Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 979 980 981 982 983 984 985 986 987 ... 2330» Next»     » Slide Show

Grinderslev Kloster


Grinderslev Kloster

Grinderslev sogn, Nørre herred, Viborg amt.

I tiden omkring 1175 blev Sallings eneste middelalderlige kloster grundlagt i Grinderslev. Det var en kongregation af præstemunke af augustinerordenen, der slog sig ned her. Muligvis har den prægtige granitkirke, den nuværende sognekirke, allerede været bygget og har lokket brødrene til sig. 1176 skrev bispen i Viborg til provsten ved Vor Frue Kloster sammesteds, at der var sluttet et broderskab mel­lem Grinderslev og Vor Frue klostre, og 1215 sad Grinderslevs prior sammen med bispen og provsten i Vestervig dommere i en trætte mellem munkene i Viborg og i Vitskøl. Grinderslev klosterets betydning fremgår af, at tre gange i det 13. århundrede holdt de danske augustinerkanniker vigtige møder der. Et minde om det lærde og fromme liv på stedet har vi i »Grinderslev-håndskriftet« fra slutningen af 1400'erne, der er en samling afskrifter af teologiske afhand­linger, hovedsagelig af mystikeren Bonaventura. I den sidste tid før reformationen ser det ud til, at klosterets be­boere har tilhørt en anden orden, i al fald var forbindelsen med Vor Frue Kloster i Viborg ophørt, og biskoppen i Viborg var blevet Grinderslev Klosters overherre. Biskop Jørgen Friis — berygtet for sin hårdhændethed — gav det ligefrem bort som len i 1531 til Hans Pogwisch. Allerede året efter gik det dog over på kronens hænder, og Jep Friis, lensmanden på Skivehus og broder til Viborg-bispen, fik det som forlening. Få år efter gjorde reformationen ende på mun­kelivet herude, og klosteret blev herregård. Der er intet tilbage af de oprindelige klosterbygninger; men af en synsforretning, der blev foretaget i 1581, fremgår det, at der da var en nordfløj, bestående af 18 fag bindingsværk. Hvad denne fløj har været benyttet til, er ikke ganske klart. Dernæst var der et stuehus, der bestod af 16 fag bindingsværk med tilstødende 8 fag bryggers og bagers; i hvilket verdenshjørne, det har ligget, er uklart. Mod vest var der en øksenstald i 18 fag og et fæhus i 11 fag; mod øst var en stald i 15 bindinger og et andet hus i 14 bindinger. Endelig var der en god ladebygning bestående af 24 fag bindingsværk, hvis plads ikke nærmere angives. Alle huse var af bindingsværk med stråtag og slaget ler, og der var altså ikke et eneste stenhus, hvad der ellers plejede at høre til en herregård end sige et kloster. Man har svært ved at tænke sig, at klosteret har måttet nøjes med bindingsværksbygninger, uanset at der findes en tradition, der beretter, at Grinderslev Kloster var meget fattigt, så fattigt at dets bygninger kun var tækket med strå, hvorfor Viborg-bisperne havde befalet, at de brevskaber, der tilhørte dette kloster og dets kirke, skulle flyttes til Viborg domkirke for at opbevares der. 1532 - 81 var Grinderslev Kloster et kongeligt len. Christian III pantsatte det flere gange, bl. a. til herremanden Niels Juel på nabo­godset Astrup, for at få penge i den slunkne statskasse. I 1581 blev det privatejendom, idet Frederik II mageskiftede det til Christopher Lykke til Buderupholm mod 29 gårde, 7 bol og 2 møller. Denne ejede i tidens løb foruden Buderupholm og Grinderslev Kloster også Skovs­gaard og Hessel (Djursland). Grinderslev Kloster overgik efter hans død til sønnen Iver Lykke, der foruden af dette gods også var ejer af adskillige andre, deriblandt Buderupholm, Havnø og Vindum Overgaard. I sin ungdom havde Iver Lykke studeret i Tyskland. Ved Kalmarkrigens udbrud i 1611 meldte han sig til krigstjeneste under staden Aalborgs fane. I 1620'erne var han igen udenlands, men slog sig endelig til ro i Danmark i 1629, og fra da af var det, at han for alvor gav sig til at handle med godser. Han blev en stor jorddrot; men da han samtidig var en hjælpsom og måske også lidt letsindig mand, så forarmede han sig selv gennem kautionsforpligtelser. Hans søn Valdemar, der havde al Lykkernes jordhunger i sig, men ikke faderens rundhåndethed, havde imidlertid sikret sig godset Grinderslev Kloster, som han optræder som ejer af så tidligt som i 1638, og han rakte faderen en hjælpende hånd i hans ulykke og overlod ham sin gård Hvanstrup til bopæl i hans alderdom. Iver Lykke døde omkring 1650. Valdemar Lykke havde ligesom faderen studeret i udlandet. Da han kom hjem, gjorde han karriere både ved hoffet og i hæren, men i krigen med Karl Gustav faldt han allerede i 1657. Jeppe Aa­kjær beretter, hvorledes man på egnen troede, at Valdemar Lykke ingen fred kunne finde i sin grav på grund af sin umættelige jord­griskhed i levende live. Hans enke fru Sophie Reedtz ejede derefter gården til sin død ca. 1690, hvorefter den gik over til deres tre døtre, jomfru Kirsten, der da var ca. 50 år, jomfru Dorete Helene, der var sidst i 40'erne, og Jomfru Anne, der var ca. 40 år. Fru Sophie Reedtz havde været velstående, men var endt i armod og havde måttet sælge Nørgaard. Kvinderne på Grinderslev Kloster har så vist ikke haft for lyse dage. Jomfru Dorete Helene havde været forlovet med Frederik Reedtz; men han var død før brylluppet, og hun og hendes søstre såvel som deres moder havde store økonomiske vanskeligheder at kæmpe med, men med stor dygtighed og energi førte de gården frelst gennem de svære år. Navnlig viste jomfru Dorete sig som en dygtig administrator; de levede i stor beskedenhed, holdt næsten ingen tje­nestefolk, og arvede fra deres moder intet andet end gæld. Rentekam­merets resolutionsprotokoller viser, at de ikke så helt sjældent har fået skatterestancer eftergivet. Der henvises stadig til, at oberst Valdemar Lykke var faldet mod svenskerne, og det har sikkert været mindet om hans fortjenester over for fædrelandet, der har dikteret regeringens velvilje mod de gamle jomfruer i Grinderslev. Ved den ny matrikel viste det sig, at Grinderslev Kloster ikke længere havde komplet bønder-gods, og det kneb for jomfruerne med at skaffe det nødvendige gods inden for den fastsatte frist, og en overgang så det ud til, at det ikke skulle lykkes; men så synes formående venner ved hoffet eller i re­geringen at have grebet ind, og i 1696 blev der truffet et arrange­ment med kronen, således at denne mod et beløb af 800 rdl. overlod damerne ca. 70 tdr. htk. bøndergods i Salling. Endnu i 1719 sad de tre gamle frøkener på Grinderslev Kloster; men kort efter overlod de det til deres søsters datterdatter jomfru Birgitte Marie Arenfeldt. 1750 fik gården, der havde 32 og 208 tdr. htk., igen en mandlig ejer, idet den blev købt af købmand Mathias Brunow i Holstebro. Han købte den i en periode, hvor landbrugskonjunkturerne var nede i en dyb bølgedal, og fik den derfor for den billige pris af 8.000 rdl.; men da priserne på landbrugsprodukter i de følgende år igen gik i vejret, kunne Brunow 11 år efter sælge gården med 100 % fortjene­ste. Den nye ejer var godsejer Th. Lund til Lund på Mors. Han be­holdt den kun i 2 år. Den næste ejer Mads Bjørn havde den til sin død 1788, og derefter solgte hans enke Birgitte Nordkjær den på auk­tion, dog uden at bøndergodset: fulgte med. Hvad der egentlig skete med dette, er lidt uklart; men sandsynligvis er det snart efter gået over til selveje. Grinderslev Kloster var i de følgende år stadig i handelen. Kø­berne i 1788 havde været brødrene P. og M. Kieldsen; af dem købte O. Fr. Obel den i 1791; han solgte den 1796 til løjtnant E. C. C. Stiernholm, der 1804 solgte den til Jakob H. Bjørn. Så blev der igen lidt ro i udviklingen. Bjørn'erne, faderen Jakob H. Bjørn og sønnen M. V. Bjørn, ejede Grinderslev Kloster indtil 1845. Så blev den solgt til P. M. Qvist, men i 1851 kom den endelig i hænderne på den slægt, der har den den dag i dag. Køberen var R. J. Kirketerp, der havde gården til sin død i 1866. Hans enke be­holdt den derefter i nogle år; men i 1874 indgik hun nyt ægteskab — med sognepræst J. R. Stockholm — og han ønskede ikke at blive godsejer. Hans hustru overlod derfor 1876 Grinderslev Kloster til sin svigersøn, dyrlæge Henrik Thorsen Møller, der ejede det til sin død i 1913. Enken Margrethe Møller, født Kirketerp, beholdt derefter gården til sin død 1936, hvorefter sønnen, H. Kirketerp-Møller over­tog den. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

ca. 1175 Augustiner-kloster

1532 Kronen

1581 Christopher Lykke

ca. 1690 Kirsten, Dorete Helene og Anne Lykke, Ny hovedbygning opført

1724 Birgitte Marie Arenfeldt

1750 Mathias Brunow

1761 Th. Lund

1763 Mads Bjørn

1788 -1804 Forskellige ejere

1804 Jakob H. Bjørn

1845 P. M. Qvist

1851 R. J. Kirketerp

1874 H. Thorsen Møller

1886-87 Hovedbygningen opført

1936 H. Kirketerp-Møller


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File namegrinderslev_kloster.jpg
File Size162.46k
Dimensions852 x 497
Linked toValdemar Lykke

» Show All     «Prev «1 ... 979 980 981 982 983 984 985 986 987 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard