Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 2092 2093 2094 2095 2096 2097 2098 2099 2100 ... 2330» Next»     » Slide Show

Strandet Hovedgaard


Strandet Hovedgaard

Ørum sogn, Fjends herred, Viborg amt.

Første gang, Strandet nævnes i skriftlige kilder, er i året 1493, og da får vi ikke noget at vide om, hvem der ejede gården, men 1501 - 37 tilhørte den Ingeborg Eriksdatter Fasti. Hun havde været gift med Bertel Kaas til Nørgaard i Salling, men denne var allerede død 1503. Hans søn af første ægteskab fik Nørgaard efter hans død, og Inge­borg Eriksdatter har vel af den grund tilkøbt sig Strandet. I året 1512 vides det, at hun ejede Strandet, og her boede hun endnu i 1537. Efter hendes død har arvingerne rimeligvis ejet Strandet i fælles­skab, men hvorledes dette fælleseje er blevet afviklet, er det i nutiden ikke muligt nærmere at fastslå. I året 1558 tilhørte gården landsdom­mer Palle Mogensen Juel, der havde fået den med sin hustru Anna Lykke, der var en datterdatter af Ingeborg Eriksdatter Fasti (ifølge DAA, en datter af hendes mands første ægteskab med Mette Saltensee). Allerede 1551 havde Palle Juel ved mageskifte med kronen erhvervet gården Lille Strandet, og desuden ejede han herregårdene Udstrup og Pallis­bjerg i Ulfborg herred og boede vistnok det meste af sin tid på sidst­nævnte gård. Han døde 1585 og blev begravet i Viborg domkirke, hvor ligstenen over ham endnu findes. Efter hans død gik Strandet over til sønnen Mogens Juel, der var født 1548 på Pallisbjerg. 1597 blev han landsdommer for Nørrejylland og blev forlenet med Asmild Kloster som løn herfor. For Strandet interesserede Mogens Juel sig ikke synderlig, og da der i året 1600 viste sig en chance for at få går­den bortskiftet med Søbygaard i Gjern herred, skilte han sig sikkert uden større sorg af med den. Strandels nye ejer blev Erik Vestenie, der døde 1607 som slægtens sidste mand. Hans hustru Sophie Beck døde et par år efter ham og blev begravet i Ørum kirke ved Strandet. Dette ægtepars fire døtre overtog derefter gården, som de sikkert har ejet en fjerdepart af hver. Den ældste af døtrene Dorthe må have tilforhandlet sig to af de andre søstres anparter, for 1625 kunne hun skøde søsteren Anne en fjerdepart og året efter sælge halvdelen af gården til Iver Prip. Denne tilkøbte sig, formentlig fra Anne Vestenie, endnu en fjerdepart, så­ledes at han 1627 kunne sælge tre fjerdepart af gården til Claus Kaas mod Øland, og endelig 1630 solgte Claus Kaas Strandet til rigsråd Hans Johansen Lindenov, der også ejede Ørslev Kloster. Anne Vestenie beholdt sin fjerdepart af Strandet indtil 1636, da hun ligeledes solgte til Hans Lindenov. Hans Lindenov er en af den danske adels mere kendte skikkelser. Han var født 1573 på Fovslet som søn af Hans Johansen Lindenov. 1609 fik han tildelt sit første len, og endelig 1627 blev han medlem af rigsrådet. Men foruden sine offentlige hverv skøttede han sine pri­vate foretagender med megen omhu, og det er ikke uden grund, at han allerede i samtiden fik tilnavnet »den rige«. På et tidspunkt be­sad han ikke mindre end 12 hovedgårde, hvoraf en del var af en endog meget betydelig størrelse. Hans køb af Strandet kan måske sæt­tes i forbindelse med hans interesse for nabogården Ørslev Kloster, hvor en søn af hans næstsøskendebarn Anders Lindenov på dette tids­punkt sad og hakkede i det. Uden tvivl har Hans Lindenov haft store summer til gode hos Anders Lindenov, og efter dennes død blev Ør­slev Kloster da også taget i besiddelse af ham. De to nabogårde havde da fra omkring 1640 fælles ejer i godt og vel 100 år. Hans Linde­nov døde 1642, og hans godsrigdom deltes derefter imellem hans 10 børn. Ørslev Kloster og Strandet tilfaldt datteren Christence Linde­nov, der først var gift med Axel Gyldenstierne til Lyngbygaard og derefter 1643 ægtede Claus Sested til Højgaard, der 1649 blev våde-skudt under en jagt. Christence Lindenov sad derefter enke lige til sin død 1681, og det meste af denne tid boede hun heroppe i Fjends herred, som regel på Ørslev Kloster. Hun var en af egnens rigeste godsejere, men i hvert fald Strandet var fra hendes tid og op til 1777 forpagtet bort til forskellige borgerlige landbrugere. 1679 skødede hun Ørslev Kloster og Strandet til sin datterdatter, Sophie Amalie Friis, der fra ganske lille havde boet hos mormoderen På Ørslev Kloster. 1682 ægtede hun Johan Rantzau til Bramminge og Frydendal, en af de kendteste officerer i den danske hær. Han gik tidligt ind til den militære løbebane og fik sin første og grundlæggende uddannelse i fransk krigstjeneste. Efter sin tilbagevenden til Danmark fik han flere militære kommandoposter, hvor han navnlig gjorde sig bemærket ved sin evne til at omgås det menige mandskab, samt sin interesse for at fremme dannelsen af et rent nationalt dansk officerskorps. I 1701 blev han chef for det danske hjælpekorps i Nederlandene og deltog i den anledning i slaget ved Höchstädt, hvor han gjorde sig overordentlig fordelagtigt bemærket. Han døde i Brys­sel 1708 som chef for det danske hjælpekorps. I hans og Sophie Amalie Friis' tid foretoges den store vurdering af alt jordegods til matriklen 1688, og ved denne lejlighed får vi et nærmere indblik i driften af Strandet. Den dyrkede jord udgjorde godt og vel 108 tdr. Id., hvoraf halvdelen vurderedes til middel, halvdelen til skarp. Efter Johan Rantzaus død 1708 gik Strandet og Ørslev Kloster over til datteren Christence Lindenov Rantzau, der giftede sig med generalløjtnant, greve Christian Frederik v. Levetzow til Restrup. Hans strenghed over for fæstebønderne har givet ham et meget dår­ligt eftermæle på egnen. Han beholdt dog ikke gårdene længe, men solgte dem allerede 1719 til landsdommer Iver Nicolaj Sehested til Nøragergaard, som også hurtigt skilte sig af med dem og 1724 solgte dem til kammerherre Frederik Berregaard. Denne døde dog samme år, og gårdene gik derefter først til hans enke og senere til sønnen kammerherre Frederik Berregaard. Efter hans død solgte enken 1760 Strandet og Ørslev Kloster til den tidligere borgmester i Nyborg, kancelliråd Jacob Lerche, der allerede 1768 overdrog begge gårdene til svigersønnen Hans Henrik Jørgensen. Denne solgte 1777 Ørslev Kloster, men beholdt Strandet, hvor han bosatte sig med sin fami­lie. Forbindelsen mellem de to nabogårde blev således afbrudt efter godt og vel 100 års ejerfællesskab. I det meste af denne tid havde Strandet været bortforpagtet. Så­ledes sluttedes 1759 kontrakt med en ny mand, der blev stamfader til en anset slægt i Danmark. Hans navn var Pierre la Cour. Han var kommet her til landet som 16-årig og havnede efter 4 års forløb på Ørslev Kloster som lærer i fransk for Frederik Berregaard, og 1751 blev han ridefoged på Ørslev Kloster og Strandet. Endelig 1759 overtog han forpagtningen af sidstnævnte gård, hvor han blev boende til sin død 1775. I 1932 — 200-året for Pierre la Cours indvandring til Danmark — har medlemmer af slægten la Cour rejst en mindesten ved indkørslen til gården til minde om stamfaderen. Rimeligvis har der efter Pierre la Cour ikke været andre forpag­tere på Strandet. Allerede da har Hans Henrik Jørgensen sikkert selv overtaget driften af gården. Efter salget af Ørslev Kloster bosatte han sig som tidligere nævnt på Strandet, hvor han forblev til sin død 1788. Det er derfor ham, der 1785 udfærdigede indberetningen til rentekammeret om forholdene på gården og godset i dette år. Heri meddeler han, at al jorden bruges til selve hovedgården, og at denne jord ikke er indhegnet, men adskilt fra de omkringliggende bønders. Endvidere har han lige opført en lille vandmølle ved gården. Bønder-godset bebos af 54 bønder og 28 husmænd, og det meste af det ligger bekvemt samlet i det nordlige Fjends herred, men i den følgende tid bortsolgtes næsten alt godset. Efter Hans Henrik Jørgensens død giftede enken sig med Anton Frans Just, der da allerede i nogle år havde opholdt sig på Strandet som huslærer. Just er en kendt mand i den danske litteraturhistorie, men som landmand har han sikkert ikke haft evner. Allerede 1796 solgte han Strandet, hvorefter han flyttede til Viborg og overtog re­daktionen af »Viborg-Samleren«. Køberen var kammerråd M. P. Rich­ter til Ørslev Kloster, der efter frasalg af det sidste gods samme år solgte hovedgården til købmand Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den til Jens Tydsk, der imidlertid afstod købet til kammerherreinde Birgitte Sophie Elisabeth Sehested. Hun besad gården med en kort afbrydelse til sin død 1841. 1843 solgtes den til Frans v. Bülow, der 1857 videresolgte gården til V. Bering, efter hvis død 1894 hans enke 1899 solgte den til M. Knudsen, der 1902 skødede Strandet til Be­rings svigersøn Jacob Jørgensen. 1915 solgte han den til et konsortium, og der fulgte nu en forvirret tid med utallige ejerskifter, indtil den nuværende ejer, proprietær J. Chr. Tvergaard, i 1923 købte den. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1501 Ingeborg Eriksdatter Fasti

ca. 1558 Palle Mogensen Juel

1600 Erik Vestenie

1626 Iver Prip (parthaver)

1627 Claus Kaas (parthaver)

1630 Hans Lindenov (parthaver)

1636 Hans Lindenov (eneejer)

1643 Claus Sested

1679 Sophie Amalie Friis

1682 Johan Rantzau

1708 Chr. Fr. v. Levetzow

1719 I. N. Sehested

1724 Fr. Berregaard

1760 J. Lerche

1768 H. H. Jørgensen

1789 A. F. Just

1796 M. P. Richter

1796 N. S. Fogh

1801 - 57 Forskellige ejere

1857 V. Bering

1894 - 1923 Forskellige ejere

1923 J. Chr. Tvergaard


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File namestrandet.JPG
File Size185.02k
Dimensions990 x 576
Linked toIngeborg Eriksdatter Fasti

» Show All     «Prev «1 ... 2092 2093 2094 2095 2096 2097 2098 2099 2100 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard