup, ridder, sin datter fru Cecilie til ægte og dertil Kærsgaard og Svinballe samt den grund, som Aakær står på. Hr. Markvard må da have bygget gården og har formodentlig fæstet bo der på Valdemar Atterdags tid; thi i 1386 førte hans søn Claus vidner på, at den grund, hvorpå Aakær er bygget, tilhørte ham, hans brødre og søstre; men allerede 1398 var Kærsgaard, Svinballe og Aakær af Gotskalk og Benedikt Rostrup solgt til biskop Bo Mogensen af Århus, og i 1402 pantsatte Gotskalk nogle gårde i Gylling og Lerdrup, som bispen senere fik skøde på. Dermed er vistnok familien Rostrup trængt ud af Hads herred, og i den følgende tid samlede bisperne meget mere gods omkring Aakær, der blev deres hovedgård i herredet og sæde for en bispelensmand, der sørgede for, at indtægterne havnede i Års. Det store gods, som Århusbisperne havde bygget op omkring Aakær, blev ved statskuppet den 12. august 1536 sammen med alt andet bispegods i Danmark lagt under kronen. 1548 blev Aakær med Hads herred som et særligt len overdraget til Evert Bild. Godsets bøn­der, der »under krumstaven havde levet sikkert og godt«, fik straks at føle, at de var kommet under et andet herskab. 1559 blev Aakær len sammen med Dronningborg overdraget som livgeding til dronning Dorothea, der 1571 gjorde sin gamle veninde Birgitte Gøye til lens­mand, men hun måtte allerede 1572 efter dronningens død afstå lenet til Frederik II, der udnævnte en mandlig lensmand. I den følgende tid var Aakær len i reglen forenet med Skanderborg, hvor lensmanden boede. Kronen fortsatte bispernes godspolitik og erhvervede ved mageskifter adelsgårde og strøgods. Der fandtes i 1660 ikke nogen fri gård af betydning i hele Hads herred, og det var et meget stort gods, der lå under Aakær. Men dette såkaldte slot, hvis vidtløftige bygnin­ger længe lå ubenyttede, da i reglen hverken kongen eller lensmændene boede her, omtales gentagne gange som brøstfældigt og utilstrække­ligt, uden at der tilsyneladende gøres noget virkeligt for at afhjælpe skaden. Dog får i 1576 lensmanden Christen Munk pålæg om at lade opføre et hus, hvori kongen kan have en bekvem bolig, »da Aakær efterhånden forfalder meget, og der ikke er huse med kamre i, hvor kongen kan opholde sig«. Måske bygges der virkelig en passende bolig, for to år senere bliver adskillige kongebreve udstedt på Aakær. Ved lensmandsskiftet i 1589 fremhæves dog på ny anlæggets bygfældighed, og i 1601 må »den runde kvist, hvor trappen er, der går fra kongens kammer til Jægergården« nedtages, da den har »givet sig ud fra muren på huset«. 1613 må en karnap nedtages, og 1617 skal »det store hus, som er forfaldent og står mellem broerne«, istandsættes. Når tilstan­den var så ringe allerede i 1600-tallets begyndelse, kan man forestille sig, i hvilken ynkværdig forfatning Aakær måtte være ved århundre­dets midte, da fjenden flere gange havde hærget. I 1646 siges det i et syn, at den vestre gavl på det søndre hus er meget brøstfældig, så det endelig har fornødent at hjælpes, medmindre det skal nedfalde. Overet på et fæhus, som er 51 bindinger, er ganske borte så nær som bjælkerne, hvilke er meget forrådne. Huset i Jægergaarden er ganske øde, og står ringe ting deraf igen. Det indbo, der fandtes på slottet, var mer end fattigt: 5 fyrreskiver (borde), 11 fyrrebænke, 3 gamle sengesteder, 3 gamle kister, to gamle skabe, et skærmbræt, et gammelt ølkar og fem salttrug, samt et bordtæppe af blåt klæde og en gammel himmel af hvidt damask over bordet i fruerstuen. Mesteparten af skovene var meget forhugget og fordærvet. Om »bøndernes lejlighed« oplyses, at en del af gårdene er ganske forarmede og kan ingen landgilde yde. For anden gang fik den politiske udvikling i Danmark afgørende betydning for Aakær, da Frederik 3 ved statskuppet den 13. oktober 1660 gjorde sig til enevoldskonge og derefter omordnede styrelsen og afhændede en stor del af krongodset. Om Aakær og godset i Hads herred blev der aftalt en byttehandel mellem kronen og rigsdrosten Joachim Gersdorff, der skulle afstå Tunbyholm og andre skånske gårde med gods, der skulle bruges til indløsning af Bornholm, og til gengæld modtage kronens gods i Hads herred og på Samsø; men inden de vidtløftige skøder blev udarbejdet, døde rigsdrosten 1661 50 år gammel, og det blev hans mange børn, der i de følgende år overtog og delte det over 3.000 tdr. htk. store krongods. Aakær med 81 tdr. htk. og ca. 700 tdr. htk. gods og tiender tilfaldt barnet Frederik Gers­dorff (1650 - 1691), der som ganske ung blev diplomat og senere over­ceremonimester og næppe har opholdt sig ret meget på sin gård, som han tidligt solgte til Griffenfeld, men salget synes ikke at være gået i orden, hvorfor Gersdorff 1674 solgte til sin svoger general Jørgen Bielke, der lige havde afhændet sin arvepart Samsø til Griffenfeld. 1675 solgte han Aakær til amtmand Christian Gersdorff (1644 - 1725), der mageskiftede den mod Iisgaard på Mols til en fjerde svoger, ge­hejmeråd Otte Krabbe til Holmegaard, Broksø m. m. Efter al denne bytten gårde mellem rigsdrostens arvinger blev en borgerlig mand, justitsråd Bendix Lassen (død 1717), søn af en købmand i Århus, herre til Aakær i 1697, hvor han (1699) fæstede bo med Hedevig Margrete Bornemann, en datter af Sjællands biskop, Henrik Bornemann. Hun giftede sig for anden gang med oberst Matthias Rosenørn, og efter hans død 1725 tilfaldt gården hendes søn af første ægteskab, major Henrik Lassen, der blev adlet og tog navnet Lasson 1731 og døde 1732; så måtte moderen, der også var blevet adlet 1731, igen tage styret, som hun beholdt til sin død 1749. I denne lange Bornemannske periode har den borggård, der på et ukendt tidspunkt, antagelig i år­tierne efter svenskekrigene, afløste det vidtløftige og meget forfaldne slot, fået sin nuværende skikkelse. Det er et barokslot »en miniature«, der er opbygget i ét stokværk i bindingsværk over en høj kampestens­kælder, som jo nok rummer rester af det gamle slot, og som delvis er af tilhugne kvadre, delvis af utildannede marksten. Gården er trefløjet og anlagt omkring en symmetriakse, der fremhæves af en bred, gen­nemgående kvist midt på hovedfløjen over indgangsdøren, hvor Mat­thias Rosenørn anbragte to sten med våbener og årstallet 1722, der dog som nævnt sikkert kun angiver en ombygning af anlægget. Også sidefløjene har symmetrisk siddende indgange, og gårdspladsen lukkes i nordvest af fire store gamle lindetræer. I dette rummelige og mo­derne indrettede hus, der mod syd og vest blev omgivet af en have, som åen strømmede igennem, var Hedevig Margrete Bornemann hus­frue i halvhundrede år. Hendes datter, Benedicte Antoinette Rosenørn, bragte Aakær til sin mand, den senere etatsråd Thøger de Lasson (død 1772) til Dybvad af familien Lasson til Rødslet i Kær herred. Efter hendes død 1783 rykkede på ny en svigersøn ind som ejer; det var kammerherre Frede­rik Christian Tønne Lüttichau (1744 - 1805), gift med Anne de Lasson; han var en søn af den general Christian Ditlev Lüttichau, der opret­tede stamhuset Tjele. Han var en studeret og berejst mand, der var dr. jur. fra Oxford og viste sig som en virksom og dygtig godsejer, der slog til lyd for forbedringer i fæstebøndernes kår; men da han mente, at de radikale reformer 1787 - 88 ville ødelægge det danske landbrug, optrådte han 1790 sammen med major Fr. L. Chr. Beenfeldt til Serridslevgaard som ordfører for en kreds ligesindede jyske gods­ejere og førte i et »tillidsskrift« til kronprinsen et så voldsomt angreb på Colbiørnsen, der ikke blev ham svar skyldig, at han kunne døm­mes til bøder og fortabelse af kammerherretitlen; over denne dom blev han så rasende, at han rejste til Tyskland, hvor han blev rigs­greve, og 1793 solgte Aakær og Dybvad, ialt 867 tdr. htk., til rigsgreve G.V.A.D. von Münster- Meinhövel for 372.000 rdl. i pistoler.(Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

ca. 1350 Markvard Rostrup

1398 Århus bispestol

1536 Kronen

1661 Frederik Gersdorff

1674 Jørgen Bielke

1675 Christian Gersdorff

1677 Otte Krabbe

1697 Bendix Lassen

1717 Hedevig Margrete Bornemann

1749 Th. Lassen

1783 Fr. Chr. T. Lüttichau

1793 G. V. A. D. v. Münster-Meinhövel

1794 Fr. O. v. Dernath

1802 H. Reventlow og A. H. B. Fr. Bernstorff

1816 H. Reventlow (eneejer)

1836 J. G. Cohen

1857 P. J. Neergaard

1884 Chr. P. S. B. Neergaard

1923 F. B. Neergaard (død januar 1967)


Owner/SourceCopyright © 2004-2007 by Peter Kannegaard. All rights reserved
File nameaakjar.JPG
File Size320k
Dimensions1060 x 570
Linked toBendix Lasson

» Show All     «Prev «1 ... 2323 2324 2325 2326 2327 2328 2329 2330 Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard