Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1792 ... 2329» Next»     » Slide Show

Nørgaard


Nørgaard

Grinderslev sogn, Nørre herred, Viborg amt.

På grund af sine herregårde har Grinderslev sogn gennem tiderne talt mange fremtrædende mænd blandt sine sogneboere; men sognets be­rømteste mand var dog ikke nogen jorddrot. Han var ejer af en gård i sognet, kaldet Jenle, og hed Jeppe Aakjær. Aakjær var imid­lertid ikke alene digter, han var også historisk forsker og skribent, og navnlig kastede han sig over sin egen egns historie. Hvad herregården Nørgaard angår, har han undret sig over dens navn. »Maa det ikke forundre enhver, der tænker over Tingene, at saa at sige den sydligste Herregaard i Østsalling hedder Nørgaard« skriver han. Hvordan skal det forklares. Sikkert derved, at Nørgaard oprindelig var en Avlsgaard til Filshauge (dette var en herregård, der blev nedlagt engang i middelalderen), og da er Betegnelsen meget naturlig, da den ligger lige i Nord fra nævnte Gaards Tomt«. Nørgaard synes i al fald at have været en selvstændig gård i be­gyndelsen af det 15. århundrede. Den første ejer, som historien ken­der, var hr. Stig Munk, der nævnes i 1420. 1468 fik hans søster­dattersøn Bertel Kaas, hvis ligsten findes i Grinderslev kirke, gården tildømt, og han efterfulgtes af sønnen Iver Kaas, der ejede gården, i al fald til 1517. Den synes derefter at være gået over til hans søster Edel Kaas, gift med Mogens Jensen Harbou, og fra dem til deres søn, Jens Mogensen Hvide (Harbou), som var landsdommer i Vi­borg, og som foruden Nørgaard også ejede Sindinggaard. Nørgaard solgte han imidlertid til sin søstersøn Mogens Spend, der vides at have været ejer af den i året 1592. Efter ham ejedes den af hans søster Inger Spend, der havde været gift med Mads Pors (Skadeland). Deres datter Anne Pors optræder som ejer af Nørgaard i 1599. 1625 er det Hans Pors, der ejer den, og 1638 ejedes den af hans enke Anne Florisdatter (Rønnow). Den havde da 36 tdr. htk. Anne Florisdatter overlod gården til sin søn Erik Pors. Efter hans død 1645 giftede hans enke Anne Skade sig med Folmer Rosen­krantz, der dog kun beholdt gården i en lille halv snes år, og 1655 kom Nørgaard i hænderne på oberst Valdemar Lykke. Medens de foregående ejere stort set kun er navne for os, er vi i stand til at danne os noget mere i retning af et billede af denne nye ejer. Han var søn af Iver Lykke til Buderupholm, Grinderslev Klo­ster, Havnø m. fl. godser og havde arvet sin faders evner for gods­drift og godshandel, og ligesom denne havde han fået tidens bedste uddannelse ved udenlandske universiteter. Faderen havde imidlertid fået en krank skæbne. Han var endt som en fattig mand, fordi han havde kautioneret for letsindigt for sine venner. Valdemar Lykke havde dog vist sig som en god søn og givet faderen ophold på en af sine gårde, Hvanstrup. Godsdrift alene var imidlertid ikke nok for Valdemar Lykke; han var et par år hofjunker (1640 - 42), 1646 blev han major ved jyske fodfolksregiment, 1651 oberstløjtnant sam­mesteds og 1654 oberst. Så kom den skæbnesvangre svenskekrig 1657 -60, og Valdemar Lykke faldt i krigens første måneder. Hans enke Sophie Reedtz beholdt hans godser i en årrække; men på sine gamle dage (1684) skilte hun sig af med Nørgaard, medens hun beholdt Grinderslev Kloster, hvor hun endte i armod. Den nye ejer var også en kvinde. Hun hed Anne Jensdatter og var ikke noget dusinmenneske — skødet af 1684 kalder hende for resten »den ædle, dyderige og gudfrygtige matrone«. Hendes oprindelse er dunkel; men hun var i al fald ikke adelig. I 1684 var hun 60 år og altså ude over sin blomstrende ungdom; alligevel blev Nørgaard givet hende som en slags elskovsgave, idet hun fik den af sin elsker, lensmanden Erik Grubbe til Tjele. Denne mands skæbne er velkendt. Ved sin lidenskabelighed og voldsomhed bragte han ulykke over ad­skillige og sig selv kun ringe lykke. Bedst kendt er han måske endda som fader til Marie Grubbe. Faderen havde ligesom senere datteren indladt sig i et forhold til en person af lavere stand og synes — og i denne forbindelse må datidens stærke standsforskelle tages i betragt­ning — at have været lykkelig derved. Han havde været standsmæssigt gift; men hustruen døde i 1647, og siden levede han sammen med Anne Jensdatter. De fik et barn, Anne, som Erik Grubbe lyste i kuld og køn i 1673, og som han skaffede en ægtemand af de bedste kredse, nemlig ritmester Frederik Ulrik Ulfeldt. Denne overtog i 1685 Nørgaard, men beholdt den ikke længe. Allerede 1687 nævnes farveren Erik Lauridsen Sterch fra Holstebro som gårdens ejer. 1702 skødede han den til sine sønner Christen og Laurids; men den sidste afkøbte allerede året efter broderen hans part. Broderen blev præst, Laurids Eriksen Sterch, om hvem det i 1704 hedder, at han hverken har kone, børn eller ridefoged, må være død ca. 1730. På auktionen efter ham i 1731 blev søsteren Anne Eriksdatter højestbydende med et bud på 3.783 rdl. og blev næste ejer. Hun var enke efter sognets præst, hr. Hans Brunow. Senere giftede hun sig med Mads Jensen Brøndum, der i 1745 solgte Nørgaard for 5.000 rdl., altså med en ganske pæn fortjeneste. Den nye ejer, Claus Vadum fra Aalborg, fik ikke lov til at glæde sig over den ret længe. Allerede 1747 sælger hans enke, Mette Hansdatter Winde, den på auktion, og denne gang indbragte den kun 3.500 rdl. Det var imidlertid også på en tid, da dansk landbrug var nede i en bølgedal så dyb som aldrig nogensinde før; thi priserne på landbrugsprodukter var forfærdende lave, og kvægpest lagde store dele af landets kvægbestand øde. Efter 1750 steg priserne igen noget, og den nye ejer Peder Damgaard og hans hustru Maren Andersdatter Qvistgaard var driftige folk, så det blev en fremgangstid for godset. Navnlig blev der lagt en mængde fæste­jord ind under det. Det tilliggende bøndergods voksede i disse år fra ca. 100 til over 200 tdr. htk. Da Peder Damgaard døde i 1767, be­holdt enken gården endnu i 12 år og skødede den derefter til sin søn Søren Christen Damgaard for 25.000 rdl. — en ganske antagelig stigning i værdi på 32 år! Søren Christen Damgaard døde 1783. Han må ikke have efterladt sig livsarvinger; thi han testamenterede Nør­gaard til sin svoger Mads Iversen Qvistgaard. I de følgende år skete der rundt i landet store bortsalg af fæste­gods til bønderne til selveje. Også på Nørgaard foregik en sådan ud­vikling; men i Mads Qvistgaards tid var det dog kun småting, der solgtes fra. Da han var død i 1803, og hans enke Mette Damgaard året efter solgte godset til sønnen Iver Qvistgaard (for 52.000 rdl.!), var tilliggendet af fæstejord kun faldet fra 221 tdr. htk. i 1779 til 174 tdr. Men i de følgende tider tog udviklingen fart også her, og ved midten af det 19. århundrede var der ikke mere tilbage. Iver Qvistgaard døde 1830. Sønnen Mads Qvistgaard solgte Nør­gaard til C. G. C. O. Eckermann, der 1855 solgte til dr. phil. Peter Michael Stilling. Denne døde i 1869, men havde allerede forinden solgt ejendommen til krigsassessor Ad. Stein. Heller ikke han beholdt den længe. 1868 kom den under hammeren og blev solgt til agent N. Nyholm, der beholdt den til sin død i 1874. Hans søn, der ligesom faderen var forretningsdrivende, solgte den året efter. Efter at have været i hænderne på overretssagfører L. Jensen ejedes den fra 1879 af E. H. Beyer, men måtte så i 1904 på ny under hammeren. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1420 Stig Munk

1468 Bertel Kaas

ca. 1517 Mogens Harbou, Mogens Spend

1599 Anne Pors

ca. 1647 Folmer Rosenkrantz

1655 Valdemar Lykke

1684 Anne Jensdatter

1685 Frederik Ulrik Ulfeldt

1687 Erik Lauridsen Sterch

1731 - 47 Forskellige ejere

1747 P. Damgaard

1783 M. Qvistgaard

ca. 1835 - 1924 Forskellige ejere

1924 Jens Andersen

1960 A. Chr, Andersen


File namenorgaard.jpg
File Size330.65k
Dimensions1017 x 570
Linked toStig Pedersen Munk

» Show All     «Prev «1 ... 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1792 ... 2329» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard