Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 1787 1788 1789 1790 1791 1792 1793 1794 1795 ... 2329» Next»     » Slide Show

Nørre Holmgaard


Nørre Holmgaard

Møborg sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt.

Hvor gammel Holmgaard er, kan ikke oplyses; men allerede 1417 fin­des den nævnt, og 1449 tilhørte den en mand, der hed Anders Pig. Malte Juel af Stjerne-Juel'ernes æt nævnes til gården 1476, og han nævnes mange gange i anledning af ejendomshandelen, således 1478 og 1484, da han købte bøndergods. Han var en meget driftig mand, der øgede sit jordiske gods betydeligt, før han døde 1508. Hans hustru Marine Persdatter (Borrøve) var Peder Langes datter af Votborg på Mors og ligger tillige med sin mand begravet i Møborg kirke, hvor deres gravmæle findes. Også hun bestræbte sig for at skrabe bønder-gods sammen. Malte Juels datter Anne blev gift med Jens Thomesen af Vellingshøj ved Hjørring, hvis fader Thomes Jensen, nævnt 1487, er den før­ste kendte mand af slægten, der i sit våben førte tre sølvblade og siden optog det holstenske familienavn Sehested. Allerede 1517 nævnes »Jens Thamessen vebner til Hollemgaardh«. Han købte Lundgaard i Møborg, som vist blev lagt til hovedgården. Han var en betydelig mand, og sammen med Mogens Munk en af hovedmændene ved for­drivelsen af Christiern II. Han døde 1555. Hans hustru Anne Maltesdatter var allerede da død, og begges navne findes på ligstenen, som sønnen Malte Jensen lod udhugge 1589. Malte Jensen arvede Holm­gaard og Højriis, broderen Enevold fik Slumstrup og Vellingshøj. Malte Jensen (Sehested) blev hofsinde i kongens gård og 1549 trolo­vet med hr. Claus Billes datter Sophie. Han kom med i Syvårskrigen, var skibshøvedsmand og blev som sådan taget til fange i slaget ved Bornholm 1563 og hensat i et »kristeligt fængsel« i Finland. Ved sit ægteskab med Sophie var Malte Sehested blevet en meget rig mand, og i hans tid blev fædrenegården mægtigt forøget med tilkøbt jorde­gods. Han erhvervede Nøragergaard og Kjærdige i Nees sogn, Arn­strup, i Møborg, Skodborggaard i Hygum og adskilligt mere. Ved mageskifte med kongen fik han i 1562 i Møborg sogn gårdene Aabjerg, Hylkedal og Skræddergaard. Også gårde i Lem og Fabjerg sogne er­hvervede han. Og Holmgaard blev i hans tid anset for at være en meget god og veldreven gård. Fru Sophie døde 1587, han selv 1592. Deres gravsten findes i Møborg kirke. Af deres ti børn blev Thomas ejer af Bækmark, Claus af Højriis og Steen af Holmgaard. Steen Maltesen (Sehested), født 1553 på Gudum Kloster, fik en grundig uddannelse og en strålende løbebane som hofmand og til sidst, under Kalmarkrigen, generalfeltmarskal. Han døde 1611 på Kalmar Slot; hustruen Anne, en datter af Henrik Brahe til Vitskøl, 1635. Steen Maltesen efterlod sig ingen børn, og næste ejer af Holmgaard blev broderen Claus Maltesen (Sehested) til Højriis, der imidlertid allerede døde året efter (1612). Hans hustru Anne Lykke døde 1645 hos sin søn Mogens Sehested på Mullerup på Fyn, hvor ægteparrets portrætter fra 1597 findes. Af Claus Maltesers mange børn, som antog navnet Sehested, er Hannibal Sehested, som blev Christian IV's svi­gersøn, den bekendteste. Niels blev ejer af Bækmark, Malte af Rydhave; Jens og Mogens fik Holmgaard. Jens Sehested førte en meget rastløs tilværelse og blev skudt 1628 i krigen mod kejseren. Mogens Sehested udkøbte sine medarvinger og ejede derefter Holmgaard til sin død 1657. Han var altid på farten, indtil en fjendtlig kugle 1629 bortrev hans højre arm, mens han stod ved kongens side på et skib, der sejlede til Wismar. Så blev han be­falingsmand på Københavns Slot og giftede sig 1631 med Elisabeth, en datter af Knud Gyldenstierne til Timgaard. Med hende fik han nævnte gård og 15 børn, hvoraf 11 overlevede ham. Lenene, som han tid efter anden indehavde, var Skivehus, Bøvling og Riberhus. 1638 var han generalkrigskommissær og 1644 en af de fire Landkommis­særer, der skulle være den krigshærgede befolkning til hjælp. Ridder blev han også og meget rig på gods. Da han 1656 blev syg på sin gård Mullerup og alligevel ville rejse til Jylland, blev dette hans sidste rejse. Ved skiftet kom Holmgaard i den da endnu umyndige søn Jens Sehesteds besiddelse. Han blev siden gift med Sophie Gyldenstierne og døde som oberst 1696, hvorefter fru Sophie Gyldenstierne reside­rede på Holmgaard til sin død 1730. Det siges, at bønderne i hendes tid var fattige og ude af stand til at betale landgilde, hvorfor hun tog deres bohave, sengeklæder, spindehjul, ja, om det så var deres julelys og satte det op på Holmgaards loft. Først i Dinesens tid kom det atter ned af loftet, og bønderne kunne komme og hente deres sager. Der var 1677 13 ildsteder på gården og 1678 en ladefoged, 4 piger, Jens Sehesteds egen tjener, 1 kusk, 2 vognheste, 1 ridehoppe, 1 fole, 2 plage, 64 øksne, 6 køer, 2 kalve og 22 får. Gården var altså studegård. 1683 var der 10 tjenestefolk, gården dreves og kornet tærskedes ved hovbønder. Engene er kolde og til dels overgroet med »tranemons«, »ildebrand« fås af lyngheden; af skudtørv er der ikke noget videre; møllen er øde, dog ikke mere end at den kan besørge det halve sogns maling. Fiskeriet i Tangsø kunne næppe »stoppe« omkostningerne. Med fru Sophies død 1730 var Sehested-slægtens saga ude på Holm­gaard. Arvingerne solgte 1731 gård og gods, ialt 423½ tdr. htk., til Bækmarks ejer Christian de Linde, efter hvis død 1753 den solgtes til forvalter Peder Dinesen, der et par år senere tillige købte Bækmark. Efter Dinesens død 1761 giftede enken Mette Christiane Rømer sig med Jacob Johan Colding, der drev gården som studegård. Borggården bestod dengang af fire huse, hvoraf det fornemste var grund­muret og med et højt blytækket tårn. Dette anselige bygningsværk skal være opført efter en brand 1589 og var befæstet med volde og grave. Jacob Colding døde 1773, og enkens søn af første ægteskab Dines Peder Dinesen blev gårdens ejer. Denne døde allerede 1794. Fra samme tid hidrører tilladelsen til at bortsælge godset, og allerede 1798 var det sunket til kun 46 tdr. htk. Siden har Holmgaard skiftet ejer mere end tyve gange, og ejernes tal, idet de til tider bestod af konsortier, har vel været omtrent det dobbelte. Mens Jørgen Donnerup ca. 1800 havde gården, blev hoved­bygningen vistnok nedrevet, og omkring midten af århundredet af­klædte en spekulant gården så komplet, at ikke alene besætningen, men endog møddingen og brostenene solgtes. Den københavnske grosserer A. N. Hansen, der fik skøde 1861, bragte den atter på fode. Hans sønner højesteretssagfører Octavius Hansen og løjtnant V. Han­sen solgte den 1877 til P. Kjær, som frasolgte 7 - 800 tdr. Id. hede og mose og 1880 afhændede gården til M. N. Holm, der igen solgte efter to års forløb til Vilhelm Reichert. 1887 blev den københavnske re­stauratør Ditlev Hansen gårdens ejer. I 1888 brændte gården, både hovedbygning og udhuse, men blev genopført, hovedbygningen i villastil af røde sten, med højt skifertag og et lille spir. Hansen solgte 1889 gården til Gustav E. Eriksen, som beholdt den til 1912, da han solgte den til dyrlæge Th. P. Therkildsen. Man mærker nu den vold­somme prisstigning. 1918, da P. Rasmussen afhændede den til N. B. Bach til Kabbel, var prisen 378.000 kr. Den næste ejer Hans Jensen (1919) udstykkede ca. 250 tdr.ld., hvoraf 25 tdr.ld. gik til en selv­stændig ejendom, resten til oprettelse af 8 statshusmandsbrug og til tillægsparceller. Hovedparcellen med bygninger, besætning og inven­tar solgtes derefter for 515.000 kr. til grosserer Aage Nellemann. 1921 kom den til A. C. Hansen, som 1923 solgte den for 178.000 kr. til S. M. Madsen, fra hvem den 1933 blev overtaget af Vest- og Sønder­jydsk Kreditforening, der 1935 solgte den for 129.000 kr. til Peder Hilligsøe. Af Sehestedernes borggård er nu ikke det mindste spor at se. På dens plads er nu have; men endnu ses de gamle grave. Den nuværende beskedne hovedbygning ligger sammen med den anselige firefløjede avlsgård ved den store åbne gårdsplads. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1417 Anders Pig

1476 Malte Juel

1517 Jens Thomesen (Sehested)

1555 Malte Jensen Sehested

1589 Hovedbygningen brændt og genopført

1731 Christian de Linde

1754 - 98 Forskellige ejere

1761 Fire huse med tårn

1798 J. Donnerup m. flere

1808 - 87 Forskellige ejere

1887 D. Hansen

1888 Hovedbygningen og avlsgård opført efter brand

1889 - 1935 Forskellige ejere

1935 P. Hilligsøe


Owner/SourceKannegaard ©
File nameholmgaard.JPG
File Size162.56k
Dimensions888 x 602
Linked toMalte Juel

» Show All     «Prev «1 ... 1787 1788 1789 1790 1791 1792 1793 1794 1795 ... 2329» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2020.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard