Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 ... 2329» Next»     » Slide Show

Nøragergaard


Nøragergaard

Durup sogn, Gislum herred, Aalborg amt.

Gislum herred er et fattigt herred. Dets fattigdom spores også i her­redets herregårde; de er ikke mange i tal og overvejende små. Heller ikke Nøragergaard har gjort sig særligt bemærket i Danmarks historie. Denne herregård har ikke altid ligget der, hvor den nu ligger. Tidli­gere fandtes 300 m nordligere et firkantet voldsted med spor af til­groede grave udenomkring. Ved anlægget af landevejen Hobro-Løg­stør i den nyeste tid førtes vejen henover det gamle voldsted, der derved molesteredes; men her har altså det ældste Nøragergaard lig­get. Flytningen af herregården har vist fundet sted i forbindelse med opførelsen af det Nøragergaard, hvis mure endnu står. Nøragergaards historie i middelalderen kendes ikke, udover at man ved, at gården hørte til Viborg bispestols gods; været andet end en stor bondegård. Ved reformationen tilfaldt Vi­borg-bispens gods kronen, og Nøragergaard kom med meget andet gods ind blandt krongodset. Den kom dog ikke til for længere tid at være i kronens eje. 1542 gav kong Christian III Jakob Jude, under­foged på Hald Slot, livsbrev på Nøragergaard med ret til at bruge Nørager mølle mod at give den sædvanlige skyld og landgilde af den. Længe beholdt Jakob Jude nu ikke gården; han har nok fået den som en pension for vel udført tjeneste og har været oppe i årene; han er derfor snart efter død. 1547 giver kronen i hvert fald for­leningsbrev på Nøragergaard og Nørager mølle samt 16 bøndergårde i Durup sogn til landsdommer Jens Mogensen Harbou; han døde dog allerede 1549. I dette år fik Thomes Svendsen (Orning?) livsfæste på Nøragergaard med møllen ; samme år bortforlenedes gården med andet bøndergods til den afdøde landsdommers enke Kirstine Juel. Det fremgår tydeligt, at gården da beboedes af den ovennævnte Tho­mes Svendsen, der ydede landgilde af den. Forleningen til Jens Mogensens enke blev imidlertid heller ikke af lang varighed. Sidst på året 1551 skødede kronen Nøragergaard, Nørager møllested, 7 gårde i Vester Nørager, 2 gårde i Durup by, 1 gård i Lille Durup, 2 gårde i Øster Nørager og 2 gårde i Ømark til Hans Stygge til Holbækgaard. Slægten Stygge var vel ikke nogen fornem adelsslægt; men Hans Stygge havde dog formået at gøre sig gældende i kongens tjeneste; han havde været lensmand på Silkeborg og Skanderborg og var allerede 1537 blevet forlenet med Tvillum Kloster; 1540 fik han Holbækgaard i forlening, nogle år senere (1544) købte han denne ejendom. 1548 - 59 sad han som lensmand på Dron­ningborg ved Randers. 1568 døde han, tæt op mod de 70, og blev begravet i Holbæk kirke. Med sin frue Christence Svendsdatter, der var af slægten Væbner, havde han to sønner Mourids og Niels. Mourids Stygge fik efter faderen Holbækgaard, medens Niels Stygge fik Nøragergaard; han skrev sig desuden til Søgaard (Hing herred). Niels Stygge synes at have gjort krigstjeneste til søs, endnu 1583 tjente han som skibshøvedsmand. Mens hans fader næppe har boet på Nøragergaard til stadighed, så vides Niels Stygge 1568 at have taget bolig på Nøragergaard. Her har han nok boet med sin første hustru Sophie Sandberg, og her stod i hvert fald brylluppet med hans anden hustru Else Munk 1581. Niels Stygge anvendtes ikke i synderlig grad i statens civile administration; han var dog i nogle år forlenet med Romsdalens len i Norge. Hans finanser var ikke gode. Da han døde 1606, fragik enken arv og gæld efter ham; men på dette tidspunkt var Nøragergaard gået ud af familien Stygges eje. Niels Stygge har vist — måske allerede i slutningen af 1590'erne —solgt gården til sin broder Mourids, og denne solgte den 1604 til Claus Maltesen Sehested. Claus Maltesen, der også ejede Højriis på Mors, var i årene 1595 -1612 statholder på Øsel; det meste af denne tid har han således ikke kunnet være på sine herregårde, også hans hustru Anne Nielsdatter Lykke opholdt sig på Øsel; flere af børnene er født derovre på Arensborg, deriblandt det mest bekendte, den senere statholder i Norge Hannibal Sehested. Da Claus Maltesen endnu var i sin bedste alder, først i halvtredserne, døde han; det var i året 1612. Enken sad tilbage med 11 børn, hvoraf det ældste var 18 år. Hun var imidlertid, som så mange andre adelige enker, en dygtig administrator. Hendes godser ansloges 1625 til 1.024 tdr. htk., 1638 til 1.038 tdr. ; så hun har foruden at opdrage børneflokken, hvad der jo ikke var ganske billigt, forstået at øge sine ejendomme. 1616 havde hun købt Rørbæk, en anden lille herregård i Gislum herred, og desuden ejede hun jo Højriis. Af de tre herregårde synes hun at have haft størst interesse for Nøragergaard; det var hende, der lod opføre nye bygninger på denne gård og lod den flytte til sin nuværende plads. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår denne bygning er opført; men det er dog vist sket i de første år af Anne Lykkes enkestand. Det nye vold­sted kom til at omfatte både borg- og ladegård, og der var god plads til bygningerne på det. Sydligst lå ladegården, og adgangen til borg­gården var herigennem. Den daværende hovedbygning i to etager med trappetårn midt på og to hjørnetårne blev nedrevet 1822; den nuværende hovedbygning var oprindelig en sidefløj, der er om­bygget i 1700-årene; de gamle, hvælvede forrådskældre fra Anne Lykkes dage er bevaret under den. Hannibal Sehested tilbragte en del af sin barndom på Nørager­gaard og arvede siden en part deri; om hans tilknytning hertil vidner det også, at han skrev sig til Nøragergaard, selv efter at han i 1640 var blevet optaget i rigsrådet og havde solgt broderen Mogens sin part i den. Mogens Sehested ejede Nøragergaard til sin død 1657; hans døtre Sophie og Margrethe Sehested arvede gården, der efter deres død en tid ejedes af deres broder Axel Sehested; han solgte den 1705 ud af Sehestedernes eje til Adam Ernst v. Pentz, fra hvem den 1713 kom til Niels Arctander. Efter hans død erhvervede en Sehested, major Iver Nicolaj Sehested, igen Nøragergaard; men en af hans kreditorer professor Edvard Londemann (Rosencrone) fik den 1730 ved tvangsauktion. Edvard Londemann havde haft en mærkelig livsbane. Han var født 1680 på Island som søn af en sysselmand; men blev allerede som barn sat i skole i København. Han læste senere til præst og fik em­bede i Skelund i Himmerland. 1727 udnævntes han til professor i filosofi ved Københavns universitet, hvorfra han dog 1732 forflyt­tedes til et lektorat i Bergen, efterhånden med titel af biskop. I sine forskellige embeder samlede han sig en betydelig formue, han må have været et stykke af en gnier. Formuen anlagde han i jordegods. I Norge erhvervede han sig godset Rosendal, som han fik ophøjet til et stamhus. Få dage før sin død i 1749 adledes han under navnet Rosencrone. Hans søn Hans Christoffer Rosencrone overtog 1741 Nørager­gaard; ved hans død 1774 overgik gården til halvbroderen Marcus Gerhard Rosencrone. Denne havde tilbragt en del af sin barndom på Nøragergaard og blev senere en anset diplomat. 1780 opnåede han at blive udenrigsminister; men ved det Guldbergske styres fald 1784 afskedigedes han og indtrådte ikke senere i statens tjeneste. 1783 var han med sin ægtefælle Agneta Maria af Hielmstierne blevet optaget i grevestanden. Han nåede således så højt i samfundet, som det var muligt; det, der har bevaret hans navn til nutiden, er dog først og fremmest, at han skænkede alle sine ejendomme til en stiftelse, Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, der endnu virker for humane og kulturelle formål. M. G. Rosencrone skilte sig af med Nøragergaard 1800. Hoved­gårdsjorden udstykkedes 1807, og gården deltes i to ejendomme, der 1807 og 1816 købtes af J. Bisgaard, der genforenede ejendommen. Sønnesønnen solgte den 1875 til Th. N. Hjorth fra Tustrup, som 1888 solgte den til H. A. Kjeldsen; denne afhændede 1912 Nørager­gaard til redaktør S. S. Borresen, der udstykkede den knap 600 tdr. Id. store avlsgård; dog beholdt Kjeldsen hovedbygningen og en del af jorden til sin død 1928, og den overtoges da af hans enke. Nør­agergaard kom 1939 til svigersønnen Erik Andreas Carl Kinch. Area­let er nu 150 tdr. Id. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

Viborg bispestol, Voldsted

1536 Kronen

1551 Hans Stygge

1604 Claus Maltesen Sehested

1612 Anne Lykke (Sehested)

1705 - 30 Forskellige ejere

1730 E. Londemann (Rosencrone)

1774 M. G. Rosencrone

1800 - 07 Forskellige ejere

1807 J. Bisgaard

1875 Th. N. Hjorth

1888 H. A. Kjeldsen

1939 E. A. C. Kinch


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File namenoeragergaard.JPG
File Size255.32k
Dimensions940 x 558
Linked toMarcus Gerhard Rosencrone

» Show All     «Prev «1 ... 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 ... 2329» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard