Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 761 762 763 764 765 766 767 768 769 ... 2330» Next»     » Slide Show

Eskjær


Eskjær

Grinderslev sogn, Nørre herred, Viborg amt.

Første gang, Eskjær nævnes i skriftlige kilder, er i et tingsvidne fra 1328, hvor hr. Jakob Nielsen (Gyldenstierne) til Eskjær omtales. Se­nere må gården være gået over i slægten Banners besiddelse. Eskild Nielsen og Peder Høg (Banner) nævnes i midten af 1400-tallet som ejere af gården. Med den sidstnævntes søn Niels Pedersen Høg kom gården i besiddelse af en af samtidens mere kendte skikkelser. 1487 nævnes han som rigsråd, og både kong Hans og hans søn Chri­stiern II benyttede ham jævnlig som diplomatisk sendebud. Ifølge Skibbykrøniken skal han endvidere have udmærket sig som en stor præstehader. Men foruden sine offentlige hverv fik Niels Høg også tid til at pleje sine private interesser. I de to første tiår af det 16. århundrede samlede han sig efterhånden anselige godsbesiddelser, af hvilke en stor part grupperede sig om Eskjær i Salling. Denne gård synes han efterhånden at have erhvervet eneret til, skønt et tings­vidne fra 1501 tyder på, at hans ejendomsret blev bestridt af andre. Ved Niels Høgs død 1524 arvedes Eskjær af hans datter Anna, der var gift med Niels Jensen Rotfeld, der 1540 overlod gården til sin søn, Jens Rotfeld. Efter hans død 1558 som slægtens sidste mand tilfaldt Eskjær hans søster, Johanne, enke efter Hans Lykke til Havnø, og hun bestyrede gården helt til 1577, da hun døde og sønnen Erik Lykke overtog den. Hans søn, Hans Lykke, kom imidlertid efter fade­rens død 1602 i løbet af kort tid i en så bundløs gæld, at gården 1619 blev overtaget af kreditorerne og for bestandig blev berøvet Lykke­slægten. Den nye ejer blev Verner Parsberg, død 1643, men hans søn Niels Parsberg, gift med Helle Gyldenstierne, synes heller ikke at have været nogen fremragende økonom, i hvert fald måtte også han gribe til at pantsætte Eskjær, og 1664 gik den ved indførsel over til grev Christian Rantzaus arvinger. Eskjær var på dette tidspunkt en ret anselig gård. Eskjær blev 1674 indlemmet i grevskabet Løvenholm, men alle­rede 1681 kom den dog igen i slægten Parsbergs besiddelse, idet en søn af den tidligere ejer, oberst Verner Parsberg, tilbagekøbte den. Ganske vist solgte han gården igen 1698 til Barbara Rantzau, men da han kort tid efter salget giftede sig med køberen, der bragte ham betydelige rigdomme, fik dette salg ikke nogen praktisk betydning. Verner Parsberg, der også ejede Skivehus, bestyrede disse sine to Sallinggodser indtil sin død 1719, og helt let at omgås har han sikkert ikke været. I hvert fald har han i anek­dotelitteraturen fået tildelt rollen som den dumme og uvidende landjunker. Dette er dog utvivlsomt helt urigtigt; tværtimod hørte ober­sten til de driftigste herremænd på egnen og til de ganske få gammel-adelige, der evnede at opretholde stillingen, ja, endog at forbedre status i de svære tider efter 1660. Efter hans død overtoges begge godserne af hans søn ritmester Johan Parsberg, der dog allerede døde 1730 som slægtens sidste mand, efterladende sig begge godserne i en slet og forfalden tilstand. Eskjær overtoges 1735 efter Johan Parsberg af hans stedfader, ge­hejmeråd, præsident i højesteret Claus Reventlow, der sandsynligvis aldrig selv har boet på den faldefærdige gård. Han ejede flere andre godser og har næppe interesseret sig synderligt for sine besiddelser i Salling. 1750 afhændede han Eskjær til den tidligere forpagter på Krantrup Mads Hastrup, og med ham fik den gamle Sallinggård sin første ejer af borgerlig herkomst. I årene indtil sin død 1767 lykkedes det Hastrup at bringe gården på fode igen. Han var en særdeles dyg­tig landmand, og ved hans død var Eskjær drevet op til at kunne holde 150 staldøksne, 30 fedestude, 80 heste og køer og 120 får. Også den nuværende hovedbygning skyldes Mads Hastrup. Den er opført 1761, hvilket en indskrift over hovedfløjens dør meddeler. Mads Ha­strups bygningsværk danner en smuk arkitektonisk helhed, idet borg-og ladegård hver for sig er trefløjet og åbner sig mod hinanden. Mens ladegården i det store og hele er ombygget, står borggårdsanlægget endnu den dag i dag uforandret. De tre fløje har alle et stokværk, men midt gennem hovedfløjen går en toetages frontispice, der ligesom, sidefløjens gavle er ført op i en høj segmentfronton. Soklen er sat af granitkvadre, mens murene er hvidkalkede, og det hele danner et sobert, enkelt bygningsanlæg med et vist borgerligt og solidt tilsnit. Under hovedfløjen findes i kælderen endnu rester af en sengotisk bygning med tykke mure, der er sat i munkeskifte. Kælder­rummet er dækket af otte små krydshvælvinger på tre svære, murede midterpiller. i ydermuren er en række små nicher. Efter et sagn på stedet var disse kælderrum opholdssted for de kendte hekse »Thise trolde«, indtil de efter domfældelsen blev kastet på bålet. Efter Mads Hastrups død 1767 blev Eskjær på auktion købt af major Johan Chr. v. Geistler, der var gift med en Lüttichau fra Tjele. Han var af en gammel tysk officersslægt, men hans evner som landmand var dog ikke strålende, og efterhånden lykkedes det ham at blive stærkt forgældet. 1781 måtte han sælge Eskjær til senere ju­stitsråd og generalkrigskommissær Christian Lange for 49.000 rdl. Lange var en af datidens fremskridtsmænd inden for landbruget og selv søn af en fremragende landmand, justitsråd Jens Lange til Rød­kilde. Han tog straks fat på at forbedre den forsømte gård. For at bøde på bøndergodsets sørgelige forfatning besluttede Lange sig til at skride til en udskiftning så hurtigt som muligt, og en sådan iværksattes straks i de to byer, hvor han var enelodsejer, nemlig Mogenstrup og Stouby i Grinderslev sogn. Men på det øvrige gods — det var ialt på ca. 268 tdr. htk. — gik det ikke så let. Lange blev hurtigt ind­viklet i stridigheder med de Øvrige proprietærer, og også sine bønder stødte han for hovedet med sin reformiver. Hertil kom, at Lange var en stejl natur, der ikke tålte mindste modsigelse eller opposition. Efterhånden lå Lange i et evigt slagsmål med sine bønder om hove­riet og tiendepligten, og i eftertidens beretninger kom han derfor til at stå som den værste bondeplager. Han narrede bønderne med korn­målet, flyttede deres markskel, og for disse ugerninger fik han derfor ifølge de gamle sagn heller ingen ro i sin grav, men spøger på gården, hvor han slår dørene op og i, tumler med tøndemål og strygestok, og som straf for sin udskiftningsvirksomhed ses han endog løbe rundt i Gåsemosen med landmålerstokkene. Et særligt sagn knytter sig til den af ham byggede Langesgaard. I henhold til kgl. forord­ning nægtede hans bønder at føre tiendekornet til vejs ende, og da de ved eftermåling udfandt, at deres leveringspligt endte midt på Eskjær mark, læssede de ganske roligt kornet af der. Men Lange havde svoret på, at bønderne skulle bringe kornet i lade, og da denne ed ikke kunne bringes til at gå i opfyldelse på anden måde, lod han en lade bygge over det aflæssede korn, og denne skal efter sigende være den første begyndelse til Langesgaard. 1797 afhændede Chr. Lange Eskjær og Langesgaard til justitssekre­tæren i Viborg overret, etatsråd Henrik Johan de Leth og Thomas Thomsen til Østergaard, der det følgende år udtrådte af ejerfælles­skabet og overtog Langesgaard med 13, 39 og 99 tdr. htk. Leth fra­solgte alt bøndergodset, men 1828 måtte staten overtage gården som ufyldestgjort panthaver. 1830 købtes den af kammerråd A. C. Grøn­bech, ved hvis død 1858 den overgik til baron Joseph Emil Adeler. Denne solgte 1869 Eskjær til cand. jur. Ludvig Th. Schütte til Byg­holm for 121.000 rbdl., efter hvis død 1915 gården arvedes af sønnen dr. phil. Gudmund Schütte, der lod hovedbygningen underkaste en gennemgribende restaurering og opførte en ny avlsgård ved arkitekterne T. Hansen og Lind i Skive. Arealet blev forøget, og Eskjær skov, der er den eneste nævneværdige i hele Salling, men som i tidernes løb var blevet stærkt forhugget, blev påny tilplantet. 1953 overdrog Gudmund Schütte (død 1958) godset til sin søn, Herluf Schütte. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1328 Jakob Gyldenstierne

Ukendte ejere

ca. 1450 Eskild Nielsen og Peder Høg (Banner)

1524 Niels Rotfeld

1577 Erik Lykke

1619 Verner Parsberg

1664 Chr. Rantzaus arvinger

1681 Verner Parsberg

1735 Cl. Reventlow

1750 Mads Hastrup

1761 Hovedbygning og ladegård opført

1767 J. Chr. v. Geistler

1781 Chr. Lange

1797 - 1869 Forskellige ejere

1869 L. Th. Schütte

1915 G. Schütte

1953 H. Schütte


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File nameeskjer.jpg
File Size330.8k
Dimensions1026 x 555
Linked toNiels Jensen Rotfeld

» Show All     «Prev «1 ... 761 762 763 764 765 766 767 768 769 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard