Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 178 179 180 181 182 183 184 185 186 ... 2330» Next»     » Slide Show

Astrup


Astrup

Grinderslev sogn, Nørre herred, Viborg amt.

Gården Astrups historie kan følges tilbage til det 15. århundrede. I begyndelsen af dette århundrede synes den at have været ejet af en mand ved navn Rigild Puge; men allerede før århundredets midte kom den i slægten Juels besiddelse. Som et vidnesbyrd herom ses den dag i dag Juel'ernes våben på kalkmalerier i kirken i Grinderslev. Først ejede Iver Juel den fra ca. 1460, dernæst ejede sønnen Kjeld Iversen Juel den. Han døde 1536. Efter ham fulgte sønnen Iver Kjeld­sen Juel, der var en meget godsrig mand, som også ejede Stubbergaard og Rydbjerg. Han døde 1556. Den næste ejer, hvis navn var Niels Kjeldsen Juel, har formentlig været en broder til den forrige. Han var en rig mand, der flere gange lånte kronen penge. Da han var død i 1573, efterfulgtes han af Kjeld Iversen Juel; men med ham var det også forbi med Juel'ernes herredømme på gården. Han døde i 1606, og dernæst gik gården vistnok over til hans slægtning Kjeld Brockenhuus. Enken Edel Ulfeldt, og sønnen Just Brockenhuus solgte 1622 Astrup til Christoffer Friis, og nu blev Astrup hos Friis'erne i et lille hundrede år, og det synes at have været noget af en nedgangs- og trængselstid for godset. Om Christoffer Friis ved vi ikke noget videre; men sønnen Otte Friis, der blev ejer af Astrup efter faderens død i 1657, gik økonomisk fuldstændig til grunde, ja sad endda en tid arresteret for gæld og måtte 1692 afstå godset til søsteren Margrete Friis, der havde forstrakt ham. Hun overdrog det dog atter i 1694 til hans datter Elisabeth Friis, der i 1702 lod det overgå til sin moder fru Birgitte Lykke. Alle disse manipulationer med ejendomsretten til godset er et udtryk for, hvilke økonomiske vanskeligheder hr. Ottes efterladte hustru, datter og søster måtte kæmpe med — på grund af hans uheldige økonomi. Vore kilder oplyser også andet, der taler om dette. I maj måned 1700 fik fru Elisabeth Ottesdatter Friis til Astrup ved rentekammerresolution eftergivet 126 rigsdaler, som hun reste­rede i ekstraskat, og oplysninger fra skattemandtallet fra 1704 viser ligeledes, at der var smalhals i dette godsejerhjem. Forholdene var typiske for mange af de gammeladelige herremandshjem i de svære år efter enevældens indførelse. Det fremgår deraf, at selve gården var bortforpagtet, og fru Birgitte Lykke sad uden anden hushjælp eller tjenerskab end en pige. 1708 kom der igen et mandfolk til roret på Astrup. Det var fru Birgittes søn Mogens Friis, der overtog godsets tøjler, efter at mode­ren var død; men han blev snart ked af at slås med vanskelighederne og solgte det i 1714 til major Chr. Kruse. Herefter følger en række ret hastige ejerskifter. Chr. Kruse gik fallit, og Astrup blev i 1723 ved tvangsauktion solgt til oberst Verner Parsbergs enke, fru Chri­stiane Barbara Rantzau, som 2 år efter overdrog det til sin søn rit­mester Johan Parsberg, der i forvejen sad på Eskjær. Efter hans død i 1730 blev Astrup 1735 solgt til hans stedfader, gehejmekonferens­råd Claus Reventlow, der beholdt godset 15 år og derefter solgte det til Peder Malling. Denne, der var søn af en herregårdsforvalter, var selv begyndt som forvalter på Rosenholm; derefter blev han forpagter af Taarupgaard, og endelig blev han selv godsejer og desuden borgmester i Viborg. Denne dygtige mand havde en søn, der nåede endnu videre. Det var Ove Malling, der svang sig op til at blive gehejmestatsminister og i sin alderdom nedskrev nogle erin­dringer om tilstandene på Astrup gods og blandt egnens bønder i hans barndom og ungdom. Nogle brudstykker af disse optegnelser skal gengives her: »... i hele omegnen så godt som ingen selvejere, nogle hoverifrie bønder, som betalte penge for (= i stedet for) hove­riet, og sådanne stod sig almindeliges vel. Min fader forøgede disses antal ved at tilstå hoverifrihed til samtlige godsets bønder, som boede en mil eller derover borte fra gården (Astrup), for hvem hoveriet såle­des var meget besværligt, og derfor forarmende ...«. Til Astrup hørte gårde i Grinderslev, Grønning, Thise, Jebjerg og Lyby i Salling Nørre herred, i Oddense og Otting sogne i Hindborg herred og Ramsing sogn i Rødding herred. Malling fortsætter: »Af alle private godsejere i Danmark var min fader, så vidt mig bekendt er, den første, der ved frivillig forening gav hoverifrihed til et helt gods, og selv drev hovedgården«. Om gårdens udseende siger han følgende: »En gammel grundmuret hovedgårdsbygning, efter middelalderens form, havde min fader nedbrudt og med den det deri værende gamle bondefængsel, hullet kaldet; i et nyt bekvemmere våningshus blev intet sådant indrettet«. Også et andet torturinstrument fjernede Peder Malling fra sin gård, nemlig træhesten. Det nye »våningshus«, som Ove Malling taler om, var opført i bindingsværk, og en del af det står endnu. 1767 solgte Peder Malling Astrup til etatsråd Axel Rosenkrantz de Lasson med 33, 14 og 328 tdr. htk. Lasson viste sig som en ualminde­lig human godsejer og en initiativrig fremskridtsmand, der foretog omfattende plantninger samt forsøgte sig med dyrkning af humle, to­bak og hør. Dertil var han en fint kultiveret mand, der udvidede hovedbygningen, anlagde park og førte stort hus. Imidlertid fik Lasson 1792 tilladelse til at sælge bort af fæstegodset, uden at herregår­den af den grund skulle fortabe sine friheder og rettigheder, og to år senere ydermere tilladelse til at udparcellere selve hovedgårdsmar­ken i 16 parceller. Den sidste tilladelse synes han ikke at have gjort fuld brug af, og 1797 solgte han Astrup, hvis bøndergods nu var svundet ind til 120 tdr. htk., til forpagter på Rugaard, C. A. Tram, der bortsolgte resten. Lasson købte senere en del ejendomme i Skive, bl. a. det udparcellerede Gammel Skivehus, men blev knækket øko­nomisk i de svære tider under krigen 1807 - 14. Han døde 1813, og hans efterkommere måtte slå sig igennem som fattige fiskere og boelsmænd i Vester Han herreds klit. Astrups hovmarker bestod ved år 1790 af ca. 215 tdr. ld., og der var på det tidspunkt 39 hovbønder til at drive dem. Tram til Astrup blev en indflydelsesrig mand på egnen, blev land­væsens- og tiendekommissær og senere kammerråd. Han døde i 1835, og i 1838 solgte hans enke Astrup til V. F. Moldenhawer. Denne ejede godset til sin død i 1846, hvorefter hans arvinger solgte det til C. G. C. O. Eckermann, der i forvejen ejede nabogodset Nørgaard, og justitsråd C. P. R. Ingerslev til Marselisborg. Disse solgte samme år Astrup til tobaksfabrikant, kancelliråd Thomas Funder i Århus. Thomas Funder var søn af tobaksfabrikant Peder Funder i Århus og gik 1826 selv ind i faderens branche; men forinden havde han taget juridisk embedseksamen, og han nøjedes da heller ikke med at virke som forretningsmand, men gik ind både i landspolitik og kom­munalpolitik. 1834 blev han valgt til stænderdeputeret for Jyllands 2. købstadsdistrikt, og 1841 genvalgtes han. 1848 - 49 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849 - 53 medlem af landstinget. Desuden var han borgerrepræsentant, rådmand, spare­kassedirektør m. v. i Århus. Han døde 1860, og hans enke overdrog 1868 Astrup til sin svigersøn kaptajn A. L. H. Müller. Han døde 1884; men enken beholdt gården til 1906. Da blev den købt med 440 tdr. Id. af Danmarks Afholdsforening, der her oprettede et red­ningshjem for alkoholister og bortsolgte en del af jorden. Efter en halv snes års forløb købte Chr. Lauritzen Astrup og lagde 100 tdr. ld. af dens jord ind under en nyopført gård, Astruplund, som han der­efter solgte. Selve Astrup solgte han også. Køberen, direktør J. C. Breum beholdt den kun til 1921, da han solgte den til J. C. S. Bund­gaard. Ti år efter overtog Jydsk Landkreditforening gården efter tvangsauktion og videresolgte den 1932 til P. Damgaard Knudsen. I 1943 købte direktør J. C. Breum Astrup for 220.000 kr. og blev så­ledes for anden gang indehaver af gården. Til denne ligger der nu 205 tdr. Id. hvoraf 110 tdr. ld. er ager. Astrup ejes siden 1950 af kap­tajn Egon v. Bülow. Axel Rosenkrantz de Lasson opførte 1773 i vinkel med Mallings bindingsværksbygning en grundmuret fløj i én etage med gavlkvist over midterpartiet og byggede i 1786 til den østre ende af denne nye fløj en anselig og smuk pavillon i nyklassisk stil af røde mursten i 2 etager med stort mansardtag. Direktør Breum og kaptajn v. Bülow har ladet bygningen gennemgå omfattende restaureringer. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1407 Rigild Puge

ca. 1460 Iver Juel

1606 Kjeld Brockenhuus

1622 Christoffer Friis

1714 Chr. Kruse

1723 Christiane Rantzau

1735 Cl. Reventlow

1750 Peder Malling

1750'erne Den gamle hovedbygning nedbrudt, vestre fløj opført i bindingsværk

1767 A. Rosenkrantz de Lasson

1773 Midterfløjen opført af grundmur

1786 Toetages pavillon tilbygget i øst

1797 C. A. Tram

1835 - 46 Forskellige ejere

1846 Th. Funder

1868 -1943 Forskellige ejere

1943 J. C. Breum

1950 E. v. Bülow


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File nameastrup.jpg
File Size199.68k
Dimensions980 x 541
Linked toPeder Pedersen Malling

» Show All     «Prev «1 ... 178 179 180 181 182 183 184 185 186 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard