Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 27 28 29 30 31 32 33 34 35 ... 2330» Next»     » Slide Show

Agersbøl


Agersbøl

Øster Snede sogn, Nørvang herred, Vejle amt.

Det var ganske vist for at spotte ham, at Sigbrit kaldte Mogens Gøye for kongen af Nørrejylland. Men næppe helt uden grund. Hans lige på jordegods har ikke været i Danmark eller Tyskland på nogle hun­drede år, sagde siden Arild Huitfeldt. Man skal blot gennemblade Gøye'rnes berømte jordebog for at få et koncist og samtidigt overvæl­dende indtryk af, hvor mange ejendomme over hele landet der var underlagt rigshoftnesterens herredømme. Det var ikke langt fra, at han havde besiddelser i snart hvert eneste herred i hele riget fra den skånske grænse til Kongeåen. Mogens Gøye slog sig ikke til tåls med, hvad han selv eller hans frue havde arvet, og det var ellers ikke så lidt, han øgede godsmassen på mange måder og på mange steder. Også på Vejleegnen var han på færde for at skabe et samlet godskompleks, og skønt købet af Kjeldkær ikke gik i orden, så lagde han grunden til et andet af de godser, der skulle bestå i århundreder. I landsbyen Agersbøl havde hans frue Mette Bydelsbak arvet en enkelt gård. Den hørte til hendes mødrene gods og har måske ligget under Clausholm, en herregård, der med sit hele tilliggende længe var nedarvet udelt, fordi der »stadig havde været én eneste arving, som var søn eller datter efter fader eller moder«. Men da mange af de gamle breve, adkomstdokumenterne, som havde været på gården, var brændt sammen med denne, så kan man ikke i jordebogen finde noget om Agersbøls skæbne før 1528, da Mogens Gøye til sin kones ene gård købte fire andre i byen. Han overtog dem fra fru Margrethe, enke efter Steffen von Bülow i »Lance Meklenborg«, en emigreret dansk adelsdame, for hvem de naturligvis ikke lå særlig bekvemt. Men den kendte jyske landsdommer Niels Clementsen og hans berygtede søn Rasmus efter ham har åbenbart også haft rettigheder i disse gårde, da Mogens Gøye i 1537 måtte udkøbe den sidstnævntes arving, hans søster. Inden udgangen af det 16. århundrede var alle fem gårde lagt sam­men til én, Agersbøl Hovedgaard, hvis første kendte indehaver var rigshofmesterens datterdatter Margrethe Høg, nævnt til Agersbøl 1595, da hun var enke efter Christian Qvitzow. Hun døde barnløs, og går­den tilfaldt hendes brodersøn Just Høg til Bjørnholm, der for 10.000 rdl. pantsatte den med underliggende gods til statholderen i hertug­dømmerne Gert Rantzau. Og hans arvinger forekom til sin tid Just Høg noget fordringsfulde. På sin søster Øllegaard Rantzaus vegne krævede Christian Rantzau nemlig erstatning for renter, som ikke var betalt, mens fjenderne var i Jylland under Kejserkrigen. Men da »for­skrevne Agersbølgård og gods' indkomst årugen skulle beløbe sig mange hundrede rigsdaler højere end forskrevne rente«, kunne pant­haverne, der havde overtaget og drevet godset, have taget sig rigelig betalt af disse indtægter. Det endte selvfølgelig med rettergang på herredagen, og der blev nedsat »gode mænd«, kommissarier, der skulle gøre regnskabet op mellem de to parter. Samme år, 1638, kom gården, uvist på hvad måde, i hænderne på Jørgen Juul til Laage, hvis kone var en Arenfeldt og dermed af en slægt, der ofte satte sig mindre heldige spor i historien. Det varede dog en tid lang, inden forholdet mellem ægtefællerne blev så dårligt, at de måtte til retten for at få det ordnet. De havde begge været enige om at klage over hinanden, »at de udi deres ægteskab med den sam­drægtighed, som de burde, ikke kunne leve, hvilken deres uenighed sig mesten og i særdeleshed skulle rejse deraf, at de, om hvis den ene såvelsom den anden til tilbørlig ophold burde at komme, ej kan over­enskomme«. Det blev nødvendigt at nedsætte flere kommissioner for at skille dem imellem, for ikke at sige skille dem, og først i 1667 kom det til forlig, idet fru Ellen Arenfeldt skulle overtage Agersbøl gods for sin levetid, mens det efter hendes død skulle skiftes mellem rette arvinger. Ædelmodigt overlod Jørgen Juul hende alle hendes smykker, »uanset den halve part ham med rette tilkom, og det til at forekomme al videre tvist og forargelse mellem dem«. Dog skulle han have nogen erstatning i rede penge, og så forbeholdt han sig et sølvbækken og en sølvflaske, »hannern af salig fru Ellen Marsvin foræret«. Efter skilsmissen sad fru Ellen så på Agersbøl til sin død, hvorefter hendes arvinger 1676 overdrog deres andel af gården til Laurids Brorson til Dybvad, der også måtte udkøbe Jørgen Juuls arvinger, bl. a. i 1677 Rudolf von Offenberg, der var gift med hans broderdatter. Og dernæst blev Agersbøl i 1681, som så mange andre herregårde i den tid, købt af en officer, oberstløjtnant Kai de la Mare, for en gangs skyld ikke en tysker, forsåvidt som hans fader på grund af religions­forfølgelserne var indvandret fra Frankrig til Holsten. Hans søn af samme charge Hieronymus de la Mare overtog godset efter hans død 1713 og besad det til sin egen 1728, hvorpå det for 15.000 rdl. med over 200 htk. bøndergods blev solgt på auktion til Pernille, enke efter Jørgen Jørgensen, og siden arvedes af sønnen Mourids Jørgensen, død 1753. Den næste ejer var i 1760 Poul Marcussen til Ørumgaard af den kendte godsejerslægt, som 1769 solgte Agersbøl til sønnen Peder Mar­cussen. Han ægtede sin husholderske, den smukke Inger Saabye, og hun sad med gården i henved 20 år efter mandens død 1779, indtil hun 1797 afhændede den til sin svoger justitsråd Marcus Pauli Mar­cussen. til Krastrup. Men han overdrog den samme år til sin søn, justitsråd Poul Marcussen til Krastrup, og sin svigersøn Ulrik Chri­stian von Schmidten. Og så vidste man, hvad klokken var slået. Schmidten, svigersønnen, var nemlig en af tidens mest bekendte godsslagtere, der allerede havde aflivet såvel Gunderstedgaard som Vaar og Urup, hvilken sidste hovedgård han endnu ejede. Begge svogrene indgav da også straks ansøgning om at måtte afhænde bøn­dergodset fra Agersbøl med forbehold af hovedgårdens rettigheder og fik bevillingen. Schmidten udkøbte i 1799 svogeren for 30.000 rdl., solgte en stor del af bøndergodset fra og afhændede hovedgården med resten i 1801 til Erik Christian Grave Hoppe til Lillerup, hvem det i hele hans ejerperiode ikke lykkedes at komme til at bebo hovedbyg­ningen. Den havde nemlig madame Saabye forbeholdt sig, da hun i sin tid afhændede Agersbøl, og Hoppe måtte nøjes med sidefløjen. Han solgte i 1807 til den tidligere inspektør på Sostrup Johan Otto Andersen, der beholdt Agersbøl indtil 1811. For 32.000 rbdl. blev godset da solgt til John Smith sen., den første »englænder på Gyllingnæs«, som fik skøde 1812 og døde 1813. Der er vel næppe nogen af denne bekendte eller berygtede familie, som har taget bopæl på Agersbøl, for gården, der var tillagt datteren Jane Smith, blev allerede 1816 for samme købesum solgt til major Johannes Peter Ingwersen fra Viufgaard, »studekongen«, som man kaldte ham, der skal have slået alle hidtidige og måske også efterfølgende rekorder på denne handels område. Agersbøl overdrog han 1821, den kostede stadig 32.000 rbdl., til sønnen Martin Ingwersen. Efter dennes død 1862 arvede sønnen Johannes Peter Ingwersen Agersbøl. Hans enke solgte 1880 til H. Hastrup, der gik fallit, og pro­kurator M. F. Zahn fra Kolding overtog 1888 gården for rundt regnet 300.000 kr. og besad den til 1911, hvorefter Juan A. Rothaus var ejer til 1917. Og så havde Agersbøl som sædvanligt i den periode en overgang hurtigt skiftende ejere. Det konsortium, der havde over­taget den fra Rothaus for 575.000 kr., solgte den samme år til Holm, som endnu inden året var omme fik 625.000 af A. P. Eriksen. Året efter fik denne 825.000 kr. af Raun og Albertsen. 1920 blev gården købt af C. L Petersen, fra hvem Jydsk Land Hypotekforening overtog den 1924 for året efter at overdrage den til Andreas Jensen. Og fra ham kom den atter i 1928 til et konsortium, som solgte jord fra til 6 ejendomme på hver ca. 40 tdr. Id. og den således reducerede hoved­gård til direktør Malte Vestergaard, Vejle. Ved salget fra ham til William Jensen i 1931 blev besiddelsen endelig fastere, for den sidst­nævnte ejer stadig Agersbøl. Efter sidste udstykning har Agersbøl 250 tdr. Id., heraf 35 tdr. Id, skov. I 1773 var udsæden 21 tdr. rug, 35 tdr. byg, 105 tdr. havre og 15 tdr. boghvede, men for en gangs skyld ved man ikke noget om det dyrkede areal ved matrikuleringen i 1680'erne. Markbogen mangler nemlig! Det er som sædvanlig også temmelig sent, man får besked om den fulde udstrækning af bøndergodset. Det vil sige, i Mogens Gøyes jordebog nævnes der sammen med den ene gård i Agersbøl også andre i nabolaget, nemlig en i Kragelund, en i Båstrup, tre i Solskov, tre i Bredal og to i Vester Ørum, hvortil kom tre i Ure, en i Selde og en i Knabberup i Tørrild herred. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1528 Mogens Gøye, Voldsted (i haven)

ca. 1600 Just Høg

1638 Jørgen Juul

1676 Laurids Brorson

1681 Kai de la Mare

1728 Pernille Jørgensen

1746 To stokværks stuehus erstattet med et stokværks bindingsværks bygning

1753 P. Marcussen, Avlsgården opført

1797 P. Marcussen d. Y. og U. Chr. v. Schmidten

1799 U. Chr. v. Schmidten (eneejer)

1801 E. Chr. G. Hoppe

1807 J. O. Andersen

1811 J. Smith

1816 J. P. Ingwersen

1845 Hovedbygningen fornyet i grundmur

1821 M. Ingwersen

1880 H. Hastrup

1884 Tårn opført

1888 M. F. C. Zahn

1911 J. A. Rothaus

1917-31 Forskellige ejere

1931-1970 William Jensen

1970- Knud Bogh Bisgaard


Owner/Source© Copyright-Kannegaard
File nameagersboel.jpg
File Size179.87k
Dimensions903 x 554
Linked toUlrich Christian von Schmidten

» Show All     «Prev «1 ... 27 28 29 30 31 32 33 34 35 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard