Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 982 983 984 985 986 987 988 989 990 ... 2329» Next»     » Slide Show

Gudum Kloster


Gudum Kloster

Gudum sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt.

Benediktiner-nonnernes Gudum Kloster omtales første gang 1268, da Esbern Vognsens enke fru Gro i sit testamente skænkede Guthum Kloster 2 mark. Klosteret blev oprindelig anlagt i den dal, der ligger lige syd for gården og kirken. Her blev for nogle menneskealdre siden under markarbejde oppløjet murrester på begge sider af åen, sikkert levninger af selve klosteret og ladegården, som åbenbart har ligget på hver sin side af det lille vandløb. En præst indberettede i det 17. år­hundrede, at der i dalen skal have stået et kapel, som øjensynlig tillige med en udtørret kilde, Vor Frue kilde, har haft tilknytning til kloste­ret. Af en eller anden grund blev klosteret og avlsgården i året 1484 flyttet op til sognets kirke, der samtidig blev ombygget og derefter benyttet som klosterkirke. Ombygningen var dog først afsluttet i 1492. En registratur over nu forsvundne dokumenter til klosterets historie beretter om flytningen således: »1484 har biskop Hartvig af Ribe med kapitlets råd og samtykke undt og tilladt priorissen og ganske konvent i Gudum Kloster at måtte bygge deres kloster og avlsgård op til Gu­dum kirke og bruge alt det gods og den ejendom, som prior før havde til sit bord, og have Gudum kirke til deres klosterkirke, og at oppe­bære præsterenten og sætte kapellan dertil efter bispens råd og sam­tykke mod at biskoppen og provsten i Harsyssel fik deres rettighed, gæsteri, subsidia, procurationer og hvad kirkeloven udviste«. Forkla­ringen på at Gudum kirke og præstegården således blev lagt under klosteret er åbenbart den, at prioren og sognepræsten på dette tids­punkt har været samme person. Om de bygninger, der opførtes, da nonnerne flyttede op til Gudum kirke, ved vi faktisk intet udover, at de må have ligget nord for kirken, og at en vestlig fløj har været byg­get sammen med kirkens vestgavl. Gudum var som nævnt et nonnekloster — til trods for et ordsprog hos Peder Syv: »Han er så hellig som Gudum munke«. De munke, der her hentydes til, må være de præster som var knyttet til klosteret for at forrette den gejstlige tjeneste. Den daglige ledelse af dette lå hos priorissen, der bistodes af prioren, undertiden en gejstlig, men som regel en adelsmand fra omegnen, der var i stand til at varetage klosterets verdslige interesser, især med hensyn til det underliggende jordegods, af hvilket der i tidens løb erhvervedes en betydelig mængde. Som det tidligere omtalte ordsprog antyder, var klostertugten i Gudum efterhånden blevet noget slap. Det var jo et almindeligt fæno­men i klostervæsenets udvikling. Ude i Europa var der opstået en al­mindelig reformbevægelse, der kæmpede for en genfødelse af det sande klosterliv. Bevægelsen bredte sig også til Danmark, og inden for benediktinerordenen herhjemme blev det den tyske munk Johannes fra Cismar, som fremsatte de nye tanker. Fra Gudum har vi vidnes­byrd om, at klosterbeboerne ønskede reformen indført; men bispen i Ribe modsatte sig dette, og nonnerne så sig nødsaget til at søge pavens bistand. De klager i 1459 til kirkens overhoved over, at »de ikke har kunnet få lov til at føre et liv efter reformen og tjene Gud i overens­stemmelse med ordenens bestemmelser, fordi han (bispen), som rette­lig skulle give dem tilladelse dertil, så langt fra har draget omsorg for at give dem den, at han tværtimod har påført klosteret allehånde for­trædeligheder ved at bebyrde klosteret med bekostning og udgifter til hans ryttere, under påskud af, at klostergodset hørte ham til, og des­uden ved gang på gang at visitere i klosteret og fortære dets goder og volde de fattige kvinder fortræd uden i mindste måde at belære dem om det gode reformerede liv og læren«. Den daværende Ribebisp, Henrik Stangeberg, var dog ikke så let at bøje, og først efter hans død i 1463 blev reformen indført i Gudum.Ved reformationen i 1536 inddroges Gudum ligesom de øvrige klo­stre under kronen, og styrelsen overdroges nu til lensmænd. Den før­ste lensmand på Gudum Kloster blev Jens Thomesen (Sehested). Han forstrakte kongen med 1.000 daler og erhvervede herved lenet som Pantelen. I 1546 fik han tilbud af kongen om at købe klosteret, men handelen kom dog ikke i stand. Han fik derimod i 1550 tilladelse til, at lenet måtte overgå til sønnen, Malte Jensen Sehested. Denne fik 2 år senere pantet forhøjet til 3.000 daler. Det var en forpligtelse for lensmanden at underholde de klosterjomfruer, der stadig opholdt sig i stiftelsen. Efter reformationen havde nonnerne fået tilladelse til at træde ud af klosteret, men de, der foretrak at blive, kunne dog gøre dette på nærmere fastsatte betingelser. I 1573 udstedtes et kongeligt brev til hr. Jørgen Lykke om, at de tre tilbageværende klosterjomfruer i Gudum skulle forsørges ved leveringer fra Mariager Kloster. At det ikke var så helt ligetil at forsørge klosterjomfruer, kan måske fremgå af listen over, hvad der i 1545 ved kongelig beslutning fastsattes som årligt underhold for hver jomfru: 5 tdr. brød eller 25 skpr. mel, 14 tdr. øl eller 2 pund malt og 10 skpr. humle, 2 levende svin, 6 levende lam, 2 levende får, 6 levende gæs, 10 par høns, 1 fjerding smør, 1 fjerding salt sild, 2 ol røget sild, ½ td. salt fisk, 150 tørre hvilling, 100 flynder, 1 skp. boghvedegryn, 1 skp. byggryn, ½ skp. havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding eddike, 4 skpr. lyneborger salt, 10 læs ved, ½ læst kul, 1 ol æg, 12 mark til sko og klæder og hver 2 jomfruer 1 levende okse. I 1585 blev klosteret givet til Malte Jensen som løn for hans virk­somhed som landsdommer. Herefter anvendtes Gudum Kloster i knapt 100 år, indtil 1670, som aflønning for et landsdommerembede. I 1631 brændte en del af klosterets bygninger og efter nyopførelser fandtes der 1645 følgende huse på Gudum Kloster: »Den gamle Re­gelgaard (bolig for de regelbundne klosterjomfruer), et grundmuret hus, tækket med tegl, 20 bindinger langt med bryggers og stegers og 2 gæstekamre, som var vel ved magt og som Erik Juel havde ladet for­færdige siden det var afbrændt. Et hus østen i gården, som var fruer-stue, sengekammer, gæstekammer og borgestue, 25 bindinger, noget brystfældigt på taget. Et hus østen i gården, som går ud fra borge­stuen, med stald til heste og kvæg og et vognskjul i den søndre ende, 30 bindinger. Kornladen 32 bindinger, høladen 16 bindinger, øksen-stalden 14 bindinger, hestestalden 12 bindinger«. Bygningerne må have været dårlige, for omkring midten af 17. århundrede klagede den da­værende landsdommer over de elendige bygninger og fik da også til­ladelse til at opføre nye med en bekvem bolig. Hovedbygningen synes at have stået færdig i 1656. I 1661 oplyses det, at der da lå 493 tdr. hartkorn bøndergods under gården, og at hovedgårdstaksten udgjorde 24 tdr. hartkorn. Af de 90 gårde, 2 møller og mange huse, som opregnes under godset, lå halvdelen i Gudum sogn, der næsten helt hørte under Gudum Kloster, og resten i nabosognene. Gudum Kloster lagdes i 1670 under ryttergodset og overtoges af ritmester Jørgen Lykke, der 1683 afløstes af oberstløjtnant Gabriel Grubbe, i hvis tid dets tilstand var meget slet. Den birkerettighed, som fra gammel tid havde ligget til Gudum Kloster, ophævedes i 1684, og Gudum birk lagdes under Skodborg herred. Ved ryttergodsernes salg i 1717 købtes gården for 8.499 rdl. af kaptajn Andreas Rasch, som havde haft den i fæste fra 1711. Han fik i 1719 bevilling på, at Gu­dum Kloster måtte nyde sædegårdsfrihed. Da Rasch købte, var hart­kornstilliggendet ialt 162 tdr. I anledning af købet blev der foretaget et bygningssyn, hvoraf det fremgår, at borgegården bestod af 3 huse med hovedfløjen mod nord og to sidefløje. Hertil kom et lille hus, der var bygget til hovedfløjens østgavl. Mod syd stødte kirken op til går­den. Hovedfløjen (fruerstuehuset) var af bindingsværk, sidefløjene, af grundmur. Alle bygningerne, også ladegården, var meget forfaldne og inventar manglede helt. Rasch's arvinger skødede 1732 Gudum Kloster (ialt 268 tdr. htk.) til forpagter Mads Staby, hvis svigersøn Johan Fre­derik Vedel 1751 overtog gården. Efter ham fulgte 1757 som ejer sognepræsten i Gudum Lars Johan Jelstrup, der frasolgte det meste af godset og 1762 afhændede selve hovedgården med nogle få tillig­gende huse til forpagter Christen Olesen for 5.500 rdl. Han byggede et nyt stuehus på gården, den nuværende hovedbygning, hvis stråtag senere er blevet afløst af tegl. Efter Christen Olesen gik gården fra fader til søn i fire generatio­ner: Iver Olesen, Christen Olesen fra 1821, Iver Olesen fra 1851 og P. Olesen, der overtog den 1882. Han afhændede den i 1907 til Chr. Ligaard, der efter at have udstykket ca. 70 tdr. Id. solgte til K. Ras­mussen 1909 for 108.000 kr. Af ham købte Chr. Rahbek gården i 1923 for 210.000 kr. Han henlagde i 1930 ca. 18 tdr. Id. af Gudum Klosters jord under Nygaard, som han også ejede. Gudum Kloster ejes siden 1939 af sønnen L. B. Rahbek. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

ca. 1260 Benediktinernonnekloster

Klosteranlæg opført

1484 Klosteret flyttet op til sognekirken

1536 Kronen

1624 Byggearbejder

1631 Klosteranlægget delvis brændt

1656 Hovedbygning opført

1717 A. Rasch

1717 Trefløjet hovedbygning

1732 M. Staby

1751 J. Fr. Vedel

1757 L. J. Jelstrup

1762 Chr. Olesen

1907 Chr. Ligaard

1909 K. Rasmussen

1923 Chr. Rahbek

1939 L. B. Rahbek


Owner/SourceKannegaard ©
File namegudum_kloster.JPG
File Size155.29k
Dimensions894 x 460
Linked toLars Johan Jelstrup

» Show All     «Prev «1 ... 982 983 984 985 986 987 988 989 990 ... 2329» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard