Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Ancher Jørgen Secher

Ancher Jørgen Secher

Male 1742 - 1803  (61 years)

 

Kjærbygaard


Kjærbygaard

Kasted sogn, Hasle herred, Aarhus amt.

Verner Rosenkrantz giver i maj 1751 skødet til kammerråd Ole Olesen fra Århus, der også ejede Skaarup­gaard i Todbjerg sogn. Købesummen var 32.000 rdl. og blev udbetalt kontant. Ole Olesen var nemlig en af tidens store pengemænd og en af matadorerne ved Viborg snapsting. Ole Olesen døde som en hovedrig mand i 1759, over 80 år gammel, og blev begravet i »den brede gang« i Århus domkirke. Han efterlod sig ingen børn, men hans hustru Maren Jørgensdatter Hørning, som døde i 1752, havde i et tidligere ægteskab, med handelsmand i Århus Niels Siker, flere børn, bl. a. Edel Nielsdatter Sicher, som efter sin stedfader arvede Kjærbygaard. Edel Sicher var ved overtagelsen af gården i slutningen af 50'erne og blev boende i Århus til sin død i 1768. Hun, der forblev ugift (efter sigende fordi hun ikke kunne få sin ungdoms kærlighed, en af stedfaderens karle), var en dygtig, om end noget påholdende dame, og efterlod sig en overmåde stor formue, som på skiftet opgjordes til omtrent 150.000 rdl. Hun havde på sine ældre dage haft megen støtte af sine broderbørn, som da også arvede hendes formue. Ancher Jør­gen Secher, hvis far var sognepræst i Udbyneder og Kastberg Niels Sicher (Secher), efter sigende sin tids rigeste præst i Danmark, arvede 1769 Kjærbygaard, hvis drift han på fasterens vegne havde ledet. Overtagelsessummen for gården fastsattes til 30.372 rdl. Ancher Secher var gift med den meget temperamentsfulde og sparsommelige Anne Marie Mørch fra Nørlund, der bragte sin mand en stor medgift. Som den første af flere ejere havde A. J. Secher sin faste bopæl på Kjærbygaard, hvil­ken ejendom han omfattede med stor interesse. Han byggede af ege­bindingsværk den smukke hovedbygning, som til dels står endnu, og den i 1928 nedbrændte ladegård. Kjærbygaards vidtstrakte bøndergods, hvorpå i 1785 boede 55 bøn­der og 40 husmænd, blev i vid udstrækning udskiftet fra fællesskabet, og Secher så i det hele taget på de mange landboreformer, der sattes i kraft i hans tid, med den største sympati. Betegnende er i så hen­seende, at han nægtede at medunderskrive den adresse, som jyske jordbesiddere i 1790 indgav til kronprinsen, og hvori man ivrigt pro­testerede mod stavnsbåndets ophævelse og andre reformer på jord­politikens område. Forfængelig var Secher ingenlunde; skønt han som landvæsenskom­missær havde krav på at få rang som kammerråd, var han ikke at formå til at modtage nogen titel. Spøgefuldt svarede han, da han endnu en gang blev presset: »Kan jeg ikke blive generalissimus for armeen, kan jeg ikke bruge nogen anden rang!« Derimod irriterede det hans kone, at hun f. eks. var den eneste »madamme«, der var til stede ved selskaberne hos stiftamtmanden i Århus, Ove Høegh-Guld­berg. Men til trods for, at hun vist var den dominerende i ægteskabet, kunne hun ikke på dette punkt gennemtrumfe sin vilje. På de fattige i Kjærbygaards omegn tænkte Secher ved at oprette et legat på 1.200 rdl. Han døde i 1803, 61 år gammel og efterlod sig en formue på ca. 220.000 rdl. Kjærbygaard, hvis samlede hartkorn nu udgjorde ca. 450 tdr., blev for 140.000 rdl. overtaget af den kun 22-årige søn Markus Peter Secher, som indtil da havde studeret jura i København, og hvis yngre bror var den senere så bekendte landøkonom J. B. Secher. Den nye ejer ansøgte omgående og fik, i lighed med talrige andre gods­ejere på den tid, kgl. bevilling til at bortsælge gårdens bøndergods med forbehold af hovedgårdens frihed. 1805 solgtes gården Vester­eng, og efter at næsten alt godset var frasolgt og Secher havde købt sædegården Sødringholm, solgte han i 1808 Kjærbygaard med 8 tdr. htk. bøndergods (hvorpå boede 31 husmænd) og tiende for 59.000 rdl. til sin ældre broder Niels Ancher Secher. Han havde et par år før taget teologisk embedseksamen, men endnu ikke fået embede. Til trods for den manglende landbrugsmæssige uddannelse lykkedes det den nye ejer at klare sig nogenlunde igennem de vanskelige år, der nu fulgte, men netop da den værste krise var overstået, ramtes han og hans hustru af en tyfusepidemi, og ægtefællerne døde med få dages mellemrum i eftersommeren 1829. Kjærbygaard kom nu foreløbig ud af slægten Sechers besiddelse, idet den ved auktion for 20.625 rbdl. sølv solgtes til Niels Knudsen Søndergaard. Han døde imidlertid alle­rede i 1839, og hans enke Maren Kjeldsen drev gården i et par år, indtil hun i 1841 for 38.500 rbdl. tilbagesolgte Kjærbygaard til Secher­slægten repræsenteret af Tomas Secher Hansen til Vinderslevgaard og forvalter Jørgen Mørch Secher. Sidstnævnte overdrog næste år uden vederlag sin medejendomsret til Secher Hansen, der beholdt Kjærbygaard til sin død kort efter nytår 1881. Han var kendt som en særdeles dygtig landmand og ejede i sine senere år desuden også den store gård Krastrup i Slet herred. I sit ægteskab med baronesse Luise Birgitte Juel-Rysensteen havde han bl. a. en søn Oscar Hansen, som ejede Charlottenlund ved Vejle, men efter faderens død overtog han Kjærbygaard. Han lod hovedbygningen undergå en gennemgribende ombygning, hvorved bl. a. den gamle bindingsværksmur til gårdsiden erstattedes af en hvidpudset grundmur, og gavlen over den gennemgående fronti­spice fik renæssanceagtige konturer. Hele gårdfacaden fik på denne måde en mere herregårdsagtig karakter, der danner en ejendommelig kontrast til havefacadens rolige enkelhed. Oscar Hansen solgte dog allerede i 1889, for 180.000 kr., Kjærby­gaard med besætning og inventar til sin svoger, oberst Otto Conrad Frederik Staggemeier, der var gift med Thalia Secher Hansen. Han overdrog den 1906 til sønnen løjtnant Ernst Thomas Secher Stagge­meier. Efter at han i 1916 havde solgt den med et tilliggende på ca. 235 tdr. Id. til L. Flensborg for 226.000 kr. kom Kjærbygaard i den følgende snes år ud for en række hurtigt på hinanden følgende ejer­skifter, indtil Aage Møller i 1937 købte ejendommen. Den gamle gård blev nu under ledelse af stadsarkitekt Frederik Draiby fra Århus genstand for en gennemgribende og pietetsfuld istandsættelse, ligesom den store have med de pragtfulde lindetræer af stadsgartner Leif Sandberg, Århus, blev omlagt med store plæner. Efter Aage Møllers død i 1957 er hans enke fru Meta Møller nu ejer af den 227 tdr. Id. store ejendom. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1397 Alling Kloster

1536 Kronen

1579 Hans Brun

1601 Christopher Skade

1664 Christian Bielke

1746 Verner Rosenkrantz

1751 Ole Olesen

1759 Edel Sicher

1768 A. J. Secher

1829 N. K. Søndergaard

1841 J. M. Secher og T. Secher Hansen

1842 T. Secher Hansen (eneejer)

1881 O. Hansen

1889 O. C. Staggemeier

1916 L. Flensborg

1918 - 37 Forskellige ejere

1937 Aa. Møller

1957 Meta Møller


Owner/SourceCopyright © by Peter Kannegaard. All rights reserved
File namekjaerbygaard.JPG
File Size270.04k
Dimensions1037 x 568
Linked toAncher Jørgen Secher






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard